Undervisningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om uddannelse af erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler og af ansatte hos forhandlere af plantebeskyttelsesmidler
BEK nr 825 af 26/06/2013
Miljø- og Ligestillingsministeriet
§ 1
Denne bekendtgørelse gælder for erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, herunder statens, regionernes og kommunernes anvendelse af sådanne plantebeskyttelsesmidler. Bekendtgørelsen gælder endvidere for virksomheder, der forhandler plantebeskyttelsesmidler, og for ansatte der.
Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er bekæmpelse af skadedyr ved hjælp af gas, jf. bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse.
§ 2
Bekendtgørelsen berører ikke bestemmelser i anden lovgivning om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
§ 3
Erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler må kun foretages af personer, der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis, jf. dog § 4 og § 5.
Nedennævnte personer skal være i besiddelse af et sprøjtecertifikat:
- Den, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre.
- Den, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen eller forpagtet bedrift eller virksomhed.
Nedennævnte personer skal være i besiddelse af et sprøjtebevis, og er dermed undtaget kravet om sprøjtecertifikat:
- Den, der inden 1. januar 1991 har etableret sig i egen eller forpagtet bedrift.
- Ansatte, der som led i deres arbejde erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i mindre end fire timer årligt.
- Den, der alene udbringer repellenter ved påsmøring.
Sprøjtecertifikat og sprøjtebevis skal kunne forevises på forlangende.
§ 4
Personer, der kan dokumentere, at de har gennemført et undervisningsforløb eller et kursus, omfattet af bilag 1, er undtaget fra at skulle opnå sprøjtecertifikat.
Personer, der har opnået sprøjtecertifikat eller kan dokumentere, at de har gennemført et undervisningsforløb eller et kursus omfattet af bilag 1 eller 2, er undtaget fra at skulle opnå sprøjtebevis.
§ 5
Elever, der som led i deres uddannelse udfører bekæmpelse under en arbejdsgivers instruktion eller under instruktion på et uddannelsessted, er undtaget fra reglerne om at skulle opnå sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis.
Elever må kun udføre bekæmpelse, hvis de modtager instruktion af en person, der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis.
§ 6
En virksomhed, der forhandler plantebeskyttelsesmidler til brugere, skal i forretningens åbningstid stille mindst en ansat med forhandlercertifikat, jf. § 7, til rådighed for kundeservice med det formål at kunne rådgive fyldestgørende om korrekt anvendelse og håndtering af plantebeskyttelsesmidlerne, jf. dog stk. 3.
En virksomhed, der forhandler plantebeskyttelsesmidler til et andet forhandlerled, men ikke direkte til brugere, skal i forretningens åbningstid stille mindst en ansat med forhandlercertifikat, jf. § 7, til rådighed for kundeservice i det næste forhandlerled med det formål at kunne rådgive om fx relevant lovgivning, plantebeskyttelsesmidlernes egenskaber, herunder virkningsmekanismer og den miljø- og sundhedsmæssige belastning ved brug af midlerne, jf. dog stk. 3.
En ansat, der allerede har erhvervet sig et certifikat til erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (sprøjtecertifikat) efter § 3 og i fornødent omfang § 14, skal ikke tillige erhverve sig et forhandlercertifikat.
§ 7
Ansatte i virksomheder, der forhandler plantebeskyttelsesmidler, kan erhverve sig forhandlercertifikatet, ved at gennemføre et kursus efter retningslinjerne i stk. 2 og 3.
Ansatte, der sælger plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt til erhvervsmæssig anvendelse, skal i forhold til virksomhedens efterlevelse af pligten i § 6 gennemføre et kursus efter retningslinjerne i bilag 3. Kursets indhold er som udgangspunkt identisk med det, som de erhvervsmæssige brugere bliver undervist i, men der er mulighed for at målrette det til den konkrete målgruppe.
Ansatte, der alene sælger plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til ikke-erhvervsmæssige brugere, skal i forhold til virksomhedens efterlevelse af pligten i § 6 gennemføre et kursus efter retningslinjerne i bilag 5.
§ 8
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU- eller EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, der agter at etablere sig erhvervsmæssigt som bruger af plantebeskyttelsesmidler i Danmark, er undtaget fra kravet om at skulle opnå sprøjtecertifikat og sprøjtebevis, såfremt Miljøstyrelsen anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. kapitel 9.
I en tilsvarende situation som i stk. 1, er en ansat i en virksomhed, der forhandler plantebeskyttelsesmidler, undtaget fra kravet om at skulle opnå det særlige uddannelsescertifikat til ansatte i virksomheder, der forhandler plantebeskyttelsesmidler, jf. kapitel 9.
§ 9
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU- eller EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som agter at anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt i Danmark midlertidigt eller lejlighedsvis, er undtaget fra kravet om at skulle opnå sprøjtecertifikat og sprøjtebevis.
Ovennævnte personer skal forudgående underrette Miljøstyrelsen med henblik på eventuel kontrol af erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. kapitel 10.
§ 10
Personer, der er omfattet af § 3, § 4, § 8, stk. 1, og § 9, skal ved erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler oplyse den, som bekæmpelsen med plantebeskyttelsesmidler udføres for, om
- at Miljøstyrelsen har foranstaltet eller anerkendt det kursus, som personen har gennemgået, samt kontaktoplysninger til Miljøstyrelsen eller til Økonomi- og Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked,
- de evt. brancheorganisationer, som den pågældende er medlem af og
- den pågældendes eventuelle erhvervsmæssige titel og oplysning om, i hvilket EU- eller EØS-land, tilladelsen til anvendelsen af den pågældende titel er givet.
Oplysningerne i stk. 1 skal gøres tilgængelige for den, som bekæmpelsen udføres for, eller meddeles denne klart og entydigt og i god tid inden indgåelse af aftale om bekæmpelse eller inden udførelse af bekæmpelse, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.
Hvis den, som bekæmpelsen udføres for, anmoder om det, skal den, som udfører bekæmpelsen, oplyse om de faglige regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, samt om hvor reglerne kan findes.
§ 11
Kursus til opnåelse af et sprøjtecertifikat afholdes af AMU-Centre, erhvervsskoler med jordbrugsafdeling, landbrugsskoler, Skovskolen og andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner. Kursets hovedelementer samt varighed fremgår af bilag 3 til denne bekendtgørelse.
De i stk. 1 nævnte uddannelsessteder udsteder sprøjtecertifikater, når et kursus eller undervisningsforløb omfattet af kravene i bilag 3 er gennemført og prøven er bestået, jf. bilag 3.
§ 12
Kursus til opnåelse af et sprøjtebevis afholdes af AMU-Centre, erhvervsskoler med jordbrugsafdeling, landbrugsskoler og andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner, samt organisationer eller institutioner, der kan opnå tilskud til undervisning fra Ministeriet for Børn og Undervisning, Beskæftigelsesministeriet eller Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kursets hovedelementer samt varighed fremgår af bilag 4 til denne bekendtgørelse.
De i stk. 1 nævnte uddannelsessteder udsteder sprøjtebeviser, når et kursus eller undervisningsforløb er gennemført, jf. bilag 4.
§ 13
Kursus til opnåelse af et forhandlercertifikat afholdes af AMU-Centre, erhvervsskoler med jordbrugsafdeling, landbrugsskoler og andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner, samt organisationer eller institutioner, der kan opnå tilskud til undervisning fra Ministeriet for Børn og Undervisning, Beskæftigelsesministeriet eller Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kursets hovedelementer samt varighed fremgår af bilag 3 eller bilag 5 til denne bekendtgørelse.
De i stk. 1 nævnte uddannelsessteder udsteder kursusbeviser, der fungerer som forhandlercertifikater, når et kursus eller undervisningsforløb er gennemført og prøve er bestået, jf. bilag 3. Se dog anderledes i bilag 5.
§ 14
Personer, der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, og som anvender plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, skal gennemføre et opfølgningskursus senest fire år fra udstedelsen og herefter hvert fjerde år.
Personer, der er fritaget for kravet om at skulle opnå sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, jf. § 4, skal gennemføre et opfølgningskursus senest fire år efter kursets eller undervisningsforløbets gennemførelse og herefter hvert fjerde år.
Personer, der er omfattet af § 8, stk. 1, skal gennemføre et opfølgningskursus, der kan sidestilles med det i bilag 6 nævnte relevante kursus, senest hvert fjerde år fra modtagelsen af anerkendelsesbrev, jf. § 19, stk. 2.
Bevis for gennemførelse af opfølgningskursus skal kunne forevises på forlangende.
§ 15
Personer, der er i besiddelse af et forhandlercertifikat med henblik på, at en virksomhed, der forhandler plantebeskyttelsesmidler, kan opfylde uddannelseskravet i § 6, skal gennemføre et opfølgningskursus senest fire år fra udstedelsen og herefter hvert fjerde år.
Personer, der er omfattet af § 8, stk. 2, skal gennemføre et opfølgningskursus, der kan sidestilles med det i bilag 6 eller bilag 7 nævnte kursus, senest hvert fjerde år fra modtagelsen af anerkendelsesbrev, jf. § 19, stk. 2.
Bevis for gennemførelse af opfølgningskursus skal kunne forevises på forlangende.
§ 16
Et opfølgningskursus gennemføres på de i § 12 og § 13 nævnte institutioner, jf. dog § 14, stk. 3 og § 15, stk. 3. Kursets hovedelementer samt varighed fremgår af bilag 6 eller bilag 7.
For alle uddannelser, jf. §§ 11-15, gælder at undervisningen skal tage udgangspunkt i relevant og opdateret undervisningsmateriale, der opfylder kravene til pensum. Undervisningsmaterialet skal stilles til rådighed for kursisterne, eller navn på forhandler af materialet skal oplyses.
De i § 12 og § 13 nævnte institutioner udsteder bevis for, at opfølgningskurset er gennemført, jf. bilag 6 eller bilag 7.
§ 17
Miljøstyrelsen kan meddele personer, jf. § 8, stk. 1, der agter at etablere sig som erhvervsmæssig bruger af plantebeskyttelsesmidler i Danmark, tilladelse hertil, når de opnåede erhvervsmæssige kvalifikationer kan sidestilles med de i bilag 3 og 4 beskrevne erhvervsmæssige kvalifikationer. I en tilsvarende situation kan Miljøstyrelsen meddele tilladelse til, at en person, der forhandler plantebeskyttelsesmidler, kan opfylde virksomhedens uddannelseskrav, jf. § 6, når de opnåede erhvervsmæssige kvalifikationer hos personen kan sidestilles med de i bilag 3 eller bilag 5 beskrevne erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 7.
Personer som nævnt i stk. 1 skal inden erhvervsmæssig anvendelse eller forhandling af plantebeskyttelsesmidler påbegyndes første gang, indgive skriftlig eller elektronisk ansøgning om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer til Miljøstyrelsen, jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.
En ansøgning efter stk. 1 skal ledsages af følgende dokumentation:
- Bevis for ansøgerens nationalitet.
- Bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i form af a) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhvervsmæssig anvendelse eller forhandling af plantebeskyttelsesmidler, hvis erhvervet er lovreguleret i det pågældende land, og b) dokumentation vedrørende eventuel relevant erhvervserfaring, eller c) bevis for at ansøgeren erhvervsmæssigt har anvendt eller forhandlet plantebeskyttelsesmidler på fuldtidsbasis i mindst to år i løbet af de sidste ti år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet ikke er lovreguleret i det pågældende land.
§ 18
Miljøstyrelsen meddeler ansøgeren bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen, jf. § 17, inden en måned fra modtagelsen og oplyser ansøgeren om eventuelle manglende dokumenter.
§ 19
Miljøstyrelsen træffer afgørelse om anerkendelse af ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer hurtigst muligt og senest tre måneder efter forelæggelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning, jf. § 17.
Kan Miljøstyrelsen anerkende de erhvervsmæssige kvalifikationer, udsteder Miljøstyrelsen et anerkendelsesbrev.
Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde forlænge den i stk. 1 nævnte frist med en måned.
§ 20
Miljøstyrelsen kan som vilkår for anerkendelsen kræve, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der dog ikke overstiger tre år, eller går op til en egnethedsprøve, når den uddannelse, som ansøgeren har fået, omfatter fag og discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det uddannelsesbevis, som kræves i Danmark.
Miljøstyrelsen skal give ansøgeren adgang til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve.
De nærmere krav til prøvetid og egnethedsprøve fastsættes i afgørelsen af Miljøstyrelsen.
§ 21
Personer, jf. § 9, der midlertidigt eller lejlighedsvis agter at anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt i Danmark, skal inden erhvervsudøvelsen påbegyndes første gang underrette Miljøstyrelsen herom ved indgivelse af en skriftlig anmeldelse. Erhvervsudøvelsen må ikke påbegyndes, før Miljøstyrelsen har truffet afgørelse efter § 23.
En anmeldelse efter stk. 1 skal ledsages af følgende dokumentation:
- Bevis for anmelderens nationalitet.
- En attestation for, at anmelderen lovligt er etableret i et EU-, EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, for dér erhvervsmæssigt at anvende plantebeskyttelsesmidler, og at det på tidspunktet for indgivelse af attestationen i forbindelse med anmeldelsen ikke er forbudt anmelderen at udøve dette erhverv, heller ikke midlertidigt.
- Bevis for anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer.
- Hvis erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ikke er lovreguleret i etableringslandet, bevis for at anmelderen har udøvet denne virksomhed i mindst to år i løbet af de sidste ti år forud for anmeldelsen, jf. stk. 1.
En anmelder, jf. stk. 1, skal forny anmeldelsen en gang om året, senest et år efter indgivelsen af anmeldelsen, eller den seneste fornyelse, hvis den pågældende fortsat ønsker at anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt i Danmark midlertidigt eller lejlighedsvis i løbet af det kommende år.
Ved fornyelse af anmeldelsen, jf. stk. 3, skal der indgives fornyet dokumentation, jf. stk. 2, i det omfang der er sket væsentlig ændring i forhold til den allerede fremlagte dokumentation.
§ 22
Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed kan Miljøstyrelsen kontrollere anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang midlertidigt eller lejlighedsvis anvender plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt i Danmark.
Hvis der er væsentlig forskel mellem anmelderens faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark i henhold til denne bekendtgørelse, og denne forskel kan skade den offentlige sikkerhed eller sundhed, skal den pågældende over for Miljøstyrelsen bevise, at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller kompetence. Miljøstyrelsen kan kræve, at anmelderen består en egnethedsprøve.
De nærmere krav til egnethedsprøven fastsættes i afgørelsen af Miljøstyrelsen.
§ 23
Miljøstyrelsen underretter inden en måned fra modtagelsen af anmeldelsen og fuldstændig dokumentation efter § 21, hvorvidt Miljøstyrelsen agter at foretage en forudgående kontrol af anmelderens kvalifikationer eller om resultatet af den forudgående kontrol, jf. dog stk. 2.
I tilfælde af vanskeligheder, der kan betyde forsinkelse, meddeler Miljøstyrelsen inden en måned efter modtagelse af anmeldelse og fuldstændig dokumentation grunden til forsinkelsen, og hvornår en afgørelse kan forventes, dog senest to måneder efter modtagelse af den fuldstændige dokumentation.
Kræver Miljøstyrelsen at anmelderen består en egnethedsprøve, jf. § 22, stk. 2, 2. pkt., træffes afgørelse på baggrund af egnethedsprøven senest en måned efter, afgørelse om egnethedsprøve er truffet efter stk. 1.
Hvis Miljøstyrelsen ikke har givet svar inden for de i stk. 1-3 fastsatte frister, kan anmelderen anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt i Danmark midlertidigt eller lejlighedsvis, jf. dog § 21, stk. 3.
I de tilfælde, hvor kontrollen af den erhvervsmæssige kvalifikation, jf. stk. 1, eller egnethedsprøven, jf. stk. 3, bekræfter anmelderens kvalifikationer, udsteder Miljøstyrelsen et dokument, der bekræfter at anmelderen kan anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt i Danmark, jf. dog § 21, stk. 3.
§ 24
NaturErhvervstyrelsen udøver kontrollen med overholdelse af bestemmelserne i kapitel 2 og 8 på jordbrug, jf. lovens bestemmelser herom.
Ved jordbrug forstås i denne bekendtgørelse de jordbrugsbedrifter, der er omfattet af de af SKAT fastsatte benyttelseskoder 05 (landbrug, bebygget), 06 (særskilt vurderet skov og plantage), 07 (frugtplantage, gartneri og planteskole, 17 (ubebygget landbrugslod m.v.) eller 01 (beboelse) for så vidt angår ejendomme med karakter af landbrug eller gartneri.
Miljøstyrelsen udøver kontrollen med overholdelse af kapitel 2 og 8 på de områder, der ikke kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen. Miljøstyrelsen udøver kontrollen med bekendtgørelsen i øvrigt, jf. lovens regler herom.
NaturErhvervstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 25
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
- der erhvervsmæssigt anvender plantebeskyttelsesmidler uden at være i besiddelse af a) et sprøjtecertifikat, jf. § 3, stk. 2, b) et sprøjtebevis, jf. § 3, stk. 3, c) et bevis for gennemførelse af et kursus eller uddannelsesforløb, jf. § 4, d) et bevis for gennemførelse af et opfølgningskursus, jf. § 16, stk. 3, eller e) et anerkendelsesbrev, jf. § 19, stk. 2, eller
- som har undladt at underrette Miljøstyrelsen om midlertidig eller lejlighedsvis erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, jf. kapitel 10,
- som undlader at meddele oplysninger i overensstemmelse med § 10, eller
- der ikke stiller ansat med forhandlercertifikat til rådighed for rådgivning i åbningstiden.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor,
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 26
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.
§ 6 træder i kraft den 26. november 2015.
Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 om undervisning og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler.
Miljøministeriet
/Pia Olsen Dyhr / Claus Torp/
Bilag 1 Kurser, der helt eller delvist fritager fra kravet om at skulle opnå sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, jf. § 3 og § 4
AMU-kurser:
Plantebeskyttelse i landbruget, trin 1
Plantebeskyttelse i gartneri, friland
Plantebeskyttelse i gartneri, væksthuse
Kursus fra landbrugsskoler:
Sprøjtecertifikat kursus
Landbrugsuddannelse med opnået sprøjtecertifikat
Landbrugstekniker
Lærlinge- og EFG-uddannelser:
Jordbrugsmaskinfører
Skovbrug
Væksthusgartner
Frilandsgartner
Planteskolegartner
Frugt- og bæravler
Anlægsgartner
Kursus fra gartnerskoler:
Gartneritekniker
Uddannelse fra Skovskolen:
Skovtekniker
Ovennævnte uddannelser og kurser skal være gennemført efter den 1.1.1985 og inden 1.6.1991
Teknikere beskæftiget med forsøgsarbejde:
Landbrugsteknikere, gartneriteknikere og skovteknikere, der har opnået uddannelsesbevis inden 1.1.1985 og som i minimum to år har været beskæftiget med sprøjtning af mark-, skov- eller væksthusforsøg, kan opnå sprøjtecertifikat på basis af deltagelse i 20 timers undervisning omfattende punkt 1, 5, 6, 7 og 8 i bilag 3. Det forudsættes, at der aflægges prøve i hele sprøjtecertifikatets pensum efter gældende retningslinjer.
Kandidatuddannelser fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – Science, Københavns Universitet (tidligere Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole):
Agronomuddannelse (Cand. agro. ). Agronomi
Hortonomuddannelse (Cand. hort. ). Havebrugsvidenskab
Skovbrugsuddannelse (Cand. silv. ). Skovbrug (forstkandidat)
Personer med uddannelse fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – Science, Københavns Universitet er dog ikke fritaget for aflæggelse af prøve i hele sprøjtecertifikatets pensum efter de gældende retningslinjer.
Kandidatuddannelser fra Aarhus Faculty of Science and Technology (tidligere Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet)
Agrobiologi
Jordbrug, natur og miljø
Personer med uddannelse fra Aarhus Faculty of Science and Technology er dog ikke fritaget for aflæggelse af prøve i hele sprøjtecertifikatets pensum efter de gældende retningslinjer.
Bilag 2 Krav til kurser, der fritager fra kravet om at skulle opnå sprøjtebevis, jf. § 4
- Kurset skal være gennemført efter den 1. januar 1985 og inden den 21. juni 1993. 2) Der skal i forbindelse med afslutningen af kurset være udstedt bevis for gennemførelsen af kurset. 3) Det skal af kursusbeviset fremgå, at indholdet mindst svarer til de krav, der er fastsat i denne bekendtgørelses bilag 4.
Bilag 3 Sprøjtecertifikat og certifikat til ansatte i virksomheder, der sælger plantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse
Undervisningen skal indeholde følgende hovedelementer:
- Relevant lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og anvendelsen heraf. 2) Generelt kendskab til plantebeskyttelsesmidler, herunder de forskellige typer af plantebeskyttelsesmidler (herbicider, fungicider, insekticider mv.), forskellige formuleringstyper (flydende, tabletform mv.), deres virkningsmåde (fx optagelse i planter/insekter og den forventede tid det tager før midlerne virker). Kendskab til etiketter og brugsanvisninger herunder behandlingsfrist og beregning af behov for mængde aktivstof og væskemængder. 3) Alment plantekendskab: Kulturplanternes familieforhold, ukrudtsarternes biologi, plantebestemmelse, optagelse, transport og persistens af plantebeskyttelsesmidlerne i planterne, principper for ukrudtsmidlernes selektivitet, skadetærskler for ukrudt, alternativ bekæmpelse. 4) Sygdomme og skadedyr: Skadevolderens biologi, symptomer på angreb, principper for forebyggelse og bekæmpelse, alternativ bekæmpelse, skadetærskler, varsling. 5) Eksistensen af og risiciene ved ulovlige og eventuelt forfalskede plantebeskyttelsesmidler og metoder til at identificere sådanne produkter. 6) De farer og risici, der er forbundet med plantebeskyttelsesmidler, og hvordan de kan identificeres og begrænses, navnlig: a) Risici for mennesker (sprøjteførere, beboere, andre tilstedeværende samt personer, der færdes på behandlede arealer, eller som håndterer eller spiser behandlede produkter), og hvordan faktorer, som f.eks. rygning, forværrer disse risici b) Symptomer på forgiftning med plantebeskyttelsesmidler, førstehjælpsforanstaltninger og faciliteter til rapportering om uheld eller formodede uheld c) Risici for ikke-målplanter, nyttige insekter, vilde dyr og planter, biodiversitet og miljøet i almindelighed herunder risici for udvaskning til grundvand og overfladevand. 7) Basisviden om strategier og metoder til integreret bekæmpelse af skadegørere, strategier og metoder til integrerede dyrkningsmetoder, principperne for økologisk landbrug, metoder til biologisk bekæmpelse af skadegørere, information om generelle principper og afgrødespecifikke eller sektorspecifikke retningslinjer for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM). 8) Indføring i sammenlignende vurdering på brugerplan som middel til at hjælpe erhvervsmæssige brugere med at træffe de mest hensigtsmæssige valg af de plantebeskyttelsesmidler, der har de mindste bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet, blandt alle produkter, der er godkendt til behandling af en given skadegører i en given situation. 9) Foranstaltninger til at minimere risici for mennesker, ikke-målorganismer og miljøet: sikker arbejdspraksis i forbindelse med opbevaring, håndtering og blanding af plantebeskyttelsesmidler og i forbindelse med bortskaffelse af tomme emballager, andre kontaminerede materialer og overskydende koncentrerede eller fortyndede plantebeskyttelsesmidler (herunder tankblandinger); anbefalet metode til at begrænse sprøjteførerens eksponering (personlige værnemidler og andre sikkerhedsforanstaltninger samt viden om sikkerhedsdatablade). 10) Risikobaserede fremgangsmåder, der tager højde for lokale variabler i forbindelse med vandindvinding såsom klima, jordbunds- og afgrødetyper samt skrånende terræn. 11) Procedurer til klargøring af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, herunder kalibrering, og til anvendelse af udstyret med færrest mulige risici for brugeren, andre mennesker, ikke-målarter af dyr og planter, biodiversiteten og miljøet, herunder vandressourcer. 12) Anvendelse og vedligeholdelse af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, særlige sprøjtemetoder (f.eks. lavdosissprøjtning og lavdriftdyser) og målsætningerne med den tekniske kontrol af sprøjteudstyr i brug og metoder til at forbedre sprøjtekvaliteten. Specifikke risici i forbindelse med håndholdt udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler eller rygsprøjter og de relevante risikostyringsforanstaltninger. 13) Beredskabsforanstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, herunder vandressourcerne, i tilfælde af udslip og kontaminering samt ekstreme vejrfænomener, der kan medføre risiko for udvaskning af plantebeskyttelsesmidler. 14) Særlig omhu i beskyttelsesområder oprettet i henhold til artikel 6 og 7 i vandrammedirektivet (2000/60/EF). 15) Journalføring ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med den relevante lovgivning.
Varighed: 74 timer fordelt på mindst 10 kursusdage.
Udarbejdelse af opgaver, prøver og eventuelle vejledninger for undervisningens gennemførelse i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer sker i et udvalg med repræsentanter for de i § 11 og § 13 nævnte uddannelsesinstitutioner og Videncentret for Landbrug i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Bilag 4 Sprøjtebevis
Undervisningen skal indeholde følgende hovedelementer:
- Kemikaliekendskab: Fareklasser, fare-, risiko- og sikkerhedssætninger, forgiftningssymptomer, førstehjælp, opbevaring samt bortskaffelse af rester og tom emballage. 2) Sprøjtekendskab: Sprøjtetyper, sprøjtens opbygning, funktion, eftersyn, vedligeholdelse og justering, sprøjteteknik, dysevalg, vinddrift, påfyldning af kemikalier, rengøring af materiel samt brugsanvisning for sprøjteudstyret. 3) Miljøpåvirkning: Jord (binding, bevægelighed, persistens), vand (alger, dafnier og fisk) samt påvirkning af nytteinsekter og fugle. 4) Arbejdsmiljø: Værnemidler og andre sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedsdatablade, sundhedsrisici ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, særlig kemisk arbejdspladsvurdering og substitution. 5) Plantebeskyttelsesmidler: Plantebeskyttelsesmiddelgrupper, formuleringstyper, blandinger, tilsætningsstoffer, brugsanvisninger, behandlingsfrist. 6) Lovgivning: Relevante dele af Beskæftigelsesministeriets eller Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris og Miljøministeriets lovgivninger.
Varighed: Mindst 12 timer, fordelt på mindst 2 kursusdage. Kursus omfatter ikke prøveaflæggelse/eksamination.
Udarbejdelse af vejledninger for undervisningen i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer sker i et udvalg med repræsentanter for de i § 12 nævnte uddannelsesinstitutioner og Videncentret for Landbrug i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Bilag 5 Kursus for ansatte i virksomheder, der forhandler plantebeskyttelsesmidler til ikke-erhvervsmæssige brugere
Undervisningen skal indeholde følgende hovedelementer:
- Relevant lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og anvendelsen heraf herunder regler om at plantebeskyttelsesmidler skal være vurderet og godkendt af Miljøstyrelsen og ikke må importeres fra udlandet. 2) Kendskab til forebyggende foranstaltninger og alternative metoder til brug af plantebeskyttelsesmidler. 3) Generelt kendskab til plantebeskyttelsesmidler, herunder de forskellige typer af plantebeskyttelsesmidler (herbicider, fungicider, insekticider mv.), forskellige formuleringstyper (flydende, tabletform mv.), deres virkningsmåde (fx optagelse i planter/insekter og den forventede tid det tager før midlerne virker) og etiketter og brugsanvisninger. 4) Kendskab til de farer og risici, der er forbundet med plantebeskyttelsesmidler, og hvordan de kan identificeres og begrænses, navnlig: a) Risici for mennesker (sprøjteførere, beboere, andre tilstedeværende samt personer, der færdes på behandlede arealer, eller som håndterer eller spiser behandlede produkter), og hvordan faktorer, som f.eks. rygning, forværrer disse risici. b) Symptomer på forgiftning med plantebeskyttelsesmidler og førstehjælpsforanstaltninger. c) Risici for ikke-målplanter, nyttige insekter, vilde dyr og planter, biodiversitet og miljøet i almindelighed, herunder grundvand og overfladevand. 5) Foranstaltninger til at minimere risici for mennesker, ikke-målorganismer og miljøet. Herunder: sikker opbevaring, sikker og korrekt anvendelse, håndtering og opblanding af plantebeskyttelsesmidler og korrekt og sikker bortskaffelse af tomme emballager, andre kontaminerede materialer og overskydende koncentrerede eller fortyndede plantebeskyttelsesmidler. 6) Korrekt og sikker anvendelse og vedligehold af relevant udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Særligt de specifikke risici der kan være forbundet med anvendelsen af håndholdte sprøjter eller rygsprøjter og de relevante risikostyringsforanstaltninger. 7) Indføring i sammenlignende vurdering på brugerplan som middel til at hjælpe de private haveejere og andre ikke-erhvervsmæssige brugere med at træffe de mest hensigtsmæssige valg af de plantebeskyttelsesmidler, der har de mindste bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet, blandt alle produkter, der er godkendt til behandling af en given skadegører i en given situation. 8) Journalføring ved salg af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med den relevante lovgivning.
Varighed: Mindst 7,4 timer.
Der udstedes certifikat for gennemført kursus. Kursus omfatter ikke prøveaflæggelse/eksamination. Udarbejdelse af vejledninger for undervisningen i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer sker i et udvalg med repræsentanter for de i § 12 nævnte uddannelsesinstitutioner og Videncentret for Landbrug i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Bilag 6 Opfølgningskursus for erhvervsmæssige brugere, og for ansatte i virksomheder, der sælger plantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse
Undervisningen skal indeholde følgende hovedelementer:
- Sprøjteteknik: Ny teknologi, dysevalg og sprøjteteknik. 2) Plantebeskyttelsesmidler: Kendskab – ajourføring. 3) Behandlingsstrategier, herunder IPM (integreret bekæmpelse af skadegørere): Udnyttelse af seneste forsknings- og forsøgsresultater, vurdering af bekæmpelsesbehov. 4) Lovgivning: Fokus på nyeste lovgivning vedrørende henholdsvis plantebeskyttelsesmidler, regulering af påvirkninger på omgivende miljø, og om arbejdsmiljø.
Varighed: Mindst 7,4 timer.
Der udstedes bevis for gennemført kursus. Kursus omfatter ikke prøveaflæggelse eller eksamination.
Udarbejdelse af vejledninger for undervisningen i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer sker i et udvalg med repræsentanter for de i § 12 nævnte uddannelsesinstitutioner og Videncentret for Landbrug i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Bilag 7 Opfølgningskursus for ansatte hos forhandlere der sælger plantebeskyttelsesmidler til ikke-erhvervsmæssige brugere
Undervisningen skal indeholde opdatering om nyeste viden indenfor følgende hovedelementer:
- Lovgivning om plantebeskyttelsesmidler. 2) Forebyggende foranstaltninger og alternative metoder til brug af plantebeskyttelsesmidler. 3) Plantebeskyttelsesmidler til brug hos ikke-erhvervsmæssige brugere og forskellen imellem de godkendte midlers miljøprofil. 4) De miljø- og sundhedsmæssige farer og risici, der er forbundet med ikke-erhvervsmæssige brugeres anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af plantebeskyttelsesmidler, og hvordan de kan identificeres og begrænses. 5) Den relevante lovgivning om journalføring ved salg af plantebeskyttelsesmidler.
Varighed: Mindst 4 timer
Der udstedes bevis for gennemført kursus. Kursus omfatter ikke prøveaflæggelse eller eksamination.
Udarbejdelse af vejledninger for undervisningen i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer sker i et udvalg med repræsentanter for de i § 12 nævnte uddannelsesinstitutioner og Videncentret for Landbrug i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. juni 2013