Bekendtgørelse om forretningsorden for Patientskadeankenævnet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 886 af 02/07/2013 I medfør af § 34, stk. 7 og 9, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, som ændret ved lov nr. 1257 af 18. december 2012, og efter forhandling med Patientskadeankenævnet fastsættes:
Patientskadeankenævnets opgaver og sammensætning
(Stk. 2)
§ 1. Patientskadeankenævnet er klageinstans for afgørelser truffet af den patientforsikringsforening, der er oprettet i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Skadelidte, vedkommende forsikringsselskab eller vedkommende erstatningspligtige, jf. § 29 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, samt anden med retlig interesse i sagen kan indbringe en klage for Patientskadeankenævnet efter stk. 1.
(Stk. 3)
§ 2. Patientskadeankenævnet kan virke i flere sideordnede afdelinger, jf. § 34, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Ved afgørelsen af den enkelte sag består en nævnsafdeling af en af ministeren for sundhed og forebyggelse udpeget formand eller næstformand og 7 andre beskikkede medlemmer, jf. § 34, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 3. Efter indstilling fra de myndigheder m.v., der er nævnt i § 34, stk. 4, nr. 2-6, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, udpeges der suppleanter for de 7 medlemmer, der er repræsenteret i Patientskadeankenævnet.
Forberedelse af sagerne
(Stk. 2)
§ 3. Klager over de i § 1 nævnte afgørelser kan indbringes for Patientskadeankenævnet, der har den endelige administrative afgørelse jf. § 35 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Formanden eller en næstformand afgør, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse i sagen, og om fristen for indgivelse af klagen er overholdt jf. § 35, stk. 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Er fristen overskredet, og er der ikke særlig grund hertil, kan klagen afvises jf. § 35, stk. 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
(Stk. 4)
§ 4. Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Patientskadeankenævnet, jf. § 34, stk. 10, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager. Stk. 3. Sekretariatet er ansvarlig for oplysning af sagen, indhentelse af fornøden sagkyndig vurdering og udarbejdelse af indstilling til afgørelse. Stk. 4. Anmeldelser af erstatningskrav efter gældende regler om patientforsikring, der sendes til Patientombuddet, anses for indgivet til rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages af Patientombuddet. Anmeldelserne videresendes straks til Patientforsikringsforeningen jf. § 60 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
(Stk. 3)
§ 5. Når en klage modtages, sendes en bekræftelse herom til klageren med oplysning om den forventede sagsbehandlingsprocedure. Stk. 2. Klagen sendes inden forelæggelsen for nævnet til Patientforsikringsforeningen, som sender nævnet sagens akter tillige med en udtalelse over den indsendte klage. Sekretariatet kan fastsætte en frist for Patientforsikringsforeningens afgivelse af udtalelse i tilfælde, hvor særlige hensyn tilsiger dette. Stk. 3. Når særlige hensyn taler herfor, kan formanden eller en næstformand efter begrundet anmodning fra en klageberettiget beslutte, at klagen helt eller delvist skal have opsættende virkning med hensyn til udbetaling af eventuelt erstatningsbeløb. Beslutning skal være truffet inden 14 dage fra modtagelsen af anmodningen.
Afholdelse af møde m.v.
(Stk. 2)
§ 6. Nævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder telefonmøder eller lignende, jf. dog §§ 10 og 11. Stk. 2. Sekretariatet indkalder til nævnsmøder med et rimeligt varsel. Indkaldelsen vedlægges en dagsorden over de sager, der skal behandles på mødet, en indstilling til nævnets afgørelse af hver af sagerne og det sagsmateriale, der er nødvendigt, for at nævnet kan træffe afgørelse i hver enkelt sag.
(Stk. 2)
§ 7. Formanden eller en næstformand leder nævnsmødet. Stk. 2. Nævnet er beslutningsdygtigt, hvis nævnet ved afgørelsen af den enkelte sag består af en formand eller næstformand samt mindst 4 medlemmer, heraf mindst 1 sagkyndigt medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem udpeget af regionsrådene i forening eller af KL, 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet, Danske Handicaporganisationer eller Danske Patienter samt medlemmet udpeget af Advokatrådet, jf. § 34, stk. 6, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
§ 8. Nævnets møder er ikke offentlige.
Afgørelser m.v.
(Stk. 3)
§ 9. Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens/næstformandens stemme afgørende. Stk. 2. Nævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af formanden eller vedkommende næstformand. Stk. 3. I tilfælde, hvor en afgørelse ikke kan træffes ved enstemmighed, kan nævnsmedlemmerne forlange, at deres særstandpunkter kort anføres i beslutningsprotokollen. I disse tilfælde kan nævnsmedlemmerne tillige forlange bemærkning om deres særstandpunkter optaget i selve afgørelsen med begrundelse for henholdsvis flertallets og mindretallets standpunkter og med angivelse af antallet af stemmer for de respektive standpunkter.
(Stk. 4)
§ 10. Formand og næstformænd kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. Stk. 2. Følgende sagskategorier falder typisk inden for bemyndigelsen i stk. 1:
- Sager, der alene vedrører erstatningsberegning.
- Sager, hvor skaden falder uden for lovens dækningsområde.
- Sager vedrørende anmodning om genoptagelse af afgjorte sager, hvor der ikke foreligger nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger.
- Sager, hvor klagen er indgivet af en ikke klageberettiget.
- Sager vedrørende klage over aktindsigtsspørgsmål.
- Sager, hvor betingelserne for anerkendelse af erstatningsansvar efter loven i den konkrete sag anses for helt klart opfyldte, og i øvrigt er ukomplicerede.
- Sager vedrørende overskridelse af anke- eller forældelsesfrister efter loven. Stk. 3. Afgørelser truffet af formanden eller næstformanden vil i lighed med afgørelser truffet på et nævnsmøde kunne indbringes for retten. Stk. 4. Nævnets øvrige medlemmer kan orienteres om de afgørelser, der træffes af formand og næstformænd.
§ 11. Sager, som formanden eller næstformanden skønner egnet til skriftlig votering, kan udsendes til medlemmerne med indstilling om afgørelse. Såfremt et medlem anmoder herom, skal disse sager dog drøftes på et møde.
§ 12. Nævnets afgørelser kan have følgende indhold:
- at nævnet tiltræder, ændrer eller ophæver Patientforsikringsforeningens afgørelse,
- at nævnet hjemviser sagen til fornyet afgørelse i Patientforsikringsforeningen,
- at nævnet afviser klagen, eller
- at nævnet tager stilling til klager over aktindsigtsspørgsmål vedrørende sager, som behandles i Patientforsikringsforeningen.
§ 13. Nævnets afgørelser sendes til skadelidte, Patientforsikringsforeningen, vedkommende forsikringsselskab og vedkommende erstatningspligtige, jf. § 29 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, samt efter omstændighederne andre med berettiget interesse i sagen.
(Stk. 2)
§ 14. Patientskadeankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 35, stk. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
§ 15. Fremkommer der i en sag, som nævnet har afgjort, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, kan nævnet beslutte at tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen.
Forskellige bestemmelser
§ 16. Patientskadeankenævnets medlemmer og andre, der deltager i nævnets arbejde, er ved udøvelsen af deres virksomhed for nævnet underlagt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.
(Stk. 5)
§ 17. Patientskadeankenævnets medlemmer er i forbindelse med deres virksomhed for nævnet omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Stk. 2. Et nævnsmedlem har pligt til at underrette nævnet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesom ethvert af nævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse nævnet herom. Stk. 3. Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andre følgende situationer:
- hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til en af sagens parter,
- hvis nævnsmedlemmet har deltaget i behandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet eller Patientforsikringsforeningen,
- hvis skadelidte på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet,
- hvis skadelidte i forbindelse med det behandlingsforløb, der har givet anledning til anmeldelse af skaden, er blevet behandlet på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget, eller
- hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om den pågældendes uvildighed. Stk. 4. Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet. Stk. 5. Nævnet afgør, om et nævnsmedlem kan deltage i behandlingen af en sag. Nævnsmedlemmet må ikke deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om vedkommendes inhabilitet. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende næstformands stemme afgørende.
(Stk. 2)
§ 18. Nævnet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed, som sendes til ministeren for sundhed og forebyggelse. Redegørelsen forberedes af sekretariatet. Stk. 2. Afgørelser, der er af principiel betydning og egnet som vejledning om nævnets praksis, offentliggøres i anonymiseret og eventuelt resumeret form.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 46 af 20. januar 2012 om forretningsorden for Patientskadeankenævnet.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse /Astrid Krag / Kåre Stokholm Svensson/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 4. juli 2013