TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til maritime uddannelsesinstitutioner og om optag på visse maritime uddannelser

DanmarkBekendtgørelse2013

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 911 af 03/07/2013 I medfør af § 7, stk. 5, § 10, stk. 6, og § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, fastsættes:

Generelle bestemmelser

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i henhold til § 4 i lov om maritime uddannelser, og som modtager tilskud, hvis Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vurderer, at der er behov for den pågældende undervisning, jf. lovens § 5 og § 6.

§ 2

§ 2. Anlægsaktiver m.v., der er anskaffet med statstilskud i henhold til lov om maritime uddannelser, må ikke uden Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes godkendelse afhændes, pantsættes, belånes eller anvendes til andet end det ved anskaffelsen forudsatte formål.

§ 3

§ 3. Institutioner, hvortil der ydes tilskud efter § 5 i lov om maritime uddannelser, er, bortset fra skoleskibe, omfattet af statens selvforsikringsordning, jf. Finansministeriets cirkulære om statens selvforsikringsordning.

Tilskud

Indberetninger med frister

§ 4

§ 4. Institutionerne foretager følgende faste indberetninger:

    1. november: Forventet antal studenterårsværk for næste finansår.
    1. marts: Forventet antal studenterårsværk for finansåret pr. 1. marts.
    1. oktober: Forventet antal studenterårsværk pr. 1. marts og 15. september.
    1. februar: Kvalitetsindeks for forudgående finansår.
  1. Senest 10 dage efter studiestart skal uddannelsesinstitutionerne indberette antallet af optagne studerende til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, jf. § 5, stk. 8.

Opgørelsesmetoder

§ 5

(Stk. 9)

§ 5. Et studenterårsværk opgøres som én fuldtidsstuderende inden for den normerede studietid i 40 uger. Stk. 2 . Studenterårsværk opgøres pr. semester. Tælledagen er 1. marts (forårssemester) og 15. september (efterårssemester), jf. dog stk. 4. Stk. 3. For uddannelser, hvor teoridelen er normeret til 3 semestre eller mere, kan en studerende, der overskrider den normerede studietid, udløse ekstra tilskud svarende til højst 1 semester. Stk. 4. For studieforløb og kurser op til 6 måneders varighed opgøres studenterårsværk pr. uge. Tælledagen er sidste hverdag. Stk. 5. Udenlandske studerende på maritime uddannelser kan kun indgå i beregningen efter § 6, hvis de

  1. er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
  2. er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c som medfølgende barn af en udlænding, der har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 6,
  3. er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller
  4. efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Stk. 6. En udenlandsk studerende er omfattet af stk. 5, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen. Stk. 7. Institutionerne registrerer kvalitet i uddannelsen i form af et kvalitetsindeks. Parametre og resultatmål for kvalitetsindekset meddeles den enkelte institution efter retningslinjer fastsat af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Stk. 8. Det maksimale optag, jf. finansloven, beregnes på baggrund af antallet af faktisk fremmødte studerende på første studiedag med tillæg af studerende, der har lovligt forfald den dag, men efterfølgende deltager i uddannelsen. Stk. 9. Der skal være balance mellem antallet af indgående og udgående udvekslingsstuderende i det enkelte finansår, jf. stk. 5, nr. 3.

Tilskudsudbetalinger

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Indberetninger af studieaktivitet, jf. § 4, og de på finansloven fastsatte takster danner grundlag for udbetaling af a conto tilskud og regulering af a conto tilskud. Stk. 2. Grundtilskud betales for hvert finansår forud. Stk. 3. Taxametertilskud udbetales a conto månedsvist forud på baggrund af institutionernes indberetninger, jf. §§ 4 og 5. Styrelsen kan nedsætte a conto-udbetalingen, hvis de indberettede aktivitetsforventninger vurderes ikke at være realistiske. Stk. 4. Det endelige tilskud fastsættes ud fra opgørelsen af studenterårsværk i årsrapporten.

Regnskab og revision

regnskab
§ 7

§ 7. Senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsender institutionerne årsregnskabet til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.

regnskab

Optagelse

§ 8

§ 8. Bestemmelserne i §§ 9-10 finder ikke anvendelse for de maritime uddannelser, der er omfattet af Den Koordinerede Tilmelding.

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. De enkelte maritime uddannelsesinstitutioner kan fastsætte kriterier for optagelse af ansøgere, der opfylder de adgangskrav, der er fastsat i de for uddannelsen relevante bekendtgørelser og uddannelsesplaner. Stk. 2. Kriterier som nævnt i stk. 1, skal sikre, at ingen ansøgere, der opfylder adgangskravene, på forhånd er afskåret fra optagelse. Stk. 3. Dersom en maritim uddannelsesinstitution ikke har fastsat kriterier for udvælgelse af ansøgere, optages studerende i den tidsmæssige rækkefølge, ansøgning er modtaget fra personer, der opfylder adgangskravene. Stk. 4. Den maritime uddannelsesinstitution, der fastsætter kriterier som nævnt i stk. 1, skal offentliggøre kriterierne et år før semesterstart.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Ansøgere skal kunne prioritere ønsker om maritim uddannelse og uddannelsesinstitution. Stk. 2. Med henblik på i videst muligt omfang at opfylde ansøgeres prioriteringer skal de maritime uddannelsesinstitutioner med ansøgernes samtykke udveksle oplysninger om ansøgeres identitet og om ledige studiepladser.

§ 11

§ 11. Hvis den grænse for optag, der er fastsat i finansloven for en maritim uddannelsesinstitution, omfatter flere uddannelser, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at der hvert år kan optages ansøgere på hver af uddannelserne, hvis der er et tilstrækkeligt antal ansøgere.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juli 2013. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 110 af 19. februar 2003 om tilskud til maritime uddannelsesinstitutioner og bekendtgørelse nr. 332 af 15. april 2011 om administration af adgangsbegrænsning på de maritime uddannelser ophæves.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte /Inge Mærkedahl / Pernille Olesen Mønnike/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2013
Ikrafttrædelsesdato
5. juli 2013