Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække

BEK nr 975 af 29/07/2013 I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, og § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som ændret ved lov nr. 522 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan efter lovens § 2, stk. 3, anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr. Stk. 2. Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal efter lovens § 2, stk. 2, anmeldes NaturErhvervstyrelsens register, hvis virksomheden:

1. har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder,
2. husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3. modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2013/2014. Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i den enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2. Anmeldelse til NaturErhvervstyrelsens register kan ske via www.virk.dk, www.naturerhverv.dk eller på en af styrelsen udarbejdet anmeldelsesblanket. Stk. 2. Virksomheder, der er registreringspligtige efter lovens § 2, stk. 2, skal efter lovens § 2, stk. 6, anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder. Registringen får virkning for hele planperioden. Stk. 3. Andre virksomheder, der registreres efter lovens § 2, stk. 3, skal anmeldes til registeret senest 31. juli 2014. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden. Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder. Stk. 5. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret efter lovens § 2, stk. 7, 1. pkt., eller virksomheden afmeldes registret efter lovens § 2, stk. 7, 2. pkt.

§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer. Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år. Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg. kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælsstof pr. ha. Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha. Stk. 4. For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Kvælstofkvoter

§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 11. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 42.011 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1. at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2012 og 2013) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et protein-indhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2. at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2014) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3. at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 42.011 ha. Stk. 2. Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
4. navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
5. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
6. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
7. den planperiode kontrakten omfatter, og
8. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 13. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, på et skema udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos NaturErhvervstyrelsen fra den 1. august 2013. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren. Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2013/2014 modtages på hverdage fra den 13. august 2013 til den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort. Ansøgninger modtaget inden den 13. august 2013 betragtes som modtaget den 13. august 2013. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag. Stk. 3. Såfremt der allerede den 13. august 2013 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse der fremgår af § 11, stk. 1, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

§ 14. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat i planperioden 2013/2014 for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk fællesskema og markkort. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 15. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 16. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 17. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:

1. Hvert parti eller slæt af fodermidler, der udgør mere end 10 pct. af FE pr. ko pr. dag, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af FE pr. ko pr. dag kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4 anvendes.
2. Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3. Der skal foretages foderkontrol 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof beregnes. Stk. 3. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier, for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof, til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af endagsfoderkontrol, samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Stk. 4. Dokumentationen jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Stk. 5. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7. Stk. 6. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.

§ 18. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2014. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 20. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 23, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 21. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 22, stk. 1, og § 23, stk. 4 og 5. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 22, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

Beregning af forbrug af kvælstof

§ 22. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Svinegylle: 75 pct. 2) Kvæggylle: 70 pct. 3) Minkgylle: 70 pct. 4) Fjerkrægylle: 70 pct. 5) Ajle: 65 pct. 6) Fast gødning: 65 pct. 7) Dybstrøelse: 45 pct. 8) Anden husdyrgødning: 65 pct. 9) Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 21. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 23. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 20, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 24, stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Spildevandsslam: 45 pct. 2) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 3) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 4) Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct. 5) Have- og parkaffald: 0 pct. 6) Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning

§ 24. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2014. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 26. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 37. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der over-tager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Der henvises i øvrigt til § 45, stk. 4. Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 27. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

1. virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 20, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 29. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2013 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2011/2012. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2013/2014 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, nr. L 30, s. 16-99). Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

§ 31. Virksomheden skal efter lovens § 21 a indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, jf. § 29, i planperioden 2013/2014. Stk. 2. Indberetningen skal foretages elektronisk NaturErhvervstyrelsen via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. , og ske senest den 31. august 2013. Ændringer i allerede foretaget indberetning skal ligeledes elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk, og skal være foretaget senest den 31. august 2013. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 2 indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, i papirform.

Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

§ 32. Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 29 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder samt efterafgrøder udlagt i henhold til § 41:

1. Udlægning af mellemafgrøder. Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde. Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2013, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2013. Der anvendes de i bilag 4, tabel 1 fastsatte omregningsfaktorer.
2. Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 2. Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest i planperioden 2012/2013 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktor.
3. Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning. Fiberfraktion skal afsættes i planperioden 2012/2013 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5. Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 38. Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der anvendes den i bilag 4, tabel 3, fastsatte omregningsfaktor.

§ 33. Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet, jf. § 32, skal ske senest den 31. august 2013 og elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Tilmelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om antallet af ha efterafgrøder, der erstattes, og hvilke alternativer, der bringes i anvendelse. Stk. 2. Framelding fra en eller flere af ordningerne skal ske senest den 31. august 2013. Dog kan framelding fra ordningen nævnt i § 32, stk. 1, nr. 1 ske frem til 10. oktober 2012. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Framelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

§ 34. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2014 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2015 (JB 1-4) på sandjord. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2014. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende:

1. Arealer udlagt med efterafgrøder.
2. Arealer, hvor på der har været dyrket roer.
3. Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.
4. Arealer, hvor på der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.
5. Arealer, hvor på der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.
6. Arealer, hvor på der ifølge skriftlig aftale med en myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler.
7. Arealer, hvor på der har været dyrket flerårige vedplanter.
8. Arealer, hvor på der skal dyrkes flerårige vedplanter.
9. Arealer, hvor på der har været dyrket kerne- eller kolbemajs. Stk. 3. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2014 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler. Stk. 4. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2014 af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Omlægning af fodergræs

§ 35. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage omlægning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni 2014 til den 1. februar 2015. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5. Stk. 2. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2014, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2014 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker:

1. Omlægning til fodergræs.
2. Omlægning til grønkorn med græsudlæg. Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

§ 36. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om:

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1,
4. andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 22, stk. 2 og 3, og
5. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6. Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5. Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
6. det totale indhold af kvælstof,
7. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
8. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

Gødningsplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav m.v.

§ 37. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden 2013/2014 senest den dato der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort foretage en planlægning, der viser de arealer, der er dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2013/2014 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes). Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal endvidere opgøre virksomhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder, jf. § 29, stk. 1, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Opfyldelse af krav om efterafgrøder

§ 40. Meddelelse om opfyldelse af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til efterafgrøder ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller alternativer fra en tidligere planperiode, jf. § 38, eller overførsel af overskud af efterafgrøder fra en anden virksomhed, som er registreret efter lovens § 2, jf. § 39, skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen samtidig med opgørelsen af virksomhedens krav til arealer med efterafgrøder jf. § 37, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Automatisk reduktion af kvælstofkvoten

§ 41. Efter lovens § 7, stk. 1, får en virksomhed, der ikke har etableret eller udlagt nok efterafgrøder til at opfylde sit efterafgrødekrav, jf. § 29, eller anvendt alternativer hertil, jf. § 32, reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden med den beregnede samlede mængde kvælstof, som det manglende antal ha efterafgrøder ville svare til. Ved beregningen anvendes følgende omregningsfaktorer pr. ha.:

1. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder under 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal: 56 kg. N.
2. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder 0,8 dyreenheder eller derover pr. ha harmoniareal: 85 kg. N. Stk. 2. Reglerne om opgørelse af den udbragte gødningsmængde i § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen i stk. 1.

Overførsel af overskud af efterafgrøder og alternativer til senere planperioder

§ 45. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen senest den 31. marts 2015. Stk. 2. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2015 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2015 indberettes til NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2015.

§ 46. Indberetning af de i § 45, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.

§ 47. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2014 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2014 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden fra 1. august 2013 til 31. juli 2014. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke virksomheder, registreret efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring om nævnt i § 26, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2013/2014 af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 48. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2014 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2013/2014:

1. offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,
2. biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,
3. forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,
4. forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, og
5. andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg skal endvidere oplyse om antallet af dyreenheder i den afsatte gødning. Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2014 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 2013/2014:
6. biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, og
7. forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget husdyrgødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, antallet af dyreenheder, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal endvidere oplyse om, hvem gødningen er modtaget fra, samt oplyse om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 50. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække gælder:

1. at virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2013 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2013 til 30. september 2013 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2013. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2013/2014,
2. at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2013, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3. at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2013/2014, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 29, stk. 2.

§ 53. En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse. NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Offentliggørelse

§ 57. Undtagelsen i § 34, stk. 2, nr. 5, er også gældende for forbuddet mod jordbearbejdning i efteråret 2013, jf. § 34, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække.

NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Dorthe Nielsen/

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1) Vandet sandjord JB 1-4 Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte kg N/ha Ja/nej Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm kg N/hkg hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Vårsæd til modenhed Vårbyg 2) 0 Ja 40 (44) 112 47 (52) 109 52 (57) 127 59 (65) 115 63 (69) 129 1,5 Vårhvede 2) 0 Ja 36 (40) 110 42 (46) 103 47 (52) 122 53 (58) 108 57 (63) 120 1,3 Vårhvede, brødhvede 2) 0 Ja 36 (40) 166 42 (46) 161 47 (52) 185 53 (58) 170 57 (63) 187 1,7 Havre 0 Ja 42 90 49 86 54 105 55 85 58 98 1,5 Andre kornarter, vårsået 0 Ja 43 91 50 87 55 106 55 85 59 98 1,5 Anden bredbladet afgrøde 9 Ja 0 114 0 105 0 120 0 101 0 110 0,0 Majs til modenhed 0 Ja 66 147 66 135 74 160 73 137 77 152 1,5 Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd 8 Ja 39 64 42 52 46 66 49 47 51 56 0,5 Vintersæd til modenhed Vinterbyg 2) 0 Ja 47 (52) 141 51 (56) 133 55 (61) 150 70 (77) 144 75 (83) 157 1,2 Vinterhvede 2) 0 Ja 48 (53) 139 62 (68) 142 66 (73) 159 80 (88) 153 85 (94) 167 1,3 Vinterhvede, brødhvede 2) 0 Ja 48 (53) 206 62 (68) 215 66 (73) 237 80 (88) 236 85 (94) 254 1,7 Vinterrug 2) 0 Ja 42 (46) 120 55 (61) 121 54 (59) 133 67 (74) 124 71 (78) 137 1,2 Hybridrug 2) 0 Ja 52 (54) 131 67 (74) 134 67 (74) 146 78 (86) 136 83 (91) 150 1,2 Triticale 2) 0 Ja 42 (46) 137 54 (59) 137 54 (59) 150 62 (68) 136 66 (73) 149 1,2 Andre kornarter, efterårssået 2) 0 Ja 42 (46) 120 54 (59) 119 51 (56) 130 64 (70) 121 68 (75) 134 1,2 Oliefrø og bælgsæd Vårraps 9 Ja 20 118 23 109 25 124 26 104 27 114 1,5 Vinterraps 9 Ja 27 174 35 184 35 184 40 190 42 193 1,5 Rybs 9 Ja 18 114 20 104 22 119 23 100 24 109 1,5 Solsikke 9 Ja 18 156 20 143 22 156 23 135 24 143 0 Sojabønner 9 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Gul sennep 9 Ja 19 116 21 106 23 121 23 100 24 109 1,5 Anden oliefrøart 9 Ja 19 115 21 105 23 120 23 99 24 109 1,5 Ærter 14 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Hestebønner 9 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Sødlupin 9 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 Bælgsæd, flerårig 9 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Bælgsæd, andre typer til modenhed 9 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Hør og hamp Oliehør 9 Ja 15 85 15 72 15 85 15 64 15 72 0 Spindhør 9 Ja 91 53 91 40 91 53 91 32 91 40 0 Hamp 9 Ja 122 130 122 118 122 130 122 109 122 118 0 Frøgræs og andet markfrø Rajgræs, alm. 9 Nej 12 143 12 143 12 143 12 143 12 143 0 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 9 Nej 12 177 12 177 12 177 12 177 12 177 0 Rajgræsfrø, ital. 9 Nej 12 105 12 105 12 105 12 105 12 105 0 Rajgræsfrø, ital. 1. års efterårsudlagt 9 Nej 12 139 12 139 12 139 12 139 12 139 0 Rajgræs, hybrid 9 Nej 12 118 12 118 12 118 12 118 12 118 0 Rajgræs, efterårsudl. , hybrid 9 Nej 12 151 12 151 12 151 12 151 12 151 0 Timothefrø (Knoldrottehale) 9 Nej 5 93 5 93 5 93 5 93 5 93 0 Hundegræsfrø 9 Nej 9 168 9 168 9 168 9 168 9 168 0 Engsvingelfrø 9 Nej 8 101 8 101 8 101 8 101 8 101 0 Rødsvingelfrø (Fåresvingel) 9 Nej 8 118 8 118 8 118 8 118 8 118 0 Rajsvingelfrø 9 Nej 10 135 10 135 10 135 10 135 10 135 0 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 9 Nej 10 168 10 168 10 168 10 168 10 168 0 Svingelfrø, stivbladet 9 Nej 8 118 8 118 8 118 8 118 8 118 0 Svingelfrø, strand 9 Nej 8 160 8 160 8 160 8 160 8 160 0 Engrapgræsfrø (marktype) 9 Nej 11 126 11 126 11 126 11 126 11 126 0 Engrapgræsfrø (plænetype) 9 Nej 8 135 8 135 8 135 8 135 8 135 0 Rapgræsfrø, alm. 9 Nej 8 109 8 109 8 109 8 109 8 109 0 Hvenefrø alm. og krybende 9 Nej 6 101 6 101 6 101 6 101 6 101 0 Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke) 86 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Græsmarksbælgplanter 9 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Kommenfrø 9 Nej 11 110 11 110 11 110 11 110 11 110 4 Valmuefrø 9 Ja 5 113 8 110 9 126 9 105 9 114 4 Spinatfrø 9 Ja 12 123 15 133 17 140 17 140 17 140 4 Bederoefrø 9 Ja 20 177 20 177 20 177 20 177 20 177 0 Markfrø til udsæd, andre typer 9 Nej 0 101 0 101 0 101 0 101 0 101 0 Kartofler 13) Kartofler, lægge 0 Ja 307 110 333 103 358 119 358 98 358 107 0,2 Kartofler, stivelse 0 Ja 439 176 490 172 541 193 541 172 541 181 0,2 Kartofler, spise 0 Ja 283 138 360 138 385 155 385 134 385 142 0,2 Kartofler, andre 0 Ja 456 187 507 183 558 204 558 183 558 192 0,2 Rodfrugter til fabrik Roer til fabrik 9 Ja 456 110 5066 102 506 114 626 103 686 117 0,1 Cikorierødder 9 Ja 157 126 208 118 273 136 273 115 292 125 0,1 Andre industriafgrøder, herunder rodfrugter 9 Ja 0 101 0 101 0 101 0 101 0 101 0 Helsæd, vår Vårbyg, helsæd 0 Ja 4500 112 5400 109 6000 127 6800 115 7300 129 0 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4200 110 4900 103 5500 122 6200 108 6700 120 0 Havre, helsæd 0 Ja 4600 90 5500 86 6100 105 6200 85 6600 98 0 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 4800 91 5600 87 6200 106 6200 85 6700 98 0 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 5 Ja 4800 64 5600 52 6200 66 6200 47 6700 56 0 Ærtehelsæd 9 Nej 5100 0 5100 0 5100 0 5100 0 5100 0 0 Silomajs 0 Ja 9500 147 9500 135 10500 160 10400 137 10900 152 0 Helsæd, vinter Vinterbyg, helsæd 0 Ja 5800 141 6300 133 6800 150 8600 144 9200 157 0 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6000 139 7700 142 8200 159 9900 153 10400 167 0 Vinterrug, helsæd 0 Ja 4700 120 6300 121 6100 133 7700 124 8200 137 0 Triticale, helsæd 0 Ja 4900 137 6300 137 6300 150 7300 136 7700 149 0 Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 4800 120 6200 119 5800 130 7400 121 7900 134 0 Grønkorn Vårkorn, grønkorn 14) 0 Ja 2700 100 3500 99 3500 112 3800 96 3800 104 0 Korn og bælgsæd, grønkorn u. 50% bælgsæd 9 Ja 2700 62 3500 61 3500 74 3800 58 3800 66 0 Vinterkorn, grønkorn 15) 0 Ja 3700 123 4800 129 4800 141 5800 137 5800 146 0 Græs, permanent Permanent græs, meget lavt udbytte 4) 19 Nej 800 25 800 25 800 25 800 25 800 25 0 Permanent græs, lavt udbytte 4) 19 Nej 1800 67 1800 67 1800 67 1800 67 1800 67 0 Permanent græs, normalt udbytte 4) 19 Nej 3000 130 3000 130 3000 130 3000 130 3000 130 0 Permanent græs, fabrik, over 6 tons 3) 19 Nej 6 179 6 179 6 179 6 179 6 179 30 Permanent græs og kløver uden norm 6) 19 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græs, permanent (omlagt min. hvert 5. år) 17) Permanent græs, under 50% kløver 4) 7) 17) 86 Nej 6200 230 6400 231 7700 242 6700 234 6700 234 0 Permanent græs, over 50% kløver 4) 7) 17) 86 Nej 5300 63 5800 63 6900 63 6900 63 6900 63 0 Permanent græs, uden kløver 4) 17) 19 Nej 6700 307 7200 315 8700 341 7700 324 7700 324 0 Permanent græs til fabrik 3) 17) 19 Nej 11 267 12 288 14 351 13 309 13 309 30 Permanent lucerne til fabrik 3) 17) 86 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 0 Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik 3) 17) 86 Nej 12 63 14 63 16 63 15 63 15 63 0 Permanent rullegræs 17) 0 Nej 0 177 0 177 0 177 0 177 0 177 0 Permanent kløver til fabrik 3) 17) 86 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 4) 17) 86 Nej 5300 63 5800 63 6900 63 6900 63 6900 63 0 Permanent kløvergræs til fabrik 3) 17) 86 Nej 10 194 11 198 13 225 11 205 11 205 15 Græsmarksplanter, omdrift Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 4) 7) 19 Nej 600 25 600 25 600 25 600 25 600 25 0 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 4) 7) 19 Nej 1500 67 1500 67 1500 67 1500 67 1500 67 0 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 4) 7) 19 Nej 2600 130 2600 130 2600 130 2600 130 2600 130 0 Kløver- og lucernegræs over 50% græs (omdrift) 4) 20) 86 Nej 6200 230 6400 231 7700 242 6700 234 6700 234 0 Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter, over 50% græs (omdrift) 4) 86 Nej 620 230 6400 231 7700 242 6700 234 6700 234 0 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 4) 7) 86 Nej 5400 63 5900 63 7000 63 7000 63 7000 63 0 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 4) 86 Nej 5400 63 5900 63 6900 63 6900 63 6900 65 0 Græs uden kløvergræs (omdrift) 4) 19 Nej 7200 307 7700 315 9200 341 8200 324 8200 324 0 Græs, slæt før vårsået afg. /ital.rajgræs til frø 4) 8) 0 Nej 1800 89 1800 89 1800 89 1800 89 1800 89 0 Græs, rullegræs (omdrift) 0 Nej 0 210 0 210 0 210 0 210 0 210 0 Græs til udegrise 82 Nej 180 180 180 180 180 0 Græs og kløvergræs uden norm 6) 19 Nej 0 0 0 0 0 0 Græs til fabrik (omdrift) 3) 19 Nej 267 288 351 309 309 30 Lucerne, slæt inkl. eget foder 3) 86 Nej 10 0 11 0 14 0 12 0 12 0 0 Lucerne, over 25 % græs til slæt inkl. eget foder 3) 86 Nej 11 63 12 63 15 63 13 63 13 63 0 Kløver til slæt inkl. eget foder 3) 86 Nej 10 0 11 0 13 0 11 0 11 0 0 Kløvergræs til fabrik 3) 86 Nej 10 194 10 198 12 225 11 205 11 205 15 Andre foderafgrøder Fodersukkerroer 14 Ja 8900 155 12000 168 12000 181 13000 168 13000 177 0 Kålroer 14 Ja 7000 151 8500 151 8500 164 8500 143 8500 151 0 Fodermarvkål 14 Ja 7000 108 7500 101 8500 126 8500 105 8500 114 0 Fodergulerødder 14 Ja 7000 139 8500 139 8500 151 8500 130 8500 139 0 Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4) 9) 0 Nej 4100 161 4400 166 5600 186 4000 159 4000 159 0 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4) 9) 0 Nej 2400 109 2600 113 2700 114 2300 108 2300 108 0 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4) 9) 0 Nej 1100 52 1100 52 1200 54 1100 52 1100 52 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4) 10) 0 Nej 3700 120 4000 123 5200 133 3600 119 3600 119 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4) 10) 0 Nej 1800 75 2000 77 2100 77 1700 74 1700 74 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4) 10) 0 Nej 1100 32 1100 32 1200 32 1100 32 1100 32 0 Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3) 0 Nej 6 204 7 229 7 229 6 204 6 204 30 Efterafgrøder 11) 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 0 Udlagt eller eftersået fangafgrøde til grøngødning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Mellemafgrøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Grøntsager på friland og krydderurter Asier 25 Ja 0 135 0 120 0 135 0 110 0 120 0 Asparges 25 Nej 0 150 0 150 0 150 0 150 0 150 0 Bladselleri 25 Ja 0 215 0 200 0 215 0 190 0 200 0 Blomkål 25 Ja 0 255 0 240 0 255 0 230 0 240 0 Broccoli 25 Ja 0 215 0 200 0 215 0 190 0 200 0 Courgette, squash 25 Ja 0 150 0 135 0 150 0 125 0 135 0 Grønkål 50 Ja 0 185 0 170 0 185 0 160 0 170 0 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 Hvidkål 50 Ja 0 285 0 270 0 285 0 260 0 270 0 Kinakål 25 Ja 0 195 0 180 0 195 0 170 0 180 0 Knoldselleri 50 Ja 0 235 0 220 0 235 0 210 0 220 0 Løg 0 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Pastinak 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Rodpersille 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Porre 25 Ja 0 225 0 210 0 225 0 200 0 210 0 Rosenkål 50 Ja 0 240 0 225 0 240 0 215 0 225 0 Rødbede 25 Ja 0 180 0 165 0 180 0 155 0 165 0 Rødkål 50 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Salat 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Savoykål, spidskål 25 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Spinat 25 Ja 0 120 0 105 0 120 0 95 0 105 0 Sukkermajs 25 Ja 0 155 0 140 0 155 0 130 0 140 0 Ærter, konsum 17 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jordskok, konsum 25 Nej 0 150 0 150 0 150 0 150 0 150 0 Grønsager, andre 25 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Bladpersille 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Purløg 50 Ja 0 300 0 285 0 300 0 275 0 285 - Krydderurter, støtteberettigede 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Krydderurter, andre 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Udyrkede arealer Udyrket mark 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Arealer til rekreative formål 16) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Randzoner jf. randzoneloven 18) Arealer med tilsagn under miljøordningerne Miljøgræs med N-kvote 5) 19 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 4) 5) 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 4) 5) 19) 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag Perm. græs, ø-støtte 19 Nej 800 19 800 19 800 19 800 19 800 19 - Naturarealer, der afgræsses med økologiske dyr 12) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1) 0 Nej 0 0 0 0 0 - 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - 20-årig udtagning med skov 0 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøgræs med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - MVJ udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 - Braklagte randzoner 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Miljøtilsagn, ej landbrugsarealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0

Noter til tabel 1 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som fx silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor. 11) »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 29, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2013 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2013/14. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Anvendes jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2 17) Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min. 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen ”Græs, permanent”. 18) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 19) Randzoneloven medfører at der d. 1. september 2012 skal udlægges randzoner, hvor der vil være forbud mod at sprøjte, gødske og dyrke jorden. Randzonen skal derfor ikke tildeles norm i forbindelse med gødningsplanlægningen for 2013/2014. 20) Denne afgrøde kode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2,3 DE/ha. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha. salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Normer for græs i omdrift og græsudlæg: Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer for permanent græs: Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder: Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder. Oversigtstabel til tabel 1 Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha (for at normerne for græskategorien kan anvendes) 5) Græskategori 5) Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) 5) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) 5) Permanent græs, meget lavt udbytte 3) 1 0,2 Permanent græs, lavt udbytte 1 0,5 Permanent græs, normalt udbytte 4) 0,5 0,9 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 0,5 0,7 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 3) 1 0,2 Permanent græs, under 50% kløver 4) 0,33 1,9 Permanent græs, over 50% kløver 0,33 1,7 Permanent græs, uden kløver 0,33 2,1 Permanent græs, ø-støtte 1 0,2 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 0,33 1,7 Kløver- og lucernegræs, over 50% græs (omdrift) 0,33 1,9 Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter over 50% græs (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 0,33 1,7 Græs uden kløvergræs (omdrift) 0,33 2,1 Græs, slæt før vårsået afg. /ital.rajgræs til frø 1 - Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 3) 1 0,2 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 3) 1 0,5 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 3) 0,5 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1 0,3 Noter til oversigtstabellen 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift.

Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Vinterhvede: Blanding 3036 Ellvis Genius Hereward Heroldo JB Asano Julius KWS Dacanto KWS Magic Skagen Torrild Tuareg Ure Vårhvede: De vårhvedesorter, der i planperioden 2013/2014, fremgår af EU's fælles sortsliste. Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper, N-norm Kg N/ha Ja/ nej Kg N/ha 1 2 3 4 Medicinplanter Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, en- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 Dildfrø 27 Ja 90 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 Karsefrø 27 Ja 120 Roquettefrø 27 Ja 110 Radisfrø 27 Ja 120 Bladbede-, rødbedefrø 27 Ja 210 Grønkålfrø 27 Ja 160 Gulerodsfrø 27 Ja 160 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 Persillefrø 27 Ja 210 Kørvelfrø 27 Ja 180 Majroefrø 27 Ja 160 Pastinakfrø 27 Ja 120 Skorzonerrodfrø 27 Nej 150 Havrerodfrø 27 Ja 150 Purløgfrø 27 Nej 120 Timianfrø 27 Nej 120 Blomsterfrø 27 Ja 60 Andet havefrø 27 Ja 100 Planteskoleplanter og væksthuse Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 Kvæde 0 Nej 100 Tomater 2) 0 Nej 2350 Agurker 2) 0 Nej 2100 Salat 2) 0 Nej 900 Andre grøntsager 2) 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt 2) 0 Nej 1100 Potteplanter 2) 0 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter) 2) 0 Nej 300 Småplanter (en-årige) 2) 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3) 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3 0 Nej Udbragt mængde Containerplads 1 (frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4) 0 Nej 550 Containerplads 3 (stader og vedplanter) 4) 0 Nej 550 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Humle 0 Nej 175 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 7) 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 160 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 Surkirsebær med undervækst af græs 1) 0 Nej 200 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 Sødkirsebær med undervækst af græs 1) 0 Nej 200 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 Blomme med undervækst af græs 1) 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel (Valnød) 0 Nej 85 Æbler 0 Nej 140 Pærer 0 Nej 140 Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 100 Anden træfrugt 0 Nej 100 Trækulturer Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12 0 Nej 90 Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3 0 Nej 110 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12 0 Nej 90 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 110 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3) 0 Nej 0 Statslig skovrejsning 0 Nej 0 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion Lavskov 6) 0 Nej 100 Pil 5) 0 Nej 120 Poppel 6) 0 Nej 120 El 6) 0 Nej 75 Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder 0 Nej 60 Lysåbne arealer, fredskovspligtige 0 Nej 0 Åbne arealer i skov 0 Nej 0 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 0 Nej 0 Afmeldte arealer 0 Nej 0 Økologiske naturarealer 0 Nej 0 Naturarealer - ansøgning om miljøtilsagn 0 Nej 0

Noter til tabel 3 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey 1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen 1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde) 1 årsso med 27,5 grise til 7,4 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,4–32 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg N (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 66,1 57,1 Bindestald med riste Gylle 136,7 Sengestald med fast gulv Gylle 126,6 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 131,7 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 129,1 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 134,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 146,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 92,3 50,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 92,3 52,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 92,3 51,4 1 årsko (malkekvæg, jersey) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 56,2 48,6 Bindestald med riste Gylle 116,3 Sengestald med fast gulv Gylle 107,6 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 112,0 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 109,8 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 114,1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 124,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 77,8 42,9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 77,8 44,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 77,8 43,7 1 årsammeko (under 400 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 14,5 23,7 Bindestald med riste Gylle 41,3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,2 1 årsammeko (400-600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 20,6 35,2 Bindestald med riste Gylle 60,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,4 21,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,1 1 årsammeko (over 600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 22,7 40,8 Bindestald med riste Gylle 68,4 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 44,2 24,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 44,2 26,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 44,2 25,2 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , tung race) 2) 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr. )/slagtning, tung race) 2) 3) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 21,1 23,3 Bindestald med riste Gylle 48,1 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 44,4 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 47,0 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 33,1 17,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 33,1 18,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 33,1 17,6 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , Jersey) 2) 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr. ) / slagtning, Jersey) 2) 3) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 16,3 17,1 Bindestald med riste Gylle 36,2 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,3 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 35,3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,1 12,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,2 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr. , tung race 2) 4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2) 4) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 12,4 9,1 Bindestald med riste Gylle 23,5 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,9 8,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,9 8,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,9 8,5 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,5 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,8 1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr. , Jersey 2) 5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2) 5) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 9,7 7,0 Bindestald med riste Gylle 18,3 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,7 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 19,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,3 6,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,3 6,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,3 6,6 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 1 årsso m. 28,1 grise til 7,3 kg 6) 7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,9 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,1 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 4,6 8,1 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,8 10,4 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,8 10,1 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 14,2 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,7 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,8 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,1 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,4 10 smågrise, 7,3 - 32 kg 9) 12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,8 Fuldspaltegulv Gylle 4,3 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,4 Fast gulv Fast gødning + ajle 1,7 1,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,2 10 producerede slagtesvin, 32 – 107 kg 9) 13) Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 25,7 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 24,9 Fuldspaltegulv Gylle 23,5 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 24,1 Fast gulv Fast gødning + ajle 9,2 9,3 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 9,6 12,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,2 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,63 kg) Dybstrøelse 23,8 Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,81 kg) Dybstrøelse 27,5 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,08 kg) Dybstrøelse 33,1 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,54 kg) Dybstrøelse 44,0 Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,00 kg) Dybstrøelse 55,8 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 40,7 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 77,8 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 15,5 24,6 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 46,4 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 10,4 43,0 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 11,4 47,6 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 49,5 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 17,3 27,7 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 13,1 46,5 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 49,9 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 51,1 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 58,9 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 38,4 15,0 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 112 dage Fast gødning 5,44 Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 6,95 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,70 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 3,5 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,7 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,6 Mohairgeder Dybstrøelse 15,7 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Svin, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Gæs, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Ænder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Får, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Geder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Heste, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0

Noter til tabel 2 1) For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey. 2) Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstofmængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange lægge periodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk (383fedt% + 242protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31. Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9517 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,55 % af kvælstoffet i gødningen. Type2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 140,91 Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8594 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,67 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 119,89 Ammekøer (under 400 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64 Ammekøer (400-600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62 Ammekøer (over 600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73 Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr. , Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81 Type 2. Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr. )/slagtning, tung race): Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 30 mdr. . Ved en kælvningsalder over 30 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 30 mdr. . Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr. )/slagtning, Jersey): Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 28 mdr. . Ved en kælvningsalder over 28 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 28 mdr. . Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86 1 tyrekalv (0-6 mdr. , tung race): Type 1 : Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612 ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 I tyrekalv (0-6 mdr. , Jersey): Type 1 : Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 Ungtyre, tung race, 220-440 kg): ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr. ). Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ) )/ 1280 Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 Ungtyre, Jersey, 145-328 kg): ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1008 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr. ). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9 Søer Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25, 56 1) ) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso). Smågrise Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,77 + 0,1733 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 510 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,510 Slagtesvin Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,77 + 0,1733 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2,838 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,838 Slagtefjerkræ: Type 1- alder: Slagtekyllinger, 30 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,079) Slagtekyllinger, 32 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,069) Slagtekyllinger, 35 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,067) Slagtekyllinger, 40 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,054) Type 1 – vægt: Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,59 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,63 og indtil 1,81 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,63 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) × 0,878) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,76 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,81 og indtil 2,08 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,81 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) × 0,767) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,04 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,08 og indtil 2,54 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,08 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) × 0,729) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,49 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,54 skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,54 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,54 kg) × 0,587) Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,33 Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/39,45 Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/48,28 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/65,01 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/84,17 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88 Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/113,95 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82 Ænder: ((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/80,2 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,8 Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/81,1 Burhøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/66,8 HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/89,0 Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/10,7 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/8,72 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/244,9

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed Roer, rod + top Foderroer 74 Sukkerroer 60 Kålroer 102 Turnips 115 Rod + top 127 Roetop, frisk 190 Roetop, ensilage 226 Kålroetop 241 Top + pulpetter 180 Top + halm 205 Top + halm + pulpetter 200 Helsæd + top 155 Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter 148 Ensilerede roer + halm 112 Gulerødder og kartofler Gulerødder 108 Kartofler 91 Lucerne Lucerne, begyndende blomstring 231 Lucerne i blomst 238 Lucerne efter blomstring 267 Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver 190 Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver 185 Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver 178 Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver 198 Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver 192 Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver 185 Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver 204 Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver 198 Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver 192 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 180 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 201 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 219 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding 181 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 190 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 213 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding 194 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 195 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 214 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding 174 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 189 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 214 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. 210 Italiensk rajgræs, forår, midt 190 Italiensk rajgræs, forår, sen 179 Italiensk rajgræs, efter helsæd 186 Italiensk rajgræs, efter korn 196 Enggræs Varigt enggræs 182 Græs Græs, 6-8 cm 200 Græs, 12-15 cm 194 Græs, 20-25 cm 186 Helsæd, frisk Galega 279 Hvidkløver, begyndende blomstring 239 Rødkløver, begyndende blomstring 196 Fodermarvkål 149 Hestebønner 209 Sød lupin 264 Havre, ærter, vikker 206 Grønbyg før skridning 196 Byghelsæd 140 Havrehelsæd 167 Majs, frisk 128 Rug, frisk 175 Ærter 207 Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK 254 Lucerneensilage, lav FK 307 Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver 168 Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver 190 Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver 207 Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver 171 Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver 194 Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver 212 Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver 193 Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver 210 Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver 224 Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage 191 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 214 Efterafgrøde, korn, ensilage 223 Hundegræs, ensilage 190 Varigt enggræs, ensilage 190 Græsensilage, høj FK 172 Græsensilage, midl. FK 194 Græsensilage, lav FK 197 Græsensilage, meget lav FK 200 NH3- og NaOH-behandlet halm Byghalm, NaOH-behandlet 103 Byghalm, NH3- behandlet, høj ford. 173 Byghalm, NH3- behandlet, lav ford. 173 Havrehalm, NH3- behandlet 184 Hvedehalm, NH3- behandlet 194 Rughalm, NH3- behandlet 255 Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage 289 Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage 264 Rødkløver, beg. blomstring, ensilage 208 Fodermarvkål, ensilage 171 Hestebønne, ensilage 247 Lupin, ensilage 227 Havre + ærter + vikker, ensilage 200 Frø Hestebønner 265 Hørfrø 141 Rapsfrø, dobbeltlav 103 Ærter 188 Sojabønner 281 Lupin, gul 304 Lupin, smalbladet 266 Solsikkefrø 143 Helsædensilage Grønbygensilage 201 Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 134 Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 149 Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 186 Vinterbyghelsæd, ensilage 156 Havrehelsæd, ensilage 195 Hvede-græs, ensilage 167 Hvede-ært, ensilage 157 Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 116 Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 120 Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 146 Majskolbe ensilage 77 Majsensilage, høj fordøjelighed 86 Majsensilage, middel fordøjelighed 88 Majsensilage, lav fordøjelighed 92 Triticalehelsæd, ensilage 158 Grønrug, ensilage 160 Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter 177 Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter 217 Grønært, ensilage 217 Byg-ært, ensilage, 20 % ærter 150 Byg-ært, ensilage, 40 % ærter 175 Byg-ært, ensilage, 60 % ærter 206 Ærtehelsæd, ensilage 210 Halm, ubehandlet Byghalm, vår 175 Byghalm, vinter 189 Havrehalm 173 Hvedehalm 152 Rughalm 244 Ærtehalm 222 Rajgræshalm 163 Hvidkløverhalm 318 Rødsvingelhalm 486 Korn Vinterbyg 90 Vårbyg 92 Havre 112 Hvede 83 Rug 82 Triticale 89 Majs 79 Milo 94 Ris 94 Havre, nøgen 134 Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst 235 Kløverhø, høj fordøjelighed 184 Kløverhø, lav fordøjelighed 164 Græshø 151 Grønhø, Ekstra 229 Grønhø, Plus 257 Grønhø, Standard 278 Grønhø, lucerne 307 Grønpiller, høj fordøjelighed 218 Grønpiller, middel fordøjelighed 247 Grønpiller, lav fordøjelighed 270 Lucernepiller, høj fordøjelighed 195 Lucernepiller, lav fordøjelighed 221 Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg. i fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein pr. kg FE sv 1) pr. kg FE so 2) pr. kg. Vårbyg 2011 89 1,05 1,05 Vårbyg 2012 84 1,04 1,04 Vinterbyg 2011 91 1,04 1,04 Vinterbyg 2012 82 1,01 1,02 Hvede 2011 91 1,15 1,13 Hvede 2012 89 1,15 1,13 Rug 82 1,10 1,09 Havre 87 0,87 0,89 Triticale 93 1,13 1,12 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 345 0,74 0,80 Rapskage, 5 % fedt 346 0,81 0,86 Rapskage, 9 % fedt 311 0,89 0,95 Rapskage, 11,4 % fedt 292 0,92 0,99 Sojaskrå 427 0,88 0,91 Sojaskrå, afskallet 470 0,95 0,97 Sojaprotein, HP 300 554 0,95 0,98 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof 371 0,71 0,77 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof 371 0,68 0,75 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof 317 0,54 0,63 Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof 364 0,95 1,01 Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof 298 0,75 0,83 Ærter 204 1,01 1,02 Valle, kategori A (Perlac 5,5) 6 0,06 0,06 Valle, kategori B (Perlac 7) 3 0,08 0,08 Fiskemel, standard 704 1,13 1,10 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 92/10 0 3,79 3,64 Sojaolie 0 4,04 3,88 Rapsolie 0 3,81 3,66 Palmeolie 0 4,04 3,88 PFAD 0 3,77 3,62 Gærfløde, Novo 74 0,16 0,16 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24 1) FE sv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin 2) FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt

Bilag 3 Efterafgrøder, jf. § 29

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie. Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst. Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Majs Rybs Soja Sennep Ærter Hestebønner Solsikke Oliehør Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 29 og § 43

Tabel 1: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder 1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder Tabel 2: Etablering af energiafgrøder 2.1 Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde 2.2 Afgrødekoder for energiafgrøder Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse: 591 Hassel 593 Poppel 591 Ask 594 El 592 Pil 596 Elefantgræs 2.3 Afgrødekoder for arealer med afgrøder, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det vil sige andre afgrødekoder end disse: 250 Permanent græs med meget lavt udbytte 275 Permanent rullegræs 251 Permanent græs med lavt udbytte 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm 252 Permanent græs med normalt udbytte 277 Permanent kløver til fabrik 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N) 278 Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne 255 Permanent græs under 50 % kløver 279 Permanent græs til fabrik 256 Permanent græs over 50 % kløver 310 Udyrkede arealer 257 Permanent græs uden kløver 312 20-årig udtagning 259 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse 271 Vildtager 320 MVJ braklagte randzoner 272 Permanent græs/kløvergræs til fabrik 321 Miljøtiltag på ej landbrugsarealer 273 Permanent lucerne til fabrik 340 Randzoneordning 274 Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik 350 Miljøgræs med N-kvote Tabel 3: Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder Tabel 4: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder hos en anden virksomhed Overdragelse: Omregningsfaktor: Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha 0,7 Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha 1,5 Ens bedrifter 1 Antallet af ha, der skal udlægges af en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget. Tabel 5: Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder 32 69 Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder. Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren.

Bilag 5 Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7

Tabel 1: Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning: Afgrødekode Afgrøde Afgrødekode Afgrøde 400 Asier 433 Krydderurter, andre 401 Asparges 503 En- og toårige planteskoleplanter 402 Bladselleri 513 Jordbær 403 Blomkål 544 Snitblomster og snitgrønt 404 Broccoli 122 Kommenfrø 408 Efterårs- og vinter hvidkål 123 Valmuefrø 406 Grønkål 124 Spinatfrø 407 Gulerødder 125 Bederoefrø 429 Jordskok 126 Andet markfrø til udsæd 409 Kinakål 651 Dildfrø 410 Knoldselleri 652 Kinesisk kålfrø 411 Løg (Kepa) 653 Karsefrø 412 Pastinak 654 Roquettefrø 413 Persillerod 655 Radisfrø 415 Porrer 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 416 Rosenkål 657 Grønkålfrø 417 Rødbeder 658 Gulerodsfrø 418 Rødkål 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 420 Salat 660 Persillefrø 422 Spinat 661 Kørvelfrø 405 Squash 662 Majroefrø 423 sukkermajs 663 Pastinakfrø 421 Tidlig hvid- og spidskål 664 Skorzonerrodfrø 420 Ærter, frisk konsum 665 Havrerodfrø 432 Krydderurter 666 Purløgfrø 450 Andre grønsager 667 Timianfrø 501 Stauder 668 Blomsterfrø 669 Andet havefrø

Bilagsoversigt

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v. Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2 Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Bilag 3 Efterafgrøder, jf. § 29 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 39 og § 43 Tabel 1 Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder Tabel 2 Etablering af energiafgrøder Tabel 3 Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion Tabel 4 Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed Tabel 5 Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten Bilag 5 Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7 Tabel 1 Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning Tabel 2 Fodergræs