Bekendtgørelse om forsøg med betinget optagelse på erhvervsuddannelser
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 1192 af 12/11/2014 I medfør af § 8 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, som ændret ved lov nr. 634 af 16. juni 2014, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på ansøgere uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse på en dertil godkendt skole til påbegyndelse af grundforløbets 1. del senest i august måned året efter, at de har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, men som ikke opfylder kravet om et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. eller 10. klasses prøver eller dokumentation for et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, jf. § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgere, som ifølge § 5, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser ikke kan optages på grundforløbets 1. del. Bekendtgørelsen finder heller ikke anvendelse på ansøgere, som søger optagelse til påbegyndelse i januar måned.
(Stk. 4)
§ 2. Skolen, jf. § 1, stk. 1, kan give tilbud om betinget optagelse til en ansøger, der ud fra en helhedsvurdering må have afslag på ubetinget optagelse, når afslaget skyldes, at ansøgeren ikke har bestået den centralt stillede prøve, jf. § 5, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og at der ikke er tale om et særligt tilfælde, hvor ansøgeren uden betingelser kan optages uden at have bestået prøven, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Optagelse efter stk. 1 betinges af, at ansøgeren efter et sommerkursus består en ny optagelsesprøve svarende til den oprindelige centralt stillede prøve. Afgørelsen om betinget optagelse meddeles ansøgeren skriftligt, så vidt muligt i forlængelse af skolens samtale med ansøgeren, jf. § 5, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, og i øvrigt senest den 9. juli for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 8. juli for så vidt angår optagelse i august 2016. Stk. 3. Optagelse efter stk. 1 tilbydes ansøgere, som efter skolens vurdering er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og motiverede for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer. Optagelse tilbydes ved en begrundet afgørelse, der træffes med forbehold om, at ansøgeren kan få plads på et sommerkursus efter denne bekendtgørelse. Ansøgeren orienteres om sommerkurserne og om det system med hensyn til fordeling af pladser på sommerkurserne, som fremgår af denne bekendtgørelse, og henvises til på Undervisningsministeriets hjemmeside at søge oplysninger om, hvilke kommuner der udbyder et sommerkursus. Stk. 4. Skolen, jf. stk. 1, indsender senest den 9. juli for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 8. juli for så vidt angår optagelse i august 2016 elektronisk en kopi af sin afgørelse, jf. stk. 3, 2. pkt., til Ungdommens Uddannelsesvejledning for den kommune, hvor ansøgeren ifølge Det Centrale Personregister (CPR) har bopæl. Hvis ansøgeren ikke har bopæl i Danmark, indsender skolen elektronisk kopien til Ungdommens Uddannelsesvejledning for den kommune, hvor skolen er beliggende.
(Stk. 4)
§ 3. Sommerkurser, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., udbydes som forsøg af op til 15 kommuner, som efter indkaldt ansøgning er udvalgt hertil af Undervisningsministeriet. Stk. 2. En kommune udbyder sommerkurser i overensstemmelse med en beskrivelse vedrørende blandt andet kursets indhold, lærerkvalifikationer og betingelserne for, at en deltager anses for at have gennemført kurset, som godkendt af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kan efterfølgende godkende mindre afvigelser fra beskrivelsen. Et udbudt sommerkursus kan aflyses, hvis antallet af ansøgere med fast bopæl i kommunen, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt., der meddeler, at de ønsker at blive tildelt en plads, er mindre end et antal, som kommunen har angivet i sin ansøgning til Undervisningsministeriet, jf. stk. 1. Stk. 3. Ved godkendelsen bestemmer Undervisningsministeriet endvidere, inden for et af kommunen i ansøgningen foreslået antal, hvor mange pladser på sommerkurser der mindst udbydes hvert af de år, som ordningen omfatter. Stk. 4. Oplysningerne om sommerkurserne offentliggøres på Undervisningsministeriets hjemmeside.
(Stk. 4)
§ 4. En ansøger, jf. § 1, som er tilbudt betinget optagelse, jf. § 2, stk. 1, og som har bopæl, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt., i en kommune, der udbyder sommerkurser, jf. § 3, kan til og med den 13. juli kl. 16 for så vidt angår optagelse i august 2015 og til og med den 11. juli kl. 16 for så vidt angår optagelse i august 2016 meddele Ungdommens Uddannelsesvejledning for denne kommune sit ønske om en plads på kommunens sommerkurser. Har den pågældende Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke inden udløbet af fristen, jf. 1. pkt., modtaget meddelelse om et sådant ønske, bortfalder skolens tilbud om betinget optagelse. Stk. 2. Hvis det samlede antal ansøgere, der efter stk. 1 har meddelt ønske om en plads på et sommerkursus, ikke overstiger antallet af pladser på sommerkurser udbudt af kommunen, tildeler Ungdommens Uddannelsesvejledning efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist ansøgerne pladser og underretter senest den 14. juli for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 12. juli for så vidt angår optagelse i august 2016 kommunen om tildelingen og ansøgerne og de skoler, der har tilbudt ansøgerne betinget optagelse, om, at forbeholdet om tildeling af plads ikke længere er aktuelt, og at tilbuddet om betinget optagelse kan betragtes som modtaget. Hvis antallet ikke overstiger det antal, der følger af § 3, stk. 2, 2. pkt., underretter Ungdommens Uddannelsesvejledning dog forinden kommunen om dette. Kommunen oplyser straks, om den vil aflyse kurset. I dette tilfælde finder stk. 3, 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Hvis det samlede antal ansøgere med bopæl i kommunen, der efter stk. 1 har meddelt ønske om en plads på et sommerkursus, overstiger antallet af pladser på sommerkurser udbudt af kommunen, udvælger Ungdommens Uddannelsesvejledning efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist de ansøgere, der tildeles plads på et sommerkursus, jf. § 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning underretter senest den 14. juli for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 12. juli for så vidt angår optagelse i august 2016, kommunen om, hvilke ansøgere efter stk. 1 der er tildelt plads på kommunens sommerkurser, og underretter samtidig disse ansøgere og de skoler, der har tilbudt ansøgerne betinget optagelse, om, at forbeholdet om tildeling af plads ikke længere er aktuelt, og at tilbuddet om betinget optagelse kan betragtes som modtaget. De øvrige ansøgere og de skoler, der har tilbudt disse ansøgere betinget optagelse, underrettes senest samme dag om, at der ikke er opnået plads på sommerkursus, og om, at tilbuddet om betinget optagelse på erhvervsuddannelsen vil bortfalde, hvis ansøgeren ikke inden den i § 5, stk. 1, 1. pkt., fastsatte frist fremsætter ønske om en plads på en anden kommunes sommerkursus. Stk. 4. Hver kommune, der er udvalgt til at oprette sommerkurser, oplyser senest den 15. juli kl. 16 for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 13. juli kl. 16 for så vidt angår optagelse i august 2016 elektronisk antallet af ubesatte pladser til Undervisningsministeriet, som samme dag offentliggør oplysningerne på sin hjemmeside.
(Stk. 5)
§ 5. En ansøger, jf. § 1, som er tilbudt betinget optagelse efter § 2, stk. 1, men som enten ikke har bopæl, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt., i en kommune, som udbyder sommerkurser, jf. § 3, eller som har søgt, men ikke har fået plads på et sommerkursus efter § 4, kan til og med den 16. juli kl. 16 for så vidt angår optagelse i august 2015 og til og med den 14. juli kl. 16 for så vidt angår optagelse i august 2016 meddele den Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har modtaget skolens afgørelse, jf. § 2, stk. 4, sit ønske om plads på et sommerkursus i en anden kommune, som har overskydende pladser, jf. § 4, stk. 4. Der kan kun meddeles et ønske om plads på sommerkursus i én kommune. Har den pågældende Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke inden udløbet af fristen, jf. 1. pkt., modtaget meddelelse om et sådant ønske, bortfalder tilbuddet om betinget optagelse. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har modtaget meddelelse om en ansøgers ønske om optagelse, jf. stk. 1, underretter efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist samt senest den 17. juli for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 15. juli for så vidt angår optagelse i august 2016 Ungdommens Uddannelsesvejledning for hver af de pågældende kommuner med overskydende pladser på sommerkurser om, hvilke ansøgere uden bopæl i den pågældende kommune der har meddelt at ønske en ubesat plads, jf. § 4, stk. 4. Den begrundede afgørelse om at tilbyde betinget optagelse, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., videregives samtidig til Ungdommens Uddannelsesvejledning for den kommune, hvor ansøgeren har ønsket en plads på et sommerkursus. Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis den Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har modtaget skolens afgørelse, jf. § 2, stk. 4, også er Ungdommens Uddannelsesvejledning for den kommune, hvor ansøgeren har ønsket en plads på et sommerkursus. Stk. 4. Hvis det samlede antal ansøgere, der efter stk. 1 har meddelt ønske om en plads på et sommerkursus, ikke overstiger antallet af ubesatte pladser, jf. § 4, stk. 4, på sommerkurser udbudt af kommunen, tildeler Ungdommens Uddannelsesvejledning efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist ansøgerne pladser og underretter senest den 17. juli for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 15. juli for så vidt angår optagelse i august 2016 ansøgerne og de skoler, der har tilbudt ansøgerne betinget optagelse, om, at forbeholdet om tildeling af plads ikke længere er aktuelt, og at tilbuddet om betinget optagelse kan betragtes som modtaget. Stk. 5. Hvis det samlede antal ansøgere uden bopæl i kommunen, der efter stk. 1 har meddelt ønske om en plads på sommerkursus i en kommune, overstiger antallet af ubesatte pladser på sommerkurser udbudt af kommunen, udvælger Ungdommens Uddannelsesvejledning efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist de ansøgere, der tildeles plads på et sommerkursus. Ungdommens Uddannelsesvejledning underretter senest den 17. juli for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 15. juli for så vidt angår optagelse i august 2016, kommunen om, hvilke ansøgere efter stk. 1 der er tildelt plads på kommunens sommerkurser, og underretter samtidig disse ansøgere og de skoler, der har tilbudt ansøgerne betinget optagelse, om, at forbeholdet om tildeling af plads ikke længere er aktuelt, og at tilbuddet om betinget optagelse kan betragtes som modtaget. De øvrige ansøgere og de skoler, der har tilbudt disse ansøgere betinget optagelse, underrettes senest samme dag om, at der ikke er opnået plads på et sommerkursus, og at tilbuddet om betinget optagelse er bortfaldet.
§ 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning udvælger de ansøgere, der efter § 4, stk. 3, og § 5, stk. 5, tildeles pladser på sommerkurser, efter et skøn over, hvor sandsynligt det er, at de pågældende efter sommerkurset vil kunne gennemføre den fornyede optagelsesprøve. Skønnet udøves på baggrund af skolernes begrundede afgørelser om at tilbyde betinget optagelse, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt.
§ 7. En ansøger, som har gennemført et sommerkursus i overensstemmelse med de af den afholdende kommune fastsatte betingelser, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., kan senest den 7. august for så vidt angår optagelse i august 2015 og senest den 5. august for så vidt angår optagelse i august 2016 rette henvendelse til skolen for at deltage i den ny optagelsesprøve, jf. § 2, stk. 2. Denne prøve finder sted efter reglerne om den oprindelige optagelsesprøve til erhvervsuddannelserne, jf. § 2, stk. 1, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
(Stk. 2)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2014 og finder anvendelse på afgørelse om optagelse til påbegyndelse af grundforløbets 1. del i august 2015 eller august 2016. Stk. 2.
Undervisningsministeriet /P.M.V.\nAfdelingschef\nLars Mortensen / Jens K. A. Dinesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2014
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. august 2016