TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane

DanmarkBekendtgørelse2014

Transportministeriet

BEK nr 1384 af 15/12/2014 I medfør af § 9, stk. 6, § 11 og § 24 h, stk. 1, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Jernbanevirksomheder betaler afgift for kørsel på statens jernbaneinfrastruktur i form af kilometerafgift og kapacitetsafgift samt broafgifter for passage af Storebælt og Øresund. Disse afgifter betegnes samlet som infrastrukturafgifter. Stk. 2. Der betales ikke afgift for kørsel på S-togsnettet.

§ 2

(Stk. 7)

§ 2. Banedanmark fastsætter satserne for kilometerafgift og kapacitetsafgift efter reglerne i § 3. Stk. 2. Banedanmark fastsætter endvidere procedurer for opkrævning af infrastrukturafgifterne, hvilke former for kørsel som er fritaget for infrastrukturafgifter, hvilke ydelser Banedanmark skal levere for infrastrukturafgifterne samt regler for afbestilling og tilbagekaldelse af kanaler. Stk. 3. Banedanmark fastsætter regler for en obligatorisk præstationsordning med henblik på at tilskynde infrastrukturforvalter og jernbanevirksomheder på statens jernbaneinfrastruktur til at optimere jernbanenettes funktionalitet, og således at der kan udbetales bod eller bonus som følge af forsinkede tog på baggrund af årsagen til forsinkelserne. Trafik udført af regionale jernbaneselskaber og trafik på S-togsnettet samt materieltog er ikke omfattet af præstationsordningen. Stk. 4. Bod eller bonus fastsættes på baggrund af en kanalregularitet, der fastsættes til forsinkelser over 4 min. og 59 sek. eller akut aflyst (mindre end 72 timer før planmæssig afgang). Stk. 5. Banedanmark fastlægger et registreringssystem til brug for registreringen af de faktiske forsinkelser og årsager hertil. Stk. 6. Banedanmark fastsætter infrastrukturafgifterne og præstationsordningen i en bekendtgørelse. Stk. 7. Infrastrukturafgifterne og bod eller bonus opkræves eller udbetales af Banedanmark.

selskab
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Kilometerafgiften kan være ens for alle tog eller differentieret mellem godstog og persontog. Kilometerafgifterne fastsættes som de kortsigtede marginalomkostninger, som statens jernbaneinfrastruktur påføres ved et gennemsnitligt togs kørsel på jernbaneinfrastrukturen. Stk. 2. På delstrækninger, hvor der er knaphed på kapacitet, kan der i dagtimerne opkræves en kapacitetsafgift med henblik på at optimere udnyttelsen af infrastrukturen. Stk. 3. Alle ændringer af afgiftssatser, bortset fra løbende prisreguleringer, skal så vidt muligt varsles af Banedanmark mindst 12 måneder inden de pågældende ændringers ikrafttrædelse.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. For passage af Storebæltsforbindelsen betales følgende broafgift (ekskl. moms):

  1. For passagertog betales 6.824,71 kr. pr. tog.
  2. For godstog betales 6.330,90 kr. pr. tog. Stk. 2. For passage af den danske del af Øresundsforbindelsen betales følgende broafgift (ekskl. moms):
  3. For passagertog betales 2.140,90 kr. pr. tog.
  4. For godstog betales 2.590,40 kr. pr. tog. Stk. 3. Banedanmark foretager en gang årligt, første gang pr. 1. januar 2016, på baggrund af udviklingen i det generelle pris- og lønindeks en regulering af de beløb, der skal betales for passage af Storebæltsforbindelsen og den danske del af Øresundsforbindelsen, og fastsætter i en bekendtgørelse de beløb, der herefter vil skulle betales.
moms
§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Jernbanevirksomheder kan få udbetalt et miljøtilskud af Banedanmark på grundlag af fragtbrevet for transport af gods

  1. ved jernbanetransport mellem to lokaliteter på det af staten forvaltede jernbanenet,
  2. ved jernbanetransport mellem en lokalitet på det af staten forvaltede jernbanenet og en udenlandsk lokalitet, eller
  3. ved intermodale transporter efter stk. 2 mellem to udenlandske lokaliteter. Stk. 2. Intermodale transporter, der berettiger til udbetaling af miljøtilskud, omfatter transporter af standardiserede lastbærere (trailere, veksellad eller containere), der går i transit gennem Danmark, og som i mindst den ene ende af transporten omlæsses til eller fra lastbil. Stk. 3. Miljøtilskuddets størrelse og vilkårene for dets udbetaling fastsættes i en bekendtgørelse af Banedanmark ud fra det provenu, som godstogene betaler i kilometerafgift og eventuel kapacitetsafgift divideret med det samlede antal støtteberettigede tonkm. Over- eller underskud kan modregnes i et efterfølgende år. Stk. 4. Ændringer af miljøtilskuddets størrelse kan ske med 1 måneds varsel. Stk. 5. Miljøtilskuddet udbetales af Banedanmark.
opsigelse
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2014 om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane ophæves.

Transportministeriet /Magnus Heunicke / Jakob Karlshøj/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
17. december 2014
Bekendtgørelse om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane | TheLawyer.sh