Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand

§ 2. Miljømål for de enkelte overfladevandområder i henhold til § 7 i lov om vandplanlægning skal fastlægges under inddragelse af

1. de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale, som fremgår af bilag 1,
2. de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del C,
3. resultaterne af basisanalysen,
4. konkrete værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, der er fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, samt
5. overfladevandområdets tilstand som klassificeret i henhold til § 5 i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 2. Fastlægges miljømålet til andet end god tilstand for de enkelte overfladevandområder eller fastsættes en længere frist med henblik på gradvis opfyldelse, skal det specificeres for hvilke forhold og kvalitetselementer eller med hvilken frist der fraviges i forhold til målet om god overfladevandstilstand senest 22. december 2015. Det samme gælder for fastlæggelse af andre mål end godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede vandområder.

§ 3. Miljømål for de enkelte grundvandsforekomster i henhold til § 7 i lov om vandplanlægning fastlægges under inddragelse af

1. definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, som fremgår af bilag 3,
2. resultaterne af basisanalysen samt
3. grundvandsforekomstens tilstand som klassificeret efter § 5 i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Grundvandsforekomster, for hvilke der er sket sådanne ændringer i grundvandsstanden, at der skal fastlægges mindre strenge miljømål i henhold til § 11 i lov om vandplanlægning, identificeres under inddragelse af bl.a. overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for
4. overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer,
5. vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse og dræning, eller
6. menneskelig udvikling. Stk. 3. Grundvandforekomster, for hvilke der skal fastlægges mindre strenge miljømål i henhold til § 11 i lov om vandplanlægning, fordi grundvandet som følge af menneskelige aktiviteter som fastlagt i basisanalysen er så forurenet, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand, identificeres. Stk. 4. Fastlægges miljømålet til andet end god tilstand for de enkelte grundvandsforekomster eller fastsættes en længere frist med henblik på gradvis opfyldelse, skal det specificeres for hvilke forhold og kvalitetselementer eller med hvilken frist, der fraviges i forhold til målet om god grundvandstilstand senest 22. december 2015.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. december 2014 og finder anvendelse for fastlæggelse af miljømål for vandområdeplanperioden 2015-2021 og de følgende perioder. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1433 af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand gælder for fastsættelse af miljømål i vandplanperioden 2009-2015.

Naturstyrelsen /Mads Leth-Petersen / Sara Westengaard Guldagger/

Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale

Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand og, hvor det er relevant, for det økologiske potentiale for hver kategori overfladevand er anført i afsnit 2-6. Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Generelt Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på større ændringer og afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på alvorlige ændringer, og store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevand under uberørte forhold, forekommer ikke. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makrofyter og bundvege-tation Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og –belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og –belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Bentisk invertebratfauna Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser en svag ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskefauna Artssammensætning og –tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og –tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.

Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Hydrolo-gisk regime Strømningens volumen og dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Vandløbets kontinuitet Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af menneskelig aktivitet og muliggør akvatiske organismers uhindrede vandring samt sedimenttransport. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Kanalmønstre, bredde- og dybdevariationer, strømningshastigheder, bundforhold samt bredzonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt gælder for uberørte forhold (baggrundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer

Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplank-ton Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer og i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makrofyter og bundvegeta-tion Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og tæthed i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og –belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og -belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Bentisk invertebratfauna Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskefauna Artssammensætning og –tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og –tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.

Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Hydrologisk regime Strømningens volumen og dynamik, niveau og opholdstid samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Søens dybdevariation, volumen og struktur af substratet samt søbredzonens struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forureningskomponenter Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til de typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makroalger Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. Angiospermer Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i angiospermernes sammensætning set i forhold til typespecifikke forhold. Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse. Bentisk invertebratfauna Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke. Fiskefauna Artssammensætning og –tæthed svarer til uberørte forhold. De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Tidevandsregime Ferskvandsstrømningsregimet svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Dybdevariationer, substratforhold samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forureningskomponenter Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold (baggrundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed viser svage tegn på forstyrrelse. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønskede forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning og tæthed viser tegn på mindre forstyrrelse. Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte forhold, og er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makroalger og Angiospermer Alle forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer svarer til uberørte forhold. De fleste forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, er til stede. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Et mindre antal forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer ikke. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad og kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. Bentisk invertebratfauna Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.

Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Tidevandsregime Ferskvandsstrømningsregimet og de dominerende strømmes retning og hastighed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Dybdevariation, bundforhold, (struktur og substrat) samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Biologiske og hydromorfologiske kvalitetselementer Element Maksimalt økologisk potentiale Godt økologisk potentiale Moderat økologisk potentiale Biologiske kvalitetselementer Værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske forhold, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika. Der er svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Der er mindre ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Hydromorfo-logiske elementer De hydromorfologiske forhold er sådanne, at de eneste påvirkninger af overfladevandområdet er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genoprettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum navnlig med henblik på faunaens migration og passende gyde- og yngleområder. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne uberørte forhold. Niveauerne for temperatur, iltbalance og pH svarer til dem, der findes i de mest sammenlignelige typer overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Temperatur og pH når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. (baggrundsniveauer) Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Bilag 2 Miljøkvalitetskrav for overfladevand

Del A. Lister over forurenende stoffer

1. Liste over de vigtigste forurenende stoffer Listen over de vigtigste forurenende stoffer i del A i bilag 1 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
2. Liste over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik Listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik i del A i bilag 1 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Del B. Forurenende stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for overfladevand Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for overfladevand som fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Del C. Forurenende stoffer med EU-miljøkvalitetskrav for overfladevand Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer med EU-miljøkvalitetskrav for overfladevand som fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Bilag 3 Grundvandets kvantitative og kemiske tilstand

1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand fremgår af tabel 1. Tabel 1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand. Elementer God tilstand Grundvandsstand Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten er sådan, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource. Grundvandsstanden er således ikke udsat for menneskeskabte ændringer, der ville medføre: – manglende opfyldelse af de miljømål, der fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning for tilknyttede overfladevandområder, – en væsentlig forringelse af sådanne vandområders tilstand, – en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, og ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andet trænger ind, og indicerer ikke en vedvarende og klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kan medføre sådanne indtrængninger.
2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand Definition af god kemisk tilstand for grundvand fremgår af tabel 2. Tabel 2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand. Elementer God tilstand Generelt Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer – ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet, – ikke overstiger de EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav, der fremgår af tabel 3, – ikke ville medføre, at miljømålene, der fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning ikke opfyldes for tilknyttede overfladevandområder, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne vandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten. Ledningsevne Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten.
3. Grundvandskvalitetskrav

1. EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav til brug for vurdering af grundvandets kemiske tilstand fremgår af tabel 3. 2) Resultaterne af anvendelse af grundvandskvalitetskrav for pesticider foregriber ikke resultaterne af de risikovurderingsprocedurer, som kræves i § 35, stk. 3, i lov om kemiske stoffer og produkter. 3) Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes, at grundvandskvalitetskravene vil kunne medføre, at de miljømål for tilknyttet overfladevand, som fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, ikke opfyldes, eller at der sker en væsentlig forringelse af sådanne forekomsters økologiske eller kemiske kvalitet eller en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier i overensstemmelse med § 4 og bilag 3, del B, afsnit 1, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder. De nødvendige programmer og foranstaltninger for sådanne tærskelværdier finder også anvendelse på aktiviteter omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF).

Tabel 3. EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav. Parameter Kvalitetskrav Nitrat 50 mg/l Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsproduktera 0,1 g/l 0,5 g/l (i alt)b a Pesticider: plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler som defineret i bilag 1, pkt. 1 og 2, i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. b I alt: summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter.