Bekendtgørelse om redegørelse for god fondsledelse og om redegørelse for fondens uddelingspolitik på fondens hjemmeside m.v.
Erhvervsministeriet
BEK nr 1449 af 15/12/2014 I medfør af § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 2, i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013, som ændret ved lov nr. 712 af 25. juni 2014, fastsættes:
Offentliggørelse af redegørelse om god fondsledelse på fondens hjemmeside
Den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse
(Stk. 2)
§ 1. Det skal oplyses i ledelsesberetningen eller noterne i årsrapporten, hvis fonden har valgt at offentliggøre den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a, stk. 2, på fondens hjemmeside. Stk. 2. URL-adressen, hvor redegørelsen er offentliggjort, skal oplyses i tilknytning til oplysningen efter stk. 1. URL-adressen er den internetadresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegørelsen.
(Stk. 3)
§ 2. Redegørelsen om god fondsledelse skal betegnes som »Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a«. Stk. 2. Det skal oplyses i redegørelsen, at denne udgør en bestanddel af ledelsesberetningen eller noterne i fondens årsrapport. Regnskabsperioden for den pågældende årsrapport skal angives. Redegørelsen skal dække samme periode som årsrapportens regnskabsperiode. Stk. 3. Det skal oplyses i redegørelsen, hvilke dele af redegørelsen, der ikke er omfattet af revisionspåtegningen på fondens årsrapport. Oplysningerne om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a, er ikke omfattet af revisionspåtegningen på fondens årsrapport, medmindre fonden og revisor har aftalt andet.
(Stk. 2)
§ 3. Den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse skal offentliggøres som en samlet redegørelse. Stk. 2. Den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse skal holdes tydeligt adskilt fra eventuelle frivillige supplerende oplysninger om fondens ledelse på fondens hjemmeside.
§ 4. Den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse skal være tilgængelig for offentligheden på fondens hjemmeside fra det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for offentligheden.
(Stk. 2)
§ 5. Den offentliggjorte lovpligtige redegørelse for god fondsledelse skal være tilgængelig på fondens hjemmeside i sin helhed i uændret form i mindst fem år på den URL-adresse, som er anført i ledelsesberetningen eller noterne i den årsrapport, redegørelsen knytter sig til, jf. § 1. Stk. 2. Hvis URL-adressen ændres i løbet af perioden, skal der være direkte viderestilling fra den oprindelige URL-adresse til den nye URL-adresse.
Frivillig opdatering af oplysninger om god fondsledelse
(Stk. 2)
§ 6. Ønsker fonden at opdatere oplysningerne i den offentliggjorte lovpligtige redegørelse for god fondsledelse, kan fonden offentliggøre opdateringer hertil som frivillige supplerende oplysninger om god fondsledelse. Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal holdes tydeligt adskilt fra den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse, for eksempel under betegnelsen »Frivillige supplerende oplysninger om god fondsledelse«.
Revisors særlige pligter i forbindelse med offentliggørelse af den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse på fondens hjemmeside
§ 7. Revisor skal påse, at ledelsesberetningen indeholder de oplysninger, som følger af § 1.
§ 8. Revisor skal påse, at den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse, der offentliggøres på fondens hjemmeside, er betegnet som anført i § 2, stk. 1, og at redegørelsen indeholder de oplysninger, som følger af § 2, stk. 2 og 3.
Offentliggørelse af redegørelse for fondens uddelingspolitik
(Stk. 2)
§ 9. Det skal oplyses i ledelsesberetningen eller noterne i årsrapporten, hvis fonden har valgt at offentliggøre en redegørelse for fondens uddelingspolitik, jf. årsregnskabslovens § 77 b, stk. 2, på fondens hjemmeside. Stk. 2. URL-adressen, hvor redegørelsen er offentliggjort, skal oplyses i tilknytning til oplysningen efter stk. 1. URL-adressen er den internetadresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegørelsen.
(Stk. 3)
§ 10. Redegørelsen for fondens uddelingspolitik skal betegnes som »Lovpligtig redegørelse for fondens uddelingspolitik, jf. årsregnskabslovens § 77 b«. Stk. 2. Det skal oplyses i redegørelsen, at denne udgør en bestanddel af ledelsesberetningen eller noterne i fondens årsrapport. Regnskabsperioden for den pågældende årsrapport skal angives. Redegørelsen skal dække samme periode som årsrapportens regnskabsperiode. Stk. 3. Det skal oplyses i redegørelsen, hvilke dele af redegørelsen der ikke er omfattet af revisionspåtegningen på fondens årsrapport. Oplysningerne om fondens uddelingspolitik, jf. årsregnskabslovens § 77 b, er ikke omfattet af revisionspåtegningen på fondens årsrapport, medmindre fonden og revisor har aftalt andet.
(Stk. 2)
§ 11. Den lovpligtige redegørelse for fondens uddelingspolitik skal offentliggøres som en samlet redegørelse. Stk. 2. Den lovpligtige redegørelse for fondens uddelingspolitik skal holdes tydeligt adskilt fra eventuelle frivillige supplerende oplysninger om fondens uddelinger på fondens hjemmeside.
§ 12. Den lovpligtige redegørelse for fondens uddelingspolitik skal være tilgængelig for offentligheden på fondens hjemmeside fra det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for offentligheden.
(Stk. 2)
§ 13. Den offentliggjorte lovpligtige redegørelse for fondens uddelingspolitik skal være tilgængelig på fondens hjemmeside i sin helhed i uændret form i mindst fem år på den URL-adresse, som er anført i ledelsesberetningen eller noterne i den årsrapport, redegørelsen knytter sig til, jf. § 9. Stk. 2. Hvis URL-adressen ændres i løbet af perioden, skal der være direkte viderestilling fra den oprindelige URL-adresse til den nye URL-adresse.
Frivillig opdatering af oplysninger om fondens uddelingspolitik
(Stk. 2)
§ 14. Ønsker fonden at opdatere oplysningerne i den offentliggjorte lovpligtige redegørelse for fondens uddelingspolitik, kan fonden offentliggøre opdateringer hertil som frivillige supplerende oplysninger om fondens uddelingspolitik. Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal holdes tydeligt adskilt fra den lovpligtige redegørelse for fondens uddelingspolitik, for eksempel under betegnelsen »Frivillige supplerende oplysninger om fondens uddelingspolitik«.
Revisors særlige pligter i forbindelse med offentliggørelse af den lovpligtige redegørelse for fondens uddelingspolitik på fondens hjemmeside
§ 15. Revisor skal påse, at ledelsesberetningen indeholder de oplysninger, som følger af § 9.
§ 16. Revisor skal påse, at den lovpligtige redegørelse for fondens uddelingspolitik, der offentliggøres på fondens hjemmeside, er betegnet som anført i § 10, stk. 1, og at redegørelsen indeholder de oplysninger, som følger af § 10, stk. 2 og 3.
Straf
§ 17. Overtrædelse af §§ 1-5, § 6, stk. 2, §§ 9-13 og § 14, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2015 eller senere.
Erhvervsstyrelsen /Victor Kjær / Lars Bunch/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2014
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. december 2014