TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug i kvæg- og svinebesætninger

DanmarkBekendtgørelse2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 178 af 26/02/2014 I medfør af § 47, stk. 1, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013, fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Fødevarestyrelsen fastsætter grænseværdier for antibiotikaforbrug for de aldersgrupper af kvæg og svin, der er nævnt i §§ 2 og 3. Stk. 2. Grænseværdierne, jf. stk. 1, angives i ADD (daglig standarddosis til et dyr ifølge medicindatabasen VetStat) pr. 100 dyr pr. dag. Stk. 3. Fra og med den 30. november 2014 fastsætter Fødevarestyrelsen ADD for et antibiotikaholdigt lægemiddel på baggrund af anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. ADD fastsættes for ethvert markedsført, antibiotikaholdigt lægemiddel, der anvendes til kvæg og svin. ADD fastsættes for hver styrke og dispenseringsform af markedsførte, antibiotikaholdige lægemidler for kvæg og svin. Et antibiotikaholdigt lægemiddels ADD fastsættes ud fra principperne beskrevet i bilag 1.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Grænseværdierne, jf. § 1, stk. 1, for antibiotikaforbrug til svin er fra og med den 1. januar 2011 til og med den 31. maj 2013:

  1. Smågrise (7-30 kg): 28 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
  2. Svin, herunder polte, over 30 kg, undtagen søer, gylte og orner: 8 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
  3. Søer, gylte og orner: 5,2 ADD pr. 100 dyr pr. dag. Stk. 2. Grænseværdierne, jf. § 1, stk. 1, for antibiotikaforbrug til svin er fra og med den 1. juni 2013 til og med den 29. november 2014:
  4. Smågrise (7-30 kg): 25 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
  5. Svin, herunder polte, over 30 kg, undtagen søer, gylte og orner: 7 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
  6. Søer, gylte og orner: 5 ADD pr. 100 dyr pr. dag. Stk. 3. Grænseværdierne, jf. § 1, stk. 1, for antibiotikaforbrug til svin er fra og med den 30. november 2014:
  7. Smågrise (7-30 kg): 22,9 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
  8. Svin, herunder polte, over 30 kg, undtagen søer, gylte og orner: 5,9 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
  9. Søer, gylte og orner: 4,3 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
§ 3

§ 3. Grænseværdierne, jf. § 1, stk. 1, for antibiotikaforbrug til kvæg er fra og med den 1. januar 2011:

  1. Handyr samt hundyr, der endnu ikke har kælvet: 1,2 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
  2. Køer: 2,1 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
§ 4

(Stk. 7)

§ 4. Antibiotikaforbruget opgøres ud fra registreringer i VetStat som et gennemsnit over 9 måneder i ADD pr. 100 dyr pr. dag fordelt på hver af de aldersgrupper, der er nævnt i §§ 2 og 3. Stk. 2. Ved et antibiotikaforbrug over en grænseværdi forstås et antibiotikaforbrug opgjort som et gennemsnit over 9 måneder, der ligger over den grænseværdi, som gælder på den dato, jf. §§ 2 og 3, hvor 9 måneders perioden udløber. Stk. 3. For smågrise opgøres antibiotikaforbruget som den registrerede mængde antibiotika i ADD for aldersgruppen i forhold til antallet af dyr pr. dag i aldersgruppen. Stk. 4. For svin, herunder polte, over 30 kg, undtagen søer, gylte og orner opgøres antibiotikaforbruget som den registrerede mængde antibiotika i ADD for aldersgruppen i forhold til antallet af dyr pr. dag i aldersgruppen. Stk. 5. For søer, gylte og orner opgøres antibiotikaforbruget som den registrerede mængde antibiotika i ADD for søer, gylte, orner og pattegrise i forhold til antallet af dyr pr. dag i aldersgruppen søer, gylte og orner. Stk. 6. For kvæg opgøres antibiotikaforbruget for handyr samt hundyr, der endnu ikke har kælvet, som den registrerede mængde antibiotika i ADD for aldersgruppen, i forhold til antallet af dyr pr. dag i aldersgruppen. Stk. 7. For køer opgøres antibiotikaforbruget som den registrerede mængde antibiotika i ADD for aldersgruppen i forhold til antallet af dyr pr. dag i aldersgruppen.

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. februar 2014.

Fødevarestyrelsen /Per S. Henriksen / Heidi Tange/

Bilag 1 Principper for fastsættelse af et lægemiddels ADD til kvæg og svin.

  1. Lægemidler med samme aktive molekyle, samme dispenseringsform og samme styrke (aktive molekyle) tildeles samme ADD.
  2. Findes et lægemiddel med samme dispenseringsform i flere styrker (aktive molekyle), beregnes ADD forholdsmæssigt ved simpel forholdsregning.
  3. Er et eller flere lægemidler med samme aktive molekyle og samme dispenseringsform godkendt til flere indikationer med væsentlig forskellig dosering, tages der ved fastsættelse af lægemidlets ADD udgangspunkt i doseringen for den hyppigst anvendte indikation.
  4. ADD for et lægemiddel med indhold af flere forskellige antibiotika (kombinationspræparat) fastsættes med udgangspunkt i den dosis, som lægemidlet er godkendt med.
  5. ADD for uteritorier (lægemidler godkendt til indføring i livmoderen) fastsættes ud fra den dosis, hvormed de er godkendt.
  6. ADD for intramammaria (lægemidler godkendt til indsprøjtning i yveret), der fortrinsvis anvendes til antibiotisk goldbehandling af køer, fastsættes således, at mængden til behandling af fire kirtler svarer til 1 ADD.
  7. ADD for intramammaria (lægemidler godkendt til indsprøjtning i yveret), der fortrinsvis anvendes til behandling af yverbetændelse, fastsættes ud fra den dosis, hvormed de er godkendt, således at mængden til behandling af to kirtler i 24 timer svarer til 1 ADD.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
27. februar 2014
Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug i kvæg- og svinebesætninger | TheLawyer.sh