TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af repatrieringsloven\n(Ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp, ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler, mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand og justering af reintegrationsbistanden til visse lande)

DanmarkLov2014

Udlændinge- og Integrationsministeriet

LOV nr 308 af 29/03/2014 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 28. august 2013, foretages følgende ændringer:

  1. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »17.581 kr.« til: »51.007 kr.«, og »5.860 kr.« ændres til: »15.556 kr.«
  2. I § 7, stk. 8, ændres »formuebeløb på op til 20.000 kr.« til: »formuebeløb, herunder i form af kapitalpension m.v., på op til 50.000 kr.«, og »40.000 kr.« ændres til: »100.000 kr.«
  3. I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand efter stk. 1 eller stk. 3, hvis ansøgeren tidligere har fået afslag herpå under henvisning til stk. 1, nr. 1, og den pågældende inden for 2 år efter udrejsen fra Danmark har mistet eller væsentligt fået forringet sit forsørgelsesgrundlag. Ansøgning herom skal indgives, senest 6 måneder efter ansøger har mistet eller væsentligt fået forringet sit forsørgelsesgrundlag. Ansøgning om genoptagelse indgives til den kommunalbestyrelse, som tidligere har truffet afgørelse om afslag på reintegrationsbistand.« Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
  4. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
  5. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes i 2. pkt. efter »lande«: », der kan inddeles i landegrupper med sammenlignelige leveomkostninger,«.
  6. I § 14 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 3, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og med 2015 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 2014. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse i sager, hvor repatriering finder sted inden lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Manu Sareen/

Metadata

Type
Lov
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
29. marts 2014
Lov om ændring af repatrieringsloven\n(Ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp, ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler, mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand og justering af reintegrationsbistanden til visse lande) | TheLawyer.sh