TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om teknologi og innovation

DanmarkBekendtgørelse2014

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 319 af 30/03/2014 I medfør af § 14, stk. 1 og 2, i lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 13. august 2008, som ændret ved lov nr. 309 af 29. marts 2014, fastsættes:

§ 1

§ 1. Følgende beføjelser i lov om teknologi og innovation delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Forskning og Innovation, sådan at styrelsen:

  1. Kan iværksætte initiativer, herunder medfinansiering af udviklingsaktiviteter, analyser, evalueringer m.v., til opfyldelse af lovens formål inden for de rammer, der afsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 1, stk. 3.
  2. Kan fastsætte regler for medfinansiering efter lovens § 2, stk. 1, og tilbagebetaling af ydet medfinansiering, jf. lovens § 2, stk. 2.
  3. Modtager meddelelse fra et godkendt teknologisk serviceinstitut, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af instituttet, jf. lovens § 5, stk. 5.
  4. Helt eller delvis kan medfinansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 7, stk. 4.
  5. Modtager meddelelse fra et godkendt innovationsmiljø, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af innovationsmiljøet, jf. lovens § 7, stk. 5.
  6. Kan fastsætte nærmere bestemmelser om kravene for godkendelse som innovationsmiljø, jf. lovens § 7, stk. 7.
  7. Fastsætter nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne og kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed, jf. lovens § 8.
  8. Kan tildele innovationsmiljøerne en ramme til at medfinansiere kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 9, stk. 1.
  9. Fastsætter nærmere regler vedrørende innovationsmiljøernes sagsbehandling og medfinansiering, herunder betingelser for innovationsmiljøernes tilbagebetaling af medfinansiering ydet i medfør af lovens § 9, stk. 1 og 2, jf. lovens § 9, stk. 6.
  10. Kan tildele medfinansiering af innovationsnetværk til fremme af samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder, jf. lovens § 9 a, stk. 1.
  11. I nødvendigt omfang udsteder nærmere regler om gennemførelse af de iværksatte aktiviteter, jf. lovens § 10, stk. 1.
  12. Kan fastsætte regler for administration, godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber for initiativer, der iværksættes efter loven, jf. lovens § 10, stk. 2.
  13. Kan kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v., fra personer og virksomheder, som der ydes medfinansiering til efter loven, jf. lovens § 11, stk. 1.
  14. Efter aftale med Finansministeriet kan bemyndige Statens Administration til at træffe afgørelser efter nærmere regler i forbindelse med administrationen af midler bevilget efter loven, jf. lovens § 11, stk. 2.
regnskab
§ 2

§ 2. Afgørelser truffet af Styrelsen for Forskning og Innovation i medfør af § 1, herunder afgørelser som styrelsen træffer som tilsynsmyndighed, kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.

§ 3

§ 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan overtage en beføjelse, der efter bekendtgørelsen skal udøves af Styrelsen for Forskning og Innovation.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2014.

Uddannelses- og Forskningsministeriet /Sofie Carsten Nielsen / Jesper Schaumburg-Müller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
1. april 2014