TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald\n(Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og flytning samt udbedring af skimmelsvamp m.v.)

DanmarkLov2014

Erhvervsministeriet

LOV nr 377 af 15/04/2014 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 23. november 2012, som ændret ved § 34 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

  1. I § 4, stk. 2, indsættes efter »indirekte tab«: », jf. dog stk. 3 og 4,«.
  2. I § 4 indsættes som stk. 3-5: »Stk. 3. Der ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger i tilknytning til genhusning, herunder opmagasinering og flytning. Der ydes kun erstatning for genhusning, som overstiger 1 måned. Erstatning til genhusning kan maksimalt udgøre 12.000 kr. pr. måned. Stk. 4. Der ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger som følge af skimmelsvamp opstået i forbindelse med stormflod eller oversvømmelse, jf. § 2, stk. 1 og 2. Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatning efter stk. 1-4 og anvendelsen heraf.«
  3. Overalt i loven ændres »8. pct.« til: »5 pct.«, »10 pct.« til: »5 pct.«, »13 pct.« til: »10 pct.«, »18 pct.« til: »15 pct.«, »23 pct.« til: »20 pct.«, »8.000 kr.« til: »5.000 kr.«, »10.000 kr.« til: »5.000 kr.«, og »13.000 kr.« til: »10.000 kr.«
  4. I § 6 indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3. Den samlede selvrisiko for skader på ejendomme til helårsbeboelse og løsøre efter stk. 1 og 2 kan maksimalt udgøre 30.000 kr. Stk. 4. Den samlede selvrisiko for skader på fritids- og sommerhuse og løsøre heri kan maksimalt udgøre 50.000 kr.«
  5. I § 6 a indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. Den samlede selvrisiko for skader på ejendomme til helårsbeboelse og løsøre efter stk. 1 kan maksimalt udgøre 30.000 kr. Stk. 3. Den samlede selvrisiko for skader på fritids- og sommerhuse og løsøre heri kan maksimalt udgøre 50.000 kr.«
  6. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Der kan dispenseres fra anmeldelsesfristen på 2 måneder, såfremt skaderamte er uden skyld i fristoverskridelsen eller der i øvrigt foreligger berettigede, undskyldelige grunde.«
  7. I § 8 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Der kan dispenseres fra anmeldelsesfristen på 2 måneder, såfremt skaderamte er uden skyld i fristoverskridelsen eller der i øvrigt foreligger berettigede, undskyldelige grunde.«
  8. I § 24, stk. 3, ændres »20 kr.« til: »30 kr.«
  9. I § 27, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Statsgarantien til stormflods- og oversvømmelsespuljen udgør 400 mio. kr. til og med 2017.«
  10. I § 27, stk. 4, ændres »10 kr.« til: »20 kr.«
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 1-7, har virkning for skader indtrådt fra den 6. december 2013.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Henrik Sass Larsen/

Metadata

Type
Lov
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
15. april 2014