TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lægers elektroniske indberetning af behandling med heroin og metadon

DanmarkBekendtgørelse2014

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 539 af 19/05/2014 I medfør af §§ 19 og 82 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. De for behandlingen ansvarlige læger, der forestår den medikamentelle behandling med heroin og metadon, skal afgive halvårlige indberetninger herom til Statens Serum Instituts database, efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Pligten til at indberette til Statens Serum Instituts database påhviler de i stk. 1 nævnte læger, uanset om behandlingen er delegeret til andre læger.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Den halvårlige indberetning skal omfatte oplysninger om de personer, som har fået ordineret heroin eller metadon som led i behandlingen af deres misbrug. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om:

  1. patientens personnummer,
  2. risikoadfærd,
  3. forekomst af misbrugsrelaterede sygdomme,
  4. selvvurderet helbredsopfattelse,
  5. social belastning og kriminalitet og
  6. den behandlingsansvarlige læges autorisations ID. Stk. 3. Indberetning skal ske uanset indberetning/anmeldelse til andre centrale registre.
§ 3

§ 3. Indberetning foretages elektronisk til SEI, Statens Serum Instituts Elektroniske Indberetningssystem, som er tilgængelig på Statens Serum Instituts hjemmeside (www.ssi.dk).

§ 4

§ 4. Efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomheds § 82, straffes den læge, der gør sig skyldig i overtrædelse af bekendtgørelsen, med bøde.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2014. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 867 af 5. juli 2010 om lægers elektroniske indberetning af behandling med injicerbar heroin og metadon.

Sundhedhedsstyrelsen /Else Smith / Anne Mette Dons/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
8. august 2014
Bekendtgørelse om lægers elektroniske indberetning af behandling med heroin og metadon | TheLawyer.sh