Bekendtgørelse om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 559 af 28/05/2014 I medfør af § 7, stk. 1, i lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 17. december 1991, som ændret ved lov nr. 1374 af 28. december 2011, § 19 og § 21, stk. 4, i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992, § 9 i lov nr. 1081 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, som ændret ved lov nr. 404 af 1. juni 2005, § 16 i lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som ændret ved lov nr. 404 af 1. juni 2005, § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1 og 4, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, § 15, stk. 1, i lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven), § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, § 13, stk. 1 og 3, i lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven), § 13, stk. 1 og 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven), § 110, stk. 3, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, § 16, stk. 1, i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009, § 16, stk. 1, i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 12. marts 2009, § 3, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, § 17, stk. 1, i lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12. marts 2009, § 12 i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1 og 2, i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009, som ændret ved lov nr. 602 af 14. juni 2011, § 19, stk. 1, i lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, § 38, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, § 7, stk. 2, i lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 19. august 2010, § 27, stk. 1 og 3, i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1275 af 2. november 2010, § 18, stk. 1, i økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 3. maj 2011 som ændret ved lov nr. 1459 af 17. december 2013, § 10, stk. 1, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj 2011, § 9, stk. 2, i lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner, § 22, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, § 4, stk. 1, i lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 28. februar 2013, § 58, stk. 1, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, og § 66, stk. 1, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, § 26, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, samt tekstanmærkning nr. 148, nr. 151, nr. 154 og nr. 157 ad § 24 på finansloven fastsættes:
Opgaver
(Stk. 2)
§ 1. NaturErhvervstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet). Styrelsen gennemfører Fødevareministeriets erhvervs- og miljøpolitik inden for landbrug, fiskeri og forarbejdning. Stk. 2. Styrelsen er det udbetalende organ i Danmark for så vidt angår midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGLF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
(Stk. 4)
§ 2. NaturErhvervstyrelsen varetager navnlig opgaver vedrørende:
- Administration af EU´s støtteordninger inden for landbrugs- og fiskerisektoren og af nationale ordninger, herunder udbetaling af tilskud, overvågning og kontrol.
- Administration vedrørende Fødevareministeriets landdistriktsprogram og fiskeriudviklingsprogram, herunder udbetaling af tilskud, overvågning og kontrol.
- Administration af tilskud til forskning, udvikling og demonstrationsprojekter vedrørende jordbrugsforhold, fiskeriforhold samt fødevare- og veterinærforhold.
- Administration af støtte til foreninger, der arbejder for dyrevelfærd i Danmark, herunder udbetaling af tilskud.
- Tilsyn med promille- og produktionsafgiftsfondene samt de finansielle fonde under Fødevareministeriet.
- Regulering af jordbrugets strukturforhold, arealadministration og jordfordeling.
- Certificering af frø og sædekorn.
- Administration og kontrol af planter og planteprodukter.
- Administration og kontrol af den økologiske jordbrugsproduktion samt autorisation af økologer.
- Administration og kontrol med den bæredygtige anvendelse af landbrugsjorden, herunder drift af landbrugsjorder.
- Administration og kontrol af handelsgødning og jordforbedringsmidler m.m.
- Opgaver i relation til bevaring af plante- og husdyrgenetiske ressourcer.
- Forvaltning af og kontrol på fiskeri- og fiskeopdrætsområdet. Stk. 2. Styrelsen udfører visse kontrolopgaver efter lov om hold af dyr, lov om fødevarer og lov om foderstoffer. Stk. 3. Styrelsen udfører tilsyns- og kontrolopgaver for Miljøministeriet efter lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov om jagt- og vildtforvaltning samt naturbeskyttelsesloven. Stk. 4. Styrelsen varetager tilskudsadministrationen for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter landdistriktsloven og fiskeriudviklingsloven for så vidt angår tilskud til lokale aktionsgrupper.
(Stk. 5)
§ 3. NaturErhvervstyrelsen forbereder lovforslag, forbereder og fastsætter administrative retsforskrifter, udarbejder vejledninger, planer og programmer samt træffer afgørelser i konkrete sager i henhold til nationale regler og Den Europæiske Unions retsakter på de områder, som efter §§ 5-6 og §§ 8-11 er tillagt direktøren for NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. Styrelsen forbereder sager, der skal forelægges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 3. Styrelsen forbereder sager, der efter §§ 13 og 14 afgøres af Fødevareministeriets Klagecenter. Stk. 4. Styrelsen foretager notifikation over for EU-Kommissionen efter reglerne om notifikation af gennemførelse af EU-retsakter, om notifikation af statsstøtte og om notifikation efter informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Stk. 5. Styrelsen deltager i behandlingen af EU-sager og internationale sager, der forelægges ministeren.
(Stk. 2)
§ 4. NaturErhvervstyrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og andre offentlige myndigheder m.v. Stk. 2. Styrelsen udøver vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre offentlige myndigheder, organisationer og private.
Beføjelser
(Stk. 2)
§ 5. Beføjelser, der efter følgende love er tillagt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, udøves af direktøren for NaturErhvervstyrelsen, medmindre andet er fastsat i stk. 2, § 7 eller i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
- Landbrugsstøtteloven.
- Lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.
- Innovationsloven.
- Lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.m., jf. § 24, stk. 2 og 3, i innovationsloven.
- Landdistriktsloven, jf. dog stk. 2.
- Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
- Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.
- Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion m.v., jf. § 24, stk. 2, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.
- Lov om læhegn og tilskud til læplantning.
- Fiskeriudviklingsloven, jf. dog stk. 2.
- Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren.
- Lov om ophørsstøtte til jordbrugere.
- Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
- Lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget, jf. § 2, stk. 2, i lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget.
- Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank.
- Lov om arbejderboliger på landet.
- Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.
- Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.
- Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.
- Lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne.
- Lov om landbrugsejendomme.
- Jordfordelingsloven.
- Lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. § 28, stk. 3, 2. pkt., i jordfordelingsloven.
- Lov om hegn.
- Lov om mark- og vejfred.
- Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter.
- Lov om superficiære fæste- og lejeforhold.
- Fiskeriloven.
- Lov om planteskadegørere.
- Lov om plantenyheder.
- Lov om frø, kartofler og planter.
- Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
- Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.
- Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
- Lov om drift af landbrugsjorder.
- Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.
- Lov om biavl.
- Lov om anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om EF-sortsbeskyttelse.
- Lov om randzoner. Stk. 2. Beføjelserne efter landdistriktsloven og fiskeriudviklingsloven udøves af ministeren for by, bolig og landdistrikter for så vidt angår tilrettelæggelse og administration af politikken for tilskud til lokale aktionsgrupper, jf. kongelig resolution af 3. oktober 2011 vedrørende forretningernes fordeling imellem ministerierne.
§ 6. Beføjelserne efter tekstanmærkning nr. 31, nr. 41, nr. 135-136, nr. 148, nr. 151, nr. 154 og nr. 157 ad § 24 på finansloven, der er tillagt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, udøves af direktøren for NaturErhvervstyrelsen, medmindre andet er fastsat i § 7 eller i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser.
§ 7. Følgende beføjelser, jf. de i §§ 5-6 nævnte love og tekstanmærkninger, udøves dog fortsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
- Beføjelserne til at henlægge opgaver til en myndighed under Fødevareministeriet, til andre offentlige myndigheder eller institutioner og til private.
- Beføjelsen til at fastsætte regler om klageadgang, herunder om klagefrister, om en klages opsættende virkning, om adgangen til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage, og om at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
- Beføjelserne til at udpege medlemmer af bestyrelsen for GUDP, fastsætte bestyrelsens forretningsorden, godkende bestyrelsens forslag til strategi- og handlingsplan samt godkende bestyrelsens fordeling af midler til fora, der udmønter og administrerer internationale programmer, jf. § 2, § 3, stk. 2, § 4, stk. 3, og § 12, stk. 3, i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.
- Beføjelsen til at fastsætte regler i medfør af innovationsloven.
- Beføjelsen til at fastsætte regler vedrørende den i kapitel 2 i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren nævnte ordning om støtte til yngre fiskeres etablering.
- Beføjelsen til at udnævne medlemmer, herunder formanden, af det i § 2 i landbrugsstøtteloven nævnte udvalg.
- Beføjelsen til at bestemme fordeling og anvendelse af pesticidafgiftsprovenuet, jf. § 6, stk. 2 og 3, i landbrugsstøtteloven.
- Beføjelsen til at nedsætte det i § 6, stk. 1, i landdistriktsloven nævnte udvalg.
- Beføjelserne til at udpege repræsentanter til det i § 5 i fiskeriloven nævnte udvalg, fastsætte udvalgets forretningsorden, udvide udvalget med repræsentanter for andre organisationer samt med personer med særlig sagkundskab og til at nedsætte underudvalg af permanent eller midlertidig karakter, jf. fiskerilovens § 9.
- Beføjelsen efter § 141, stk. 2, i fiskeriloven til at bestemme, hvorledes bøder skal anvendes, hvis fondene ophæves.
- Beføjelsen til at udpege og afskedige bestyrelsen for Madkulturen, jf. tekstanmærkning nr. 154 ad § 24 på finansloven.
§ 8. Følgende beføjelser, der er tillagt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter økologiloven, udøves af direktøren for NaturErhvervstyrelsen:
- Beføjelsen efter lovens § 4, stk. 5, til at fastsætte regler for Det Økologiske Fødevareråds arbejde.
- Beføjelser efter lovens § 6, stk. 2, til at fastsætte regler om anvendelse af Ø-mærket på økologiske jordbrugsprodukter, der skal anvendes til nonfood.
- Beføjelser efter lovens § 7, stk. 1, til at meddele autorisation af økologiske jordbrugsbedrifter og virksomheder, der behandler, opbevarer og sælger økologiske jordbrugsprodukter med henblik på økologisk jordbrugsproduktion.
- Beføjelser efter lovens § 7, stk. 3, til at fastsætte regler om autorisation, herunder ansøgning m.v., vedrørende økologiske jordbrugsbedrifter og virksomheder, der behandler, opbevarer og sælger økologiske jordbrugsprodukter med henblik på økologisk jordbrugsproduktion.
- Beføjelser efter lovens § 8 til at nægte autorisation.
- Beføjelser efter lovens § 10, stk. 1-5, og § 11, stk. 2, til at tilbagekalde en meddelt autorisation, samt til at bestemme at en tilbagekaldt autorisation først kan generhverves efter en periode.
- Beføjelser efter lovens § 13 til at fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab om økologisk produktionsmetode og økologiske produkter og regler om fravigelse af bestemmelserne i forskrifterne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.
- Beføjelser efter lovens § 14 til at fastsætte regler om produktion af økologiske produkter inden for jordbrug og fiskeri, herunder økologisk foder til fisk.
- Beføjelser efter lovens § 15 til at fastsætte regler om pligt for virksomheder, der sælger til eller køber produkter fra virksomheder autoriseret efter lovens § 7 til at udlevere regnskabsoplysninger.
- Beføjelsen efter lovens § 15 a til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation.
- Beføjelsen efter lovens § 16 til at opkræve gebyrer.
- Beføjelsen efter lovens § 17 til at fastsætte regler om offentliggørelse af kontrolresultater og sanktioner.
- Beføjelsen efter lovens § 21 til at meddele påbud med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler.
- Beføjelsen efter lovens § 22 til at påbyde fornyet omlægning af arealer eller dyr.
- Beføjelsen efter lovens § 23 til at forbyde salg af jordbrugsprodukter med henvisning til den økologiske produktionsmetode, hvis de ikke overholder forskrifterne herfor.
- Beføjelsen efter lovens § 24, stk. 2, til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter nr. 1, 3 og 6-9, og for overtrædelse af forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab om økologisk produktionsmetode og økologiske produkter.
- Beføjelsen efter lovens § 25 til at tilkendegive, at en sag kan afgøres uden retslig forfølgning ved vedtagelse af bødeforelæg.
§ 9. Følgende beføjelser, der er tillagt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter lov om hold af dyr, udøves af direktøren for NaturErhvervstyrelsen:
- Beføjelsen efter lovens § 24 til at yde tilskud til avlere, som har dyr af gamle danske husdyrracer, herunder til at fastsætte regler om betingelser for tilskud, om ansøgning samt om kontrol og tilbagebetaling af tilskud.
- Beføjelsen efter lovens § 59 til efter anmodning at få adgang til oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af kontrollen med registrering og mærkning af kvæg, svin, får og geder samt tilsynet med Dansk Kvægs bistand med førelse af det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR).
- Beføjelsen efter lovens § 71 til at tilkendegive, at en sag om den besætningsansvarliges manglende optegnelser af medicinforbrug kan afgøres uden retslig forfølgning ved vedtagelse af bødeforlæg.
(Stk. 3)
§ 10. Følgende beføjelser, der er tillagt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter fødevareloven, udøves af direktøren for NaturErhvervstyrelsen for så vidt angår hygiejnemæssig kontrol med fiskefartøjer og fartøjer, der høster levende toskallede bløddyr m.m., hygiejnemæssig kontrol med fysiske landingsforhold, kontrol med høst og landing af levende toskallede bløddyr m.m. samt hygiejnemæssig kontrol med direkte landing og kontrol til og med første omsætningsled af ferske fiskevarer og levende toskallede bløddyr m.m., jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer:
- Beføjelsen efter lovens § 52 til at træffe afgørelser, der er nødvendige for varetagelsen af kontrollen, herunder meddele påbud og forbud.
- Beføjelsen efter lovens § 52 a til at meddele påbud om indhentelse af bistand fra en rådgiver og om deltagelse i uddannelse.
- Beføjelsen efter lovens § 61 til at tilkendegive, at en sag kan afgøres uden retslig forfølgning ved vedtagelse af bødeforelæg. Stk. 2. Direktøren kan træffe bestemmelse efter regler fastsat i medfør af lovens § 54, stk. 5, om bistand ved forsendelse af prøver. Stk. 3. Direktøren kan opkræve betaling for den i stk. 1 nævnte kontrol.
§ 11. Beføjelserne efter artiklerne 6-9 og 12-14 i Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande udøves af direktøren for NaturErhvervstyrelsen.
(Stk. 2)
§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til §§ 5-6 og §§ 8-11 udøves af direktøren af NaturErhvervstyrelsen, udøves af ministeren. Stk. 2. Ministeren kan give direktøren instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til direktøren.
Klagebestemmelser
(Stk. 8)
§ 13. Afgørelser truffet af direktøren for NaturErhvervstyrelsen efter bemyndigelse kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter, jf. dog § 14. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger for afgørelser, der er truffet i medfør af de love, der er nævnt i § 5, nr. 1-8, nr. 10-13, nr. 21, nr. 22 for så vidt angår afgørelser truffet i jordfordelingssager, der er rejst i perioden 1. maj 2005 til 30. juni 2010, nr. 28-29, nr. 31-33, nr. 35-39 og §§ 8-10 samt de i § 6 nævnte tekstanmærkninger nr. 148, nr. 151, nr. 154 og nr. 157, jf. dog stk. 3. Klagen skal være skriftlig og indgives gennem NaturErhvervstyrelsen. Stk. 3. For afgørelser, der er truffet efter de i stk. 2 nævnte love og tekstanmærkninger, kan Fødevareministeriets Klagecenter inden for 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Stk. 4. Klagefristen er 4 uger for afgørelser, der er truffet i medfør af lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. § 5, nr. 9. Klagen skal indgives gennem NaturErhvervstyrelsen. Stk. 5. Klagefristen er 4 uger for afgørelser, der er truffet i medfør af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget, jf. § 5, nr. 14. Klagen kan indgives gennem NaturErhvervstyrelsen. Stk. 6. For afgørelser, der er truffet i medfør af de love, der er nævnt i § 5, nr. 20, nr. 23-27 og nr. 30, samt den i § 11 nævnte forordning, kan klage indgives gennem NaturErhvervstyrelsen. Stk. 7. Direktøren kan for så vidt angår de i § 5, nr. 1-3, nr. 5-6, nr. 10-11, nr. 21, nr. 22, for så vidt angår afgørelser truffet i jordfordelingssager, der er rejst i perioden 1. maj 2005 til 30. juni 2010, nr. 28-29, nr. 31-33, nr. 35-37, nr. 39 og §§ 8-10 nævnte love genoptage en sag efter, at der er indgivet klage. Stk. 8. For klager over afgørelser, der er truffet i medfør af landdistriktsloven efter indstilling fra Naturstyrelsen, skal direktøren indhente en udtalelse fra Naturstyrelsen, medmindre klagen alene vedrører retlige spørgsmål. Udtalelsen skal indhentes, før klagen videresendes til Fødevareministeriets Klagecenter.
§ 14. Uanset § 13 kan afgørelser truffet efter følgende love ikke påklages til Fødevareministeriets Klagecenter:
- Landbrugsstøtteloven for så vidt angår a) afgørelser vedrørende klager over afgørelser, der er truffet af Mælkeudvalget og b) afgørelser vedrørende klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelsen for en produktionsafgiftsfond, promilleafgiftsfond eller Fonden for økologisk landbrug.
- Lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram for så vidt angår afgørelser vedrørende klager over afgørelser truffet af bestyrelsen for GUDP, dog kan retlige spørgsmål påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
- Innovationsloven for så vidt angår. a) afgørelser vedrørende klager over afgørelser, der er truffet af Innovationsudvalget i henhold til lovens kapitel 4, dog kan retlige spørgsmål påklages til Fødevareministeriets Klagecenter og b) afgørelser, der er truffet efter indstilling fra Det Økologiske Fødevareråd, dog kan retlige spørgsmål påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
- Landdistriktsloven for så vidt angår afgørelser, der er truffet efter indstilling fra rådgivende udvalg, dog kan retlige spørgsmål påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
- Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. for så vidt angår afgørelser, der er truffet efter indstilling fra Det Økologiske Fødevareråd vedrørende ordningen med tilskud til fremme af udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion, dog kan retlige spørgsmål påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
- Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. for så vidt angår afgørelser, der er truffet efter indstilling fra Det Økologiske Fødevareråd vedrørende ordningen med tilskud til fremme af udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion, dog kan retlige spørgsmål påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
- Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. for så vidt angår afgørelser, der er truffet efter indstilling fra Det Økologiske Fødevareråd vedrørende ordningen med tilskud til fremme af udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion, dog kan retlige spørgsmål påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
- Lov om læhegn og tilskud til læplantning for så vidt angår afgørelser vedrørende klager over afgørelser, der er truffet af Plantning og Landskab, Landsforeningen.
- Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. for så vidt angår afgørelser vedrørende klager over afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse.
- Lov om hegn. Afgørelserne kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
- Lov om mark- og vejfred. Afgørelserne kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
- Lov om landbrugsejendomme for så vidt angår afgørelser, der er truffet af en jordbrugskommission før den 1. april 2013, dog kan retlige spørgsmål påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
- Jordfordelingsloven, dog kan afgørelser truffet i jordfordelingssager, der er rejst i perioden 1. maj 2005 til 30. juni 2010, påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
- Fiskeriloven for så vidt angår afgørelser vedrørende klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelsen for en produktionsafgiftsfond.
- Fiskeriloven for så vidt angår afgørelser om tilbagekaldelse af fiskeritilladelse, og om at den pågældende ikke kan få udstedt tilladelse i en periode på op til 1 år. Sådanne afgørelser kan af tilladelsens indehaver alene forlanges indbragt for domstolene.
- Fiskeriloven for så vidt angår afgørelser om tilbagekaldelse af bevilling. Sådanne afgørelser kan af bevillingshaveren alene forlanges indbragt for domstolene.
- Lov om plantenyheder for så vidt angår klager over afgørelser, der er truffet af Plantenyhedsnævnet efter lovens kapitel 2 og 3.
- Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2014. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 309 af 20. marts 2013 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Dan Jørgensen / Birgitte Thiesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2014
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. juni 2015