Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for enhver statsborger i Den Europæiske Unions medlemslande, i lande, der har tiltrådt EØS-aftalen, samt i lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv (EU/EØS-lande m.v.), som på Færøerne ønsker som selvstændig eller lønmodtager varigt, jf. kapitel 2 og 3, eller midlertidigt, jf. kapitel 4, at udøve et erhverv omfattet af autorisationsloven på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i et EU-/EØS-land m.v. Stk. 2. En person, som i medfør af denne bekendtgørelse meddeles autorisation, tilladelse til selvstændigt virke eller tilladelse til at betegne sig som speciallæge eller -tandlæge på baggrund af sine udenlandske kvalifikationer med henblik på etablering, jf. kapitel 2 og 3, har adgang til at udøve den pågældende sundhedsfaglige virksomhed på samme vilkår som personer, der har gennemgået den i autorisationsloven krævede danske eller færøske uddannelse, jf. direktivets artikel 4. Personen skal dog tillige have sproglig færdighed til at udøve virksomheden med den i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomheds § 17 forudsatte omhu og samvittighedsfuldhed, jf. direktivets artikel 53.

§ 2. Efter ansøgning fra en af § 1, stk. 1, omfattet statsborger, som har gennemgået uddannelse som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder i et EU/EØS-land m.v., meddeles autorisation som henholdsvis læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder, og for lægers og tandlægers vedkommende endvidere tilladelse til selvstændigt virke i Danmark eller på Færøerne i overensstemmelse med artikel 21-24, 31-34 og 40-43 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktivet), hvis:

1. ansøgeren fremlægger et i et EU/EØS-land m.v. udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet bevis for en erhvervskompetencegivende uddannelse (uddannelsesbevis) som nævnt i direktivets bilag V, pkt. 5.1.1, 5.2.2, 5.3.2 eller 5.5.2, der opfylder direktivets mindstekrav til de pågældende uddannelser, jf. direktivets artikel 21, stk. 1 og 6, og
2. der ikke foreligger nogen af de i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomheds §§ 6 og 7 nævnte omstændigheder, jf. lovens § 2, stk. 3, og
3. for jordemødres vedkommende, uddannelsesbeviset opfylder retningslinjerne for anerkendelse af uddannelsesbeviser for jordemødre i direktivets artikel 41, jf. direktivets artikel 21, stk. 3. Stk. 2. Ethvert uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland til en statsborger omfattet af stk. 1, sidestilles med et uddannelsesbevis omfattet af denne bekendtgørelse, hvis indehaveren har en erhvervserfaring af 3 års varighed inden for det pågældende sundhedsfaglige erhverv i et EU/EØS-land m.v., som har anerkendt det pågældende bevis, og det pågældende land har attesteret erhvervserfaringen, jf. direktivets artikel 3, stk. 3. Stk. 3. En ansøger, hvis uddannelsesbevis som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder fremgår af direktivets bilag V, men ikke opfylder mindstekravene til uddannelsen fastsat i direktivets artikel 24, 31, 34 og 40, er uanset stk. 1 berettiget til den hertil svarende autorisation eller tilladelse, jf. direktivets artikel 23, stk. 1, såfremt:
4. uddannelsesbeviset vedrører et uddannelsesforløb påbegyndt inden de referencedatoer for de enkelte uddannelser, der er angivet i direktivets bilag V, pkt. 5.1.1, 5.2.2, 5.3.2 eller 5.5.2, og
5. ansøgeren fremlægger en attestation, der bekræfter, at ansøgeren faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som henholdsvis læge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje eller jordemoder i mindst 3 på hinanden følgende år i løbet af de 5 år, der går forud for attestationens udstedelse,
6. og for sygeplejerskers vedkommende, at ansøgerens virksomhed har omfattet ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af patientpleje, jf. direktivets artikel 33, stk. 1. Stk. 4. Det samme gælder uanset stk. 1 en ansøger, der har erhvervet rettigheder som angivet i direktivets artikler 23, stk. 2-5, 33, 37 eller 43. Stk. 5. En ansøger, hvis uddannelsesbevis som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder ikke fremgår af direktivets bilag V pkt. 5.1.1, 5.2.2, 5.3.2 eller 5.5.2 er uanset stk. 1 berettiget til den i Danmark eller Færøerne tilsvarende autorisation eller tilladelse, jf. direktivets artikel 23, stk. 6, hvis udstedelseslandet har attesteret, at den gennemførte uddannelse er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser om mindstekrav til den pågældende uddannelses indhold samt i uddannelseslandet sidestilles med et uddannelsesbevis som angivet i direktivets bilag V.

§ 3. Efter ansøgning fra en af § 1, stk. 1, omfattet statsborger, som har opnået tilladelse til at betegne sig som speciallæge eller specialtandlæge i et EU/EØS-land m.v., meddeles tilladelse til at betegne sig som speciallæge henholdsvis specialtandlæge i Danmark eller på Færøerne, hvis:

1. ansøgeren har dansk eller færøsk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke i henhold til § 2, jf. direktivets artikel 25, stk. 4, og 28, stk. 4, henholdsvis artikel 35, stk. 3, og
2. ansøgeren fremlægger et i vedkommende EU/EØS-land m.v. udstedt uddannelsesbevis som speciallæge eller specialtandlæge, som nævnt i direktivets bilag V, pkt. 5.1.3 og 5.1.4 henholdsvis pkt. 5.3.3, jf. artikel 21, stk. 1-2, og 22, der opfylder direktivets mindstekrav til de pågældende uddannelser, jf. direktivets artikler 25 og 28 henholdsvis artikel 35 og
3. det speciale, hvori den pågældende har opnået tilladelse til at betegne sig som speciallæge, er godkendt som speciale i Danmark eller på Færøerne, jf. artikel 26. Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de af stk. 1 omfattede uddannelsesbeviser. Stk. 3. En ansøger, hvis uddannelsesbevis som speciallæge eller specialtandlæge fremgår af direktivets bilag V, men ikke opfylder de mindstekrav til uddannelse, som er fastsat i direktivets artikler 25 eller 28 henholdsvis 35, er uanset stk. 1 berettigede til den tilsvarende tilladelse i Danmark eller på Færøerne, jf. direktivets artikel 23, stk. 1, såfremt:
4. ansøgerens uddannelsesbevis som speciallæge eller specialtandlæge vedrører et uddannelsesforløb påbegyndt inden de referencedatoer, der er angivet i direktivets bilag V, pkt. 5.1.2 eller 5.1.4 henholdsvis pkt. 5.3.2, og
5. ansøgeren fremlægger en attestation, der bekræfter, at ansøgeren faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som speciallæge eller specialtandlæge i mindst 3 på hinanden følgende år i løbet af de 5 år, der går forud for attestationens udstedelse. Stk. 4. Det samme gælder uanset stk. 1 en ansøger, som har erhvervet rettigheder som angivet i direktivets artikler 23, stk. 2-5, 27, eller 30.

Autorisation af øvrige sundhedspersoner

§ 4. Efter ansøgning fra en af § 1, stk. 1, omfattet statsborger, som har gennemgået en af de øvrige af lov om autorisation og om sundhedsfaglig virksomhed omfattede uddannelser i et EU/EØS-land m.v., meddeles den tilsvarende danske eller færøske autorisation, og for kiropraktorers vedkommende endvidere tilladelse til selvstændigt virke i Danmark og/eller på Færøerne, i overensstemmelse med direktivets artikel 10-15, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de af stk. 1 omfattede uddannelsesbeviser. Stk. 3. Autorisation efter stk. 1 er betinget af, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i autorisationslovens §§ 6 og 7, jf. lovens § 2, stk. 1. Stk. 4. Forud for meddelelse af autorisation efter stk. 1, kan Sundhedsstyrelsen stille supplerende krav om prøvetid på op til 3 år eller beståelse af en egnethedsprøve, jf. direktivets artikel 14, jf. dog artikel 15, hvis varigheden af den gennemførte uddannelse er mindst et år kortere end den tilsvarende danske eller færøske uddannelse, eller uddannelsen omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af den tilsvarende danske eller færøske uddannelse. Ansøgeren har ret til at vælge mellem gennemførelse af prøvetid eller beståelse af egnethedsprøve. Stk. 5. Prøvetid finder sted i Danmark eller på Færøerne og tilrettelægges efter Sundhedsstyrelsens nærmere bestemmelse herom. Bestås prøvetiden ikke, kan ansøgeren ikke meddeles autorisation eller tilladelse til selvstændigt virke. Stk. 6. Egnethedsprøve aflægges i de fag, der kræves for at opnå den tilsvarende danske eller færøske sundhedsuddannelse, og som ansøgeren ikke har bestået. Bestås egnethedsprøven ikke, kan ansøgeren ikke meddeles autorisation eller tilladelse til selvstændigt virke.

§ 9. Sundhedsstyrelsen indhenter fra den kompetente myndighed i et EU/EØS-land m.v., oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for en sundhedspersons adgang til udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed, jf. §§ 2, stk. 2 og 4, stk. 3. Stk. 2. Anmoder en kompetent myndighed i et EU/EØS-land m.v. Sundhedsstyrelsen om tilsvarende oplysninger, meddeler styrelsen disse oplysninger senest 3 måneder efter modtagelse af anmodningen.

§ 11. En af § 1, stk. 1, omfattet statsborger med en i autorisationslovens § 1, stk. 3, omhandlet uddannelse er berettiget til midlertidigt og lejlighedsvis at udøve sundhedsfaglig virksomhed omfattet af autorisationsloven under ophold på Færøerne uden dansk eller færøsk autorisation, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 12. Stk. 2. Forud for udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed omfattet af stk. 1, på Færøerne første gang, skal sundhedspersonen skriftligt anmelde denne til Sundhedsstyrelsen. Anmeldelsen skal fornyes 1 gang årligt for at opretholde sin gyldighed for det kommende år, jf. direktivets artikel 7, stk. 1. Stk. 3. Den første anmeldelse skal ledsages af:

1. Dokumentation for sundhedspersonens nationalitet.
2. Attestation for lovlig etablering i et andet EU/EØS-land m.v., for dér at udøve den pågældende virksomhed samt for, at der på tidspunktet for udstedelse af attestationen ikke forbydes den pågældende at udøve denne virksomhed.
3. Bevis for sundhedspersonens erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 4. Eventuelle efterfølgende anmeldelser skal indeholde dokumentation for væsentlige ændringer, som måtte være sket i de i nr. 1-3 nævnte forhold.

§ 12. Med undtagelse af de i § 2 nævnte sundhedspersoner kan Sundhedsstyrelsen inden den første udførelse af midlertidige og lejlighedsvise sundhedstjenesteydelser i fornødent omfang foretage kontrol af sundhedspersonens erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. direktivets artikel 7, stk. 4. Styrelsen underretter så vidt muligt inden en måned og senest to måneder efter modtagelsen af den i § 11 nævnte anmeldelse vedkommende om, hvorvidt styrelsen har besluttet ikke at foretage kontrol af dennes kvalifikationer, eller om udfaldet heraf. Foretages underretning ikke inden for dette tidsrum, kan sundhedstjenesteydelsen udføres. Stk. 2. Vurderer Sundhedsstyrelsen ved en forudgående kontrol, at anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer indeholder væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende danske eller færøske uddannelse, skal styrelsen ved en egnethedsprøve give anmelderen mulighed for at dokumentere, at dennes erhvervsmæssige kvalifikationer ikke indebærer risici for patientsikkerheden. Bestås egnethedsprøven ikke, kan anmelderen ikke udføre sundhedstjenesteydelser i Danmark eller på Færøerne.

§ 13. Sundhedsstyrelsen kan af den kompetente myndighed i et EU/EØS-land m.v., for hver udførelse af sundhedstjenesteydelser anmode om nødvendige oplysninger om vedkommende sundhedspersons lovlige etablering, redelige adfærd og eventuelle faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner, jf. direktivets artikel 8. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen meddeler på begæring af en kompetent myndighed i et EU/EØS-land m.v. tilsvarende oplysninger om en færøsk sundhedsperson, som udfører sundhedstjenesteydelser i vedkommende land.

§ 14. Tjenesteydelser efter dette kapitel udføres under sundhedspersonens faglige titel i det land, hvor sundhedspersonen er etableret. Hvis en sådan titel ikke findes, skal der i stedet gives oplysning om personens erhvervsmæssige uddannelse og det medlemsland, hvori uddannelsen er opnået, jf. direktivets artikel 7, stk. 3. Stk. 2. I tilfælde, hvor sundhedspersonens kvalifikationer er bekræftet efter § 13, stk. 1, leveres tjenesteydelsen under den danske eller færøske titel, jf. direktivets artikel 7, stk. 4 sidste pkt.

§ 15. En sundhedsperson, der i henhold til dette kapitel midlertidigt og lejlighedsvist udfører sundhedstjenesteydelser på Færøerne, er underlagt anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomheds rettigheder og pligter og undergivet Sundhedsstyrelsens tilsyn iht. kongelig anordning nr. 634 af 20. juli 1995 om ikrafttræden på Færøerne af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse. Stk. 2. Patientklager over sundhedspersoner, der har udført sundhedstjenesteydelser i henhold til dette kapitel, kan indgives til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. anordning nr. 1248 af 19. december 2011 om ikrafttræden for Færøerne af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2014. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 599 af 10/06/2014 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse /Nick Hækkerup / Mathilde Augusta Wahl/