TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Færøerne om speciallæger

DanmarkBekendtgørelse2014

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 600 af 10/06/2014 I medfør af § 32 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1472 af 16. december 2013, fastsættes:

Specialer

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Sundhedsstyrelsen kan meddele læger tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for følgende specialer:

  1. Almen medicin
  2. Anæstesiologi
  3. Arbejdsmedicin
  4. Børne- og ungdomspsykiatri
  5. Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme)
  6. Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse)
  7. Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp)
  8. Intern medicin: endokrinologi (medicinske hormonsygdomme)
  9. Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (medicinske mave-tarm- og leversygdomme)
  10. Intern medicin: geriatri (alderdommens sygdomme)
  11. Intern medicin: hæmatologi (blodsygdomme)
  12. Intern medicin: infektionsmedicin
  13. Intern medicin: kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme)
  14. Intern medicin: lungesygdomme
  15. Intern medicin: nefrologi (medicinske nyresygdomme)
  16. Intern medicin: reumatologi (gigtsygdomme)
  17. Kirurgi (kirurgiske sygdomme)
  18. Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme)
  19. Plastikkirurgi (plastik- og rekonstruktionskirurgi)
  20. Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme)
  21. Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme)
  22. Klinisk biokemi
  23. Klinisk farmakologi
  24. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  25. Klinisk genetik
  26. Klinisk immunologi
  27. Klinisk mikrobiologi
  28. Klinisk onkologi (kræftsygdomme)
  29. Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme)
  30. Neurologi (medicinske nervesygdomme)
  31. Oftalmologi (øjensygdomme)
  32. Ortopædisk kirurgi
  33. Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme)
  34. Patologisk anatomi og cytologi (vævs- og celleundersøgelser)
  35. Psykiatri
  36. Pædiatri (sygdomme hos børn)
  37. Retsmedicin
  38. Samfundsmedicin Stk. 2. Læger, der har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et speciale i henhold til tidligere gældende regler, har fortsat ret til at benytte denne betegnelse. Tilladelse til ændring af betegnelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen.

Uddannelsen

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et speciale er betinget af følgende:

  1. Autorisation som læge.
  2. Tilladelse til selvstændigt virke som læge.
  3. En uddannelse i specialet, hvor de enkelte forløb er gennemført i en af Sundhedsstyrelsen nærmere bestemt rækkefølge. Stk. 2. Uddannelsen efter stk. 1, nr. 3, omfatter:
  4. Godkendt introduktionsforløb af 12 måneders varighed. For specialet almen medicin dog kun 6 måneder, hvis den kliniske basisuddannelse har omfattet 6 måneder i almen praksis.
  5. Godkendt hoveduddannelsesforløb af 48 – 60 måneders varighed.
  6. Godkendt teoretisk uddannelse. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan meddele tilladelse til, at en person kan betegne sig som speciallæge på grundlag af en helt eller delvis tilsvarende uddannelse, som nævnt i stk. 1, erhvervet i udlandet.

Tilrettelæggelse m.v.

§ 3

(Stk. 9)

§ 3. Uddannelse i et speciale skal være opnået ved ansættelse i et uddannelsesforløb efter forudgående opslag og ansøgning. Stk. 2. Hoveduddannelsen i et speciale skal være påbegyndt senest 5 år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse. Stk. 3. For læger, der opnår tilladelse til selvstændigt virke som læge på andet grundlag end klinisk basisuddannelse, jf. § 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 1247 af 24. oktober 2007 om tilladelse til selvstændigt virke som læge, skal hoveduddannelsen være påbegyndt senest 3 år efter, at Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse til selvstændigt virke som læge. Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om uddannelsen i de enkelte specialer. Stk. 5. Sundhedsstyrelsen godkender målbeskrivelse for hvert speciale, som angiver, hvilke kompetencer der skal være opnået i et uddannelsesforløb. Stk. 6. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for dimensionering af uddannelsesforløb. Stk. 7. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for godkendelse af uddannelsesforløb. Stk. 8. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for evaluering. Stk. 9. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for lægers adgang til at gennemføre en resterende del af en uddannelse til speciallæge, som er afbrudt på grund af sygdom, graviditet, barsel, adoption eller af andre særlige grunde.

ansættelse
§ 4

§ 4. Regionerne etablerer tilbud til lægerne om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger.

§ 5

(Stk. 6)

§ 5. Tidsfristen efter § 3, stk. 2 og 3, forlænges ved afholdt orlov i henhold til lovgivningen, ved gennemførelse af en godkendt ph.d., ved ansættelse i forsvaret, ved udsendelse i humanitær lægevirksomhed efter forhåndsgodkendelse i Sundhedsstyrelsen samt ved deltidsansættelse i klinisk basisuddannelse og introduktionsuddannelse i medfør af § 6, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse og § 12, stk. 2, i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger. Stk. 2. Ved indleveret ph.d. forlænges tidsfristen med 3 år. Stk. 3. Ved ansættelse i forsvaret som læge forlænges tidsfristen forholdsmæssigt, dog højst 8 måneder. Stk. 4. Efter forhåndsgodkendelse i Sundhedsstyrelsen forlænges tidsfristen ved udsendelse i humanitær lægevirksomhed med op til 6 måneder. Stk. 5. Ved deltidsansættelse i klinisk basisuddannelse og introduktionsuddannelse forlænges tidsfristen forholdsmæssigt med forlængelsen af uddannelsestiden i medfør af § 6, stk. 5, i bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse og § 12, stk. 4, i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger, dog højst 12 måneder. Stk. 6. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at kontrollere, at tidsfristen er overholdt.

ansættelse
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. De regionale råd for lægers videreuddannelse godkender uddannelsesforløb samt tilrettelægger antallet af uddannelsesforløb ud fra Sundhedsstyrelsens oplysninger, jf. § 7. Stk. 2. De regionale råd for lægers videreuddannelse tilrettelægger indholdet af uddannelsesforløb i form af ansættelse på uddannelsessteder, der tilsammen dækker alle kompetencer i målbeskrivelsen for det pågældende speciale.

Dimensionering m.v.

ansættelse
§ 7

§ 7. Sundhedsstyrelsen fastsætter én gang årligt rammer for dimensionering af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver enkelt region og for hvert enkelt speciale efter rådgivning fra prognose- og dimensioneringsudvalget under det nationale råd for lægers videreuddannelse. Styrelsen oplyser de regionale råd for lægers videreuddannelse herom.

§ 8

§ 8. Sundhedsstyrelsen offentliggør de af styrelsen meddelte tilladelser til at betegne sig som speciallæge.

Dispensation og forsøgsadgang

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne om uddannelsesforløb i medfør af § 2, stk. 2. Stk. 2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser i forbindelse med forsøgsordninger med alternativt tilrettelagte uddannelsesforløb m.v. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra tidsfristen efter § 3, stk. 2 og 3, i helt særlige tilfælde, herunder ved langvarig sygdom.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Uddannelsessøgende læger, der har påbegyndt en undervisningsstilling eller ansættelse i en 1. reservelægestilling efter § 2, stk. 1, nr. 3, litra b og c eller § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om speciallæger kan færdiggøre den påbegyndte uddannelse efter denne bekendtgørelse og opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Stk. 2. Læger, som er uddannet i specialerne intern medicin, medicinsk allergologi, kirurgisk gastroenterologi og klinisk neurofysiologi, kan indtil den 1. januar 2015 opnå godkendelse for disse specialer i overensstemmelse med reglerne i EU´s direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt bekendtgørelse af overenskomst af 14. juni 1993, som ændret ved aftale af 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet m.v.

ansættelse
§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2014. Stk. 2. Samtidig ophæves for Færøerne bekendtgørelse nr. 463 af 26. juni 1987 om speciallæger. Stk. 3. Følgende læger kan opnå ret til at betegne sig som speciallæge i retsmedicin:

  1. Læger, som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden har erhvervet ret til at betegne sig som speciallæge i patologisk anatomi og cytologi efter bekendtgørelse om speciallæger eller speciallæge i patologisk anatomi efter tidligere uddannelsesbestemmelser, og som efter speciallægeanerkendelsen har haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år ved et retsmedicinsk institut.
  2. Læger, der kan dokumentere at have gennemgået en uddannelse, der fuldt ud kan sidestilles med uddannelsen i specialet retsmedicin. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3, nr. 1, skal være modtaget i Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2014. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 600 af 10/06/2014 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse /Nick Hækkerup / Mathilde Augusta Wahl/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
11. juni 2014