Bekendtgørelse for Færøerne om speciallæger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 604 af 10/06/2014 I medfør af § 32 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1472 af 16. december 2013, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Sundhedsstyrelsen kan meddele læger tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for de grund- og grenspecialer, som fremgår af bilag 1. Stk. 2. Læger, der i henhold til tidligere bestemmelser har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge, har fortsat ret til at benytte denne betegnelse med det angivne speciale. Ændring af betegnelsen kan kun foretages efter indhentet tilladelse fra sundhedsstyrelsen.
(Stk. 8)
§ 2. Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grundspeciale er betinget af:
- Autorisation som læge, jf. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 27.
- Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 29.
- En uddannelse i grundspecialet af mindst 4 1/2 års varighed gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende: a) Introduktionsfase af 1-2 års varighed. b) Undervisningsstilling af 1-2 1/2 års varighed. c) Eventuel supplerende uddannelse af op til 1-2 års varighed. d) Afsluttende 1. reservelægeuddannelse af 1 1/2 års varighed. Stk. 2. Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grenspeciale er betinget af:
- Autorisation som læge, jfr. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 27.
- Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 29.
- En uddannelse gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende: a) Den i stk. 1., 3., a. omhandlede uddannelse i grundspecialet. b) Den i stk. 1., 3., b. omhandlede uddannelse i grundspecialet. c) Overbygning af 3-4 års varighed. Stk. 3. Uddannelsen i et speciale skal være opnået ved ordinær ansættelse efter forudgående opslag og ansøgning på afdelinger, der af sundhedsstyrelsen er godkendt hertil. Stk. 4. Udover den i stk. 1 og 2 omhandlede kliniske uddannelse skal lægen gennemgå en af sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk uddannelse. Stk. 5. Speciallægeuddannelsen, jfr. stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, kan først påbegyndes, når lægen har opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2. Stk. 6. Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om uddannelsen i de enkelte grund- og grenspecialer. Stk. 7. Liste over sygehusafdelinger, som af sundhedsstyrelsen er godkendt som ansættelsessted i forbindelse med speciallægeuddannelsen, jfr. stk. 3, samt sundhedsstyrelsens tilladelser til at betegne sig som speciallæge offentliggøres i Ugeskrift for Læger. Stk. 8. Sundhedsstyrelsen fastsætter efter drøftelse med landsstyremedlemmet i sundhedsanliggender antallet af undervisningsstillinger indenfor hvert speciale under hensyntagen til uddannelseskapaciteten samt behovet for speciallæger.
§ 3. Sundhedsstyrelsen skal indhente erklæring fra det i autorisationslovens § 33 nævnte nationale råd for lægers videreuddannelse, om de almindelige bestemmelser, der træffes af sundhedsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.
(Stk. 2)
§ 4. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra de almindelige bestemmelser, herunder meddele tilladelse til at betegne sig som speciallæge på grundlag af en i udlandet helt eller delvis erhvervet tilsvarende uddannelse. Stk. 2. Dispensation fra de almindelige bestemmelser og tilladelser i henhold til bekendtgørelsen kan kun gives efter indstilling fra det nationale råd for lægers videreuddannelse.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2014. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 604 af 10/06/2014 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse /Nick Hækkerup / Mathilde Augusta Wahl/
Bilag 1
GRUNDSPECIALER:
- Anæstesiologi 2. Børnepsykiatri 3. Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme) 4. Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse) 5. Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp) 6. Intern medicin (medicinske sygdomme) GRENSPECIALER: a. Cardiologi (hjerte- og kredsløbssygdomme) b. Hepatologi (leversygdomme) c. Hæmatologi (blodsygdomme) d. Infektionsmedicin e. Langtidsmedicin og geriatri f. Medicinsk allergologi (medicinske overfølsomhedssygdomme) g. Medicinsk endokrinologi (medicinske hormonsygdomme) h. Medicinsk gastroenterologi (medicinske mave-tarm sygdomme) i. Medicinske lungesygdomme k. Nefrologi (medicinske nyresygdomme) l. Reumatologi (gigtsygdomme) m. Tropemedicin (tropesygdomme) 7. Kirurgi (kirurgiske sygdomme) GRENSPECIALER: a. Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme) b. Kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarm sygdomme) c. Plastikkirurgi d. Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme) e. Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme) 8. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 9. Klinisk immunologi 10. Klinisk kemi 11. Klinisk mikrobiologi 12. Neuromedicin (medicinske nervesygdomme) GRENSPECIALER: a. Klinisk neurofysiologi b. Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme) 13. Oftalmologi (øjensygdomme) 14. Ortopædisk kirurgi 15. Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) 16. Patologisk anatomi og histologi (vævsundersøgelser) 17. Psykiatri 18. Pædiatri (børnesygdomme) 19. Samfundsmedicin 1½. Samfundsmedicin/ administrativ medicin 2½. Samfundsmedicin/ arbejdsmedicin 20. Terapeutisk radiologi
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2014
- Ikrafttrædelsesdato
- 11. juni 2014