Bekendtgørelse for Færøerne om kiropraktorvirksomhed

§ 5. Kiropraktisk undersøgelse af et barn under 1 år omfatter gennemgang af barnets bevægeapparat, herunder testning af motorik og neurologisk undersøgelse. Kiropraktoren skal vurdere, om der foreligger omstændigheder, der gør, at kiropraktisk behandling ikke skal iværksættes. Stk. 2. Ved undersøgelse af børn under 1 år, skal kiropraktoren især være opmærksom på, om barnet er i tilfredsstillende trivsel, herunder om der er normal vægtøgning, samt at barnet ikke frembyder tegn på infektionssygdom. Stk. 3. Kiropraktoren skal sikre sig, at den kiropraktiske undersøgelse og behandling ikke afholder forældrene fra den rutinemæssige kontakt til sundhedsplejerske og de regelmæssige undersøgelser hos den praktiserende læge.

Kontraindikationer

§ 6. Bliver en kiropraktor i sin virksomhed bekendt med eller får mistanke om, at en patient har sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer kiropraktisk behandling, skal behandlingen afbrydes og patienten henvises til at søge læge. Stk. 2. For så vidt angår sygdomstilstande, hvor der kan foreligge hel eller delvis kontraindikation for osseøs manipulationsbehandling, henvises til Sundhedsstyrelsens bindende retningslinier for visse former for kiropraktisk behandling, jf. bilag 1. Stk. 3. For så vidt angår kiropraktisk behandling af børn under 1 år henvises ligeledes til bilag 1.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2014 Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 609 af 10/06/2014 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Sundhedsstyrelsen /Else Smith / Anne Mette Dons/

Bilag 1 Bindende retningslinier for visse former for kiropraktisk behandling

Retningslinierne er udarbejdet i tilslutning til Sundhedsstyrelsens gældende bekendtgørelse for Færøerne om kiropraktorvirksomhed, og indeholder dels en omtale af kontraindikationer for kiropraktisk manipulationsbehandling, herunder neurologiske komplikationer til manipulationsbehandling af rygsøjlen, dels en omtale af de særlige forhold, der knytter sig til kiropraktisk behandling af børn under 1 år.

1. Definition Ved manipulation forstås sædvanligvis et hurtigt, præcist stød ind mod et hypomobilt ledkompleks. Stødet er som regel ledsaget af et hørligt knæk (high velocity technique).
2. Kontraindikationer for kiropraktisk manipulationsbehandling Ved kiropraktorbehandling vil der være kontraindikationer, som kan være absolutte eller relative. Ligesom ved al anden klinisk virksomhed må en kiropraktor foretage en samlet klinisk vurdering af den enkelte patient. Når en kiropraktor tager en patient i behandling, må behandlingen i den konkrete situation tilpasses patientens alder, sygdom og dennes lokalisation. Kiropraktoren skal vurdere, hvorvidt manuel behandling er indiceret, og om den manuelle behandling skal udføres i form af f.eks. specifik manipulation, generel ledmobilisering, manuel eller semimanuel traktionsbehandling. Kiropraktoren skal også vurdere, hvorvidt der bør iværksættes anden behandling. Det er ikke muligt at give en fuldstændig opgørelse over sygdomstilstande, hvor der kan foreligge hel eller delvis kontraindikation for behandling hos kiropraktor, men som eksempler på kontraindikationer til specielt osseøs manipulationsbehandling kan nævnes:

• Maligne lidelser med metastaser eller primær affektion af knogler og led, - lidelser i epifyseskiverne, - osteoporose/osteomalaci eller anden væsentlig svækkelse af knoglestrukturen, - m.b. Paget, - knogledysplasier, - uophelet fraktur, - inflammatoriske incl. infektiøse ledsygdomme, - diskusprolaps med væsentlige neurologiske udfald, - gennemblødningsforstyrrelser i arterierne til hjernen, - blodkoagulationsforstyrrelser, - rumopfyldende processer i spinalkanalen, - torticollis efter øvre luftvejsinfektioner hos børn og unge, - forekomst af symptomet Lhermitte-parastesia - medfødte anomalier. Bliver en kiropraktor under udførelsen af kiropraktisk virksomhed bekendt med eller får mistanke om, at en patient har sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer kiropraktisk behandling, skal behandlingen afbrydes og patienten henvises til at søge læge.

Bliver en kiropraktor i øvrigt bekendt med eller får mistanke om sygdomme eller sygdomstilstande uden for sit virksomhedsområde, skal behandlingen afbrydes og patienten henvises til at søge læge. I de ovenfor nævnte tilfælde er kiropraktoren dog ikke afskåret fra at foretage kiropraktisk behandling, når en sådan behandling i øvrigt er indiceret og ikke kan antages at påvirke den lægelige behandling af de nævnte sygdomme eller sygdomstilstande. Den kiropraktiske behandling bør i disse tilfælde foregå i samråd med den behandlende læge. 3. Særligt vedr. neurologiske komplikationer til manipulationsbehandling af rygsøjlen De få alvorlige komplikationer, som kan forekomme ved manipulationsbehandling af rygsøjlen, involverer forskellige dele af nervesystemet: Hjernen, rygmarven eller nerverødder. På grundlag af patogenesen kan de alvorlige komplikationer inddeles i:

1. Skader på nerverødder eller rygmarv opstået som følge af direkte mekanisk påvirkning. 2) Indirekte opståede hjerneskader som følge af skader på blodkar, der fører til hjernen. Det ved skaden opståede symptombillede varierer afhængigt af, hvor i rygsøjlen manipulationen er blevet udført - i lændehvirvelsøjlen, brysthvirvelsøjlen eller i halshvirvelsøjlen. 3.1 Direkte opståede skader 3.1.1 Lænderyggen Ved manipulation i lænderyggen findes der ingen risiko for rygmarvsskader, idet rygmarven normalt ikke strækker sig neden for første lændehvirvel. Derimod kan skade på en eller flere nerverødder forekomme og medføre øget eller nyopstået smerte, muskelsvaghed eller føleforstyrrelser i det ene eller begge ben. Ved massiv nerverodspåvirkning kan ses et såkaldt »Cauda Equina syndrom« med lammelse i begge ben samt funktionsforstyrrelser i blærens eller endetarmens lukkemuskel. Forudsat at relevante kontraindikationer er blevet respekteret er de ovenfor beskrevne komplikationer yderst sjældne. 3.1.2 Brysthvirvelsøjlen Ved manipulation i brysthvirvelsøjlen kan man teoretisk forestille sig en rygmarvsskade med lammelse i både ben og blære/tarmmuskel. I praksis må forudsætningen for en sådan rygmarvsskade dog være, at patienten i forvejen har en knogledestruerende sygdomsproces i hvirvelsøjlen, dvs. at kontraindikationerne for manipulationsbehandling ikke er blevet iagttaget. Erfaringen viser, at komplikationer i brysthvirvelsøjlen er endog ekstremt sjældne. 3.1.3 Halshvirvelsøjlen Den hyppigste komplikation som følge af direkte mekanisk påvirkning til manipulation af halshvirvelsøjlen er akut indsættende rodsmerte i en arm, eventuelt efterfulgt af muskelsvaghed og føleforstyrrelser. Mekanismen er den samme som ovenfor beskrevet ved påvirkning af nerverødderne i lænderyggen. Da diskusprolapser i nakkehvirvelsøjlen oftest er laterale, viser dette symptombillede sig oftest med smerte fra en enkelt nerverod. 3.2 Indirekte opståede iskæmiske hjerneskader 3.2.1 Patogenese De indirekte opståede iskæmiske hjerneskader er komplikationer, som kan medføre svær invaliditet eller død. Disse slagtilfælde forårsages af en traumatisk beskadigelse af vertebralis arterien, og er set ved manipulation af halshvirvelsøjlen. I de fleste tilfælde viser kontrastundersøgelse af halsens blodkar, at karskaden lokaliseres til vertebralis arterien mellem 3. nakkehvirvel og kraniet. Der er altid en vis risiko for beskadigelse af vertebralis arterierne ved manipulation af halshvirvelsøjlen, især de to øverste bevægesegmenter, omend denne risiko er meget lille. Vertebralis-skaderne kan give anledning til neurologiske symptomer på flere måder:

1. Det manipulative traume kan udløse en spasme i vertebralis arterien med iskæmi i forsyningsområdet for art. Cerebelli Posterior Inferior eller art. Basilaris. Denne arteriespasme indtræder som regel momentant med øjeblikkeligt indsættende symptomer til følge. 2) Traumet kan være årsag til en bristning af den inderste karvæg (intima) i vertebralis arterien og herfra kan der opstå blodpropper, som timer eller dage senere med blodstrømmen føres til hjernen. Symptombilledet ved iskæmisk hjerneskade som følge af beskadigelse af vertebralis arterien kan være stærkt varierende. På baggrund af de anatomiske og fysiologiske forhold opstår iskæmien først og fremmest i forsyningsområdet for art. Cerebelli Posterior Inferior. Det symptombillede, som derved opstår, kaldes Wallenberg-syndromet. Det hyppigste symptom herved er rotatorisk svimmelhed med udtalt nystagmus. Andre symptomer kan være faldtendens mod skadesiden, koordinationsbesvær i samme sides ekstremiteter, føleforstyrrelser i samme sides ansigtshalvdel og modsatte kropshalvdel, hængende øjenlåg og lille pupil på skadesiden, synkebesvær og hæshed. Oftest ses kun nogle af disse symptomer. Ved et såkaldt basilarissyndrom - uanset om dette beror på spasme i art. Basilaris eller på en thromboembolisk aflukning af arterien - bliver patienten som regel bevidstløs. Hvis dette ikke er tilfældet kan lammelse eller svaghed i alle fire ekstremiteter påvises, og pupillerne er ofte meget små. Hvis patienten overlever er denne oftest svært invalideret. 3.2.2 Risikofaktorer for vertebralisskade ved manipulation af halshvirvelsøjlen Det er en udbredt opfattelse, at man på baggrund af sygehistorien, objektive fund samt røntgenbilleder skulle kunne begrænse risikoen for vertebralisskade ved manipulationsbehandling i halshvirvelsøjlen, men der er på nuværende tidspunkt intet grundlag for en sådan antagelse. På grundlag af de kendte tilfælde af vertebralisskade efter manipulation af nakkehvirvelsøjlen skal kiropraktoren være opmærksom på:
2. Hvorvidt patienten tidligere i forbindelse med manipulationsbehandling har udviklet forbigående symptomer på hjernestammeiskæmi, og 2) om der ved behandlingen er tegn på udvikling af hjernestammeiskæmi, herunder centralt betingede neurologiske symptomer som kvalme, opkastning, svimmelhed eller snurrende fornemmelser i arme i tilknytning til manipulation af halshvirvelsøjlen. 3.2.3 Behandlingsteknikker Der bør ikke rutinemæssigt anvendes rotationsbehandling af nakkehvirvelsøjlens to øverste bevægesegmenter. I dette område bør alternative behandlingsformer overvejes. Som eksempler på teknikker, som synes at indebære færre komplikationer, kan nævnes: Bløddelsbehandling, artikulering (herunder muskelteknikker) eller manipulationsteknikker, som udføres med minimal manøvrering af halshvirvelsøjlen, f.eks. toggle-recoil.

1. Børn under 1 år Specielt for børn under 1 år understreges: a) At kiropraktorens opgave er undersøgelse, forebyggelse og eventuel behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser hos børnene, og at kiropraktoren derfor ikke varetager barnets generelle sundhedstilstand. b) At kiropraktoren har pligt til at afbryde behandlingen og henvise barnet til en læge, ved mistanke om lidelser, der ligger udenfor kiropraktorens virksomhed. c) At kiropraktoren sikrer sig, at kiropraktorens undersøgelse og behandling ikke afholder forældrene fra den rutinemæssige kontakt til sundhedsplejerske og de regelmæssige undersøgelser hos den praktiserende læge. d) Ved undersøgelse af børn under 1 år skal kiropraktoren især være opmærksom på, om barnet er i tilfredsstillende trivsel, herunder om barnet har en normal vægtøgning, samt at barnet ikke frembyder tegn på infektionssygdom.

Drejer det sig om børn med biomekaniske funktionsforstyrrelser og kolik, må bl.a. følgende sygdomme overvejes, inden behandlingen iværksættes:

• Obstipation, - medfødte anomalier (misdannelser i mave-tarmkanalen og urinvejene), - enzymsystemdefekter, - brokdannelse, - mavemundsforsnævring, - betændelsessygdomme i mave-tarmkanalen, og - fejlernæring, herunder hyper-hypogalakti. Som hovedregel vil ovennævnte tilstande medføre tegn på manglende trivsel, hvilket vil være konstateret ved undersøgelse af sundhedsplejerske og egen læge.