Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 683 af 20/06/2014 I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven for 2014 fastsættes efter bemyndigelse:
Formål og område
§ 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål at bidrage til fremme af en grøn omstilling og beskæftigelse ved blandt andet at støtte lokal gennemførelse af projekter, der støtter oplysning om og udførelsen af projekter inden for grøn omstilling. Projekterne kan være lokalt forankrede samarbejdsprojekter og konkrete formidlings- og debataktiviteter, der øger kendskabet til bæredygtig produktion og forbrug samt bidrager til lavere miljøbelastning og ressourceforbrug samt forebyggelse af affald m.v.
§ 2. Der kan bl.a. gives tilskud til projekter, der
- indebærer en ændring af forbrugsmønsteret i retning af et mere bæredygtigt forbrug,
- fremmer oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling eller iværksætter konkrete handlinger, der tilskynder borgerne til at træffe oplyste valg med mindre miljøbelastning til følge,
- vedrører bæredygtig mobilitet, eller
- vedrører bæredygtige byer.
(Stk. 2)
§ 3. Tilskud kan gives til private personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, organisationer samt i begrænset omfang til offentlige virksomheder, offentlige-private partnerskaber, kommuner og andre offentlige institutioner og myndigheder. Stk. 2. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilskud til erhvervsvirksomheders miljømæssige eller erhvervsmæssige initiativer, eller initiativer der minimerer miljøbelastning fra disses drift eller virksomhedsdrift iøvrigt.
(Stk. 3)
§ 4. Der kan gives tilskud til følgende udgifter til projekter nævnt i § 2:
- Udgifter til personale der er beskæftiget med projektet samt udgifter til sekretariatsbistand til projektstyring og regnskabsaflæggelse.
- Udgifter til instrumenter og udstyr i det tidsrum og i det omfang det anvendes til projektet. Såfremt instrumenter og udstyr mest økonomisk fordelagtigt kan lejes, vil Miljøstyrelsen lægge vægt på dette.
- Udgifter til leje af lokaler.
- Udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenester i begrænset omfang til brug for projektets aktiviteter eller formidling af projektets resultater.
- Udgifter afledt direkte af projektet, herunder udgifter til revision af projektomkostninger, nødvendige udgifter til afholdelse af møder og nødvendige rejseudgifter i direkte tilknytning til projektet.
- Andre udgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og diverse produkter i direkte tilknytning til projektet samt transport af sådanne.
- Udgifter til rapportering om og publicering af projektets resultater. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan yde tilskud fra kr. 40.000 til og med kr. 500.000. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud på under 40.000 kr. Stk. 3. Miljøstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilskud til bl.a. forskningsaktiviteter, erhvervelse af inventar, udgifter til varige bygningsmæssige foranstaltninger, udgifter til køb af grunde og lignende større udgifter i forbindelse med anlæg af f.eks. naturlegepladser, etablering af tekniske anlæg og lign., almindelige projektforløb inden for miljøområdet på skoler og andre undervisningssteder, almindelig medievirksomhed på aviser, lokalradioer og lokale tv-stationer, med mindre denne har en klart nyskabende karakter. Der gives heller ikke tilskud til tilbagevendende arrangementer som dyreskuer, festivaller og lign., enkeltpersoners udenlandsrejser, deltagelse i konferencer og andre indsatser, der især retter sig mod aktiviteter i andre lande.
§ 5. Der kan gives tilskud til dækning af maksimalt 100 % af de tilskudsberettigede udgifter til projekter, hvis resultat kommer en bredere kreds af borgere, virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode.
§ 6. Tilskud kan sammenlægges med støtte ydet fra andre lokale, regionale, nationale eller EU-ordninger til dækning af op til 100 % af de tilskudsberettigede udgifter i det omfang, dette er foreneligt med de pågældende støtteordninger.
Administration af ordningen
§ 7. Miljøstyrelsen prioriterer anvendelsen af midlerne inden for finanslovens rammer for grønne ildsjæle.
(Stk. 2)
§ 8. Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Miljøministeriets departement inden for 4 uger fra datoen for Miljøstyrelsens skriftlige afgørelse.
§ 9. Offentlige institutioner og organisationer, der ved siden af deres primære ikke-økonomiske aktiviteter også udøver økonomiske aktiviteter, skal adskille de to former for aktiviteter samt deres udgifter og finansiering således, at krydssubsidiering undgås.
§ 10. Ansøgning skal sendes til Miljøstyrelsen, og der skal anvendes et ansøgningsskema, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
(Stk. 4)
§ 11. Ansøgningen skal underskrives af projektlederen, og den der juridisk tegner ansøgeren. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:
- Ansøgers navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, bank- eller girooplysninger og kontaktperson.
- I projekter med flere deltagere skal ansøgeren angive én deltager, som er ansvarlig overfor Miljøstyrelsen for alle dele af projektet.
- Beskrivelse af projektets formål, målgruppe, aktiviteter og forventede resultater.
- Beskrivelse af projektets miljømæssige og beskæftigelsesmæssige perspektiver.
- Budget og tidsplan for projektet. Budgettet skal opstilles således, at de enkelte udgiftsarter fremgår, herunder oplysninger om timesatser. Desuden skal fordelingen mellem projektets parter, projektets egenfinansiering, og det ansøgte tilskudsbeløb fremgå af budgettet.
- En beskrivelse af hvorfor Miljøstyrelsens tilskud er afgørende for, at de ansøgte aktiviteter sættes i gang eller af, hvordan omfanget af aktiviteterne øges eller udføres hurtigere, hvis Miljøstyrelsen giver et tilskud.
- Oplysninger om hvorvidt der til det pågældende projekt søges, og evt. er truffet afgørelse om tilskud efter anden lovgivning eller er modtaget andre tilskud.
- Beskrivelse af hvordan tilskudsmodtager vil gennemføre formidling af de opnåede resultater til relevante målgrupper. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan forlange yderligere oplysninger. Stk. 3. Miljøstyrelsen fastsætter en ansøgningsfrist, der offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. Stk. 4. Miljøstyrelsen afviser ansøgninger, som modtages senere end den i stk. 3 nævnte frist. Miljøstyrelsen kan afvise ansøgninger, der ikke indeholder de i stk. 1 omhandlende oplysninger eller dokumentation, eller hvor Miljøstyrelsens anmodning om yderligere oplysninger i stk. 2 ikke efterkommes.
§ 12. Miljøstyrelsen kan indhente oplysninger fra og høre relevante myndigheder, fonde og foreninger m.v., før Miljøstyrelsen træffer afgørelser om tilskud til projekter.
(Stk. 2)
§ 13. Ved Miljøstyrelsens afgørelse af om tilskud bør gives, skal Miljøstyrelsen lægge vægt på, om projektet:
- Bidrager til en grøn omstilling og et bedre miljø.
- Skaber lokalt engagement gerne på tværs af flere miljøinitiativer og temaer.
- Fremmer oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der tilskynder til adfærdsændringer og konkrete handlinger, der indebærer en ændring af forbrugsmønstre.
- Fremmer nyskabelse og bredden i den folkelige udbredelse af den grønne omstilling.
- Inddrager relevante parter og netværk.
- Indeholder initiativer der når udover de i forvejen meget miljøbevidste borgere, foreninger, m.m.
- Selv bidrager med finansiering.
- Har opnået tilskud eller støtte fra anden side.
- Tidsmæssigt er planlagt hensigtsmæssigt.
- Har et realistisk budget og tidsplan. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan desuden lægge vægt på, i hvilket omfang aktiviteterne øges eller udføres hurtigere, hvis Miljøstyrelsen giver et tilskud.
§ 14. Ved afgørelse af om tilskud bør gives, kan Miljøstyrelsen også lægge vægt på:
- Projektets nyhedsværdi og folkelige bredde.
- Hvordan projektresultaterne forventes formidlet.
- Om projektet har andre tekniske, økonomiske, arbejdsmiljømæssige eller miljømæssige konsekvenser udover hovedformålet.
(Stk. 2)
§ 15. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter eller dele deraf, der er påbegyndt før tilsagn er meddelt. Stk. 2. Ansøgere, der har fået tilsagn om tilskud, skal inden en af Miljøstyrelsen fastsat frist meddele, om tilsagnet vil blive udnyttet. Såfremt Miljøstyrelsen ikke inden for den fastsatte frist modtager meddelelse om, at tilsagnet vil blive udnyttet, bortfalder tilsagnet.
§ 16. Miljøstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilsagn om tilskud, herunder om reduktion i tilskuddet, såfremt tilskud fra anden side eller indtægter i forbindelse med projektet efterfølgende viser sig at overstige det forudsatte ved tildelingen af tilskud efter denne bekendtgørelse.
§ 17. Efter projektets afslutning skal tilskudsmodtageren i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger give oplysninger om projektets resultater, effekten af projektet samt oplysninger, der giver grundlag for en vurdering af, om forudsætningerne for modtagelsen af tilskuddet er opfyldt.
§ 18. Tilskudsmodtageren skal underrette Miljøstyrelsen om ethvert forhold, der har betydning for meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud, og for Miljøstyrelsens kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes, herunder underrette Miljøstyrelsen om tilskud modtaget efter anden lovgivning og give Miljøstyrelsen adgang til kontrol af projektet. Miljøstyrelsen kan indhente oplysninger til kontrol af projektet.
(Stk. 2)
§ 19. Tilskudsmodtageren skal medvirke ved en eventuel ekstern evaluering og ved information om projektet. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan stille krav om rettigheder til projektets resultater og til afrapportering af projekter.
(Stk. 7)
§ 20. Tilskuddet kan først udbetales, når tilskudsmodtageren efter Miljøstyrelsens anvisninger dokumenterer, at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, og alle udgifter er afholdt. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan bestemme, at tilskud udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter. Stk. 3. Miljøstyrelsen kan bestemme, at tilskuddet forudbetales i rater. Stk. 4. Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt, der som minimum er i overensstemmelse med budgettets specifikationer efter Miljøstyrelsens nærmere anvisninger. Samtlige regnskabsbilag kan kræves indsendt til gennemsyn. Stk. 5. Regnskabet for et projekt skal attesteres af projektlederen. Stk. 6. Regnskabet for et projekt, hvor tilskuddet udgør beløb som fastsat i Miljøstyrelsens standardvilkår for modtagelse af tilskud fra ordningen for grønne ildsjæle, skal endvidere revideres i overensstemmelse med disse standardvilkår. Stk. 7. For statsinstitutioner skal regnskabet, uanset tilskudsbeløb, attesteres af projektlederen og af den ansvarlige ledelse.
(Stk. 2)
§ 21. Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud helt eller delvist bortfalder, hvis
- ansøger ikke overholder sin medvirken- og oplysningspligt efter §§ 17-20,
- ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen, eller
- betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Stk. 2. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan tilskuddet eller dele heraf kræves tilbagebetalt.
Ikrafttræden
§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. juni 2014.
Miljøministeriet /Kirsten Brosbøl / Michel Schilling/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2014
- Ikrafttrædelsesdato
- 5. oktober 2021