TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om elevråd i ungdomsskolen

DanmarkBekendtgørelse2014

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 705 af 23/06/2014 I medfør af § 9 i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 4. april 2014, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Elevrådet varetager gennem samarbejde med ungdomsskoleinspektøren, det undervisende personale og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på ungdomsskolen. Stk. 2. Ungdomsskoleinspektøren skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Alle elever på ungdomsskolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Stk. 2. Valg afholdes hvert år inden udgangen af oktober måned.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Elevrådet udarbejder forslag til vedtægter, som vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret. Stk. 2. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om

  1. elevrådets størrelse,
  2. hvordan og hvornår elevrådets medlemmer og suppleanter vælges,
  3. elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse,
  4. fremgangsmåden ved vedtægtsændringer,
  5. hvorvidt elevrådet skal fastsætte en forretningsorden, og
  6. afholdelse af et årligt møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, med faste dagsordenspunkter som fx aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v.
regnskab
§ 4

§ 4. Elevrådet udpeger selv sin formand.

§ 5

§ 5. Ungdomsskoleinspektøren kan inden for kommunalbestyrelsens og ungdomsskolebestyrelsens beslutninger anvende en del af ungdomsskolens samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. Ungdomsskoleinspektøren fastsætter efter forhandling med elevrådet de nærmere vilkår for ydelse af tilskud.

§ 6

§ 6. Ungdomsskoleinspektøren stiller et egnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet til brug ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder.

§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.

Undervisningsministeriet /Christine Antorini / Jørgen Brogaard Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
25. juni 2014