TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

DanmarkBekendtgørelse2014

Skatteministeriet

BEK nr 770 af 25/06/2014 I medfør af § 25, § 29 C, § 30, stk. 7, og § 40 i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, og § 35, stk. 1 og 4, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, som ændret ved lov nr. 649 af 12. juni 2013, fastsættes:

Opkrævningsmyndighed

skatselskab
§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Indkomstskat, restskat, acontoskat og tillæg for selskaber og foreninger m.v. skal indbetales til SKAT, der forestår opkrævning, skatteberegning og eventuel tilbagebetaling. Stk. 2. Skattebeløb og tillæg efter stk. 1, som ikke indbetales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter og gebyrer ved SKATs foranstaltning efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Stk. 3. SKAT udbetaler de beløb, der efter selskabsskattelovens § 23 tilfalder kommunerne.

Beregning af ordinær acontoskat

skatselskab
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. For selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af acontoskatteordningen, jf. selskabsskattelovens § 29 A, beregner SKAT ordinær acontoskat, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. SKAT kan dog undlade at beregne ordinær acontoskat for selskaber og foreninger m.v., der ikke har pligt til at indgive selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4 og 5. Tilsvarende gælder for ordinær acontoskat for selskaber og foreninger m.v. fra og med det tidspunkt, hvor konkursdekret afsiges. Stk. 3. SKAT kan endvidere undlade at beregne ordinær acontoskat for selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 4, 1. pkt., eller § 30 A, stk. 8, 1. pkt. Stk. 4. Ordinær acontoskat for et administrationsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 30 A, stk. 7, opkræves første gang i det tredje indkomstår efter acontoskattepligtens indtræden.

Angivelse og betaling

skatselskab
§ 3

(Stk. 4)

§ 3. SKAT udarbejder og stiller oplysninger om ordinære acontoskatterater til rådighed i TastSelv Erhverv, hvor selskaberne og foreningerne m.v. kan søge oplysningerne. Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., der ønsker at betale frivillig acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 A, stk. 6, skal angive den frivillige acontoskat i TastSelv Erhverv senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i opkrævningsåret for acontoskatten. Stk. 3. Selskaber og foreninger m.v., der ønsker en ordinær acontoskatterate nedsat efter selskabsskattelovens § 29 C, skal ansøge om nedsættelsen i TastSelv Erhverv inden udløbet af betalingsfristen for raten. Afgørelsen modtages digitalt i TastSelv Erhverv. Særskilt anmodning om nedsættelse af 2. rate af ordinær acontoskat kan fremsættes efter forfaldstidspunktet for 1. rate. Anmodning om nedsættelse af ordinære acontoskatterater kan kun under særlige omstændigheder fremsættes efter raternes forfaldstidspunkt. Stk. 4. Oplysninger om betaling af skyldig indkomstskat, restskat og restskattetillæg fremgår af årsopgørelsen.

Digital indgivelse af selvangivelse samt anmodninger og meddelelser i tilknytning til selvangivelsen m.v.

skatselskab
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Selskaber og foreninger m.v. skal selvangive digitalt ved brug af de digitale kanaler, som SKAT anviser. Stk. 2. Pligten til at selvangive digitalt omfatter ikke andelsbeskattede selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Stk. 3. Pligten til at selvangive digitalt efter stk. 1 omfatter ikke indkomst efter kulbrintebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2.

skatselskab
§ 5

§ 5. Anmodning om udsættelse af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal indgives i TastSelv Erhverv.

skat
§ 6

§ 6. Ønsker et selskab eller forening m.v., som er omfattet af pligten i § 4 til at selvangive digitalt, at få ændret ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27, skal selskabet eller foreningen m.v. indgive anmodningen og dokumentation digitalt i TastSelv Erhverv.

ansættelseskatselskab
§ 7

§ 7. Ved omlægning af indkomstår efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, skal selskabet eller foreningen m.v. indgive ansøgning herom i TastSelv Erhverv.

skatselskab
§ 8

§ 8. Meddelelse fra selskaber og foreninger m.v. efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, om at der skal anvendes fremmed valuta til udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab, eller at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i en anden valuta end den, der tidligere er valgt efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 5, skal indgives i TastSelv Erhverv.

skatselskabregnskab
§ 9

§ 9. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning efter tonnageskattelovens § 2, stk. 1, samt fornyelse af tonnagebeskatning efter tonnageskattelovens § 2, stk. 2, skal vælges ved brug af TastSelv Erhverv.

Registrering

skat
§ 10

(Stk. 4)

§ 10. SKATs registre udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende registrering af selskaber og foreninger m.v. Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som vælger at betale acontoskat, jf. selskabsskattelovens § 30 A, stk. 2, skal rette henvendelse til SKAT inden begyndelsen af det kalenderår, hvorfra acontoskatteordningen skal finde anvendelse. Tilmeldelse til acontoskatteordningen kan også ske ved, at selskabet, foreningen m.v. indberetter frivillig acontoskat i TastSelv Erhverv senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i opkrævningsåret for acontoskatten. Sambeskattede selskaber og foreninger m.v. skal tilmelde sig samlet. Stk. 3. Meddelelser fra selskaber og foreninger m.v., der vedrører ændring af, efter hvilken bestemmelse i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven selskabet eller foreningen m.v. skal beskattes, skal indgives til SKAT gennem TastSelv Erhverv. Stk. 4. Selskaber og foreninger m.v., der henhører under selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, og som ikke har skattepligtige indtægter her til landet, skal meddele SKAT dette samt ændringer hertil gennem TastSelv Erhverv.

Ikrafttræden m.v.

skatselskab
§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 827 af 26. juni 2013 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Stk. 3. §§ 5, 6 og 8 og § 10, stk. 3 og 4, har virkning fra den 30. april 2015. Stk. 4. § 7 har virkning fra den 1. oktober 2014. Stk. 5. § 9 har virkning fra den 1. marts 2015.

Skatteministeriet /Morten Østergaard / Per Hvas/

skatselskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
27. juni 2014
Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. | TheLawyer.sh