TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v.

DanmarkBekendtgørelse2014

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 787 af 20/06/2014 I medfør af § 12, § 13, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret ved lov nr. 898 af 4. juli 2013 og lov nr. 750 af 25. juni 2014, fastsættes:

Uddannelsens formål

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Skibsassistentuddannelsens grundmodul har til formål at give personer, der ønsker beskæftigelse inden for søfartsområdet, en grundlæggende teoretisk og praktisk faglig uddannelse, der gør dem i stand til at udføre forekommende praktisk arbejde inden for dæks- og maskinområdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Stk. 2. Uddannelsen til skibsassistent skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, med senere ændringer (STCW-konventionen), reglement VI/1 om grundlæggende sikkerhedsmæssig oplæring (basic training) og de teoretiske elementer i reglement II/4 om vagthold. Stk. 3. Uddannelsens formål er endvidere at fungere som første led i en uddannelse, der kan bygges videre på med efterfølgende praktisk sejlads og afslutningsmodul.

Uddannelsens mål

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Skibsassistentuddannelsens grundmodul er indplaceret på niveau 2 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Uddannelsen skal give eleverne redskaber til at udvikle sig i det forpligtende fællesskab, der nødvendigvis findes i en skibsbesætning.

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsassistent skal opnå på grundmodul. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at skibsassistenten med gennemført grundmodul har

  1. viden om almindeligt forekommende arbejde om bord i et skib,
  2. viden om brovagt samt dæks- og maskinarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner,
  3. alment kendskab til skibes opbygning, indretning, maskineri og andet udstyr,
  4. alment kendskab til skibets navigatoriske og maskintekniske arbejdsområder,
  5. viden om sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, således at ulykker og arbejdsskader kan undgås og
  6. kendskab til entreprenørskab i form af grundlæggende begreber og inspiration til forbedring af processer og arbejdsgange. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at skibsassistenten med gennemført grundmodul kan
  7. udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsopgaver om bord i et skib,
  8. udføre arbejdet i overensstemmelse med fastsatte normer for kvalitet,
  9. udføre praktisk brandbekæmpelse og
  10. beherske et grundlæggende maritimt engelsk inden for de for professionsområdet relevante områder. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at skibsassistenten med gennemført grundmodul kan
  11. indgå aktivt i samarbejdet omkring planlægning af arbejdsopgaver,
  12. selvstændigt udføre praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, herunder vedligeholdelsesarbejde,
  13. være bevidst om betydningen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø og
  14. deltage aktivt i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og skabe gode samarbejdsrelationer. Stk. 5. Eleven skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende
  15. teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis, jf. STCW-konventionens reglement II/4 med undtagelse af den praktiske fartstid,
  16. grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1,
  17. brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2,
  18. arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4,
  19. førstehjælp, jf. STCW-kodens sektion A-VI/4, paragraf 1-3,
  20. grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2,
  21. hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib og
  22. sikringsberedskab, jf. STCW-kodens sektion A-VI/6, paragraf 4. Stk. 6. Elever, der gennemfører et særligt tilrettelagt forløb (HF-Søfart), jf. § 13, og som vælger den nautiske valgfagslinje med offshore-modul, jf. bilag 2, skal endvidere opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende
  23. uddannelse i krisestyring og sikkerhed i forbindelse med sejlads i passagerskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/2 paragraf 4+5 samt STCW-kodens sektion AV/2 paragraf 1+2,
  24. Restricted Operator’s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2,
§ 3

(Stk. 7)

  1. teoretiske emner til Duelighedsbevis til handelsskibe og
  2. teoretiske elementer i uddannelse i arbejdsmiljø til handelsskibe. Stk. 7. Elever, der gennemfører et særligt tilrettelagt forløb (HF-Søfart), jf. § 13, og som vælger den maskintekniske valgfagslinje med offshoremodul, jf. bilag 2, skal endvidere opfylde kravene i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om beredskab mv. på offshoreanlæg mv.

Uddannelsens tilrettelæggelse

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, der er relevante for skibsassistenter, integreres i undervisningen. Stk. 3. Varierende undervisningsformer skal understøtte elevens udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt. Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som skibsassistenten kan møde i sit arbejdsliv.

§ 5

§ 5. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning.

Uddannelsens varighed

§ 6

§ 6. Skibsassistentuddannelsens grundmodul er normeret til 0,5 studenterårsværk, svarende til 30 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Adgang

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Uddannelsesinstitutionen optager elever på skibsassistentuddannelsens grundmodul og sikrer, at de opfylder adgangskravene, jf. dog § 13. Stk. 2. På grundmodulet kan optages elever, som har opfyldt den 9-årige undervisningspligt og er fyldt 17 1/2 år. Stk. 3. Personer, som er fyldt 16 år, kan optages på uddannelsen til skibsassistent, hvis der er indgået en uddannelsesaftale mellem den pågældende og et rederi om uddannelsesforløbet. Stk. 4. Adgang til skibsassistentuddannelsens grundmodul forudsætter, at ansøgeren er

  1. i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger og
  2. skikket til udkig.

Studieordning

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes uddannelsesinstitutionen i tilrettelæggelsen af uddannelsen opfylder kravene i kapitel 3 i denne bekendtgørelse, det i bilag 1 angivne indhold samt kravene i STCW-konventionen. Stk. 2. I studieordningen fastsættes endvidere nærmere regler for

  1. uddannelsens mål,
  2. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,
  3. sammenhæng mellem teori og praktik/sejltid, herunder brug af uddannelsesbog,
  4. undervisnings- og samarbejdsformer,
  5. samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,
  6. studieplaner,
  7. eksaminer og anvendte bedømmelsesformer,
  8. studieaktivitet,
  9. merit,
  10. orlov og
  11. dispensation. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med indhentning af inspiration fra erhvervets parter.
§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetsstyringssystem.

Eksamen og eksamensbeviser

§ 10

§ 10. Eksaminer og bedømmelser behandles efter gældende bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Efter gennemført grundmodul med tilfredsstillende resultat udsteder uddannelsesinstitutionen et eksamensbevis herfor. Stk. 2. Efter gennemført grundmodul med tilfredsstillende resultat udsteder uddannelsesinstitutionen endvidere et kvalifikationsbevis i overensstemmelse med kravene i gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser, såfremt eleven er i besiddelse af et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt for den tjeneste, som kvalifikationsbeviset giver ret til, herunder er skikket til udkig. Stk. 3. Hvis eleven efter endt uddannelse er under 18 år, udstedes ikke et kvalifikationsbevis, men en attest for gennemført uddannelse. Kvalifikationsbevis kan udstedes, når den pågældende fylder 18 år.

Underviseres kvalifikationer

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.

ansættelse

Særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart)

§ 13

(Stk. 7)

§ 13. Det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart) skal som supplement til formålet i § 1 forberede eleverne til en videregående uddannelse målrettet de maritime erhverv. Stk. 2. Elever, der er optaget på en hf-uddannelse, jf. lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), kan sideløbende optages på skibsassistentuddannelsens grundmodul. Uddannelsesinstitutionen skal sørge for de nærmere rammer for sådanne forløb. Stk. 3. Uanset adgangskravene i § 7, stk. 2-3 og stk. 4, nr. 2, kan elever, der er optaget på en hf-uddannelse, optages sideløbende på skibsassistentuddannelsens grundmodul. Såfremt skibsassistentuddannelsens grundmodul gennemføres på et skoleskib, eller eleven skal deltage i den nautiske valgfagslinje med offshoremodul, jf. bilag 2, skal eleven dog være skikket til udkig, jf. § 7, stk. 4, nr. 2. Stk. 4. Elever, der sideløbende med en hf-uddannelse også er optaget på skibsassistentuddannelsens grundmodul skal deltage i valgfag svarende til 30 ECTS-point udover den almindelige studietid for skibsassistentuddannelsens grundmodul, jf. § 6. Eleven kan vælge såvel maritime valgfag som valgfag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC, jf. bilag 2. Stk. 5. En uddannelsesinstitution, der udbyder det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart), skal udbyde mindst en af de valgfagslinjer, der fremgår af bilag 2. Stk. 6. Hvis en uddannelsesinstitution udbyder det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart), skal der udarbejdes en særskilt studieordning for forløbet, der skal opfylde kravene i §§ 8-9 og beskrive sammenhængen til hf-uddannelsen. Stk. 7. De øvrige regler i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for den maritime del af det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart).

Andre regler

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af den, som afgørelsen angår. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. De af Styrelsen for Videregående Uddannelser trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014. Stk. 2. Elever, der har påbegyndt et særligt forløb (HF-Søfart) før den 30. juni 2014, færdiggør forløbet efter de hidtidige regler. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1332 af 17. december 2012 om skibsassistentuddannelsens grundmodul ophæves.

Uddannelses- og Forskningsministeriet /Nils Agerhus / Sune Rahn/

Bilag 1 Beskrivelse af indholdet af skibsassistentuddannelsens grundmodul

HÅNDVÆRKSFAG SAMT MASKIN- OG EL-LÆRE (12 ECTS-point) Fagemne: Indledende håndværksmæssig uddannelse Eleven skal gennem undervisningen opnå teoretiske og praktiske håndværksmæssige kvalifikationer, således at eleven dels kan udvikle disse kvalifikationer i den efterfølgende uddannelse, dels kan udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsarbejder om bord i et skib. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:

  1. Arbejdssikkerhed – risici forbundet med håndværksmæssigt arbejde samt forebyggelse af risici, sikkerhedsmæssig betydning af afspærring, afskærmning, skiltning og belysning, orden på arbejdsstedet, personlige værnemidler, korrekt udstyr og værktøj, instruktioner og sikkerhedsprocedurer, generel vurdering af arbejdssikkerheden, før en arbejdsfunktion udføres, forebyggelse af ulykker, risici ved anvendelse af stoffer og materialer i en arbejdsproces.
  2. Teknisk dokumentation – tegneregler og generelle tegningsangivelser (målsætning, tolerancer, kanter, overfladebeskaffenhed mv.), tolkning af maskintekniske tegninger, udførelse af simple produktions- og installationstegninger.
  3. Materialelære – vurdering af egnede konstruktions-, sammenføjnings- og pakningsmaterialer til konkrete arbejdsopgaver ud fra kendskabet til disse materialers egenskaber og begrænsninger.
  4. Værkstedsteknik, skruestiksarbejde og termisk sammenføjning – planlægning af mindre opgaver, fremstilling, reparation og vedligehold af mindre komplicerede opgaver ved anvendelse af skruestiksarbejde, svejsning samt flammeskæring, tolerancer og kvalitetsmål. Fagemne: Maskinlære og el-lære Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til de væsentligste maskinkomponenter, der indgår i et skibsmaskinanlæg med hensyn til formål og primær funktion. Endvidere skal eleven opnå kendskab til normale driftstilstande for fremdrivnings- og hjælpemaskineri med tilhørende systemer. Eleven skal endvidere gennem undervisningen opnå elementært kendskab til skibes el-forsyningsanlæg, herunder generatorer, systemopbygning og forbrugere, således at eleven i den efterfølgende fartstid ikke udsætter sig for personlig risiko eller forårsager driftsforstyrrelser. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  5. Dieselmotorens konstruktion og virkemåde – totakts- og firetaktsmotorer, trunk- og krydshovedmotorer, turboladere.
  6. Dieselmotorens supplerende elementer – pumper, filtre og afspærringsmidler, smøre- og brændselsolie, luft- og kølevandssystemer.
  7. Dieselmotorens drift – de normale driftstilstande, klargøring, start, stop og afrigning.
  8. Benzinmotoren – konstruktion og virkemåde, normale driftstilstande, klargøring, start, stop og afrigning.
§ 16

(Stk. 3)

  1. Sikkerhed – identifikation af situationer, hvor der kan opstå berøringsfare, kortslutning eller brandfare ved omgang med elektriske anlæg, faremomenter ved brug af el-svejseaggregater, afbrydning af elforsyning under normale forhold og i nødsituationer.
  2. Elektriske hovedkomponenter – identifikation af hovedkomponenter i skibes elektriske hovedfordelingsanlæg på grundlag af et-stregsdiagrammer.
  3. Overstrømsbeskyttelse og spænding – formålet med overstrømsbeskyttelse af afgangene på skibes fordelingsanlæg, systemspændinger og disses anvendelse, herunder anvendelse af sikkerhedsspænding og batteriforsyning. MARITIME FAGEMNER (18 ECTS-POINT) Fagemne: Vagttjeneste, søvejsregler og skibsteknik Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe. Endvidere skal eleven kunne opfylde kravene i STCW-konventionens reglement II/4 inden for første sejlperiode. Endelig skal eleven gennem grundlæggende undervisning i skibsteknik opnå teoretisk og praktisk kendskab til skibes opbygning, indretning og udstyr. Prøvekrav: Intern prøve samt teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis Centrale temaer:
  4. Vagthold ‒ bekendtgørelse om vagthold i skibe samt regler vedr. meniges deltagelse i vagtordninger, rorkommandoer på dansk og engelsk.
  5. Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nødsignaler, dagsignaler, skibslys, vigeregler samt almindeligt brugte signalflag.
  6. Søkort og kompas – søkortets opbygning, herunder kendskab til den internationale farvandsopmærkning, anvendelse af kompasset i grader samt relative pejlinger.
  7. Skibes opbygning – forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning og udrustning herunder anvendelse af relevant terminologi.
  8. Centrale begreber inden for skibsteknik – orientering om tyngdepunkt, opdrift, dybgang, stabilitet samt faktorer, der påvirker denne. Fagemne: Social og arbejdsretlig lovgivning Eleven skal opnå kendskab til den søfartssociale lovgivning, forhyring og udmønstring, så vedkommende er forberedt på de særlige vilkår, der gælder på et skib. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  9. Ansøgning – information om udarbejdelse af ansøgning om hyre samt hvilke papirer, der er nødvendige for udmønstring, udfyldelse af hyrekontrakt.
  10. Sømandsloven – sømandsloven, herunder ansættelsesvilkår samt sømandens pligter og rettigheder. Fagemne: Praktisk sømandskab og vedligehold Eleven skal gennem undervisningen opnå kvalifikationer i praktisk sømandskab med henblik på at anvende og udvikle disse kvalifikationer ved praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, vedligeholdelsesarbejde, fortøjning, ankring, surring, lodslejder, landgang og betjening af spil. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  11. Knob, stik og splejsninger – fordele og ulemper ved de forskellige knob og stiks anvendelse, øjesplejsninger i treslået og flettet tovværk, orientering om wiresplejs, anvendelse af talje, stilling, lodslejder og bådsmandsstol ved blandt andet til- og afrigning.
ansættelse
§ 16

(Stk. 3)

  1. Fortøjning og surring – fortøjning ved ankomst og afgang, betjening af spil, til- og afrigning af landgang, surring af løst gods efter anvisning.
  2. Vedligehold – praktisk vedligehold i handelsskibe, rengøring, rustforebyggelse og smøring, værktøj til brug for disse arbejder. Fagemne: Maritimt engelsk Eleven skal gennem undervisningen opnå sådanne færdigheder i maritimt engelsk, som er nødvendige for at forstå almindeligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger samt kunne kommunikere mundtligt vedrørende den daglige skibstjeneste, herunder vagttjeneste og søssikkerhed. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  3. Grundlæggende maritimt engelsk ordforråd og kommunikation – ordforråd inden for områderne skibsteknik, maskinlære og værkstedsteknik, kommunikation vedr. observationer og hændelser i forbindelse med den daglige skibsdrift.
  4. Skiltning og mærkning samt procedurer på engelsk - forståelse af skiltning og mærkning, som er almindeligt forekommende i skibe og havne, forståelse af elementære skriftlige sikkerheds- og arbejdsprocedurer.
  5. Engelsk kommunikation vedr. vagttjeneste – mundtlige kommandoer og hændelser i forbindelse med søsikkerhed, bro- og maskinvagttjeneste samt fortøjningsarbejde. Fagemne: Arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø Eleven skal gennem undervisningen opnå forståelse for skibes almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal eleven opnå forståelse for brugen af personlige værnemidler og deres korrekte anvendelse. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  6. Arbejdsmiljø – gældende regler for arbejdsmiljø i handelsskibe, regler om handelsskibes sikkerhedsorganisation.
  7. Personlige værnemidler – korrekt anvendelse i forbindelse med arbejde og færdsel om bord i skibe.
  8. Farligt gods – mærkning af stoffer, der udgør en sundheds- og sikkerhedsrisiko, identifikation og beskrivelse af mærkning og sikkerhedsmæssig korrekt adfærd omkring farligt gods.
  9. SMS og near miss – procedurer og beredskab til håndtering af ulykkes- og nødsituationer om bord, vigtigheden af at kunne lære af near miss-situationer.
  10. Psykisk arbejdsmiljø – redskaber til at udvikle sig i det forpligtende fællesskab, der findes i en skibsbesætning, konflikthåndtering samt udvikling af evne og vilje til at forstå sine skibskammerater og deres særlige behov og udfordringer. Fagemne: Brandbekæmpelse Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af brand. Eleven skal opnå forståelse for etablering af brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og skal kunne udvise ansvarlig adfærd ved omgang med åben ild og brandfarlige stoffer. Endelig skal eleven kunne anvende transportable brandslukkere, have kendskab til brandslukningsudstyr på skibe samt opnå forståelse for skibes brandruller. Prøvekrav: Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. gældende kvalifikationskrav Centrale temaer:
  11. Forebyggelse af brand og brandslukning i skibe – egnede transportable brandslukkere til slukning af klasse A, B, C, D og E brande og deres risici, varslings- og brandslukningsanlæg på skibe.
§ 16

(Stk. 3)

  1. Forholdsregler, brandsikring og brandruller – forholdsregler ved opdagelse af brand, adfærd ved undvigelse af brandområde, brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde, formålet med brandruller og retningslinjer for afholdelse af brandmanøvrer. Fagemne: Søsikkerhed samt kendskab til maritim sikring Eleven skal opnå et sådan kendskab til skibes sikkerhedsorganisation og sikkerhedsruller (båd-, brand- og mand-over-bord-ruller), som er nødvendigt for at indgå i rullerne på funktionsniveau. Eleven skal kunne anvende personlige redningsmidler og overlevelsesteknikker samt under ledelse og faglig vejledning kunne anvende og vedligeholde skibes sikkerhedsudrustning, redningsbåde og –flåder. Prøvekrav: Gennemført kursus i grundlæggende søsikkerhed, jf. gældende kvalifikationskrav Centrale temaer:
  2. Redningsmidler og –udstyr – korrekt anvendelse af personlige redningsmidler, udsætning af redningsbåd og –flåde samt af mand-over-bord-både, vedligeholdelse af handelsskibes redningsmateriel.
  3. Sikkerhedsruller – alarmsignaler, opbygning og anvendelse af sikkerhedsruller, herunder korrekt optræden i forbindelse med rullerne.
  4. Nødsignalmateriel – nødradioer og nødbøjer samt anvendelse af pyroteknisk nødsignalmateriel.
  5. Kendskab til maritimt sikringsberedskab – jf. gældende kvalifikationskrav, kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkningerne heraf.
  6. Søredning og evakuering – søredningstjenestens organisation, korrekt håndtering af nødsituationer, herunder når søredning og evakuering er nødvendig. Fagemne: Sundhedslære og førstehjælp Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer for at være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal eleven have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Prøvekrav: Intern prøve i maritim førstehjælp samt bestået Dansk Førstehjælpsråds kursus i førstehjælp på mellemniveau Centrale temaer:
  7. Sejlads i varme – karakteristika ved sejlads i varme, gode råd ved ophold i varme, forebyggelse mod varmepåvirkning, førstehjælp til overophedet person, akklimatisering.
  8. Sejlads i kulde – indpakning af kuldeskadet person, forebyggelse mod kulde, symptomer på kuldepåvirkning, førstehjælp ved moderat underafkøling.
  9. Seksuelt overførte sygdomme – smittemåde, symptomer, behandling, forebyggelse.
  10. Brug af rusmidler – symptomer ved alkohol- og pillemisbrug, førstehjælp ved alkohol- og pillemisbrug.
  11. Personlig hygiejne og skibshygiejne – formålet med personlig hygiejne, formålet med almen rengøring om bord på skibet, eksempler på sygdomme, der kan opstå ved mangel på hygiejne.
  12. Det maritime sundhedssystem – organiseringen og aktører, alarmeringsprocedure til Radio Medical. Fagemne: Hygiejnekursus for søfarende Prøvekrav: Gennemført kursus i hygiejne for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib, jf. gældende kvalifikationskrav Centrale temaer:
  13. Egenkontrol – kritiske kontrolpunkter og overvågningsprocedurer.
§ 16

(Stk. 3)

  1. Almen mikrobiologi – herunder fødevarebårne sygdomme.
  2. Hygiejneprincipper – rengøring, personlig hygiejne og behandling og opbevaring af fødevarer.
  3. Fødevarelovgivningen og fødevareregionernes funktion. Fagemne: Grundlæggende tankskibskursus Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer vedrørende de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med ladningshåndtering om bord i tankskibe for at kunne medvirke ved udførelse af arbejdet om bord under iagttagelse af gældende forskrifter for sundhed. Prøvekrav: Gennemført grundlæggende tankskibskursus, jf. gældende kvalifikationskrav

Bilag 2 Beskrivelse af indholdet i valglinjerne for særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart)

Der vælges mellem enten nautisk linje eller maskinteknisk linje. På hver linje vælges mellem flere moduler. NAUTISK LINJE (30 ECTS-POINT) Den nautiske linje består af praktiske og teoretiske nautiske fag, som skal give eleven viden og færdigheder på det nautiske område med henblik på at kunne få interesse for at tage en videregående maritim uddannelse inden for det nautiske område. Den nautiske linje er bygget op som en kombination af 15 ECTS-point nautiske fag og 15 ECTS-point, hvor eleven vælger mellem shipping- eller nautisk offshoremodul eller udvalgte fag på A- eller B-niveau. Fagemne: Nautiske fag (15 ECTS-point) Formålet med de grundlæggende nautiske fag er at give eleven kendskab til fagets centrale emner som navigation, søvejsregler og sejladsplanlægning. Derudover får eleven kendskab til praktisk skibsarbejde og en række temaer omkring sikkerhed til søs. Eleven vil endvidere opnå et grundlæggende kendskab til motorpasning. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:

  1. Praktisk skibsarbejde og sikkerhed til søs.
  2. Grundlæggende navigation.
  3. Søvejsregler.
  4. Sikkerhedsberedskab, herunder sikkerhedsruller.
  5. Sejladsplanlægning.
  6. De teoretiske og praktiske elementer i Duelighedsbevis i motorpasning. Valg mellem følgende moduler
  7. offshore (nautisk),
  8. shipping eller
  9. udvalgte fag udbudt af VUC på A- eller B-niveau kombineret med relevante nautiske fag. Fagemne: Offshore-modul (nautisk) (15 ECTS-point) Formålet med det nautiske offshore-modul er at give eleven et indledende kendskab til den maritime offshorebranche, herunder beskæftigelsesmuligheder og den nødvendige sikkerhedsmæssige uddannelse. Samtidig skal eleven gennem teoretisk og praktisk uddannelse opnå viden og færdigheder, så vedkommende efter passende sejltid kan fungere som bedstemand eller fører i et mindre skib i nationalt farvand. Eleven opnår desuden GMDSS (ROC), arbejdsmiljøkursus og kursus i Crowd Management, så eleven vil kunne udmønstre direkte i passagerskibe som ubefaren skibsassistent. Prøvekrav: Intern prøve, samt kursus i krisestyring og sikkerhed i forbindelse med sejlads i passagerskibe, Restricted Operator’s Certificate (ROC) samt teoretiske emner til Duelighedsbevis til handelsskibe, jf. gældende kvalifikationskrav.
  10. Branchekendskab – maritim offshore.
§ 16

(Stk. 3)

  1. Uddannelse i grundlæggende sikkerhed ved sejlads med passagerer.
  2. Uddannelse i kunderelationer, opførsel over for og servicering af kunder (passagerer) inden for offshoresektoren.
  3. De teoretiske elementer i uddannelse i arbejdsmiljø til handelsskibe (§ 16-kursus).
  4. Radiooperatørkursus (ROC).
  5. Manøvrekursus til fartøjsførere.
  6. Teoretiske emner til Duelighedsbevis til handelsskibe.
  7. Health, Safety, Environment, & Quality (HSEQ) relevant for maritim offshore. Fagemne: Shipping-modul (15 ECTS-point) Formålet med shippingmodulet er at give eleven viden om og indsigt i shippingbranchen, herunder kendskab til vigtigheden af at kunne skabe sig kontakter og netværk. Herudover skal eleven kunne opnå tilstrækkelige kompetencer til at kunne starte direkte på en shippinguddannelse, ligesom elever der gennemgår det merkantile grundforløb. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  8. Branchekendskab.
  9. Indgående beskrivelser af de forskellige skibstypers muligheder.
  10. Indføring i shippingdokumenter såsom B/L og certepartier.
  11. Søloven, herunder indklarering samt internationale konventioner f.eks. Maritime Labour Convention.
  12. 3 fag med henblik på at kunne opnå merit til Erhvervsskolernes Grundforløb for studenter og HF’ere (HGS) : 1) Jf. bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2013 om erhvervsuddannelser og bekendtgørelse nr. 1272 af 16. november 2010 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne.
  • Grundforløbsprojekt. - Salg & Service. - IT-C.
  1. Shippinggeografi.
  2. Økonomi i shipping. Elever, der vælger nautisk linje med shipping-modul, skal samtidig vælge Erhvervsøkonomi på C-niveau på hf. Fagemne: Udvalgte fag på A- eller B-niveau (15 ECTS-point) Formålet med at tage udvalgte fag på A- eller B-niveau er at give eleven endnu bedre forudsætninger for at søge ind på en videregående teknisk uddannelse efter gennemført HF-Søfarts-forløb. Der kan vælges fag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC. Fagene skal gennemføres og afsluttes efter gældende regler for enkeltfag ved VUC. Der kan vælges mellem fagene:
  3. Matematik A.
  4. Matematik B.
  5. Fysik B.
  6. Engelsk A. Afhængigt af elevens valg af niveau i fagene skal der vælges et eller to fag, svarende til mindst 12 ECTS-point. Den maritime uddannelsesinstitution kan indgå dialog med VUC om, at fagene gives en maritim, teknisk toning, som forbereder eleven til videregående uddannelse målrettet de maritime erhverv eller andre tekniske uddannelser. Der kan desuden vælges fag fra det nautiske offshore-modul svarende til 3 ECTS-point. MASKINTEKNISK LINJE (30 ECTS-POINT) Den maskintekniske linje er bygget op som en kombination af 18 ECTS-point værkstedsfag og 12 ECTS-point, hvor eleven vælger mellem enten udvalgte fag på A- eller B-niveau eller offshorefag. Formålet er at give eleven viden, færdigheder og interesse for at søge ind på en maskinteknisk videregående uddannelse. Fagemne: Maskintekniske værkstedsfag (18 ECTS-point) Formålet med de maskintekniske værkstedsfag er, at eleven gennem en faglig og teoretisk uddannelse kan opnå håndværksmæssige færdigheder, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk og el-teknisk vedligehold og reparation. Eleven skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige kvalifikationer i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre elever.
§ 16

(Stk. 3)

Endvidere skal eleven udvikle sin forståelse og indsigt i relevant håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af udført arbejde. Eleven skal have forståelse for almene sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold. Endvidere skal eleven have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:

  1. Teoretisk og praktisk arbejde, maskinværksted (drejning, fræsning og svejsning).
  2. Teoretisk og praktisk el-teknisk arbejde.
  3. Teoretisk og praktisk arbejde med forbrændingsmotorer.
  4. Materialeforståelse.
  5. Teoretisk og praktisk arbejde med pneumatik og hydraulik.
  6. Projektplanlægning af praktisk arbejde.
  7. Udførelse og forståelse af teknisk dokumentation.
  8. Arbejdsmiljø. Valg mellem følgende moduler
  9. udvalgte fag på A- eller B-niveau eller
  10. offshore-modul (maskinteknisk). Fagemne: Udvalgte fag på A- eller B-niveau (12 ECTS-point) Formålet med at tage udvalgte fag på A- eller B-niveau er at give eleven endnu bedre forudsætninger for at søge ind på en videregående teknisk uddannelse efter gennemført HF-Søfarts-forløb. Der kan vælges fag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC. Fagene skal gennemføres og afsluttes efter gældende regler for enkeltfag ved VUC. Der kan vælges mellem fagene:
  11. Matematik A.
  12. Matematik B.
  13. Fysik B.
  14. Engelsk A. Afhængig af elevens valg af niveau i fagene skal der vælges et eller to fag, svarende til 12 ECTS-point. Den maritime uddannelsesinstitution kan indgå dialog med VUC om, at fagene gives en maritim, teknisk toning, som forbereder eleven til videregående uddannelse målrettet de maritime erhverv eller andre tekniske uddannelser. Fagemne: Offshore-modul (maskinteknisk) (12 ECTS-point) Offshoremodulet skal give eleven mulighed for at opnå kendskab til teoretiske og praktiske elementer, som giver indblik i de opgaver, som skal varetages ved beskæftigelse i offshorebranchen særligt af personer med maskinteknisk uddannelse. Prøvekrav: Intern prøve samt gennemført grundlæggende sikkerhedskursus, jf. bekendtgørelse om beredskab m.v. på offshoreanlæg m.v. Centrale temaer:
  15. Branchekendskab.
  16. Søsikkerhed/offshoresikkerhed.
  17. Brandbekæmpelse og –beredskab.
  18. Redningsmidler/bådfører.
  19. Helikopterevakuering (HUET).
  20. Miljøbeskyttelse.
  21. Arbejdsmiljø, herunder APV (arbejdspladsvurdering), sikkerhedsarbejde.
  22. Rescue and working in heights (GWO-kursus).
  23. Betjening af kraner og anhugning.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
28. juni 2014
Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v. | TheLawyer.sh