Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække

BEK nr 903 af 29/07/2014 I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, og § 1, stk. 3, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan efter lovens § 2, stk. 3, anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr. Stk. 2. Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal efter lovens § 2, stk. 2, anmeldes NaturErhvervstyrelsens register, hvis virksomheden:

1. har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder,
2. husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3. modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2014/2015. Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i den enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2. Anmeldelse til NaturErhvervstyrelsens register kan ske via www.virk.dk, www.naturerhverv.dk eller på en af styrelsen udarbejdet anmeldelsesblanket. Stk. 2. Virksomheder, der er registreringspligtige efter lovens § 2, stk. 2, skal efter lovens § 2, stk. 6, anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder. Registeringen får virkning for hele planperioden. Stk. 3. Andre virksomheder, der registreres efter lovens § 2, stk. 3, skal anmeldes til registeret senest 31. juli 2015. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden. Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder. Stk. 5. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret efter lovens § 2, stk. 7, 1. pkt., eller virksomheden afmeldes registret efter lovens § 2, stk. 7, 2. pkt.

§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer. Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år. Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg. kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælstof pr. ha. Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha. Stk. 4. For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Kvælstofkvoter

§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 11. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 40.911 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1. at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2013 og 2014) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et protein-indhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2. at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2015) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3. at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 40.911 ha. Stk. 2. Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
4. navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
5. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
6. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
7. den planperiode kontrakten omfatter, og
8. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 13. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, på et skema udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos NaturErhvervstyrelsen fra den 1. august 2014. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren. Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2014/2015 modtages på hverdage fra den 12. august 2014 til den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort. Ansøgninger modtaget inden den 12. august 2014 betragtes som modtaget den 12. august 2014. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag. Stk. 3. Såfremt der allerede den 12. august 2014 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse der fremgår af § 11, stk. 1, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

§ 14. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat i planperioden 2014/2015 for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk fællesskema og markkort. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 15. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 16. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 17. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:

1. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration eller for frisk græs i sommerperioden, halm fra kornarterne eller for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.
2. Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes. Stk. 3. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier, for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof, til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser, samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet. Stk. 4. Dokumentationen jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 5. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7. Stk. 6. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.

§ 18. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2015. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 20. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 23, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 21. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 22, stk. 1, og § 23, stk. 4 og 5. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 22, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

Beregning af forbrug af kvælstof

§ 22. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Svinegylle: 75 pct. 2) Kvæggylle: 70 pct. 3) Minkgylle: 70 pct. 4) Fjerkrægylle: 70 pct. 5) Ajle: 65 pct. 6) Fast gødning: 65 pct. 7) Dybstrøelse: 45 pct. 8) Anden husdyrgødning: 65 pct. 9) Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 21. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 23. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 20, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 24, stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Spildevandsslam: 45 pct. 2) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 3) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 4) Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct. 5) Have- og parkaffald: 0 pct. 6) Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning

§ 24. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2015. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 26. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 37. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Der henvises i øvrigt til § 45, stk. 4. Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 27. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

1. virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 20, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 29. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2014 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2012/2013. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2014/2015 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december 2013 (EUT 2013, nr. L 347, s. 608 ff.). Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

§ 31. Virksomheden skal efter lovens § 21 a indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, jf. § 29, i planperioden 2014/2015. Indberetningen skal foretages elektronisk NaturErhvervstyrelsen via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk., og ske senest den 31. august 2014. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. Korrektion af en allerede foretaget indberetning, jf. stk. 1, skal ske senest den 31. august 2014. Falder indberetningsfristen en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den første hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Korrektion i form af reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder, jf. § 37, stk. 2, dog hvis der er varslet kontrol kun indtil dette tidspunkt. Alle korrektioner skal ligeledes elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 2 indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, i papirform. Stk. 4. Falder fristen som nævnt i stk. 1 og 2 en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den anden hverdag, (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.

Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

§ 32. Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 29 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder samt efterafgrøder udlagt i henhold til § 41:

1. Udlægning af mellemafgrøder. Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde. Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2014, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2014. Der anvendes de i bilag 4, tabel 1 fastsatte omregningsfaktorer.
2. Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 2. Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest i planperioden 2013/2014 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktor.
3. Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning. Fiberfraktion skal være afsat i planperioden 2013/2014 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5. Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 38. Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der anvendes den i bilag 4, tabel 3, fastsatte omregningsfaktor.
4. 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer, der grænser op til omdriftsarealer, og som ikke er omfattet af lov om randzoner. Det er alene de braklagte arealer langs vandløb og søer, som før 1. august 2014 var omfattet af lov om randzoner, men som efter denne dato ikke længere er omfattet af lov om randzoner, og som ikke er omfattet af arealbaserede tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under landdistriktsprogrammerne, der kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 4, fastsatte omregningsfaktor.
5. Vinterhvede sået senest 7. september 2014. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.

§ 33. Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet, jf. § 32, nr. 1-4, skal ske senest den 31. august 2014 og elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Tilmelding til deltagelse i ordningerne nævnt i § 32, nr. 4 og 5, kan dog ske indtil 10. september. Tilmelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om antallet af ha efterafgrøder, der erstattes, og hvilke alternativer, der bringes i anvendelse. Stk. 2. Framelding fra en eller flere af ordningerne skal ske senest den 31. august 2014. Dog kan framelding fra ordninger nævnt i § 32, nr. 1 ske frem til 10. oktober 2014. Fra melding fra ordningen nævnt i § 32, nr. 5 kan ske frem til 10. september 2014. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Framelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Stk. 3. Falder fristen som nævnt i stk. 1 og 2 en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den anden hverdag, (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.

§ 34. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2015 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2016 (JB 1-4) på sandjord. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2015. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende:

1. Arealer udlagt med efterafgrøder.
2. Arealer, hvor på der har været dyrket roer.
3. Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.
4. Arealer, hvor på der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.
5. Arealer, hvor på der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.
6. Arealer, hvor på der ifølge skriftlig aftale med en myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler.
7. Arealer, hvor på der har været dyrket flerårige vedplanter.
8. Arealer, hvor på der skal dyrkes flerårige vedplanter.
9. Arealer, hvor på der har været dyrket kerne- eller kolbemajs. Stk. 3. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2015 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler. Stk. 4. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2015 af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Omlægning af fodergræs

§ 35. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage omlægning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni 2015 til den 1. februar 2016. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5, tabel 2. Stk. 2. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2015, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2015 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker:

1. Omlægning til fodergræs.
2. Omlægning til grønkorn med græsudlæg. Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

§ 36. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om:

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1,
4. andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 22, stk. 2 og 3, og
5. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6. Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5. Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
6. det totale indhold af kvælstof,
7. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
8. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

Gødningsplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav m.v.

§ 37. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden 2014/2015 senest den dato der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort foretage en planlægning, der viser de arealer, der er dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2014/2015 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes). Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal endvidere opgøre virksomhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder, jf. § 29, stk. 1, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Opfyldelse af krav om efterafgrøder

§ 40. Meddelelse om opfyldelse af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til efterafgrøder ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller alternativer fra en tidligere planperiode, jf. § 38, eller overførsel af overskud af efterafgrøder fra en anden virksomhed, som er registreret efter lovens § 2, jf. § 39, skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen samtidig med opgørelsen af virksomhedens krav til arealer med efterafgrøder jf. § 37, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Automatisk reduktion af kvælstofkvoten

§ 41. Efter lovens § 7, stk. 1, får en virksomhed, der ikke har etableret eller udlagt nok efterafgrøder til at opfylde sit efterafgrødekrav, jf. § 29, eller anvendt alternativer hertil, jf. § 32, reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden med den beregnede samlede mængde kvælstof, som det manglende antal ha efterafgrøder ville svare til. Ved beregningen anvendes følgende omregningsfaktorer pr. ha.:

1. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder under 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal: 56 kg. N.
2. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder 0,8 dyreenheder eller derover pr. ha harmoniareal: 85 kg. N. Stk. 2. Reglerne om opgørelse af den udbragte gødningsmængde i § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen i stk. 1.

Overførsel af overskud af efterafgrøder og alternativer til senere planperioder

§ 45. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen senest den 31. marts 2016. Stk. 2. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2016 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2016 indberettes til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2016.

§ 46. Indberetning af de i § 45, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.

§ 47. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring om nævnt i § 26, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2014/2015 af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 48. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden:

1. offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,
2. biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,
3. forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,
4. forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, og
5. andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning. Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses. Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:
6. biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og
7. forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses. Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 50. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække gælder:

1. at virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2014 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2014/2015,
2. at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2014, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2013 til 30. september 2013 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2013. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3. at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2014/2015, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 29, stk. 2.

§ 53. En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse. NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Offentliggørelse

§ 56. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.

NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Pernille Balslev-Erichsen/

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1) Vandet sandjord JB 1-4 Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte kg N/ha Ja/nej Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm kg N/hkg hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Vårsæd til modenhed Vårbyg 2) 0 Ja 40 (44) 114 47 (52) 110 52 (57) 129 59 (65) 116 63 (69) 129 1,5 Vårhvede 2) 0 Ja 38 (42) 129 44 (48) 123 49 (54) 140 55 (61) 126 59 (65) 138 1,3 Vårhvede, brødhvede 2) 0 Ja 38 (42) 163 44 (58) 158 49 (54) 182 55 (61) 167 59 (65) 184 1,7 Vårhavre 0 Ja 43 88 50 85 55 103 56 84 59 96 1,5 Blanding af kornarter, vårsået 12) 0 Ja 44 90 51 86 56 105 56 84 60 97 1,5 Vårrug 0 Ja 43 88 50 85 55 103 56 84 59 96 1,5 Majs til modenhed 0 Ja 67 144 67 132 74 157 73 135 77 150 1,5 Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd 7 Ja 40 66 43 56 46 69 49 50 51 59 0,5 Vårtriticale 0 Ja 43 88 50 85 55 103 56 84 59 96 1,5 Vintersæd til modenhed Vinterbyg 2) 0 Ja 50 (55) 144 54 (59) 136 58 (64) 152 73 (80) 147 78 (86) 160 1,2 Vinterhvede 2) 0 Ja 49 (54) 133 63 (69) 138 67 (74) 156 81 (89) 156 86 (95) 167 1,5 Vinterhvede, brødhvede 2) 0 Ja 49 (54) 209 63 (69) 218 67 (74) 240 81 (89) 243 86 (95) 257 1,7 Vinterhavre 2) 0 Ja 50 (55) 144 54 (59) 136 58 (64) 152 73 (80) 147 78 (86) 160 1,2 Vinterrug 2) 0 Ja 44 (48) 119 57 (63) 120 56 (62) 131 69 (76) 123 73 (80) 135 1,2 Vinterhybridrug 2) 0 Ja 54 (59) 129 69 (76) 132 69 (76) 144 80 (88) 134 85 (94) 147 1,2 Vintertriticale 2) 0 Ja 44 (48) 139 56 (62) 138 56 (62) 151 64 (70) 138 68 (75) 151 1,2 Blanding af kornarter, efterårssået 2) 12) 0 Ja 44 (48) 119 56 (62) 119 53 (58) 128 66 (73) 120 70 (77) 132 1,2 Oliefrø og bælgsæd Vårraps 9 Ja 20 114 23 106 25 120 26 101 27 111 1,5 Vinterraps 9 Ja 27 165 35 175 35 175 40 181 42 183 1,5 Rybs 9 Ja 18 111 20 102 22 116 23 97 24 106 1,5 Solsikke 9 Ja 18 151 20 139 22 151 23 131 24 139 0 Sojabønner 9 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Gul sennep 9 Ja 19 113 21 103 23 118 23 97 24 106 1,5 Blanding af oliefrøart 12) 9 Ja 25 114 27 106 29 120 30 101 31 111 0 Ærter 9 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Hestebønner 9 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Sødlupin 9 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 Bælgsæd, blanding 9 Nej 48 0 56 0 65 0 72 0 72 0 0 Bælgsæd, flerårig blanding 12) 9 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Bælgsæd, andre typer til modenhed 12) 9 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Hør og hamp Oliehør 9 Ja 15 83 15 70 15 83 15 62 15 70 0 Spindhør 9 Ja 91 52 91 39 91 52 91 31 91 39 0 Hamp 9 Ja 122 127 122 115 122 127 122 106 122 115 0 Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 12) 9 Ja 76 114 76 106 76 120 76 101 76 111 0 Quinoa 9 Ja 114 106 120 101 111 0 Boghvede 9 Ja 114 106 120 101 111 0 Frøgræs og andet markfrø Rajgræs, alm. 9 Nej 12 139 12 139 12 139 12 139 12 139 0 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 9 Nej 12 172 12 172 12 172 12 172 12 172 0 Rajgræsfrø, ital. 9 Nej 12 102 12 102 12 102 12 102 12 102 0 Rajgræsfrø, ital. 1. års efterårsudlagt 9 Nej 12 135 12 135 12 135 12 135 12 135 0 Rajgræs, hybrid 9 Nej 12 115 12 115 12 115 12 115 12 115 0 Rajgræs, efterårsudl., hybrid 9 Nej 12 147 12 147 12 147 12 147 12 147 0 Timothefrø (Knoldrottehale) 9 Nej 5 90 5 90 5 90 5 90 5 90 0 Hundegræsfrø 9 Nej 9 164 9 164 9 164 9 164 9 164 0 Engsvingelfrø 9 Nej 8 98 8 98 8 98 8 98 8 98 0 Rødsvingelfrø (Fåresvingel) 9 Nej 8 123 8 123 8 123 8 123 8 123 0 Rajsvingelfrø 9 Nej 10 131 10 131 10 131 10 131 10 131 0 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 9 Nej 10 164 10 164 10 164 10 164 10 164 0 Svingelfrø, stivbladet 9 Nej 8 123 8 123 8 123 8 123 8 123 0 Svingelfrø, strand 9 Nej 8 164 8 164 8 164 8 164 8 164 0 Engrapgræsfrø (marktype) 9 Nej 11 131 11 131 11 131 11 131 11 131 0 Engrapgræsfrø (plænetype) 9 Nej 8 139 8 139 8 139 8 139 8 139 0 Rapgræsfrø, alm. 9 Nej 8 106 8 106 8 106 8 106 8 106 0 Hvenefrø alm. og krybende 9 Nej 6 98 6 98 6 98 6 98 6 98 0 Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke) 84 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Græsmarksbælgplanter 9 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Kommenfrø 9 Nej 11 107 11 107 11 107 11 107 11 107 4 Valmuefrø 9 Ja 5 110 8 107 9 123 9 102 9 111 4 Spinatfrø 9 Ja 12 120 15 129 17 136 17 136 17 136 4 Bederoefrø 9 Ja 20 172 20 172 20 172 20 172 20 172 0 Blanding af markfrø til udsæd 12) 9 Nej 10 98 10 98 10 98 10 98 10 98 0 Kartofler 13) Kartofler, lægge- 0 Ja 310 108 340 100 360 116 360 96 360 104 0,2 Kartofler, stivelse- 0 Ja 440 176 490 172 550 193 550 173 550 181 0,2 Kartofler, spise- 0 Ja 290 135 370 135 390 151 390 131 390 139 0,2 Kartofler, andre 0 Ja 460 178 510 174 560 195 560 174 560 183 0,2 Rodfrugter til fabrik Blanding af roer til fabrik 12) 9 Ja 430 107 480 99 480 111 600 101 660 114 0,1 Cikorierødder 9 Ja 160 123 210 115 270 133 270 112 290 122 0,1 Blanding, andre industriafgrøder 12) 9 Ja 330 98 380 98 410 98 470 98 510 98 0,1 Udyrkede arealer Udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Brak, udyrket 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Rekreative formål 14) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1) Vandet sandjord JB 1-4 Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte kg N/ha Ja/nej Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm kg N/FE FE/ha kg N/ha FE/ha kg N/ha FE/ha kg N/ha FE/ha kg N/ha FE/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Helsæd, vår Vårbyg, helsæd 0 Ja 4600 105 5400 100 6000 117 6900 103 7400 115 0 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4200 102 4900 96 5600 113 6300 98 6800 111 0 Vårhavre, helsæd 0 Ja 4700 78 5600 72 6200 89 6300 70 6600 81 0 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 4800 79 5700 73 6300 90 6300 70 6800 82 0 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 5 Ja 4800 50 5700 44 6300 61 6300 41 6800 53 0 Ærtehelsæd 9 Nej 5200 0 5200 0 5200 0 5200 0 5200 0 0 Silomajs 0 Ja 9700 144 9700 132 10700 157 10600 135 11100 150 0 Helsæd, vinter Vinterbyg, helsæd 0 Ja 5900 146 6400 138 6900 154 8700 148 9300 161 0 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6100 143 7800 145 8300 160 10000 154 10600 167 0 Vinterrug, helsæd 0 Ja 4800 117 6300 118 6200 129 7800 122 8300 133 0 Vintertriticale, helsæd 0 Ja 4900 138 6400 138 6400 151 7400 138 7800 150 0 Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 4800 117 6300 116 5900 126 7500 119 8000 130 0 Grønkorn Blanding af vårkorn, grønkorn 12) 0 Ja 2800 98 3500 97 3500 110 3800 94 3800 102 0 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 2800 98 3500 97 3500 110 3800 94 3800 102 0 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 2800 98 3500 97 3500 110 3800 94 3800 102 0 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 2800 98 3500 97 3500 110 3800 94 3800 102 0 Grønkorn af vårrug 0 Ja 2800 98 3500 97 3500 110 3800 94 3800 102 0 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 2800 98 3500 97 3500 110 3800 94 3800 102 0 Korn og bælgsæd, grønkorn u. 50% bælgsæd 9 Ja 2800 61 3500 61 3500 73 3800 57 3800 66 0 Blanding af vinterkorn, grønkorn 12) 0 Ja 3700 120 4800 126 4800 138 5800 135 5800 143 0 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 3700 120 4800 126 4800 138 5800 135 5800 143 0 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 3700 120 4800 126 4800 138 5800 135 5800 143 0 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 3700 120 4800 126 4800 138 5800 135 5800 143 0 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 3700 120 4800 126 4800 138 5800 135 5800 143 0 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 3700 120 4800 126 4800 138 5800 135 5800 143 0 Arealer med tilsagn under miljøordningerne Miljøgræs med N-kvote 5) 18 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 4) 5) 18 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 4) 5) 16) 18 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag Perm. græs, ø-støtte 18 Nej 800 18 800 18 800 18 800 18 800 18 - Privat skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1 0 Nej 0 0 0 0 0 - 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - 20-årig udtagning med skov 0 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøgræs med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 - MVJ udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 - Braklagte randzoner 0 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 0 Nej 0 0 0 0 0 -

Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1) Vandet sandjord JB 1-4 Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte kg N/ha Ja/nej Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm kg N/FE og ton 3) FE/ha kg N/ha FE/ha kg N/ha FE/ha kg N/ha FE/ha kg N/ha FE/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Græs, permanent Udnyttet græs ved vandboring 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Permanent græs, meget lavt udbytte 4) 18 Nej 800 25 800 25 800 25 800 25 800 25 0 Permanent græs, lavt udbytte 4) 18 Nej 1800 66 1800 66 1800 66 1800 66 1800 66 0 Permanent græs, normalt udbytte 4) 18 Nej 3000 127 3000 127 3000 127 3000 127 3000 127 0 Permanent græs, fabrik, over 6 tons 3) 18 Nej 6 177 6 177 6 177 6 177 6 177 30 Permanent græs og kløver uden norm 6) 18 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græs, permanent (omlagt min. hvert 5. år) 15) Permanent græs, under 50% kløver 4) 7) 15) 84 Nej 6200 224 6400 225 7700 236 7600 228 6700 228 0 Permanent græs, over 50% kløver 4) 7) 15) 84 Nej 5400 61 5900 61 7000 61 7000 61 7000 61 0 Permanent græs, uden kløver 4) 15) 18 Nej 6800 300 7300 309 8900 334 7800 317 7800 317 0 Permanent græs til fabrik 3) 15) 18 Nej 11 264 12 285 15 346 13 305 13 305 30 Permanent lucerne til fabrik 3) 15) 84 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik 3) 15) 84 Nej 12 61 14 61 16 61 15 61 15 61 0 Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år. 15) 0 Nej 0 172 0 172 0 172 0 172 0 172 0 Permanent kløver til fabrik 3) 15) 84 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 4) 15) 84 Nej 5400 61 5900 61 7000 61 7000 61 7000 61 0 Permanent kløvergræs til fabrik 3) 15) 84 Nej 10 191 11 195 13 222 11 201 11 201 15 Græsmarksplanter, omdrift Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 4) 7) 18 Nej 600 25 600 25 600 25 600 25 600 25 0 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 4) 7) 18 Nej 1500 66 1500 66 1500 66 1500 66 1500 66 0 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 4) 7) 18 Nej 2600 127 2600 127 2600 127 2600 127 2600 127 0 Kløver- og lucernegræs over 50% græs (omdrift) 4) 17) 84 Nej 6300 228 6500 230 7900 242 6800 233 6800 233 0 Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter, over 50% græs (omdrift) 4) 84 Nej 6800 228 7000 230 8300 242 7300 233 7300 233 0 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 4) 7) 84 Nej 5500 61 6000 61 7100 61 7100 61 7100 61 0 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 4) 84 Nej 5500 61 6000 61 7000 61 7000 61 7000 61 0 Græs uden kløvergræs (omdrift) 4) 18 Nej 7300 305 7800 313 9400 338 8300 321 8300 321 0 Græs, slæt før vårsået afgrøde 4) 8) 0 Nej 1900 87 1900 87 1900 87 1900 87 1900 87 0 Græs, rullegræs (omdrift) 0 Nej 0 210 0 210 0 210 0 210 0 210 0 Græs til udegrise 67 Nej 180 180 180 180 180 0 Græs og kløvergræs uden norm 6) 18 Nej 0 0 0 0 0 0 Græs til fabrik (omdrift) 3) 18 Nej 12 269 13 289 16 350 14 310 14 310 30 Kløvergræs til fabrik 3) 84 Nej 10 195 10 199 13 226 11 206 11 206 15 Lucerne, slæt 3) 84 Nej 11 0 11 0 14 0 12 0 123 0 0 Lucerne, over 25 % græs til slæt 3) 84 Nej 11 61 12 61 15 61 13 61 13 61 0 Kløver til slæt 3) 84 Nej 11 0 11 0 13 0 11 0 11 0 0 Andre foderafgrøder Fodersukkerroer 14 Ja 9000 151 12200 165 12200 178 13200 165 13200 174 0 Kålroer 14 Ja 7100 148 8600 148 8600 160 8600 140 8600 148 0 Fodermarvkål 14 Ja 7100 106 7600 100 8600 124 8600 104 8600 112 0 Fodergulerødder 14 Ja 7000 135 8600 136 8600 148 8600 128 8600 136 0 Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4) 9) 0 Nej 4200 157 4500 162 5700 183 4100 1596 4100 156 0 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4) 9) 0 Nej 2500 107 2700 111 2800 112 2400 106 2400 106 0 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4) 9) 0 Nej 1100 51 1100 51 1200 52 1100 51 1100 51 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4) 10) 0 Nej 3700 117 4000 120 5200 129 3600 116 3600 116 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4) 10) 0 Nej 1900 74 2100 75 2200 76 1800 72 1800 72 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4) 10) 0 Nej 1100 31 1100 31 1200 32 1100 31 1100 31 0 Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3) 0 Nej 6 201 7 225 7 225 6 201 6 201 30 Efterafgrøder 11) 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Mellemafgrøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0

Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1) Vandet jord Alle jordtyper Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte kg N/ha Ja/nej Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm kg N/hkg hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Grøntsager på friland og krydderurter Asier 25 Ja 0 135 0 120 0 135 0 110 0 120 0 Asparges 25 Nej 0 150 0 135 0 150 0 125 0 135 0 Bladselleri 25 Ja 0 215 0 200 0 215 0 190 0 200 0 Blomkål 25 Ja 0 255 0 240 0 255 0 230 0 240 0 Broccoli 25 Ja 0 215 0 200 0 215 0 190 0 200 0 Courgette, squash 25 Ja 0 150 0 135 0 150 0 125 0 135 0 Grønkål 50 Ja 0 185 0 170 0 185 0 160 0 170 0 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 Hvidkål 50 Ja 0 285 0 270 0 285 0 260 0 270 0 Kinakål 25 Ja 0 195 0 180 0 195 0 170 0 180 0 Knoldselleri 50 Ja 0 235 0 220 0 235 0 210 0 220 0 Løg 0 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Pastinak 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Rodpersille 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Porre 25 Ja 0 225 0 210 0 225 0 200 0 210 0 Rosenkål 50 Ja 0 240 0 225 0 240 0 215 0 225 0 Rødbede 25 Ja 0 180 0 165 0 180 0 155 0 165 0 Rødkål 50 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Salat 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Savoykål, spidskål 25 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Spinat 25 Ja 0 120 0 105 0 120 0 95 0 105 0 Sukkermajs 25 Ja 0 155 0 140 0 155 0 130 0 140 0 Ærter, konsum 17 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jordskok, konsum 25 Nej 0 150 0 150 0 150 0 150 0 150 0 Grøntsager, andre 12) 25 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Bladpersille 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Purløg 50 Ja 0 300 0 285 0 300 0 275 0 285 - Krydderurter, støtteberettigede 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Krydderurter, andre 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Noter til tabel 1 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. 3) Græs m.v. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som fx silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor. 11) »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 29, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2014 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2014/15. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Kan anvendes som fællesnorm, jf. § 7. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 15) Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min. 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen ”Græs, permanent”. 16) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 17) Denne afgrøde kode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2,3 DE/ha. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha. salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Normer for græs i omdrift og græsudlæg: Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer for permanent græs: Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder: Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder. Oversigtstabel til tabel 1 Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha (for at normerne for græskategorien kan anvendes) 5) Græskategori 5) Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) 5) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) 5) Permanent græs, meget lavt udbytte 3) 1 0,2 Permanent græs, lavt udbytte 1 0,5 Permanent græs, normalt udbytte 4) 0,5 0,9 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 0,5 0,7 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 3) 1 0,2 Permanent græs, under 50% kløver 4) 0,33 1,9 Permanent græs, over 50% kløver 0,33 1,7 Permanent græs, uden kløver 0,33 2,1 Permanent græs, ø-støtte 1 0,2 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 0,33 1,7 Kløver- og lucernegræs, over 50% græs (omdrift) 0,33 1,9 Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter over 50% græs (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 0,33 1,7 Græs uden kløvergræs (omdrift) 0,33 2,1 Græs, slæt før vårsået afgrøde 1 0,6 Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 3) 1 0,2 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 3) 1 0,5 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 3) 0,5 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1 0,3 Noter til oversigtstabellen 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift.

Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Vinterhvede: Blanding 3036 Creator Ellvis Genius Hereward Heroldo JB Asano Julius KWS Dacanto KWS Esko KWS Loft Pistoria Skagen Torrild Tuareg Ure Vårhvede: De vårhvedesorter, der i planperioden 2014/2015, fremgår af EU's fælles sortsliste. Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper, N-norm Kg N/ha Ja/ nej Kg N/ha 1 2 3 4 Medicinplanter Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, en- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder 0 Nej 80 Medicinplanter, vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 Dildfrø 27 Ja 90 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 Karsefrø 27 Ja 120 Ruccolafrø 27 Ja 110 Radisfrø 27 Ja 120 Bladbede-, rødbedefrø 27 Ja 210 Grønkålfrø 27 Ja 160 Gulerodsfrø 27 Ja 160 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 Persillefrø 27 Ja 210 Kørvelfrø 27 Ja 180 Majroefrø 27 Ja 160 Pastinakfrø 27 Ja 120 Skorzonerrodfrø 27 Nej 150 Havrerodfrø 27 Ja 150 Purløgfrø 27 Nej 120 Timianfrø 27 Nej 120 Blomsterfrø 27 Ja 60 Andet havefrø 9) 27 Ja 100 Planteskoleplanter og væksthuse Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 Kvæde 0 Nej 100 Tomater 2) 0 Nej 2350 Agurker 2) 0 Nej 2100 Salat 2) 0 Nej 900 Andre grøntsager 2) 9) 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt 2) 0 Nej 1100 Potteplanter 2) 0 Nej 950 Planteskolekulturer, stauder 2) 0 Nej 300 Planteskolekulturer, vedplanter 2) 0 Nej 300 Småplanter (en-årige) 2) 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3) 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder) 3) 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 3 (stauder) 3) 0 Nej Udbragt mængde Containerplads 1 (frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4) 0 Nej 550 Containerplads 3 (stauder) 4) 0 Nej 550 Containerplads 4 (vedplanter) 4) 0 Nej 550 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Centnergræskar 25 Ja 135 Moskusgræskar 25 Ja 135 Mandelgræskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 7) 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 160 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Humle 0 Nej 175 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 Surkirsebær med undervækst af græs 1) 0 Nej 200 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 Blomme med undervækst af græs 1) 0 Nej 200 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 Sødkirsebær med undervækst af græs 1) 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel (Valnød) 0 Nej 85 Æbler 0 Nej 140 Pærer 0 Nej 140 Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 100 Anden træfrugt 0 Nej 100 Trækulturer Hønsegårde 10) 22 Nej 80 Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12 0 Nej 75 Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3 0 Nej 100 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4-12 0 Nej 75 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3 0 Nej 100 Juletræer i fredskov 0 Nej 75 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 0 Nej 15 Offentlig skovrejsning 0 Nej 15 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion Lavskov 6) 0 Nej 100 Pil 5) 0 Nej 120 Poppel 6) 0 Nej 120 El 6) 0 Nej 75 Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder 0 Nej 60 Lysåbne arealer, fredskovspligtige 0 Nej 0 Nye tilsagn uden råderet ved ansøgningsfristen 0 Nej 0 Økologiske naturarealer 8) 0 Nej 0 Naturarealer - ansøgning om miljøtilsagn 0 Nej 0

Noter til tabel 3 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). 8) Anvendes, jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 9) Kan anvendes som fællesnorm, jf. § 7. 10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey 1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen 1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde) 1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Kvælstofindholdet i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Der henvises til tabel 3. Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg N (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 66,8 57,1 Bindestald med riste Gylle 137,6 Sengestald med fast gulv Gylle 127,4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 132,5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 130,0 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 135,1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 147,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 92,8 50,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 92,8 52,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 92,8 51,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 92,8 53,8 1 årsko (malkekvæg, jersey) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 56,9 48,8 Bindestald med riste Gylle 117,3 Sengestald med fast gulv Gylle 108,7 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 113,0 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 110,8 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 115,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 125,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 78,4 43,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 78,4 45,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 78,4 44,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 78,4 45,9 1 årsammeko (under 400 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 14,5 23,7 Bindestald med riste Gylle 41,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 39,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 38,1 Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 40,4 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,2 1 årsammeko (400-600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 20,6 35,2 Bindestald med riste Gylle 60,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 57,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 55,5 Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 59,0 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,4 21,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,1 1 årsammeko (over 600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 22,7 40,8 Bindestald med riste Gylle 68,4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 65,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 63,2 Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 67,1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 44,2 24,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 44,2 26,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 44,2 25,2 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2) 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2) 3) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 21,1 23,3 Bindestald med riste Gylle 48,1 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 44,4 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 47,0 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 33,1 17,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 33,1 18,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 33,1 17,6 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2) 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) 3) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 16,3 17,1 Bindestald med riste Gylle 36,2 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,3 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 35,3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,1 12,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,2 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2) 4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2) 4) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 12,4 9,1 Bindestald med riste Gylle 23,5 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,5 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,8 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,9 8,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,9 8,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,9 8,5 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2) 5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2) 5) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 9,7 7,0 Bindestald med riste Gylle 18,3 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,7 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 19,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,3 6,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,3 6,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,3 6,6 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 1 årsso m. 29,6 grise til 7,1 kg 6) 7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,7 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 14,9 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 4,52 7,95 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,78 10,2 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,78 9,98 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 14,0 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,4 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,71 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,00 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,33 10 smågrise, 7,1 - 31 kg 9) 12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,54 Fuldspaltegulv Gylle 4,10 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,19 Fast gulv Fast gødning + ajle 1,64 1,25 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,02 10 producerede slagtesvin, 31 – 107 kg 9) 13) Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 25,8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 25,1 Fuldspaltegulv Gylle 23,6 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 24,2 Fast gulv Fast gødning + ajle 9,27 9,31 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 9,62 12,4 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,2 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,63 kg) Dybstrøelse 25,2 Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,81 kg) Dybstrøelse 28,9 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,08 kg) Dybstrøelse 36,3 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,54 kg) Dybstrøelse 50,4 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 49,0 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 93,2 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 15,4 24,4 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 46,1 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 10,3 42,6 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 11,4 31,0 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,9 27,2 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 12,8 45,6 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 40,6 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 51,7 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 59,6 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,48 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,99 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse Gylle 0,53 3,55 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,91 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,6 Mohairgeder Dybstrøelse 15,7 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Svin, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Gæs, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Ænder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Får, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Geder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Heste, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0

Noter til tabel 2 1) For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75 pct. genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey. 2) Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstofmængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Ved foderkorrektion (Type 2 korrektion) benyttes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange lægge periodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan der benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og – sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Hvis der ikke er tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk × (383×fedt% + 242×protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opførelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31. Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9629 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,55 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 141,75 ((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 141,75 Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8735 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,67 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 120,95 ((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 120,95 Ammekøer (under 400 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64 Ammekøer (400-600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62 Ammekøer (over 600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,73 Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr., Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81 Type 2. Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. . Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. . Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,40 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. . Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. . Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Type 1 : Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612 ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0285)) / 11,6 I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Type 1 : Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 415 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælpe af én af følgende formler: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 Ungtyre, tung race, 220-440 kg): ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.). Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1280 Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3. Ungtyre, Jersey, 145-328 kg): ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1008 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9 ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245))/18,9 Søer Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,2 1) ) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso). Smågrise Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,777 + 0,1731 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 486 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,486 Slagtesvin Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,777 + 0,1731 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2852 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,852 Slagtefjerkræ: Type 1- alder: Slagtekyllinger, 30 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,073) Slagtekyllinger, 32 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,085) Slagtekyllinger, 35 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,078) Type 1 – vægt: Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,63 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,63 og indtil 1,81 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,63 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) × 0,815) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,81 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,81 og indtil 2,09 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,81 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) × 0,913) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,09 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,09 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,09 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,09 kg) × 0,847) Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/31,91 Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/36,59 Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/45,95 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/63,86 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/81,86 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88 Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/126,61 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82 Ænder: ((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/79,6 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,9 Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/79,5 Burhøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/67,6 HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,9 Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/10,8 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/8,72 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/255,9

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed 1) Roer, rod + top Foderroer 74 (74) Sukkerroer 60 (59) Kålroer 102 (101) Turnips 115 (112) Rod + top 127 (119) Roetop, frisk 190 (164) Roetop, ensilage 226 (180) Kålroetop 241 (190) Top + pulpetter 180 (150) Top + halm 205 (130) Top + halm + pulpetter 200 (150) Helsæd + top 155 (120) Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter 148 (120) Ensilerede roer + halm 112 (75) Gulerødder og kartofler Gulerødder 108 (105) Kartofler 91 (92) Lucerne Lucerne, begyndende blomstring 231 (193) Lucerne i blomst 238 (153) Lucerne efter blomstring 267 (124) Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver 190 (184) Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver 185 (176) Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver 178 (160) Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver 198 (193) Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver 192 (184) Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver 185 (168) Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver 204 (200) Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver 198 (192) Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver 192 (176) Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 180 (188) Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 201 (192) Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 219 (203) Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding 181 (188) Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 190 (175) Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 213 (196) Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding 194 (200) Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 195 (184) Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 214 (196) Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding 174 (179) Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 189 (173) Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 214 (196) Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. 210 (220) Italiensk rajgræs, forår, midt 190 (184) Italiensk rajgræs, forår, sen 179 (158) Italiensk rajgræs, efter helsæd 186 (150) Italiensk rajgræs, efter korn 196 (163) Enggræs Varigt enggræs 182 (156) Græs Græs, 6-8 cm 200 (191) Græs, 12-15 cm 194 (183) Græs, 20-25 cm 186 (165) Helsæd, frisk Galega 279 (175) Hvidkløver, begyndende blomstring 239 (250) Rødkløver, begyndende blomstring 196 (170) Fodermarvkål 149 (129) Hestebønner 209 (165) Sød lupin 264 (177) Havre, ærter, vikker 206 (140) Grønbyg før skridning 196 (156) Byghelsæd 140 (102) Havrehelsæd 167 (105) Majs, frisk 128 (100) Rug, frisk 175 (143) Ærter 207 (171) Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK 254 (202) Lucerneensilage, lav FK 307 (185) Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver 168 (155) Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver 190 (161) Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver 207 (156) Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver 171 (157) Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver 194 (161) Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver 212 (156) Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver 193 (177) Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver 210 (175) Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver 224 (165) Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage 191 (154) Efterafgrøde, helsæd, ensilage 214 (166) Efterafgrøde, korn, ensilage 223 (168) Hundegræs, ensilage 190 (114) Varigt enggræs, ensilage 190 (136) Græsensilage, høj FK 172 (155) Græsensilage, midl. FK 194 (160) Græsensilage, lav FK 197 (147) Græsensilage, meget lav FK 200 (124) NH3- og NaOH-behandlet halm 2) Byghalm, NaOH-behandlet 103 (45) Byghalm, NH3- behandlet, høj ford. 173 (83) Byghalm, NH3- behandlet, lav ford. 173 (69) Havrehalm, NH3- behandlet 184 (80) Hvedehalm, NH3- behandlet 194 (80) Rughalm, NH3- behandlet 255 (80) Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage 289 (180) Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage 264 (240) Rødkløver, beg. blomstring, ensilage 208 (180) Fodermarvkål, ensilage 171 (113) Hestebønne, ensilage 247 (190) Lupin, ensilage 227 (156) Havre + ærter + vikker, ensilage 200 (129) Frø Hestebønner 265 (311) Hørfrø 141 (238) Rapsfrø, dobbeltlav 103 (194) Ærter 188 (240) Sojabønner 281 (411) Lupin, gul 304 (419) Lupin, smalbladet 266 (355) Solsikkefrø 143 (184) Helsædensilage Grønbygensilage 201 (160) Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 134 (104) Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 149 (109) Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 186 (125) Vinterbyghelsæd, ensilage 156 (115) Havrehelsæd, ensilage 195 (121) Hvede-græs, ensilage 167 (123) Hvede-ært, ensilage 157 (121) Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 116 (96) Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 120 (92) Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 146 (101) Majskolbe ensilage 77 (83) Majsensilage, høj fordøjelighed 86 (79) Majsensilage, middel fordøjelighed 88 (77) Majsensilage, lav fordøjelighed 92 (76) Triticalehelsæd, ensilage 158 (113) Grønrug, ensilage 160 (129) Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter 177 (136) Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter 217 (166) Grønært, ensilage 217 (170) Byg-ært, ensilage, 20 % ærter 150 (114) Byg-ært, ensilage, 40 % ærter 175 (135) Byg-ært, ensilage, 60 % ærter 206 (162) Ærtehelsæd, ensilage 210 (167) Halm, ubehandlet Byghalm, vår 175 (40) Byghalm, vinter 189 (40) Havrehalm 173 (37) Hvedehalm 152 (33) Rughalm 244 (38) Ærtehalm 222 (72) Rajgræshalm 163 (65) Hvidkløverhalm 318 (145) Rødsvingelhalm 486 (38) Korn Vinterbyg 90 (101) Vårbyg 92 (103) Havre 112 (102) Hvede 83 (100) Rug 82 (96) Triticale 89 (105) Majs 79 (96) Milo 94 (115) Ris 94 (97) Havre, nøgen 134 (146) Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst 235 (144) Kløverhø, høj fordøjelighed 184 (140) Kløverhø, lav fordøjelighed 164 (100) Græshø 151 (99) Grønhø, Ekstra 229 (192) Grønhø, Plus 257 (193) Grønhø, Standard 278 (182) Grønhø, lucerne 307 (182) Grønpiller, høj fordøjelighed 218 (180) Grønpiller, middel fordøjelighed 247 (180) Grønpiller, lav fordøjelighed 270 (170) Lucernepiller, høj fordøjelighed 195 (152) Lucernepiller, lav fordøjelighed 221 (129) Noter til tabel 4 1) Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg. tørstof. 2) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg. i fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein pr. kg 1) FE sv 2) pr. kg FE so 3) pr. kg. Vårbyg 2013 88 1,06 1,06 Vårbyg 2012 84 1,04 1,04 Vinterbyg 2013 88 1,02 1,02 Vinterbyg 2012 82 1,01 1,02 Hvede 2013 93 1,14 1,13 Hvede 2012 89 1,15 1,13 Rug 82 1,10 1,09 Havre 90 0,87 0,90 Triticale 96 1,10 1,09 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 357 0,74 0,80 Rapskage, 10 pct. fedt 313 0,91 0,97 Sojaskrå 427 0,88 0,91 Sojaskrå, afskallet 464 0,96 0,97 Sojaprotein, HP 300 559 0,98 1,00 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof 371 0,71 0,77 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof 374 0,68 0,75 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof 317 0,54 0,63 Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof 364 0,95 1,01 Solsikkekage, delvist afskallet, 18 % træstof 331 0,92 0,98 Ærter 204 1,01 1,02 Valle, kategori A (Perlac 5,5) 6 0,06 0,06 Valle, kategori B (Perlac 7) 5 0,08 0,08 Fiskemel, standard 680 1,17 1,13 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 92/10 0 3,79 3,64 Sojaolie 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 3,81 3,66 Rapsolie 0 4,04 3,88 PFAD 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24 Hestebønner, gns. 3 sorter 268 093 0,95 Noter til tabel 5 1) Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg. tørstof 2) FE sv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin. 3) FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt

Bilag 3 Efterafgrøder, jf. § 29

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie. Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst. Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Majs Rybs Soja Sennep Ærter Hestebønner Solsikke Oliehør Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 29 og § 43

Tabel 1: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder 1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder Tabel 2: Etablering af energiafgrøder 2.1 Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde 2.2 Afgrødekoder for energiafgrøder Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse: 591 Hassel 593 Poppel 591 Ask 594 El 592 Pil 596 Elefantgræs 2.3 Afgrødekoder for arealer med afgrøder, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det vil sige andre afgrødekoder end disse: 250 Permanent græs med meget lavt udbytte 275 Permanent rullegræs 251 Permanent græs med lavt udbytte 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm 252 Permanent græs med normalt udbytte 277 Permanent kløver til fabrik 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N) 278 Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne 255 Permanent græs under 50 % kløver 279 Permanent græs til fabrik 256 Permanent græs over 50 % kløver 310 Udyrkede arealer 257 Permanent græs uden kløver 312 20-årig udtagning 259 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse 271 Vildtager 320 MVJ braklagte randzoner 272 Permanent græs/kløvergræs til fabrik 321 Miljøtiltag på ej landbrugsarealer 273 Permanent lucerne til fabrik 340 Randzoneordning 274 Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik 350 Miljøgræs med N-kvote Tabel 3: Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder Tabel 4: Omregningsfaktor for indtil 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer 1 ha braklagt areal langs vandløb og søer erstatter 4 ha lovpligtige efterafgrøder Tabel 5: Omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede 5 ha med tidligt sået vinterhvede erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder Tabel 6: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder mellem to virksomheder Overdragelse: Omregningsfaktor: Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha 0,7 Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha 1,5 Ens bedrifter 1 Antallet af ha, der skal overdrages til en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget. Tabel 7: Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder 32 69 Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder. Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren.

Bilag 5 Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7

Tabel 1: Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning: Afgrødekode Afgrøde Afgrødekode Afgrøde 400 Asier 433 Krydderurter, andre 401 Asparges 503 En- og toårige planteskoleplanter 402 Bladselleri 513 Jordbær 403 Blomkål 544 Snitblomster og snitgrønt 404 Broccoli 122 Kommenfrø 408 Efterårs- og vinter hvidkål 123 Valmuefrø 406 Grønkål 124 Spinatfrø 407 Gulerødder 125 Bederoefrø 429 Jordskok 126 Andet markfrø til udsæd 409 Kinakål 651 Dildfrø 410 Knoldselleri 652 Kinesisk kålfrø 411 Løg (Kepa) 653 Karsefrø 412 Pastinak 654 Roquettefrø 413 Persillerod 655 Radisfrø 415 Porrer 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 416 Rosenkål 657 Grønkålfrø 417 Rødbeder 658 Gulerodsfrø 418 Rødkål 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 420 Salat 660 Persillefrø 422 Spinat 661 Kørvelfrø 405 Squash 662 Majroefrø 423 sukkermajs 663 Pastinakfrø 421 Tidlig hvid- og spidskål 664 Skorzonerrodfrø 420 Ærter, frisk konsum 665 Havrerodfrø 432 Krydderurter 666 Purløgfrø 450 Andre grønsager 667 Timianfrø 501 Stauder 668 Blomsterfrø 669 Andet havefrø Tabel 2: Fodergræs Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs: Afgrødekode Afgrøder 173 Kløver til slæt (inkl. til eget foder) 255 Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år 256 Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år 257 Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift) 261 Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløver (omdrift)

Bilagsoversigt

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v. Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2 Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Bilag 3 Efterafgrøder, jf. § 29 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 39 og § 43 Tabel 1 Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder Tabel 2 Etablering af energiafgrøder Tabel 3 Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion Tabel 4 Omregningsfaktor for 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer Tabel 5 Omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede Tabel 6 Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed Tabel 7 Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten Bilag 5 Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7 Tabel 1 Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning Tabel 2 Fodergræs