Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 908 af 29/07/2014 I medfør af § 1, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, § 1, stk. 2, 4 og 5, og § 1 a, stk. 1 og 2, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, § 5, stk. 1–3, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven), som ændret ved lov nr. 341 af 27. april 2011, § 16, stk. 1–3, i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009, som ændret ved lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 11, stk. 1, 3 og 4, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, som ændret ved lov nr. 341 af 27. april 2011, fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner
(Stk. 2)
§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved ansøgning om:
- Støtte under ordninger omfattet af arealbaserede direkte betalinger.
- Udbetaling af tilskud under arealbaserede landdistriktsstøtteordninger, hvor det fremgår af reglerne for den pågældende ordning, at Fællesskema skal anvendes.
- Støtte under landdistriktsstøtteordninger i henhold til artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013, hvor det fremgår af reglerne for den pågældende ordning, at Fællesskema skal anvendes.
- Tilsagn om tilskud under de arealbaserede landdistriktsstøtteordninger, hvor det fremgår af reglerne for den pågældende ordning, at Fællesskema skal anvendes. Stk. 2. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse ved indberetning af oplysninger om landbrugsbedrifter i det omfang, det fremgår af anden lovgivning.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Fællesskema: Et af NaturErhvervstyrelsen udarbejdet skema med tilknyttet markkort og påkrævet dokumentation, der skal anvendes til ansøgning om landbrugsstøtte, jf. § 1, stk. 1. Fællesskema benyttes endvidere til indberetninger af oplysninger om landbrugsbedrifter i det omfang, det fremgår af anden lovgivning.
- Markblok: En sammenhængende geografisk enhed med varige fysiske ydre afgrænsninger, hvori der kan være ingen, en eller flere marker. Skovbryn, grøfter, diger, vandløb, veje, varige dyrkningsskel mellem permanente græsarealer og omdriftsarealer, læhegn m.v. betragtes som permanente fysiske grænser. Herudover kan matrikelgrænser og permanente afgrøder yderligere afgrænse en markblok. Områder, der alene indeholder permanente græsarealer med forskellig procentsats for det støtteberettigede areal, jf. § 3, stk. 2, udgør selvstændige markblokke.
- Mark: Et sammenhængende jordstykke, som i Fællesskema anmeldes med én afgrødekode.
Markblok
(Stk. 2)
§ 3. Et areal skal for at være støtteberettiget indgå i en markblok i Fødevareministeriets Internet Markkort. For hver markblok fremgår det maksimale støtteberettigede areal af Fødevareministeriets Internet markkort. Stk. 2. For markblokke, der alene indeholder permanente græsarealer med spredte ikke-støtteberettigede områder, som hver er under 100 m 2 , fastsættes det støtteberettigede areal i markblokken for arealbaserede direkte betalinger således:
- Hvis de ikke-støtteberettigede områder højst udgør 10 procent af markblokkens areal, medregnes hele markblokkens areal til det støtteberettigede areal i markblokken.
- Hvis de ikke-støtteberettigede områder i markblokken udgør mere end 10 procent, men højst 30 procent af markblokkens areal, medregnes 80 procent af markblokkens areal til det støtteberettigede areal i markblokken.
- Hvis de ikke-støtteberettigede områder i markblokken udgør mere end 30 procent, men højst 50 procent af markblokkens areal, medregnes 60 procent af markblokkens areal til det støtteberettigede areal i markblokken.
- Hvis de ikke-støtteberettigede områder i markblokken udgør mere end 50 procent, medregnes der ikke noget støtteberettiget areal i markblokken.
(Stk. 2)
§ 4. Hvis oplysningerne om det støtteberettigede areal i en markblok eller markblokkens afgrænsninger ikke er korrekte, skal ansøger søge om at få fejl i markblokken rettet ved at indsende ændringsforslag til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. Tilsvarende skal ansøger søge om at få fejl i registreringen af landskabselementer, som omhandlet i bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), i Fødevareministeriets Internet Markkort rettet ved at indsende ændringsforslag.
(Stk. 3)
§ 5. Ændringsforslag i henhold til § 4 skal udarbejdes og indgives elektronisk via Fødevareministeriets Internet Markkort ved brug af Fødevareministeriets Tast selv-service. Stk. 2. Ændringsforslag vil ikke have virkning for ansøgningsåret, hvis de ikke er modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest ved udløbet af fristen for indgivelse af ændringer til Fællesskema, jf. § 7, stk. 2. Stk. 3. Ændringsforslag, der ikke er indsendt via Fødevareministeriets Internet Markkort, anses som ikke modtaget.
Fællesskema
(Stk. 5)
§ 6. Ansøgere, der ønsker at modtage støtte, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, skal hvert år indsende et Fællesskema til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. For ansøgning om tilskud, som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2, indgives Fællesskema i det kalenderår, hvor tilsagnsåret, som ansøgningen om udbetaling af tilskud vedrører, udløber. Stk. 3. For ansøgning om støtte, som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 3, kan Fællesskema tidligst indgives den 1. februar i ansøgningsåret. Stk. 4. For ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, indgives Fællesskema i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt, medmindre det af reglerne for den pågældende ordning fremgår, at der i 2015 kan ansøges for en tilsagnsperiode, der begynder i 2014. Ansøgningen kan tidligst indgives fra den 1. februar. Stk. 5. Der kan kun indgives ét Fællesskema for hver bedrift.
(Stk. 2)
§ 7. Fællesskema skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 21. april. Stk. 2. Ændringer til Fællesskema skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest 20 kalenderdage efter ansøgningsfristen, jf. stk. 1.
§ 8. Alle bedriftens arealer skal angives i Fællesskema.
(Stk. 6)
§ 9. På Fællesskemaets markkort skal alle bedriftens arealer, der anmodes om støtte til, samt øvrige landbrugsarealer indtegnes og identificeres. Endvidere skal de arealer, hvortil der søges tilsagn, og som ansøgeren ikke råder over på den i § 7, stk. 1 nævnte frist, indtegnes på markkortet. Stk. 2. For arealbaserede direkte betalinger anses størrelsen af den indtegnede mark som det ansøgte areal. Hvis den indtegnede mark er beliggende i en markblok, der alene indeholder permanente græsarealer med spredte ikke-støtteberettigede områder, anses det ansøgte areal for direkte betalinger som det indtegnede areal ganget med den procentdel af markblokken, som er fastsat som støtteberettiget, jf. § 3, stk. 2. Stk. 3. Hvis der for de arealbaserede landdistriktsstøtteordninger er arealer inden for markindtegningen, som efter reglerne for den pågældende ordning ikke vil kunne omfattes af et tilsagn eller danne grundlag for udbetaling af tilskud, skal der i Fællesskema korrigeres for disse arealer. Stk. 4. Indtegning af en mark må ikke overskride grænserne for andre indtegnede marker. Hvis flere ansøgeres markindtegninger ligger ind over hinanden, kan de berørte ansøgere uden støttemæssige konsekvenser rette fejlindtegningen senest ved udløbet af fristen for indgivelse af ændringer til Fællesskema, jf. § 7, stk. 2. Stk. 5. Arealer, som er udlagt til miljøfokusområde, jf. bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., indtegnes på følgende måde:
- Randzoner indtegnes ikke separat, men følger den indtegnede mark.
- Landskabselementer indtegnes ikke separat, men indgår i indtegningen af den mark, hvorpå de ligger.
- Landskabselementer, der efter reglerne for den pågældende arealbaserede landdistriktsstøtteordning ikke er omfattet af tilsagn om tilskud, skal uanset nr. 2 og stk. 3 indtegnes som separate marker.
- Lavskov, brak og arealer med efterafgrøder indtegnes som selvstændige marker. Stk. 6. Et areal, hvortil der søges støtte eller tilsagn om støtte, og som ikke ligger i markblok, skal anføres og indtegnes som en selvstændig mark. Samtidig skal ansøger udarbejde et forslag til oprettelse af markblok, jf. § 5.
(Stk. 2)
§ 10. Fællesskema og ændringer hertil skal udfyldes og indsendes elektronisk ved brug af Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Fællesskema og ændringer hertil, der ikke indsendes via Fødevareministeriets Tast selv-service, anses som ikke modtaget.
Fuldmagt
§ 11. Fuldmagt til på ansøgeres vegne at indsende Fællesskema og ændringer hertil skal indsendes elektronisk ved brug af Fødevareministeriets Tast selv-service.
(Stk. 6)
§ 12. Uanset § 11 kan et konkursbo eller et dødsbo uden anvendelse af Fødevareministeriets Tast selv-service give fuldmagt til en fysisk eller juridisk person til på boets vegne at indsende Fællesskema og ændringer hertil via Fødevareministeriets Tast selv-service. Stk. 2. En ansøger, der på grund af særlige omstændigheder er forhindret i at oprette en elektronisk fuldmagt, jf. § 11, kan uden anvendelse af Fødevareministeriets Tast selv-service give fuldmagt til en fysisk eller juridisk person til at indsende Fællesskema og ændringer hertil via Fødevareministeriets Tast selv-service. Stk. 3. Fuldmagt efter stk. 1 eller 2 skal gives på en særlig blanket, der kan hentes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 4. Fuldmagt efter stk. 1 skal ledsages af en kopi af henholdsvis kuratorattest eller skifteretsattest. Stk. 5. Fuldmagt efter stk. 2 skal ledsages af dokumentation for de særlige forhold, der forhindrer fuldmagtsgiver i selv at foretage indsendelse via Fødevareministeriets Tast selv-service. Desuden skal fuldmagten efter stk. 2 være underskrevet af to vitterlighedsvidner, der attesterer underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og fuldmagtsgivers myndighed. Fuldmagten skal indeholde oplysning om vitterlighedsvidnernes fulde navn, adresse og fødselsdato. Stk. 6. Fuldmagt efter stk. 1 og 2, og den nødvendige dokumentation, jf. stk. 4 og 5, skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. april i ansøgningsåret. Modtages fuldmagten efter denne dato, bærer ansøgeren risikoen for eventuel overskridelse af ansøgningsfrist m.v., medmindre der foreligger force majeure, jf. artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
(Stk. 2)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015 og finder anvendelse på ansøgninger, der indgives i 2015 og senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2012 om elektronisk Fællesskema og markkort ophæves. Bekendtgørelsen finder dog forsat anvendelse for ansøgninger indgivet i 2014 og tidligere.
NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Lotte Dige Toft/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2014
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. august 2014