Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 4. Års- og halvårsrapporter, herunder koncernregnskabet, skal udarbejdes i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Stk. 2. Følgende valgmuligheder i de internationale regnskabsstandarder omfattet af stk. 1 kan ikke anvendes:

1. Omvurderingsmodellen ved måling af materielle anlægsaktiver, bortset fra domicilejendomme, jf. nr. 2, (IAS 16),
2. kostprismodellen ved måling af domicilejendomme (IAS 16),
3. måling til kostpris af investeringer i dattervirksomheder, associerede virksomheder og fælleskontrollerede virksomheder (IAS 27),
4. omvurderingsmodellen ved måling af immaterielle aktiver (IAS 38),
5. kategorisering af finansielle instrumenter som »hold-til-udløb-investeringer« (IAS 39),
6. kategorisering af finansielle instrumenter som »aktiver disponible for salg« (IAS 39),
7. kostprismodellen ved måling af investeringsejendomme (IAS 40) og
8. måling til amortiseret kostpris af udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, som opfylder betingelserne for anvendelse af dagsværdioptionen i henhold til IAS 39. Stk. 3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at kapitalandele, der ikke har en noteret markedspris, og hvis dagsværdi ikke kan måles pålideligt, måles til kostprisen i overensstemmelse med IAS 39, pkt. 46, litra c.

§ 8. Ud over de oplysninger, som kræves i de af Kommissionen godkendte internationale regnskabsstandarder, skal der i årsregnskabet gives de yderligere supplerende oplysninger, som fremgår af dette kapitel. Stk. 2. Medmindre andet er anført, finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på årsrapporten og koncernregnskabet. Stk. 3. De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som »noter«. Hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis og afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. De krævede oplysninger omfattes også i sådanne tilfælde af revision, jf. § 25 k i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Femårsoversigt

§ 11. Den procentvise fordeling af beholdningen af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger, skal specificeres på brancher og regioner i overensstemmelse med bilag 4, jf. reglerne for skemaets udfyldelse i bilag 5. Hvis en eller flere kolonner kun indeholder ubetydelige andele, kan kolonnerne slås sammen under en passende overskrift. Hvis felter i rækken benævnt ”Ikke fordelt” indeholder væsentlige andele, skal årsagen hertil forklares. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på koncernregnskabet.

§ 13. Udviklingen i de garanterede ydelser skal specificeres ved angivelse af:

1. Garanterede ydelser primo.
2. Bidrag (+).
3. Overført til bonuspotentiale (-).
4. Pensionsydelser (-).
5. Ændring som følge af opdatering af levetid (+/-).
6. Ændring som følge af ændring i opgørelsesrente (+/-).
7. Ændring som følge af bonus (+/-).
8. Ændring som følge af løbetidsforkortelse (+).
9. Øvrige ændringer (+/-).
10. Garanterede ydelser ultimo (1-9).

§ 17. De regler, som anvendes for deling af det realiserede resultat til ATP's medlemmer og andre berettigede, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal beskrives. I sammenhæng hermed skal størrelsen af det realiserede resultat for regnskabsåret og fordelingen af beløbet angives. Stk. 2. Bonuspotentialet skal opdeles i en note i den del, der i henhold til de principper for bonustildeling, der er anmeldt til Finanstilsynet, ville kunne anvendes til forhøjelse af de garanterede ydelser og den del, der i henhold til de anmeldte principper skal tilbageholdes som ufordelt bonus.

§ 18. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen. Stk. 2. Hvis oplysningerne om lønpolitik og –praksis for repræsentantskab, bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på ATP`s risikoprofil, som krævet i henhold til bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er indeholdt i årsrapporten, skal det oplyses, hvor disse oplysninger kan findes.

§ 20. Ledelsesberetningen skal

1. beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,
2. beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,
3. beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,
4. redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,
5. omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
6. beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,
7. beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,
8. beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, og
9. indeholde en beskrivelse af koncernens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur omfattende koncernvirksomhederne. Beskrivelsen kan erstattes af en henvisning til, hvor en sådan opdateret beskrivelse er tilgængelig, eventuelt på ATP’s hjemmeside.

§ 24. ATP skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

1. Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af.
2. Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.
3. Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen.
4. Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen.
5. Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.
6. Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.
7. Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion. Stk. 2. Virksomheden kan undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til ATPs hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Offentliggørelse på ATPs hjemmeside forudsætter, at ATP opfylder kravene herfor som fastsat i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside m.v. med de fornødne tilpasninger.

§ 25. Ledelsesberetningen skal suppleres med en redegørelse for samfundsansvar på koncernniveau, jf. stk. 2-6. Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i sin forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses. Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1. Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.
2. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.
3. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Stk. 3. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen af virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen efter stk. 1 udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Stk. 4. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen:
4. i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 25 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller
5. på ATP's hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. Stk. 5. Offentliggørelse af redegørelsen efter stk. 4, nr. 1 eller 2, forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. med de fornødne tilpasninger. Stk. 6. Har virksomheden udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN’s Global Compact eller FN’s Principper for ansvarlige investeringer, kan virksomheden undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 2. ATP skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse, og angive, hvor rapporten er offentlig tilgængelig.

§ 26. Virksomheden skal redegøre for status for opfyldelsen af opstillede måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, herunder for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har opnået den opstillede målsætning, jf. dog stk. 3. For redegørelsen finder § 25, stk. 4-6, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Virksomheden skal redegøre for politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 4. § 25, stk. 4-6 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Foreligger der ikke underrepræsentation af det ene køn i bestyrelsen, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. For redegørelsen finder stk. 25, stk. 4, tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Foreligger der ikke underrepræsentation af det ene køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. For redegørelsen finder § 25, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

§ 28. Halvårsrapporten, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Stk. 2. Hvis halvårsrapporten er revideret, skal revisors påtegning gengives i sin helhed i rapporten. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Hvis halvårsrapporten hverken har været genstand for revision eller review, skal dette anføres i rapporten. Stk. 3. Halvårsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 25 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 4. Halvårsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet og til Beskæftigelsesministeriet senest 2 måneder efter halvårets udløb. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængeligt, eksempelvis på ATP's hjemmeside eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til ATP.

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2014 og finder første gang anvendelse på årsrapporter, der aflægges for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2013. Stk. 2. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 25. januar 2012 om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister ophæves.

Finanstilsynet /Ulrik Nødgaard / Flemming Petersen/

. Oversigt over bilag

Bilag 1: Diskonteringssatser Bilag 2: Specifikation af aktiver Bilag 3: Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 2 Bilag 4: Specifikation af kapitalandele Bilag 5: Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 4 Bilag 6: Skema til følsomhedsoplysninger Bilag 7: Femårsoversigt over hoved- og nøgletal

Bilag 1 Diskonteringssatser

1. Diskonteringssatserne beskrevet i dette bilag anvendes i forbindelse med oplysningskravet i § 14. 2. Hvis forpligtelserne er i en anden valuta end danske kroner, anvendes diskonteringssatser, der er fastsat efter tilsvarende principper som beskrevet i dette bilag. Hvis den samlede andels af forpligtelser vedrørende beløb i anden valuta ikke overstiger 10 pct. af balancen, kan diskonteringssatserne vedrørende danske kroner dog anvendes. 3. Den for hvert enkelt betalingstidspunkt gældende sats til diskontering af forpligtelser i danske kroner bestemmes ud fra en kurve, der konstrueres ud fra følgende: a) I segmentet fra 0 til 2 år anvendes vægtede effektive renter på de rentetilpasningsobligationer, som indgår i Nykredit Realkreditindeks. Renterne vægtes ligesom i Nykredit Realkreditindeks med den nominelle mængde fra seneste omlægningsdag af Nykredit Realkreditindeks. b) I segmentet fra 2 år til 7 år beregnes satserne ved lineær interpolation mellem den 2-årige rente, jf. litra a, og den 7-årige rente, jf. litra c. c) I segmentet fra 7 år til 20 år anvendes euroswaprenter med tillæg af: 1) Gennemsnittet af de seneste 250 dages observationer af spændet mellem de danske og tyske statsnulkuponrenter målt i det 10-årige punkt, idet tillægget dog ikke kan være negativt, og 2) halvdelen af det optionsjusterede spænd mellem danske realkreditobligationer og den danske swapkurve (OAS swap). Tillægget kan ikke være negativt. d) I segmentet over 20 år beregnes satserne ved brug af den såkaldte Smith-Wilson ekstrapolationsmetode på basis af kurven fra 0 til 20 år som fastsat efter litra a-c. Ved beregningen anvendes følgende parametre: 1) ”Ultimate forward rate” (UFR) = 4,2 pct., og 2) “alpha”, som fastlægger hastigheden, hvormed rentekurven konvergerer mod UFR, fastsættes som udgangspunkt til 0,1, dog således, at alpha forøges ved en iterative proces med 0,01, indtil værdien indebærer, at forwardrenten i det 30-årige punkt højst afviger 3 bp. fra UFR. 4. For hensættelser vedrørende forsikringer, der er omfattet af pensionsafkastbeskatning, reduceres diskonteringssatserne med skattesatsen i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. For andre hensættelser anvendes diskonteringssatser uden reduktion for skattesatsen. 5. På Finanstilsynets hjemmeside offentliggøres en tabel med angivelse af dagligt (på arbejdsdage) opgjorte alpha og diskonteringssatser fra og med 12. juni 2012 beregnet efter principperne anført under pkt. 3. Diskonteringssatser for andre løbetider end dem, der er offentliggjort i tabellen, beregnes ved lineær interpolation.

Bilag 2 Specifikation af aktiver og disses afkast, jf. § 10

Regnskabsmæssig værdi Netto-investeringer Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat Primo Ultimo 1.1. Grunde og bygninger, der er direkte ejet 1.2. Ejendomsaktieselskaber 1 Grunde og bygninger i alt 2. Andre dattervirksomheder 3.1. Børsnoterede danske kapitalandele 3.2. Unoterede danske kapitalandele 3.3. Børsnoterede udenlandske kapitalandele 3.4. Unoterede udenlandske kapitalandele 3.5. Øvrige kapitalandele i alt 4.1. Statsobligationer (Zone A) 4.2. Realkreditobligationer 4.3. Indeksobligationer 4.4. Kreditobligationer investment grade 4.5. Kreditobligationer non investment grade samt emerging markets obligationer 4.6. Andre obligationer 4.7. Obligationer i alt 5. Pantesikrede udlån 6. Øvrige finansielle investeringsaktiver 7. Afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser

Bilag 3 Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 2

1. Linjer i skemaet, der kun indeholder ubetydelige beløb, kan sammendrages med andre linjer. 2. I kolonnen »Nettoinvesteringer« anføres det samlede beløb, der i regnskabsperioden er anvendt til at erhverve den pågældende aktivgruppe med fradrag af de beløb, der er indkommet ved salg fra den pågældende aktivgruppe. Beløbet anføres med minustegn, hvis beløbet indkommet ved salg overstiger det beløb, der er anvendt til erhvervelser. 3. I kolonnerne »Regnskabsmæssig værdi« anføres den samlede markedsværdi af den pågældende aktivgruppe henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang. 4. I kolonnen »Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat« anføres det samlede tidsvægtede afkast i procent med en decimal, der i regnskabsperioden er opnået af den pågældende aktivgruppe. Det tidsvægtede afkast beregnes principielt ved følgende formel hvor r T er periodens samlede tidsvægtede afkast, og r T er afkastene i delperioder, der afgrænses hver gang, der sker en betaling til eller fra porteføljen. Det tidsvægtede afkast kan opgøres tilnærmet ud fra afkastet i faste delperioder, f.eks. afkast pr. måned eller en kortere periode. Den anvendte metode oplyses i tilknytning til skemaet. 5. Det afkast, der indgår ved beregning af afkastprocenten, jf. pkt. 4 ovenfor, skal være opgjort før pensionsafkastskat og omkostninger. 6. Værdien af investeringsforeningsbeviser samt andele i investeringsfællesskaber og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter, jf. dog nedenfor. Investeringsfællesskaber omfatter kommanditselskaber, partnerselskaber og interessentskaber m.v., som er oprettet med det formål at skabe en juridisk ejerform for finansielle investeringer, der foretages i fællesskab med andre investorer. Værdien af valutaafdækningsinstrumenter kan indgå i linje 6, jf. pkt. 20, hvis den enkelte kontrakt er indgået med henblik på at afdække/tilpasse valutakursrisikoen på en portefølje af flere aktivtyper. Det skal særskilt oplyses i en note til afkastskemaet, såfremt værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgår i linje 6. 7. I linje 1 indgår summen af aktiverne i linje 1.1 og linje 1.2 8. I linje 1.1 indgår både domicilejendomme og investeringsejendomme. For domicilejendomme skal der i afkastet indregnes en beregnet husleje. 9. I linje 1.2 indgår ejendomsdatterselskaber samt øvrige kapitalandele, som i praksis betragtes som ejendomsinvesteringer. Afkastprocenten for ejendomsdatterselskaber og øvrige kapitalandele beregnes på grundlag af det pågældende selskabs overskud før skat. 10. I linje 2 indgår dattervirksomheder, der ikke indgår i linje 1.2. Afkastprocenten for dattervirksomheder beregnes på grundlag af dattervirksomhedernes overskud før skat. 11. I linje 3 indgår kapitalandele, der ikke indgår i linjerne 1.2 eller 2. Aktiverne skal svare til summen af de aktiver, der indgår i linjerne 3.1-3.4. 12. I linje 4 indgår obligationer. Aktiverne skal svare til summen af aktiverne i linjerne 4.1-4.6. 13. I linje 4.1 indgår statsobligationer m.v. i henhold til § 26 b, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedets tillægspension. 14. I linje 4.2 indgår realkreditobligationer i henhold til § 26 b, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsmarkedets tillægspension, bortset fra indeksobligationer. 15. I linje 4.3 indgår indeksobligationer (stat og realkredit) fra zone A. 16. I linje 4.4 indgår kreditobligationer, der på balancedagen har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade. 17. I linje 4.5 indgår kreditobligationer, der på balancedagen ikke har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade samt emerging markets obligationer, herunder statsobligationer, der ikke indgår i linje 4.1. 18. I linje 4.6 indgår andre obligationer idet omfang, de ikke kan indeholdes i linjerne 4.1-4.5. 19. I linje 6 indgår investeringsaktiver, som ikke indgår i en af de foregående linjer. Endvidere indgår andre aktiver, der giver et afkast, eksempelvis rentebærende anfordringstilgodehavender. Endelig kan indgå værdien af valutaafdækningsinstrumenter, jf. pkt. 6. 20. I linje 7 indgår afledte finansielle instrumenter, hvis instrumentet er erhvervet med henblik på sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Blandt mulige afledte finansielle instrumenter kan nævnes CMS Floors, swaptioner og renteswaps.

Bilag 4 Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger, jf. § 11. Beholdning procentvis fordelt på brancher og regioner

Danmark Øvrige Europa Nord- amerika Syd-amerika Japan Øvrige Fjernøsten Øvrige lande Ikke fordelt I alt Energi Materialer Industri Forbrugs- goder Konsument- varer Sundheds-pleje Finans IT Telekommu-nikation Forsyning Ikke fordelt I alt

Bilag 5 Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 4

1. Brancheinddelingen baseres på den brancheinddeling, som anvendes af Københavns Fondsbørs. Kapitalandele, der ikke er noteret på Københavns Fondsbørs, indpasses i de relevante kategorier. 2. Værdien af investeringsforeningsbeviser og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter. Kendes branchen ikke for de underliggende aktiver, opføres disse under »Ikke fordelt«. 3. Indplaceringen af en kapitalandel i en region skal baseres på registreringslandet for det selskab, hvori der ejes en kapitalandel. Kendes registreringslandet ikke for de underliggende aktiver, opføres disse under »Ikke fordelt«. 4. Øvrige Europa omfatter følgende lande: Øvrige EU-lande samt Island, Norge og Schweiz. 5. Nordamerika omfatter følgende lande: Canada, USA og Mexico. 6. Sydamerika omfatter følgende lande: Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Peru, Paraguay, Uruguay, Ecuador, Bolivia og Venezuela. 7. Øvrige Fjernøsten omfatter følgende lande: Hong Kong, Kina, Singapore, Indonesien, Philipinerne, Korea Malaysia, Taiwan og Thailand. 8. Øvrige lande omfatter alle andre lande.

Bilag 6 Skema til følsomhedsoplysninger, jf. § 19

Hændelse Påvirkning af aktiver Påvirkning af Garanterede ydelser Samlet påvirkning af Bonuspotentiale Rentestigning på 0,7-1,0 pct. point Rentefald på 0,7-1,0 pct. point Aktiekursfald på 12 pct. - Ejendomsprisfald på 8 pct. - Valutakursændring med ½ pct. sandsynlighed på 10 dage - Tab på modparter på 8 pct. - Landespændsrisiko - Råvareprisfald på 18 pct.point - Fald i dødeligheds- intensiteten på 10 pct. - Stigning i dødeligheds- intensiteten på 10 pct. - For hver enkelt hændelse opgøres påvirkningen af henholdsvis aktiverne og værdien af de garanterede ydelser samt den samlede effekt på bonuspotentialet. Påvirkningen af de enkelte hændelser i skemaet beregnes ud fra en alt-andet-lige-betragtning ud fra den ultimobalance, der er oplyst i regnskabet. Det forudsættes, at de enkelte hændelser indtræder som øjeblikkelige begivenheder.

Bilag 7 Femårsoversigt over hoved- og nøgletal, jf. § 10

I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår. Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal: 1. Bidrag 2. Pensionsydelser 3. Investeringsafkast 4. Pensionsmæssige driftsomkostninger, i alt 5. Pensionsteknisk resultat 6. Årets resultat 7. Pensionsmæssige hensættelser, i alt 8. Aktiver, i alt Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende nøgletal: 1. Afkast 2. Omkostningsprocent af bidrag 3. Omkostningsprocent af hensættelser 4. Omkostninger pr. medlem 5. Bonusgrad 6. Forrentning af de pensionsmæssige hensættelser før pensionsafkastskat Beregning af nøgletal i femårsoversigten 1. Afkastnøgletallet beregnes efter følgende formel: De størrelser, der indgår i formlen, er defineret som følger: A Samlet investeringsafkast i henhold til resultatopgørelsen. C Indbetalinger (eller udbetalinger), der forudsættes indbetalt jævnt løbende over regnskabsåret. D Indbetalinger (eller udbetalinger), der har karakter af større engangsindbetalinger. V Markedsværdien af nettoaktiverne. Det vil sige aktiver i alt fratrukket passivposter, der ikke repræsenterer forpligtelser over for medlemmerne. k Antal dage efter årets begyndelse, hvor den store engangsindbetaling eller -udbetaling finder sted. Er det i det enkelte tilfælde ikke rimeligt at forudsætte, at de løbende nettoindbetalinger er jævnt fordelt over året, må de løbende nettoindbetalinger indgå i formlen på samme måde som større engangsbetalinger, jf. D, eksempelvis således, at de løbende nettoindbetalinger indregnes dagligt eller månedsvis i overensstemmelse med de faktiske daglige/månedlige nettoindbetalinger. Den anvendte beregningsmåde med hensyn til de løbende nettoindbetalinger skal oplyses i regnskabet. 2. Omkostningsnøgletallene beregnes efter følgende formler: De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger: GY Værdien af de garanterede ydelser svarende til passivpost Garanterede ydelser . O Årets pensionsmæssige driftsomkostninger, dvs. alle udgiftsførte omkostninger, der ikke vedrører investeringsvirksomheden. P Årets bruttobidrag. Q Antal medlemmer. 3. Konsolideringsnøgletallet beregnes efter følgende formel: De størrelser, der indgår i formlen, er defineret som følger: BP Bonuspotentiale svarende til passivpost Bonuspotentiale, jf. § 7. GY Værdien af de garanterede ydelser svarende til passivpost Garanterede ydelser, jf. § 5. 4. Forrentningsnøgletallet beregnes efter følgende formel: De størrelser, der indgår i formlen, er defineret som følger: B De samlede bevægelser til og fra de pensionsmæssige hensættelser som følge af ind- og udbetalinger (bidrag, ydelser og omkostninger). FH De pensionsmæssige hensættelser svarende til summen af passivposterne Garanterede ydelser, Erstatningshensættelser og Bonuspotentiale. I Indbetalinger (eller udbetalinger), som mere har karakter af større engangsindbetalinger. X Den pensionsafkastskat, der vedrører hensættelserne. k Antal dage efter årets begyndelse, hvor den større engangsindbetaling eller -udbetaling finder sted.