TheLawyer.sh
Tilbage

BL 5-50, 5. udgave

Bestemmelser om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttransport, som ikke er omfattet af EU-AIR-OPS (BL 5 - 50)\nUdgave 5, 6. juni 2014

BEK nr 9521 af 06/06/2014

DanmarkBekendtgørelse2014

Transportministeriet

§ 1

Referencedokumenter

Stk. 2

1.1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF som ændret ved

a. Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009 af 30. juli 2009 og

b. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1108/2009 af 21. oktober 2009

Stk. 3

i det følgende benævnt EASA-rammeforordningen.

Stk. 4

1.2 Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 som ændret ved i det følgende benævnt EU-AIR-OPS.

a. Kommissionens forordning (EU) nr. 800/2013 af 14. august 2013,

b. Kommissionens forordning (EU) nr. 71/2014 af 27. januar 2014,

c. Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014 af 29. januar 2014, og

d. Kommissionens forordning (EU) nr. 379/2014 af 7. april 2014.

Stk. 5

1.3 Bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 3922/1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart, som ændret senest ved Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2008 af 20. august 2008, i det følgende benævnt EU-OPS.

Stk. 6

1.4 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-OPS 3, Section 1 og 2, amendment 5 af 1. juli 2007, i det følgende benævnt JAR-OPS 3.

Stk. 7

1.5 BL 5-4, Bestemmelser om rundflyvning, seneste udgave.

Stk. 8

1.6 BL 5-18, Bestemmelser om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hviletid for besætningsmedlemmer under erhvervsmæssig lufttransport, seneste udgave.

Stk. 9

1.7 BL 6-37, Bestemmelser om certifikat som kabinebesætningsmedlem, CA-certifikat, herunder grunduddannelse, seneste udgave.

Stk. 10

1.8 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 - 1.3, findes på den Europæiske Unions hjemmeside www.eur-lex.europa.eu.

Stk. 11

1.9 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.4 og 1.7, findes på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk. og dokumenterne nævnt i pkt. 1.5 – 1.7 findes tillige på Retsinformations hjemmeside www.retsinfo.dk.

§ 2

Definitioner

Stk. 2

»Den kompetente myndighed«:

Stk. 3

Hvor der i EU-AIR-OPS nævnes »den kompetente myndighed«, betyder det Trafikstyrelsen.

Stk. 4

Definitioner af øvrige begreber og forkortelser, der anvendes i EU-AIR-OPS, findes i EU-AIR-OPS, artikel 2 og bilag I samt i EASA-rammeforordningen, artikel 3.

§ 3

Anvendelsesområde

Stk. 2

3.1 Denne BL fastsætter bestemmelser om anvendelse af EU-AIR-OPS samt bestemmelser for udstedelse af driftstilladelse (Air Operator Certificate/AOC) til luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttransport, som omfatter transport af passagerer, post og/eller fragt, herunder rundflyvning, i henhold til EU-AIR-OPS.

Stk. 3

3.2 Bestemmelserne i denne BL gælder for luftfartsforetagender der udfører erhvervsmæssig lufttransport med flyvemaskiner og helikoptere.

Stk. 4

3.2.1 Luftfartsforetagender hjemmehørende i Danmark er omfattet af bestemmelserne i denne BL, når de udfører erhvervsmæssig lufttransport i forbindelse med militær-, told-, politi-, eftersøgnings- og rednings-, brandsluknings, kystvagts- eller lignede aktiviteter og tjenester, og da kun bestemmelserne i afsnit 5.

Stk. 5

Anm. 1: Luftfartsforetagender hjemmehørende i Danmark, er omfattet af EU-AIR-OPS. Disse regler finder dog ifølge EU-AIR-OPS, artikel 1, stk. 5, jf. EASA-rammeforordningen, artikel 1, stk. 2, litra a, ikke anvendelse på luftfartøjer, når disse benyttes til militær-, told-, politi-, eftersøgnings- og rednings-, brandsluknings, kystvagts- eller lignede aktiviteter og tjenester.

Stk. 6

3.2.2 Luftfartsforetagender hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland er omfattet af bestemmelserne i denne BL, når de udfører erhvervsmæssig lufttransport.

§ 4

Ansøgning og godkendelse til erhvervsmæssig lufttransport

Stk. 2

4.1 Et luftfartsforetagende må kun udføre erhvervsmæssig lufttransport som angivet i afsnit 3, hvis det er godkendt hertil efter EU-AIR-OPS.

Stk. 3

4.2 Ansøgning om godkendelse efter EU-AIR-OPS fremsendes til Trafikstyrelsen på særlig ansøgningsformular under overholdelse af de tidsfrister og bilagskrav, der er anført i EU-AIR-OPS.

Stk. 4

Anm. : Ansøgningsformular findes på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk.

Stk. 5

4.3 Godkendelse efter EU-AIR-OPS og eventuelle vilkår for godkendelsen vil blive anført i luftfartsforetagendets driftsspecifikationer (Operations Specifications/OS). Luftfartsforetagender, der godkendes efter EU-AIR-OPS, vil få udstedt en driftstilladelse (AOC).

§ 5

Drift af luftfartsvirksomhed

Stk. 2

5.1 Et luftfartsforetagende, der har fået udstedt AOC på grundlag af EU-AIR-OPS, skal følge bestemmelserne om erhvervsmæssige lufttransportoperationer i EU-AIR-OPS i stedet for de tilsvarende regler i Bestemmelser for Civil Luftfart (BL), jf. dog pkt. 5.2 – 5.3. Dette gælder også, når luftfartsforetagendet benytter luftfartøjer til militær-, told-, politi-, eftersøgnings- og rednings-, brandsluknings, kystvagts- eller lignede aktiviteter og tjeneste, uanset bestemmelsen i EU-AIR-OPS, artikel 1, stk. 5, jf. EASA-rammeforordningens artikel 1, stk. 2, litra a.

Stk. 3

Anm. : Ud over bestemmelserne i EU-AIR-OPS, jf. CAT. GEN. MPA. 100, gælder bestemmelserne i luftfartslovens § 50.

Stk. 4

5.2 Kabinebesætningsmedlemmer skal fortsat være certificerede i henhold til BL 6-37.

Stk. 5

5.2.1 For kabinebesætningsmedlemmer gælder bestemmelserne i EU-AIR-OPS, for så vidt angår vedligeholdelse af certifikatet og efteruddannelse (»recurrence training«).

§ 6

Eftersøgnings- og redningstjeneste

Stk. 2

6.1 Luftfartsforetagender med licens eller koncession til erhvervsmæssig lufttransport og AOC udstedt på grundlag af EU-AIR-OPS kan uden særlig tilladelse efter luftfartslovens § 75 få udvidet foretagendets driftsspecifikationer til at omfatte eftersøgnings- og redningstjeneste, når sådanne operationer er beskrevet i driftshåndbogen.

Stk. 3

6.2 Flyvningerne skal udføres efter bestemmelserne EU-AIR-OPS, og i overensstemmelse med de yderligere krav, som fremgår af den godkendte driftshåndbog, jf. dog pkt. 6.3.

Stk. 4

6.3 De gældende bestemmelser kan tilsidesættes, hvis dette er nødvendigt for udførelsen af tjenesten. I så tilfælde og i tilfælde, hvor der er krævet særbehandling af lufttrafiktjenesten (ATS), skal luftfartsforetagendet inden 8 dage efter hændelsen fremsende rapport herom til Trafikstyrelsen.

§ 7

Dispensation

Stk. 2

Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder internationale regler på området.

§ 8

Klageadgang

Stk. 2

Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter denne BL kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.

§ 9

Straffebestemmelse

Stk. 2

9.1 Overtrædelse af bestemmelserne i pkt. 4.1, pkt. 6.2, pkt. 6.3, 2. pkt., bestemmelserne i EU-AIR-OPS og vilkårene for en godkendelse meddelt efter denne BL, straffes efter 149, stk. 8 og stk. 13 i lov om luftfart.

Stk. 3

9.2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10

Ikrafttræden

Stk. 2

10.1 BL’en træder i kraft den 28. oktober 2014, jf. dog pkt. 10.3 og 10.4.

Stk. 3

10.2 BL 5-50, 4. udgave af 23. juni 2009 ophæves.

Stk. 4

10.3 Flyve- og hviletidsreglerne indeholdt i EU-AIR-OPS, subpart FTL i bilag III, jf. artikel 8, træder i kraft den 18. februar 2016. Indtil dette tidspunkt skal luftfartsforetagender, der udfører erhvervsmæssig lufttransport med flyvemaskine, følge flyve- og hviletidsreglerne i BL 5-18 med senere ændringer.

Stk. 5

10.4. Reglerne i EU-AIR-OPS om erhvervsmæssige lufttransportoperationer, der starter og slutter på samme flyveplads eller operationelle udgangspunkt (rundflyvning) med flyvemaskiner i præstationsklasse B eller helikoptere, der ikke er komplekse finder først anvendelse fra den 21. april 2017. Indtil dette tidspunkt skal luftfartsforetagender, der udfører sådanne operationer med flyvemaskiner følge EU-OPS og BL 5-4. Luftfartsforetagender, der udfører sådanne operationer med helikopter skal følge reglerne i JAR-OPS 3 og BL 5-4.


Trafikstyrelsen

/Carsten Falk Hansen / Per Schmock/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2014
Ikrafttrædelsesdato
15. juli 2014
Bestemmelser om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttransport, som ikke er omfattet af EU-AIR-OPS (BL 5 - 50)\nUdgave 5, 6. juni 2014 | TheLawyer.sh