TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver og beføjelser ved anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

DanmarkBekendtgørelse2015

Transportministeriet

BEK nr 1118 af 17/09/2015 I medfør af § 6 i lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark fastsættes:

§ 1

§ 1. Femern A/S varetager transport- og bygningsministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens § 20, stk. 1, § 27, § 28 og § 34, stk. 3, inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 1, stk. 2.

§ 2

§ 2. Banedanmark varetager transport- og bygningsministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 27 og 28 inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 2, stk. 2.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Banedanmark forestår anlæg af de landanlæg, som er angivet i lovens § 2, stk. 2 og varetager i den forbindelse A/S Femern Landanlægs opgaver og forpligtelser og udøver selskabets beføjelser i lovens § 2, stk. 1, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11, § 13, stk. 2, § 15, stk. 1-3, § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, § 22, § 23, stk. 2, § 24 og § 36, stk. 2, inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 2, stk. 2. Stk. 2. A/S Femern Landanlæg er forpligtet til at udøve de i stk. 1 nævnte beføjelser, såfremt Banedanmark som følge af anden lovgivning er forhindret heri. I så fald skal Banedanmark i videst muligt omfang bistå A/S Femern Landanlæg med at udøve beføjelserne.

selskab
§ 4

§ 4. Vejdirektoratet varetager transport- og bygningsministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 27 og 28 inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 2, stk. 4.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Vejdirektoratet forestår anlæg af de landanlæg, som er angivet i lovens § 2, stk. 4 og varetager i den forbindelse A/S Femern Landanlægs opgaver og forpligtelser og udøver selskabets beføjelser i lovens § 2, stk. 1, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11, § 13, stk. 2, § 15, stk. 1-3, § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, § 22, § 23, stk. 2, § 24 og § 36, stk. 2, inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 2, stk. 4. Stk. 2. A/S Femern Landanlæg er forpligtet til at udøve de i stk. 1 nævnte beføjelser, såfremt Vejdirektoratet som følge af anden lovgivning er forhindret heri. I så fald skal Vejdirektoratet i videst muligt omfang bistå A/S Femern Landanlæg med at udøve beføjelserne.

selskab
§ 6

§ 6. Femern A/S, Banedanmark og Vejdirektoratet er i henhold til denne bekendtgørelse kun berettiget til at foretage dispositioner, der er nødvendige med henblik på anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. A/S Femern Landanlæg og Banedanmark indgår en skriftlig aftale, som skal indeholde nærmere bestemmelser om samarbejdet mellem parterne i forbindelse med Banedanmarks varetagelse af A/S Femern Landanlægs opgaver og forpligtelser efter § 3 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Aftalen efter stk. 1 skal indeholde bestemmelser om økonomiske og tekniske forhold samt bestemmelser om midlertidig drift af anlægget nævnt i § 3, stk. 1 i denne bekendtgørelse og parternes respektive ejendomsret hertil.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. A/S Femern Landanlæg og Vejdirektoratet indgår en skriftlig aftale, som skal indeholde nærmere bestemmelser om samarbejdet mellem parterne i forbindelse med Vejdirektoratets varetagelse af A/S Femern Landanlægs opgaver og forpligtelser efter § 5 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Aftalen efter stk. 1 skal indeholde bestemmelser om, hvorledes Vejdirektoratet kan opnå betaling for anlægsomkostningerne fra A/S Femern Landanlæg.

§ 9

§ 9. Tvister mellem parterne om aftalerne nævnt i §§ 7 og 8 kan indbringes for transport- og bygningsministeren.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Afgørelser, der træffes af Femern A/S, Banedanmark eller Vejdirektoratet efter denne bekendtgørelse, kan påklages til transport- og bygningsministeren for så vidt angår retlige forhold. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Ministeren kan dog se bort fra fristen, når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 11

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2015.

Transport- og Bygningsministeriet /Hans Christian Schmidt / Mikkel Sune Smith/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
23. september 2015