Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter

§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, som ejer eller forpagter en primær jordbrugsbedrift, der er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom. Ansøgningen om autorisation skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den dag, hvor ansøgningsfristen for at søge om til tilskud efter denne bekendtgørelse udløber. Kopi af autorisationsansøgningen skal vedlægges sammen med ansøgningen for denne ordning. Stk. 2. Det årlige arbejdskraftbehov, der kræves for at drive den økologiske primære jordbrugsbedrift, skal være på mindst 830 arbejdstimer opgjort efter de normtimesatser, der er fastsat i bilag 2 i denne bekendtgørelse. Stk. 3. Producentorganisationer, eller medlemmer af en sådan producentorganisation, der i sit operationelle program i medfør af samme har mulighed for at modtage tilskud til aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse, eller aktiviteter, der i hovedsagen svarer hertil, kan ikke modtage tilsagn om tilskud.

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Forordning nr. 1308/2013: Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007.
2. Forordning nr. 809/2014: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
3. Forordning nr. 1305/2013: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af Landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.
4. Forordning nr. 1303/2013: Europa-Parlamentets og Rådet forordning nr. 1303/2013/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr. 1083/2006.
5. Forordning nr. 640/2014: Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
6. Forordning nr. 1306/2013: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
7. ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
8. Bedriftens størrelse: Bedriftens samlede ejet og forpagtet økologisk areal eller økologisk antal DE omregnet til ha, jf. harmonireglerne, i bilag 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Bortforpagtet areal indgår dog ikke i beregningen af bedriftens størrelse.
9. Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede, og er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som i øvrigt er uafhængige af hinanden. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder poster eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes.

1. Dyreenhed (DE): En DE som defineret i artikel 3, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., jf. dennes bilag 1.
2. Normtimesatser: De satser, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 2.
3. Omkostningseffektivitet: Projektets enhedspris, jf. denne bekendtgørelses bilag 3.
4. Primær jordbrugsbedrift: Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af "primær produktion".
5. Primære jordbrugsprodukter: Produkter omfattet af Traktatens bilag 1.
6. Producentorganisation: Producentorganisation som defineret i forordning nr. 1308/2013, kapitel III, afdeling 1.
7. Projektområde: Det område hvorpå foranstaltningen eller foranstaltningerne befinder sig.
8. Rimelige udgifter: Det der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.
9. Tast selv-service: Fødevareministeriets Tast selv-service, som tilgås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
10. Teknologiliste: Den liste af tilskudsberettigede teknologier, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1.
11. ØUV: Økologisk Udviklingsindeks. Det Økologiske Udviklingsindeks er en samlet vurdering af den enkelte teknologi i på baggrund af følgende forhold: afkast, teknologiens relevans i forhold til økologisk jordbrugsproduktion og potentiale i forhold til at økologiske landmænd udvider med flere hektar.

§ 5. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes fra den 21. oktober 2015 og skal være modtaget senest den 12. januar 2016. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og kan i forbindelse hermed give tilladelse til, at projektet igangsættes for egen regning og risiko. Stk. 3. Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til NaturErhvervstyrelsen på et særligt ansøgningsskema, der tilgås via Tast selv-service. Stk. 4. Der kan alene indgives en ansøgning pr. indsatsområde. Der kan maksimalt søges om 10 teknologier pr. indsatsområde pr. ansøgning. Stk. 5. Ansøgningen skal indeholde følgende:

1. Et udfyldt ansøgningsskema.
2. En projektbeskrivelse.
3. Et detaljeret budget for projektet.
4. To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr. Stk. 6. NaturErhvervstyrelsen kan, på baggrund af en konkret vurdering, se bort fra stk. 5, nr. 4, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge et tilbud skal fremgå af ansøgningen.

Afgørelse og prioritering

§ 6. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om afslag eller delvist afslag på ansøgninger, hvis

1. de påkrævede oplysninger i ansøgningsskemaet ikke er afgivet,
2. effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen, jf. § 1,
3. effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter,
4. de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke er rimelige, jf. § 3, nr. 17, eller
5. udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. §§ 9 og 10.

§ 7. NaturErhvervstyrelsen foretager en prioritering af de tilskudsberettigede ansøgninger, jf. stk. 2-6. Stk. 2. Den indikative ramme er på 4 mio. kr. til svinesektoren, 8 mio. kr. til kvægsektoren, 3 mio. kr. til frugt-, bær- og grøntsektoren, 8 mio. kr. til planteavl, 15 mio. kr. til æg- og fjerkræbranchen, og 2 mio. kr. til får og geder. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen foretager en prioritering på baggrund af et omkostningseffektivitet, der beregnes for hver ansøgning, jf. dennes bekendtgørelses bilag 3, på baggrund af følgende:

1. Det samlede antal point teknologierne har opnået i ØUV, jf. denne bekendtgørelses bilag 1.
2. Bedriftens størrelse.
3. Det samlede tilskudsberettigede beløb. Stk. 4. I den samlede pulje af ansøgninger kommer de 5 pct. med den laveste omkostningseffektivitet ikke i betragtning til tilskud. De 95 pct. tilbageværende ansøgninger fordeles i indsatsområderne, hvorefter tilsagn gives til ansøgningerne med højeste omkostningseffektivitet, indtil rammerne for det enkelte indsatsområde er opbrugt. Stk. 5. Hvis det fulde beløb for det enkelte indsatsområde ikke søges, eller hvis der ikke gives tilsagn for det fulde beløb, omfordeles de overskydende midler til de øvrige indsatsområder forholdsmæssigt i forhold til de indkomne ansøgninger. Stk. 6. Hvis der skal gives afslag på ansøgninger inden for et indsatsområde, jf. stk. 4, 2. pkt., sker den videre prioritering efter ansøgningens samlede antal ØUV-point, idet en ansøgning med flere ØUV-point prioriteres forud for en ansøgning med færre ØUV-point. Den eventuelle videre prioritering sker efter bedriftens reelle størrelse, eventuelt omregnet ha, idet en ansøgning med et højere økologisk areal prioriteres forud for en ansøgning med et mindre økologisk areal.

§ 8. Det er en betingelse for tilsagn om tilskud til et projekt, at

1. tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder inden anmodning om første udbetaling,
2. projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 12, stk. 1,
3. projektet ikke ændres væsentligt, ophører eller flyttes uden for projektområdet, i fem år fra datoen for slutudbetaling,
4. tilsagnshaver sender udbetalingsanmodning, opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling og slutrapport rettidigt til NaturErhvervstyrelsen, jf. § 14, stk. 3,
5. udbetalingsanmodning med tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængeligt i mindst fem år fra datoen for slutudbetaling,
6. tilsagnshaver, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler, holder dokumentation, der dokumenterer, at EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler er overholdt, tilgængelig i mindst fem år fra datoen for slutudbetaling,
7. tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområderne og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol,
8. projektet gennemføres på tilsagnshavers egen bedrift, og tilsagnshaver er ansvarlig for gennemførelse af projektet,
9. de samlede tilskudsberettigede udgifter pr. ansøgning beløber sig til mindst 100.000 kr.,
10. projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, og
11. tilsagnshaver har opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden anmodning om første udbetaling. Stk. 2. Det er, udover hvad der fremgår af stk. 1, en betingelse for tilskud, at tilsagnshaver afgiver de oplysninger, som NaturErhvervstyrelsen beder om, to år efter projektet er afsluttet. Oplysningerne skal være nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Landdistriktsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 71 i forordning nr. 1305/2013. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet.

§ 9. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende:

1. Udgifter til teknologier, der er omhandlet af denne bekendtgørelses bilag 1.
2. Udgifter til honorarer til arkitekter, ingeniører og eksterne konsulenter, dog højest 15 pct. af de øvrige tilskudsberettigede udgifter og til en timepris på maksimalt 1.200 kr. Udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen.
3. Udgifter til montering og installering af teknologierne i nr. 1. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud. Stk. 3. Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relateret til at gennemføre projektet. Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre projektudgifter, end de i stk. 1 anførte, som tilskudsberettigede, forudsat NaturErhvervstyrelsen vurderer, de er af væsentlig betydning for at gennemføre projektet.

§ 10. De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte

1. udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud,
2. udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed, jf. dog § 11, stk. 3,
3. udgifter til køb af brugt udstyr og brugt materiel,
4. udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel,
5. moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, c), i forordning nr. 1303/2013,
6. finansierings- og revisionsomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, a), i forordning nr. 1303/2013,
7. advokat- og pengeinstitutomkostninger,
8. udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning nr. 1303/2013,
9. udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver eller en ejer eller forpagter af projektområdet er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning,
10. udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden NaturErhvervstyrelsen har givet tilsagn eller givet tilladelse til at igangsætte projektet,
11. udgifter til simple genanskaffelser, eller
12. almindelige driftsomkostninger.

§ 11. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Tilskuddet kan højest beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5 mio. kr. pr. CVR-registrerede primære jordbrugsbedrift. Stk. 3. Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig, national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse. Stk. 4. Ydes der anden støtte, som nævnt i stk. 3, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger det maksimale loft, der er fastsat i stk. 1.

§ 12. Ændring af et projekt kan godkendes af NaturErhvervstyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål. Anmodning om ændring af projekt skal indsendes via Tast selv-service. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen, inden ændringen iværksættes. Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 3. Der kan maksimalt indsendes én budgetændring pr. år. Stk. 4. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt. Stk. 5. Antallet af teknologier kan ændres, og/eller udskiftes med andre fra teknologilisten, hvis projektet i sin ændrede form opnår mindst samme samlede antal ØUV-point. Anmodning om ændring af projektet kan dog ikke godkendes, såfremt ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret, jf. § 7.

§ 14. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes på et særligt skema, der tilgås via Tast selv-service, og vedlægges følgende:

1. Ansøgningsskema til udbetaling, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.
2. En opgørelse over tilskudsberettigede udgifter.
3. Alle udgiftsbilag.
4. Dokumentation for betaling af udgifterne.
5. De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.
6. Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud.
7. En slutrapport, der udfærdiges på et særligt skema, som tilgås via Tast selv-service. Stk. 2. Tilskud kan udbetales i én rate og én slutudbetaling. Den enkelte rate skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb. Stk. 3. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 4. Inden slutudbetaling er det en betingelse, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt slutrapporten. Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 3.

§ 17. NaturErhvervstyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis

1. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2. tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 8 og § 9, stk. 2,
3. tilsagnshaver ikke overholder sin oplysningspligt efter lovens § 8,
4. projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, eller
5. betingelserne for tilsagn om tilskud efter kapitel 4 ikke er opfyldt.

§ 18. NaturErhvervstyrelsen kan opretholde tilsagnet eller foretage en proportional nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter for et projekt, hvis følgende ikke er overholdt:

1. Betingelsen i § 8, stk. 1, nr. 3.
2. Betingelsen i § 8, stk. 1, nr. 6.
3. Betingelser fastsat efter § 8, stk. 3.
4. EU's udbudsregler eller reglerne i tilbudsloven.
5. Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
6. Tilsagnshaver ikke overholder sin oplysningspligt efter lovens § 8. Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, vil altid medføre delvis inddrivelse af tilskud. Størrelsen af beløbet, der vil blive inddrevet, vil være forholdsmæssigt i forhold til den periode, hvor betingelsen ikke er blevet opfyldt, jf. artikel 71, i forordning nr. 1303/2013. Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne nævnt i stk. 1, nr. 2-6, vil medføre, at tilskud nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af art af overtrædelsen og det eventuelle tab for ELFUL, jf. artikel 143, stk. 2, i forordning nr. 1303/2013. Stk. 4. Tilskuddet vil blive nedsat ud fra en vurdering af alvor, omfang og varighed af overtrædelsen, hvorvidt der er tale om gentagelse, jf. artikel 35, i forordning nr. 640/2014, samt ud fra en vurdering af det eventuelle økonomiske tab for ELFUL, der vurderes at være forbundet hermed.

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. oktober 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 912 af 6. august 2014 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet, men endnu ikke er færdigbehandlet den 20. oktober 2015.

NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Lone Pinnerup Frederiksen/

Bilag 1 Teknologiliste

Indsatsområde Tilsigtet nøgleeffekt Teknologi Beskrivelse af teknologien Point/ ØUV Svin Arbejdsbesparelse, produktivitet, velfærd Bedre hytter Større hytter med ventilation, plads til redebygning, indretning m.h.t. hule. Gælder hytter til drægtige søer mv. 2 Svin Arbejdslettelse (fysisk, velfærd) Vandforsyning Pumpet gennemstrømning og/eller opvarmning, enten ved el eller solvarme. 2 Svin Arbejdslettelse (fysisk, velfærd) Vandforsyning Vandrør nedgraves ved fold, drikkekop monteres direkte på frostfrit rør. 1 Svin Arbejdslettelse (fysisk) Fuldautomatisk fodervogn Robotteknologi, fodervogn styret ved jordtråd. 2 Svin Produktivitet Rovdyrssikring af omfangshegn En post for hver 200 m hegn skal etableres. Sensor-vision aktiverer skræmme sekvens (lyd, lys) via stand alone computer styring der kan programmeres. 1 Svin Produktivitet Arbejdstidsbesparelse Sensorregistrering til påvisning af brunst Forbedre resultat ved drægtighedstest før de sættes ude. 1 Svin Produktivitet, miljø Foderblandingsanlæg Højere selvforsyning, bedre udnyttelse af egen foder og dermed fodereffektivitet. 1 Svin Produktivitet, miljø Fasefodring/to-strenget foderanlæg Grise fra 30-50 kg fodres anderledes end 50-100 kg. Ved etablering af ekstra rørstreng i fordringssystemet kan der udfordres to typer foder i samme sektion. 1 Svin Produktivitet, miljø System til vådfodring Fermentering af foder kan forbedre foderværdi. Ekstra krav til at system skal være frostfrist. 1 Svin Produktivitet. Arbejdstidsbesparelse Fodertrug der reducerer foderspild Fodertrug med låg. Mindre spild, mindre svind fra fugle, nem at fylde. 2 Svin Arbejdsbesparelse. Produktivitet Automatisk vægt med registreringssystem Automatisk vægt tiltrækker grisenes nysgerrighed og giver løbende info videre. 2 Svin Arbejdsbesparelse. Produktivitet Frostfrie udearealer Opvarmning af gulvarealer udendørs ved hjælp af gulvvarme og varmepumpe. 1 Svin Produktivitet. Miljø Tilsætning af syre til overbrusningsvandet Eddikesyre-tilsætning formindsker ammoniakfordampning 1 Svin Arbejdstidsbesparelse Transportvogn Hydraulik i hjulophængning gør det nemmere at drive dyrene ind og ud af vognen på marken. 1 Svin Produktivitet. Fodereffektivitet Mobile grisehuse inkl. fold Mindre punktbelastning af gødning, højere udbytter i marken 1 Svin Produktivitet. Arbejdsbesparelse Halmstrøningsmaskine til hytter og stalde Arbejdsbesparelse plus fysisk aflastning 2 Kvæg Produktivitet. Arbejdstidsbesparelse Intelligente låger og led Styring af hvilke folde køerne skal gå til. Selektion af køer. Med AMS (automatisk malketeknik) bedre malkefrekvens. 2 Kvæg Produktivitet. Arbejdsbesparelse Materiale til drivveje og vejoverføringer/broer Gør drivveje bedre tilgængelig, mindre klovproblemer, bedre udnyttelse af græsmarken. 2 Kvæg Produktivitet Sensorbaseret måling af græsnings- og ædetid samt adfærd. Giver også information om dyrenes sundhedstilstand Mål på græsoptag giver driftslederen info til foderstyring. Hver ko kan udstyres med sensor, der trådløst kan sende information til central database. 1 Kvæg Produktivitet, fodereffektivitet, udnyttelse, selvforsyning Græstilbud og måling af biomasse Måler græshøjde, hvilket forbedrer græsmarks udnyttelse og viser driftslederen hvilken fold er bedst egnet. 1 Kvæg Produktivitet Mobilt malkeanlæg (herunder robot) Malker i marken, som kan ligge fjernt fra gården. 1 Kvæg Produktivitet Varmebehandlingsanlæg (toastere) Lagervare varmebehandles i gennemstrømnings anlæg, beskyttelse af protein og dermed formindsket kraftfoder ration. 1 Kvæg Produktivitet Kimpning af korn og bælgsæd Mobilt anlæg. Sparer transport og avancer. Sikring af eget produkt. Tidlig høst og derved forbedrede muligheder for efterafgrøder og udlæg, eller bekæmpelse af rodukrudt. 1 Kvæg Produktivitet Software og computer til managementprogrammer Computer samler data fra automatisk vægt, foder, og giver beslutningsstøtte. 1 Kvæg Produktivitet, reproduktion Adfærdssensorer til reproduktion Sensor plus software. Beslutningsstøtte til løbning. Specielt vigtigt for kvier, da de er på græs hele tiden. 1 Kvæg Arbejdsbesparelse. Produktivitet Intelligent mobil vejning, separation og udfodring - til udendørs brug Automatisk fodring, vejning, observation i marken. Egnet til kvier og kødkvæg, kalveskjul. 1 Kvæg Produktivitet Udstyr til at opsamle og udfodre frisk græs i stalden Fornyet interesse i gammel teknik, som skal skaleres til store besætninger. 1 Kvæg Arbejdsbesparelse Strømaskiner Automatisk spredning af strøelse. 1 Kvæg Produktivitet. Miljø Udstyr til bearbejdning af kompostbund i stalde Kompoststald giver mindre klov- og benproblemer. 1 Kvæg Arbejdsbesparelse Udstyr til indhegning Letter arbejde med at etablere indhegning. 1 Kvæg Arbejdsbesparelse. Produktivitet Mælketaxa og mælkeautomater Terrængående mobilt system, der kan pasteurisere mælk til kalve inkl. doseringssystem. 2 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Arbejdstidsbesparelse Frostfri vandforsyning Drikkenipler, specielle kummer og el-varmekabler for frostsikring af vandforsyning. 1 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Arbejdstidsbesparelse Specialudstyr til græsklipning under hegn Ubemandet udstyr til at holde græs og bevoksning nede under el-tråd. 1 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Arbejdstidsbesparelse. Produktivitet. Miljø Robotudmugning Programmeret kørsel eller kørsel efter jordtråd, giver hyppig udmugning og dermed mindre tab af næringsstoffer og sparer tid. 1 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Produktivitet. Energibesparelse Sensorovervågning af lagre Registrering af vandindhold, varme og fugt. Trådløs kommunikation. 2 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Arbejdstidsbesparelse Frostfri drikkevandsforsyning inkl. solceller Pumpet gennemstrømning og/eller opvarmning, enten ved el eller solvarme. 2 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Arbejdstidsbesparelse Strøelsesanlæg - hængebane til dybstrøelsessystemer System til automatisk tildeling af strøelse, evt. flere gange dagligt. 1 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Produktivitet, miljø Små gårdbiogasanlæg med bedre gødningsudnyttelse Små anlæg til at producere biogas til el- og varmeproduktion. Næringsstoffer, især kvælstof, i afgassede gødning er hurtigere optagelig for planter og kan dermed sikre bedre udbytte. Økologer kan typisk ikke deltage i større fællesanlæg, da der er for høj andel af konventionel gødning. 2 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Arbejdstidsbesparelse Transportvogne med/uden mobil fangefold Mobil fangefold (indhegning til at drive dyr ind i, monteret på transportvogn. 2 Svin. Kvæg. Æg og fjerkræ. Får og geder. Arbejdstidsbesparelse, produktivitet Kameraovervågning af husdyr Fjernovervågning med kamera, enten med trådløs eller kablet forbindelser. 2 Frugt, bær og grønt Kvalitet, produktivitet Nedkøling, langtidsopbevaring og pakning af grøntsager hvor smag såvel som kvalitetsoptimeres Kontrolleret temperatur, fugtighed og gassammensætning i opbevaringsrummet. Sensornetværk til registrering af respiration. 2 Frugt, bær og grønt Dyrkningssikkerhed Tunneldyrkningsbeskyttet produktion Mobile semivæksthuse opført på marker til beskyttelse mod angreb af svampesporer og insekter, samt klimastyring. 1 Frugt, bær og grønt Kvalitet, reduktion af naturressourceforbrug Sorteringsteknologi Optisk inspektion med LED lyskilder, ultraviolet lys og nærinfrarød lys. 1 Frugt, bær og grønt Kvalitet, produktionssikkerhed CA-lagringskasser Kontrolleret temperatur, fugtighed og gassammensætning i storkasser. 1 Frugt, bær og grønt Kvalitet, reduktion af naturressourceforbrug Gødevandingsudstyr Udlægning og opsamling af drypslanger, med dimensioner så tilstopning undgås. 1 Frugt, bær og grønt Arbejdslettelse, produktivitet Mobilrobotter til ukrudtsbekæmpelse og monitering i frugt- og bærplantager Ubemandet og programmeret robot til slåning mellem træer/buske. Mobil platform med sensorer. 1 Frugt, bær og grønt Arbejdslettelse, produktivitet Lugemaskiner i rækker af frugttræer og bærbuske Mekanisk lugemaskine i rækker af frugttræer og bærbuske og som kan virke i rækken og med sensorer, der sikrer, at planterne ikke påkøres. 1 Frugt, bær og grønt Produktivitet Autostyret og automatisk plantemaskine for samdyrkning Placerer planter nøjagtigt i et defineret mønster, fuldautomatisk plantning fra store bakker, diagonal radrensning, samdyrkning. 2 Frugt, bær og grønt Dyrkningssikkerhed, arbejdslettelse Sprinklersprøjtning/overbrusning med svovl Varsling og overbrusning med svovl via sprinkleranlæg. 1 Frugt, bær og grønt Dyrkningssikkerhed Varmt-/hedvandsbehandling Induktion af resistens. 2 Frugt, bær og grønt Dyrkningssikkerhed Regntag Overdækning i mark mod regn m.h.p. minimering af svampesygdomme. 2 Frugt, bær og grønt Dyrkningssikkerhed Løvopsamler Begrænser infektion fra svampesporer på gamle blade til nye skud. 1 Frugt, bær og grønt Kvalitet, produktivitet Tørringsanlæg med varmegenindvinding Kontrolleret temperatur og fugtighed ved tørring og køling. 2 Frugt, bær og grønt Jordens frugtbarhed Bedsystem med faste kørespor Maskinteknologi og arbejdsgange tilpasses en fast sporbredde baseret på anvendelse af GPS-styring i alle markoperationer. 1 Frugt, bær og grønt Jordens frugtbarhed Bedsystem med faste kørespor og reduceret jordbehandling Spade-, kniv- eller strip tillage fræser med speciel pakkervalse for nedmuldning af grøn-/husdyrgødning. 1 Frugt, bær og grønt Dyrkningssikkerhed, arbejdslettelse Klimastationer til beslutningsstøttesystemer i forbindelse med svampebekæmpelse Klimastationer til beslutningsstøttesystemer i forbindelse med svampebekæmpelse. 1 Planteavl Jordens frugtbarhed Autostyring af køretøjer og redskaber Uafhængig autostyring af traktor og redskab ud fra samme styrelinje. 2 Planteavl Produktivitet Udstyr til effektiv etablering af slætgræs, grøngødningsafgrøde og efterafgrøder monteret på radrenser Udstyr som sår eller spreder efterafgrøder/udlæg mv. mellem rækker af afgrøder, hvor der kan opnås spireprocent over 80. 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Produktivitet Mekanisk/fysisk ukrudtsbekæmpelse i afgrøderækker af udplantede afgrøder Automatisk styring af lugeaggregat i rækken vha. kamera- eller RTKGPS redskabsstyring, særdeles innovativt hvis systemet også kan virke ved udsåede afgrøder. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Produktivitet Autostyring af radrensersektioner på rad- og bedrenser med stor arbejdsbredde Automatisk præcisionsstyring af radrenseraggregater tæt på afgrøderækker. Systemet skal kunne fungere i rækkesåede afgrøder såsom korn på minimum 16 cm rækkeafstand. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Produktivitet Autostyring af radrenseraggregater for individuel sænkning og løft ved forager og i kiler RTK-GPS baseret navigation af individuelle radrenseraggregater. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Reduktion af naturressourceforbrug Ukrudtsbrænder med sensor som registrerer områder med ukrudtsdække Optisk sensorinput for registrering af ukrudtsdækning som åbner/lukker for brændere. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Dyrkningssikkerhed Opsamling og destruktion af ukrudtsfrø ved høst Eftermontering af avneopsamler og destruktionsenhed på mejetærsker. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Arbejdslettelse, produktivitet Lugevogn Traktor- eller elektriskdrevet lugevogn. 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Jordens frugtbarhed Radrensere med mulighed for såning af pelleret økologisk gødning med såskær. De nyeste radrensere udstyres med såudstyr for efterafgrøder. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Produktivitet Ukrudtsstrigling med automatisk trykregulering af fjedretænder Ukrudtsstrigle med registrering af modstand på fjedretænder, regulering under kørsel. Større arbejdsbredde mulig. 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Produktivitet Frilægning af udløbere af rodukrudt, for efterfølgende udtørring og/eller sammenrivning og fjernelse Jordbehandling således rødder og udløbere af rodukrudt fritlægges, for derefter at blive sammenrevet, opsamlet og destrueret/komposteret. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Jordens frugtbarhed Kompostvender Genanvendelse af restprodukter som gødning. 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Dyrkningssikkerhed Skrælplov, stubharve med fuld gennemskæring og fræser Intensiv jordbehandling for sønderdeling og svækkelse af flere rodukrudtsarter i forbindelse med mini sommerbrak strategi. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Jordens frugtbarhed Skrælplov for økologisk reduceret jordbearbejdning Øverlig jordbearbejdning for såbed i pløjefri dyrkning. Ikke alle alm. plove kan anvendes til skrælpløjning. Derfor findes der specielle udgaver hvor plovlegemerne er monteret med mindre afstand og muldplader. 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Udstyr for placering af økogødnings-udtræk og pelleteret økogødning Sprøjter med specielt gødningsudstyr, eftermonteret gødningsudstyr på radrensere eller såmaskiner, såmaskiner med gødningsplacering. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Produktivitet, kvalitet Høst med ribbe-/plukkebord Innovation består af kombinationen af ribbehøst og efterbehandlingen af afgrøden for højt proteinindhold i foder (større selvforsyningsgrad) og anden kvalitetsforøgelse af høstet afgrøde (ensilage og kerne). Fokus på ribbebord med forbedret evne til opsamling.af lejesæd 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Produktivitet Energibesparende tørringsanlæg via automatisk styring Sensor baseret regulering af tørringsproces, herunder fugtighedsregistrering af luft og korn el. anden afgrøde. 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Dyrkningssikkerhed Rengøringsvenlige tørrings- og opbevaringssystemer Mobile- eller tromletørrerier, siloanlæg. 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Kvalitet, produktivitet Korn- og frørenser, herunder oprensning af blandsæd Mekaniske anlæg til oprensning af blandsæd. 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Kvalitet, dyrkningssikkerhed Sorteringsteknologi; optisk inspektion af frø og korn til udsæd Optisk inspektion af frø og korn til udsæd. 1 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Kvalitet Afskalningsanlæg Havrekerner ændres til højværdifoder med højt fedtindhold og høj proteinkvalitet som også kan anvendes til en-mavede dyr 2 Frugt, bær og grønt. Planteavl. Produktivitet, mindre metanudledning, mindre nitratudledning Forbehandlingsanlæg for plantebiomasse til øko-biogas Økologisk biogasanlæg med plantebiomasse fra grøngødning har behov for at forbehandle kløvergræs. 1 Æg og fjerkræ Produktivitet, miljø Overdækning af gyllebeholder Fast fjerkrægødning deponeres i gyllebeholder omgående som en opslemning, gylle. Våd opbevaring mindsker NH3 tab fra mødding. Kræver at gødningen fjernes jævnligt fra stalden. 1 Æg og fjerkræ Produktivitets forbedring, arbejdslettelse Automatiseret udfodringsteknik til grovfoder Bedst som hængebane på skrabe arealet, hvor der kan skrabes gødning automatisk. Ellers som selvkørende fodervogn som portions tildeler på fodersteder. 2 Æg og fjerkræ Produktivitet Foderblandingsanlæg til optimeret fodring Mulighed for iblanding af egne foderemner som majs, lupin etc. proteinafgrøder skal toastes. 1 Æg og fjerkræ Produktivitet, miljø Flytbare, intelligente hønsehuse og folde Ved holdskifte flyttes hus til nyt areal, video, autonom kørende, foder og vand tildeling, høns kan bruges til renholdelse af frugtplantager. 1 Æg og fjerkræ Produktivitet Automatisk vægt- og staldcomputer med styringssoftware I stalden monteres vægte. Dyrene sætter sig selv og computeren beregner gennemsnitsvægt. 1 Æg og fjerkræ Produktivitet, sikkerhed, dødelighed Rovdyrsikring af omfangshegn om udearealer Med sensor-vision og skræmmesekvens (lyd, lys). 1 Æg og fjerkræ Kvalitet Afskalningsanlæg Havrekerner ændres til højværdifoder med højt fedtindhold og høj proteinkvalitet som også kan anvendes til en-mavede dyr 2 Får og geder Arbejdsbesparelse, produktivitet Mobile overdækninger til læmninger og lam Udendørssystem til læmning og beskyttelse af lam. 2 Får og geder Produktivitet, dyrevelfærd Mobilt lammeskjul Mulighed for at få suppleringsfoder til lam. Bedre tilvækst, færre sygedage pga. lavere smittetryk. 2 Får og geder Produktivitet, arbejdstidsbesparelse Mobil foderhæk Flytbare foderhække til supplering af foder til lam og får i perioder med for lidt græs. 1 Får og geder Arbejdstidsbesparelse System med mobil fangefold på trailer (ATV og trailer til uvejsomme områder) Mobil fangefold (indhegning til at drive dyr ind i). Monteret på en trailer og trukket af en ATV. Evt. med selektionsfaciliteter, dvs. system der kan dirigere dyrene ind i bestemte folde. 2 Får og geder Arbejdstidsbesparelse Mobil vægt med IT registreringsprogrammer inkl. trækkraft (ATV) Mobil vægt evt. med registreringssystem, således at dyrenes vægt let kan følges. 2 Får og geder Arbejdsbesparelse, produktivitet Mobilt hegn til naturarealer Mobile hegn er hegn, der er let at flytte. 2 Får og geder Arbejdsbesparelse, produktivitet Kameraovervågning/droner til overvågning af får/lam på naturarealer Droner vil kunne registrere dyrene, især hvis de er mærkede med Radio Frekvens Identifikation. Droner skal stadig overvåges. Muligt at kameraovervågning af dyr, men der er ikke kommercielle systemer endnu. 1 Får og geder Arbejdsbesparelse Vandingstrailer med solceller, batteri og frostfri drikkekopper Vogn med vand udstyret med solceller, batteri og frostfrie drikkekopper, således at dyrene har adgang til vand, også i frostperioder. 1 Får og geder Arbejdsbesparelse Frostfri vanding (fast anlæg) Faste installation med vand. 1 Får og geder Arbejdsbesparelse Foder- og halmstrøelsesmaskine med blæsersystem som også kan håndtere ensilage og hø Foder- og halmstrøelsesmaskine med blæsersystem som også kan håndtere ensilage og hø. 1

Bilag 2 Normtimesatser

Kornafgrøder mv., antal timer/ha/år ---------- areal (ha) ---------- 1-9 10-24 25-49 50-99 100- Korn/raps/frø/ærter mv. 25 22 20 16 14 Handelsroer/kartofler 62 47 40 35 35 Foderroer 46 37 37 37 37 Sædskiftegræs/helsæd 21 13 10 9 9 Vedvarende græs 8 6 5 5 5 Udyrkede arealer 3 3 2 2 2 Malkekøer inkl. opdræt, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning) ---------- årskøer ---------- 1-29 30-49 50-69 70-99 100- Timer pr. årsko 69 52 47 42 37 Slagtekalve, antal timer/produceret slagtekalv/år (ekskl. grovfoderdyrkning) ---------- producerede slagtekalve ---------- 1-29 30- Timer pr. slagtekalv 10 7 Ammekøer inkl. ungdyr, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning) ---------- årskøer ---------- 1-29 30- Timer pr. årsko 37 29 Søer og smågrise, antal timer/årsso ---------- årssøer ---------- 1-49 50-99 100-149 150-249 250- Timer pr. årsso 21 16 14 13 12 Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år ---------- producerede slagtesvin ---------- 1-499 500-1499 1500-2499 2500-3999 4000- Timer pr. 100 slagtesvin 113 77 52 44 37 Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr Får og geder, timer pr. moderfår hhv. moderged 5 Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr 15 Slagtekyllinger, antal timer/1.000 producerede stk. ---------- producerede stk. --------- < ½ mio. ≥ ½ mio. Timer pr. 1.000 producerede stk. 4,6 3,9 Frilandsgartneri antal timer/ha/år Jordbær med selvpluk 180 Jordbær uden selvpluk 1200 Konsumgulerødder 30 Industrigulerødder 25 Hvidkål og kinakål 300 Blomkål og rosenkål 300 Icebergsalat 300 Porrer 850 Kepaløg, såløg 170 Knoldselleri 350 Væksthuse antal timer/m2/år Grøntsager 1 Afskårne blomster 1 Store potteplanter 2 Små potteplanter 5 Frugtplantage antal timer/ha/år Konsum 320 Industri 120 Pyntegrønt antal timer/ha/år Juletræer og klippegrønt (Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst) 100

Bilag 3 Beregning af omkostningseffektivitet pr. ansøgning

∑ antal ØUV-point teknologierne er tildelt i teknologilisten a) x omregningsfaktor for bedriftens størrelse b) ∑ det tilskudsberettigede beløb i mio. kr. c) a) Søges der om flere teknologier i samme ansøgning summeres pointene teknologierne er tildelt i teknologilisten. b) Omregningsfaktoren er 1,1 for store bedrifter og 1,0 for små bedrifter. På baggrund af de indkomne ansøgninger inden for hvert indsatsområde opdeles ansøgningerne efter størrelse i 2 lige store grupper, hvor gruppen med det største ha-tal tildeles omregningsfaktoren 1,1 og gruppen med de mindste ha-tal tildeles omregningsfaktoren 1,0. I tilfælde af et ulige antal ansøgninger placeres én ekstra bedrift i gruppen store bedrifter. Det er bedriftens samlede ejede eller forpagtede økologiske areal i ha, eller antal økologisk DE omregnet til ha, der danner grundlag for grupperingen. Hvis ansøger alene ejer DE, bliver antallet af DE omregnet til ha efter harmonireglerne i bilag 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Hvis ansøger både ejer DE og ejer/forpagter ha oplyses i ansøgningsskemaet begge tal og bedriftens størrelse beregnes ud fra det største tal på baggrund af 1) angivne ha eller 2) omregnet ha fra DE, jf. harmonireglerne.