TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

DanmarkBekendtgørelse2015

Statsministeriet

BEK nr 1229 af 03/11/2015 Efter statsministerens indstilling er der ved kongelig resolution af 28. juni 2015 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:

§ 1

§ 1. Der oprettes et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

  1. fra Justitsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl, humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og indfødsret, inklusive de til området hørende institutioner m.v.,
  2. fra Beskæftigelsesministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, herunder introduktionsforløbet og integrationsprogrammet samt ydelser, der knyttes hertil, samt sager vedrørende ophold på baggrund af beskæftigelse, herunder greencard-ordningen, au pair-ordningen, jobkort, studietilladelser m.v., inklusive de til området hørende institutioner m.v.,
  3. fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold: ressortansvaret for sager vedrørende integrationspolitik, forebyggelse af radikalisering og integrationsanalyser, inklusive de til området hørende institutioner m.v.,
  4. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: ressortansvaret for sager vedrørende almene boliger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlejning og byfornyelse, inklusive de til området hørende institutioner m.v., og
  5. fra Undervisningsministeriet: sager vedrørende undervisning som andetsprog.
leje
§ 2

§ 2. Det eksisterende Transportministerium omdannes til et Transport- og Bygningsministerium, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

  1. fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende byggeri og bygninger, herunder byggeloven og bygningsreglementet, samt ressortansvaret for administration af statens kontorejendomme og universitetsbygninger, herunder Bygningsstyrelsen.
§ 3

§ 3. Det hidtidige Klima-, Energi- og Bygningsministerium omdannes til et Energi-, Forsynings- og Klimaministerium, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

  1. fra Miljøministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende affalds- og vandforsyning, herunder lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., sager om takster for bidrag til vandforsyningsanlæg, krav til virksomheder, der indsamler affald, krav til indretning af affaldsregistre for virksomheder og anlæg m.v., der behandler affald, godkendelse af anlæg til behandling af genanvendeligt erhvervsaffald, kommunale affaldsgebyrer, kommunale fællesskaber, anlæg for deponering af affald og anlæg for forbrænding af affald med henblik på varmeforsyning samt regnskaber for og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg, og
  2. fra Erhvervs- og Vækstministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende teleforsyning, herunder lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (teleloven), bortset fra lovens afsnit IV vedrørende sektorspecifik konkurrenceregulering, lov om radiofrekvenser, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (masteloven) og lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., inklusive de til området hørende institutioner m.v.
selskabregnskab
§ 4

§ 4. Det hidtidige Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold omdannes til et Social- og Indenrigsministerium.

§ 5

§ 5. Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammenlægges til et Miljø- og Fødevareministerium, og følgende under det hidtidige Miljøministerium hørende forretninger overføres til Erhvervs- og Vækstministeriet: sager vedrørende rammerne for et områdes fysiske udvikling, herunder lov om sommerhuse og campering m.v., lov om kolonihaver samt lov om planlægning (planloven), bortset fra sager om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-pligt).

§ 6

§ 6. Betegnelsen for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ændres til Sundheds- og Ældreministeriet, og til dette ministerium overføres følgende sagsområder:

  1. fra Social- og Indenrigsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., inklusive sekretariatsbetjeningen af Ældreforum.
leje
§ 7

§ 7. Betegnelsen for Undervisningsministeriet ændres til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

§ 8

§ 8. Det hidtidige Økonomi- og Indenrigsministerium nedlægges, og de til dette ministerium hørende forretninger overføres til Finansministeriet, dog således at ressortansvaret for sager vedrørende indenrigsområdet, inklusive de til området hørende institutioner m.v., samt Danmarks Statistik overføres til Social- og Indenrigsministeriet, at ressortansvaret for sager vedrørende lovmodellen samt lov om kommunal indkomstskat, lov om kommunal ejendomsskat og lov om lån til betaling af ejendomsskatter overføres til Skatteministeriet, og at ressortansvaret for grænsemærker overføres til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

skat
§ 9

§ 9. Det hidtidige Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter nedlægges, og de til dette ministerium hørende forretninger overføres til Erhvervs- og Vækstministeriet, dog således at ressortansvaret for lov om registrering af ledningsejere flyttes til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, og at ressortansvaret for lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven) og Den Offentlige Informationsserver (OIS) flyttes til Skatteministeriet, dog med undtagelse af ressortansvaret for Danmarks Adresseregister, som flyttes til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

skat
§ 10

§ 10. De under den hidtidige handels- og udviklingsminister hørende områder henlægges til udenrigsministeren.

§ 11

§ 11. Sager vedrørende dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd overføres fra Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet.

§ 12

§ 12. Ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

§ 13

§ 13. Ressortansvaret for Energiklagenævnet overføres fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet.

§ 14

§ 14. Ressortansvaret for Geodatastyrelsen overføres fra Miljø- og Fødevareministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

§ 15

§ 15. Ressortansvaret for internationalt samarbejde om sociale ydelser mv., inklusive EU-forordning nr. 883 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, bilaterale aftaler om social sikring m.v. overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Beskæftigelsesministeriet.

§ 16

§ 16. Ressortansvaret for sager vedrørende deponering af radioaktivt affald, dog bortset fra tilsynsopgaver vedrørende deponering af radioaktivt affald, overføres fra Sundheds- og Ældreministeriet til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

§ 17

§ 17. Ressortansvaret for sager vedrørende ydelser til personer, der permanent er uden for arbejdsmarkedet, samt en række særydelser, herunder folkepension, førtidspension, boligstøtte, børnetilskud samt hjælp til betaling af enkeltudgifter efter aktivloven, inklusive de til området hørende institutioner, overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Beskæftigelsesministeriet.

§ 18

§ 18. Ressortansvaret for sager vedrørende dagtilbud og private pasningsordninger til børn indtil skolestart overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

§ 19

§ 19. Ressortansvaret for socialøkonomiske virksomheder overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet.

§ 20

§ 20. Ressortansvaret for sager vedrørende trossamfund uden for Folkekirken overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Kirkeministeriet.

§ 21

§ 21. Ressortansvaret for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger overføres fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til Social- og Indenrigsministeriet.

§ 22

§ 22. Ressortansvaret for lov om tatovering overføres fra Justitsministeriet til Sundheds- og Ældreministeriet.

§ 23

§ 23. Kompetencen til i medfør af § 74, stk. 1, § 78 a, stk. 3, og § 80 i lov om arbejdsmiljø, § 33, stk. 1-4, § 33, stk. 6, nr. 2, § 36, stk. 2, og § 70, stk. 4, i beredskabsloven, § 3, nr. 1, 6, 7, 11, 12 og 13, § 3 a, stk. 4, og § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, § 1, stk. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer, og § 23, stk. 1 og 3, i lov om politiets virksomhed at fastsætte bestemmelser om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, herunder med henblik på gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, overføres fra Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Justitsministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet

§ 24

§ 24. Ressortansvaret for sager vedrørende Statstidende og Høringsportalen overføres fra Finansministeriet til Justitsministeriet.

Statsministeriet /Lars Løkke Rasmussen / Christian Hesthaven/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
5. november 2015