TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven

DanmarkBekendtgørelse2015

Justitsministeriet

BEK nr 1249 af 11/11/2015 I medfør af § 97, stk. 2, i arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Efter arvelovens § 97, stk. 1, reguleres beløbsgrænserne i lovens § 5, stk. 2, og § 11, stk. 2, årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningskvotienten (tilpasningsprocenten) for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.000. Stk. 2. Tilpasningsprocenten for finansåret 2016 udgør -0,6, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 988 af 24. august 2015 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2016.

§ 2

§ 2. Med virkning for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016 udgør det i lovens § 5, stk. 2, nævnte beløb 1.210.000 kr.

§ 3

§ 3. Med virkning for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016 udgør det i lovens § 11, stk. 2, nævnte beløb 730.000 kr.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Justitsministeriet /Søren Pind / Henrik Hjort Elmquist/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
17. november 2015
Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven | TheLawyer.sh