Bekendtgørelse om tilskud til gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 1268 af 17/11/2015 I medfør af § 45, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 10. juni 2015, og tekstanmærkning nr. 197 ad 20.89.01.49. til § 20 på finansloven for finansåret 2015 fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Tilskud til hel eller delvis dækning af betaling for gymnasial undervisning i udlandet i henhold til § 45, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., gives til følgende internationale gymnasieuddannelser i udlandet:
- International Baccalaureate (IB).
- Option Internationale du Baccalauréat (OIB).
- Europæisk Baccalauréat (EB) ved Europaskolerne.
Betingelser for modtagelse af tilskud
(Stk. 2)
§ 2. Modtagelse af tilskud er betinget af,
- at lederen af den danske institution for uddannelser til studentereksamen (stx), hvor eleven har gennemført 1. år af uddannelsen til stx, på ansøgningsskemaet, jf. § 4, stk. 1, attesterer, at eleven forventes at kunne gennemføre og afslutte den internationale uddannelse i udlandet,
- at eleven har til hensigt at fuldføre hele den internationale uddannelse i udlandet,
- at eleven er studieaktiv, og
- at eleven sørger for at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet modtager halvårlige meddelelser om studieaktiviteten fra uddannelsesstedet i udlandet, samt at eleven sørger for, at styrelsen modtager dokumentation, når uddannelsen i udlandet er gennemført og afsluttet. Stk. 2. En elev, der får tilskud til dækning af betaling for undervisning, er studieaktiv, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, når eleven deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver og afleverer opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen.
Tilskudsperiode
(Stk. 2)
§ 3. Tilskud gives for en periode på op til to år. Stk. 2. Tilskudsperioden kan forlænges med indtil 12 måneder, hvis forsinkelsen i uddannelsen skyldes
- sygdom,
- ikke beståede eksaminer, eller
- særlige omstændigheder.
Ansøgning
(Stk. 3)
§ 4. Ansøgning indgives på et af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anvist ansøgningsskema, som findes på www.uvm.dk. Stk. 2. Sker der ændringer i de oplysninger, som eleven har oplyst i ansøgningsskemaet, skal eleven straks underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet herom. Stk. 3. For elever, der udsendes til gymnasial undervisning i udlandet gennem Den Danske Nationalkomité for United World Colleges, kan ansøgningen med samtykke fra eleven indsendes af Nationalkomitéen.
Tilskuddets størrelse
(Stk. 2)
§ 5. Det årlige tilskud udgør den på finansloven fastsatte takst, dog højst den faktiske betaling for undervisningen. Stk. 2. Hvis der helt eller delvist gives andet offentligt tilskud eller legat til dækning af betaling for undervisning i udlandet, kan tilskud i henhold til § 45, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., højst udgøre forskellen mellem den faktiske betaling for undervisningen og det andet offentlige tilskud eller legat.
Rater
(Stk. 3)
§ 6. Det årlige tilskud udbetales i to lige store rater. I februar udbetales raten for perioden fra den 1. januar til den 30. juni, og i september udbetales raten for perioden fra den 1. juli til den 31. december. Stk. 2. Første udbetaling af tilskuddet sker for den udbetalingsperiode, jf. stk. 1, hvori ansøgningen om tilskud er modtaget i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Stk. 3. Raten for perioden fra den 1. januar til den 30. juni udbetales, hvis uddannelsen fuldføres i løbet af maj måned. Raten for perioden fra den 1. juli til den 31. december udbetales, hvis uddannelsen fuldføres i løbet af november måned.
Udbetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 7. Tilskuddet udbetales til elevens Nemkonto. Stk. 2. Tilskuddet kan udbetales til Den Danske Nationalkomité for United World Colleges, hvis eleven, jf. § 4, stk. 3, er udsendt til gymnasial undervisning i udlandet gennem Nationalkomitéen.
Tilbagebetaling
§ 8. Tilskud, der er udbetalt for en periode, hvor eleven ikke har været berettiget til at modtage tilskud, skal tilbagebetales. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter en frist for tilbagebetalingen.
Klage m.v.
(Stk. 2)
§ 9. Tilskud i henhold til § 45, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. stk. 1, træffer den endelige administrative afgørelse om tilskud til gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1528 af 14. december 2006 om tilskud til gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet ophæves.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling /P.M.V.\nE.B.\nOle Hvilsom Larsen\nKontorchef / Natasha Caroline Engstrøm Zibrandtsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. maj 2017