Bekendtgørelse om jernbanevirksomheders adgang til international passagertransport m.v.

§ 3. Jernbanevirksomheder, der er i besiddelse af en EU-licens eller en tilladelse i henhold til jernbanelovens § 9, herunder en forsikring, og et sikkerhedscertifikat, jf. jernbanelovens § 58, har ret til adgang til statens jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S Storebælt og A/S Øresund med henblik på at udføre international passagertransport. Stk. 2. Retten til adgang efter stk. 1, gælder ligeledes for anden jernbaneinfrastruktur beliggende på den danske del af TEN-T-nettet. Stk. 3. Under en international passagertransport har jernbanevirksomhederne ret til at medtage passagerer fra én station til en anden undervejs på den internationale rute, herunder på strækningen mellem to stationer i Danmark, jf. dog § 5. Retten til adgang, jf. stk. 1, omfatter også adgang til infrastruktur, der forbinder de servicefaciliteter, der er nævnt i jernbanelovens § 5, stk. 1-3. Stk. 4. Ansøgning om kanaltildeling, jf. de til enhver tid gældende regler om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v., med henblik på international passagertransport indgives til den eller de relevante infrastrukturforvaltere, og kopi sendes samtidig til Jernbanenævnet. Stk. 5. Jernbanenævnet underretter transport- og bygningsministeren, Trafik- og Byggestyrelsen, andre internationale myndighed, der har forhandlet en kontrakt om passagertransport med jernbane på den pågældende rute i henhold til en kontrakt om offentlig tjeneste, eller har ret til at begrænse adgangen til at medtage passagerer på strækninger mellem afgangs- og bestemmelsesstedet, og berørte jernbanevirksomheder om ansøgningen, så snart det er muligt og senest 10 hverdage efter modtagelsen heraf. Jernbanenævnets underretning skal gøre det muligt at vurdere, om formålet med den internationale rute er at befordre passagerer på en rute mellem stationer i forskellige EU-lande, og den mulige økonomiske betydning for eksisterende kontrakter om offentlig tjeneste.

§ 4. Jernbanenævnet træffer efter anmodning fra transport- og bygningsministeren, Trafik- og Byggestyrelsen, en berørt infrastrukturforvalter eller en berørt jernbanevirksomhed en afgørelse om, hvorvidt hovedformålet med en ansøgning er passagertransport mellem en station i Danmark og en station i et andet EU-land. Stk. 2. Ved en afgørelse efter stk. 1, tager Jernbanenævnet bl.a. hensyn til at indførelsen af nye frit tilgængelige internationale passagerruter med stop undervejs ikke bør bruges til at åbne markedet for national passagertransport, men udelukkende bør sigte på stop, der støtter den internationale rute. Ved vurderingen af, om international passagertransport er rutens hovedformål, bør der tages hensyn til kriterier som f.eks. omsætningsandel samt volumen, beregnet på grundlag af mængden af transporterede nationale eller internationale passagerer, samt rutens længde. Stk. 3. Jernbanenævnet underretter transport- og bygningsministeren, Trafik- og Byggestyrelsen samt berørte infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder om sin afgørelse.

§ 5. Retten til at medtage passagerer i henhold til § 3, stk. 3, kan begrænses af Jernbanenævnet på de strækninger mellem afgangs- og bestemmelsesstedet, der er omfattet af en eller flere kontrakter om trafik udført som offentlig service, hvis udøvelsen af retten vil bringe den økonomiske ligevægt i en kontrakt om trafik udført som offentlig tjeneste i fare. Stk. 2. Jernbanenævnet træffer efter anmodning fra transport- og bygningsministeren, Trafik- og Byggestyrelsen, en berørt infrastrukturforvalter eller den jernbanevirksomhed, der opfylder kontrakten om trafik udført som offentlig tjeneste, en afgørelse om, hvorvidt udøvelsen af retten i § 3, stk. 3, vil bringe den økonomiske ligevægt i en kontrakt om trafik udført som offentlig tjeneste i fare, på grundlag af en objektiv økonomisk analyse og efter forud fastlagte kriterier. I bekræftende fald træffer Jernbanenævnet endvidere en afgørelse om, hvorledes begrænsningen af retten skal udformes. I benægtende fald skal Jernbanenævnet endvidere afgøre, om der er ydet overkompensation til den jernbanevirksomhed, som opfylder en kontrakt om trafik udført som offentlig tjeneste, på den strækning, som afgørelsen omhandler. Stk. 3. De relevante myndigheder og de jernbanevirksomheder, der varetager den pågældende trafik udført som offentlig tjeneste, forelægger Jernbanenævnet de oplysninger, der med rimelighed kan kræves for at nå til en afgørelse. Jernbanenævnet vurderer oplysningerne og hører om nødvendigt alle relevante parter samt underretter disse om sin begrundede afgørelse inden for en forud fastsat frist og under alle omstændigheder senest 6 uger efter at have modtaget alle relevante oplysninger. Jernbanenævnet begrunder sin afgørelse og præciserer, hvornår, hvor længe og på hvilke betingelser, der kan ansøges om fornyet behandling af afgørelsen. Stk. 4. Ved en afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., tager Jernbanenævnet bl.a. hensyn til forud fastlagte kriterier som f.eks. indvirkningen på rentabiliteten af ruter, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, herunder de deraf følgende indvirkninger på nettoomkostningerne for Transport- og Bygningsministeriet, passagerernes efterspørgsel, billetpriser, billetordninger, antal stop på begge sider af grænsen og deres beliggenhed samt køreplan og antal afgange for den foreslåede nye rute. Transport- og Bygningsministeriet kan i overensstemmelse med Jernbanenævnets vurdering og afgørelse tillade, ændre eller afvise ansøgningen om adgang til en rute med international passagertransport, herunder opkræve en afgift af jernbanevirksomheder, der opretter en ny rute med international passagertransport, i henhold til den økonomiske analyse og i overensstemmelse med EU-retten og principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

§ 6. Infrastrukturforvaltere, som har modtaget en ansøgning i henhold til § 3, stk. 4, træffer tidligst fire uger efter modtagelse af en ansøgning om international passagertransport en afgørelse om tildeling af jernbanekanalkapacitet. Stk. 2. Hvis der er indkommet en anmodning til Jernbanenævnet efter § 4 eller § 5, kan infrastrukturforvalteren dog tidligst træffe en afgørelse to uger efter Jernbanenævnets afgørelse. Stk. 3. Infrastrukturforvalteren underretter transport- og bygningsministeren, Trafik- og Byggestyrelsen, Jernbanenævnet og berørte jernbanevirksomheder om sin afgørelse.