TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning

DanmarkBekendtgørelse2015

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1358 af 30/11/2015 I medfør af § 23 c, stk. 1 og 3, § 26 a, nr. 1 og 2, og § 27 a, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014, fastsættes:

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Energitilsynets omkostninger til varetagelse af Energitilsynets opgaver efter lov om varmeforsyning eller regler udstedt i henhold til loven og de udgifter, der er forbundet med etablering og drift af et godkendt privat ankenævn (Ankenævnet på energiområdet) vedrørende forhold på varmeområdet, skal dækkes af de selskaber

  1. der ejer anlæg til produktion af varme,
  2. hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktion eller affaldsforbrænding,
  3. hvis samlede levering af varme ab værk i det foregående kalenderår mindst har udgjort 100 TJ, korrigeret for graddage, og
  4. som Energitilsynet fører tilsyn med. Stk. 2. Betalingen erlægges af de selskaber, der er nævnt i stk. 1, pr. TJ varme leveret ab værk, korrigeret for graddage. Der anvendes følgende takster:
    1. januar 2010 – 31. december 2010 kr. 127,86 pr. TJ.
    1. januar 2011 – 31. december 2011 kr. 130,97 pr. TJ, heraf kr. 124,46 til Energitilsynet og kr. 6,51 til Ankenævnet på energiområdet.
    1. januar 2012 – 31. december 2012 kr. 145,33 pr. TJ, heraf kr. 126,33 til Energitilsynet og kr. 19,00 til Ankenævnet på energiområdet.
    1. januar 2013 – 31. december 2013 kr. 147,22 pr. TJ, heraf kr. 127,97 til Energitilsynet og kr. 19,25 til Ankenævnet på energiområdet.
  5. Pr. 1. januar 2014 kr. 143,61 pr. TJ, heraf kr. 128,61 til Energitilsynet og kr. 15,00 til Ankenævnet på energiområdet.
  6. Pr. 1. januar 2016 kr. 140,61 pr. TJ, heraf kr. 128,61 til Energitilsynet og kr. 12,00 til Ankenævnet på energiområdet. Stk. 3. Den leverede varme opgøres på baggrund af selskabets årlige indberetning af energiforbrug og -produktion til Energistyrelsens energiproducenttælling. Stk. 4. Efter udløbet af et kalenderår udarbejder Energistyrelsen en opgørelse over de beløb, som de omfattede selskaber skal betale for det følgende år. Er der opkrævet for meget til Energitilsynet i medfør af § 1, stk. 2, modregnes dette i senere indbetalinger efter denne bekendtgørelse, i det omfang indbetalingen til Energitilsynet forventes at overstige de langsigtede gennemsnitlige omkostninger til Energitilsynets behandling af sager på varmeområdet, jf. Statens Budgetvejledning. Stk. 5. Efter udløbet af et regnskabsår udarbejder Ankenævnet på energiområdet et endeligt regnskab, herunder en opgørelse over omkostninger forbundet med administrationen m.v. Er der opkrævet for meget til Ankenævnet på energiområdet i medfør af § 1, stk. 2, modregnes dette i senere indbetalinger efter denne bekendtgørelse, i det omfang indbetalingen til Ankenævnet på energiområdet forventes at overstige de langsigtede gennemsnitlige omkostninger til Ankenævnet på energiområdets behandling af sager på varmeområdet.
selskabregnskab
§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Energistyrelsen opkræver betaling efter § 1. Stk. 2. Betalingen fra de selskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, erlægges en gang årligt på baggrund af det foregående kalenderårs indberetninger, jf. § 1, stk. 3. Beløbet opkræves i 3. kvartal og indbetales senest 30 dage efter regningens udstedelse. Stk. 3. Hvis taksten for betalingen ændres, efter beløbet er opkrævet, jf. stk. 2 og § 1, stk. 2, indbetales differencen sammen med den nærmest følgende opkrævning. Stk. 4. Der betales moms i overensstemmelse med momslovens regler. Ved momspligt, vil det fremgå af opkrævningen, hvor stor en del af betalingen, der udgør moms. Stk. 5. Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, skal der betales renter heraf i medfør af renteloven.

momsselskab
§ 3

§ 3. Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 217 af 7. marts 2014 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning ophæves.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet /Lars Christian Lilleholt / Martin Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
2. december 2015