TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand

DanmarkBekendtgørelse2015

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1360 af 30/11/2015 I medfør af § 10, stk. 1 og 2, § 30, stk. 1, nr. 2, § 109, stk. 1, 2. pkt., og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 28, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen gælder ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium og ved fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden for dette område.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Fisk og krebsdyr samt dele heraf, der ikke opfylder de i denne bekendtgørelse nævnte mindstemål, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, opbevares, transporteres, sælges eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand, jf. dog bestemmelsen i artikel 15 i forordning nr. 1380/2013 om landingsforpligtelsen for erhvervsmæssigt fiskeri. Stk. 2. Kunstigt opdrættede fisk og krebsdyr, der opfiskes i akvakulturanlæg, er undtaget fra mindstemålsbestemmelserne. Stk. 3. Bestemmelserne i bekendtgørelsen gælder ikke fisk og krebsdyr, der fanges til godkendt udsætning, omplantning eller i forbindelse med godkendte videnskabelige undersøgelser.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. For de i bilag 1 anførte fiskearter gælder de i bilaget anførte mindstemål, regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde). Stk. 2. Både ved fiskeri og landing af fisk med dansk indregistreret fiskerfartøj jf. § 1, samt ved landing i dansk havn i øvrigt, skal fisken sorteres i overensstemmelse med EU's handelsnormer.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. For de i bilag 2 anførte krebsdyrarter gælder de i bilaget anførte mindstemål. Stk. 2. Størrelsen af hummer og jomfruhummer angives ved totallængden målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten. Stk. 3. Længden på jomfruhummerhaler måles fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten. Når halen måles, skal den ligge fladt, og leddene må ikke strækkes.

Straffebestemmelser

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 2, stk. 1, jf. §§ 3 og 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

selskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 218 af 27. februar 2015 om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand ophæves.

NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Helle Torp Christensen/

Bilag 1 For fiskearter fastsættes følgende mindstemål, regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde)

Kuller ( Melanogrammus aeglefinus ) Skagerrak/Kattegat: 27 cm Nordsøen: 30 cm Østersøen og Bælterne: 27 cm Mørksej ( Pollachius virens ) Skagerrak/Kattegat: 30 cm Nordsøen: 35 cm Østersøen og Bælterne: 30 cm Kulmule ( Merluccius merluccius ) Skagerrak/Kattegat: 30 cm Nordsøen: 27 cm Østersøen og Bælterne: 30 cm Skrubbe ( Platichthys flesus ) Skagerrak/Kattegat: 25,5 cm Nordsøen: 25,5 cm Østersøen og Bælterne underområde 22-25: 23 cm underområde 26-28: 21 cm underområde 29-32, Syd for 59° 30’ N: 18 cm Torsk ( Gadus morhua ) Skagerrak/Kattegat: 30 cm Nordsøen: 35 cm Østersøen og Bælterne: 35 cm Rødspætte ( Pleuronectes platessa ) Skagerrak/Kattegat: 27 cm Nordsøen: 27 cm Østersøen og Bælterne: 25 cm Søtunge ( Solea solea ) Skagerrak/Kattegat: 24 cm Nordsøen: 24 cm Østersøen og Bælterne: 24 cm Rødtunge ( Microstomus kitt ) 26 cm Pighvar ( Psetta maxima ) 30 cm Slethvar ( Scophthalmus rhombus ) 30 cm Ising ( Limanda limanda ) 25 cm Laks ( Salmo salar ) 60 cm Havørred ( Salmo trutta ) 40 cm Helt : Ringkøbing Fjord ( Coregonus lavaretus ) 34 cm Helt : Øvrige farvande ( Coregonus lavaretus ) 36 cm Gedde ( Esox lucius ) 60 cm Aborre ( Perca fluviatilis ) 20 cm Havbars ( Dicentrarchus labrax) Nordsøen: 42 cm Skagerrak/Kattegat: 42 cm Sild ( Clupea harengus ) Nordsøen: 20 cm Skagerrak/Kattegat: 18 cm Hvilling ( Merlangius merlangius ) Nordsøen: 27 cm Skagerrak/Kattegat: 23 cm Lubbe ( Pollachius pollachius ) Nordsøen: 30 cm Makrel ( Scomber scomber ) Nordsøen: 30 cm Skagerrak/Kattegat: 20 cm Gulål ( Anguilla anguilla ) Limfjorden: 40 cm Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde: 38 cm Roskilde Fjord og Isefjorden: 38 cm Øvrige farvande: 40 cm

Bilag 2 For krebsdyrarter fastsættes følgende mindstemål

Jomfruhummer ( Nephrops norvegicus ) , fuld længde Skagerrak/Kattegat: 13 cm Nordsøen: 8,5 cm Østersøen og Bælterne: 13 cm Jomfruhummerhaler ( Nephrops norvegicus ) Skagerrak/Kattegat: 7,2 cm Nordsøen: 4,6 cm Østersøen og Bælterne: 7,2 cm Hummer ( Homarus gammarus ) Limfjorden rygskjoldslængde: 8,7 cm Skagerrak/Kattegat samlet længde: 22 cm rygskjoldslængde: 7,8 cm Nordsøen rygskjoldslængde: 8,7 cm Østersøen og Bælterne samlet længde: 21 cm

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
2. december 2015