Bekendtgørelse om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre
Digitaliseringsministeriet
BEK nr 1431 af 04/12/2015 I medfør af § 51, stk. 1, i lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser fastsættes:
Gebyrer
§ 1. For prøver, for udstedelse af genpart af certifikat og for udstedelse af kaldesignal i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten betales til Energistyrelsen et gebyr med følgende beløb:
- Amatørradioprøve: 476 kr. pr. prøve.
- Genpart af certifikat: 81 kr. pr. genpart.
- Udstedelse af kaldesignal: 333 kr.
§ 2. For radioprøver til opnåelse af SRC-certifikat (Short Range Certificate) til betjening af maritime VHF-radioanlæg, for udstedelse af genpart af certifikat og for udstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer i maritime radiotjenester betales til Søfartsstyrelsen et gebyr med følgende beløb:
- SRC-certifikat: 503 kr. pr. prøve.
- Genpart af certifikat: 200 kr. pr. genpart.
- Udstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer: 720 kr.
(Stk. 4)
§ 3. For udstedelse og genudstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dansk indregistrerede luftfartøjer eller på jordstationer betales til Trafik- og Byggestyrelsen et gebyr med et beløb af 620 kr. Stk. 2. For udstedelse og genudstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i ultralette flyvemaskiner betales til Dansk Ultralet Flyverunion et gebyr med et beløb af 336 kr. Stk. 3. For udstedelse og genudstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dragefly (hangglidere), herunder motoriserede dragefly, og glideskærme (paraglidere) betales til Dansk Hanggliding & Paragliding Union et gebyr med et beløb af 336 kr. Stk. 4. Udebliver betaling af gebyrer efter stk. 1-3 efter sidste rettidige indbetalingsdag, kan opkræves et ekspeditionsgebyr for hver erindringsskrivelse med et beløb af 100 kr.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1396 af 2. december 2015 om certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre ophæves.
Energistyrelsen /Stig Uffe Pedersen / Maria Schmidt Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 5. december 2015