Bekendtgørelse om begrænsning af import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 1440 af 01/12/2015 I medfør af § 30, § 45, § 58 a og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014, fastsættes efter bemyndigelse:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
(Stk. 3)
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler og materialer og komponenter, herunder reservedele til person- og varebiler. Stk. 2. Import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af afbalanceringsklodser, kulbørster til elmotorer og bremsebelægninger til alle person- og varebiler er forbudt, såfremt de indeholder bly i større mængder end angivet i § 3, stk. 5, nr. 1. Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke:
- person- og varebiler, der er importeret til eller solgt på fællesskabsmarkedet første gang før den 1. januar 2009, og som på salgstidspunktet opfyldte danske krav, og
- materialer og komponenter, herunder reservedele til reparation af person- og varebiler, der er importeret eller solgt på fællesskabsmarkedet første gang før den 1. januar 2009, og som på salgstidspunktet opfyldte danske krav.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Personbil: 2) Bil indrettet til benyttelse til befordring af højst ni personer føreren medregnet.
- Varebil: Bil indrettet til benyttelse til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg. 2) De i § 2 anvendte definitioner er fastlagt i Trafikstyrelsens Detailforskrifter for køretøjer.
- Bly: Grundstoffet bly, både i metallisk form og i kemisk forbindelse med andre stoffer.
- Kviksølv: Grundstoffet kviksølv, både i metallisk form og i kemisk forbindelse med andre stoffer.
- Cadmium: Grundstoffet cadmium, både i metallisk form og i kemisk forbindelse med andre stoffer.
- Hexavalent chrom: Grundstoffet chrom i kemisk forbindelse med andre stoffer, hvor chrom indgår med iltningstrin 6.
Begrænsning af import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande
(Stk. 7)
§ 3. Import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler med materialer eller komponenter, der indeholder bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom, er forbudt. Stk. 2. Import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af materialer og komponenter, der indeholder bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom, til anvendelse i person- og varebiler, er forbudt. Stk. 3. Uanset forbuddet i stk. 1 er import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler, der indeholder bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom i de materialer og komponenter, som er nævnt i bilag 1, tilladt med de begrænsninger, bilaget angiver. Stk. 4. Uanset forbuddet i stk. 2 er import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af materialer og komponenter, der indeholder bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom, og som er nævnt i bilag 1, tilladt med de begrænsninger, bilaget angiver. Dette gælder tillige reservedele til udskiftning eller reparation af de biler, materialer og komponenter, der er nævnt i bilag 1. Stk. 5. Uanset forbuddet i stk. 1 og 2 tillades et maksimalt indhold af følgende:
- Bly i homogene materialer på 0,1 vægtprocent.
- Kviksølv i homogene materialer på 0,1 vægtprocent.
- Cadmium i homogene materialer på 0,01 vægtprocent.
- Hexavalent chrom i homogene materialer på 0,1 vægtprocent. Stk. 6. Undtagelserne i stk. 5 gælder kun, hvis stoffet ikke er tilsat med henblik på at bibringe det endelige produkt en særlig egenskab eller et særligt udseende. Stk. 7. Uanset forbuddet i stk. 2 er det tilladt at importere og sælge demonterede dele fra person- og varebiler, herunder dele som helt eller delvist består af komponenter og materialer, som er nævnt i bilag 1, med henblik på genbrug, forudsat anvendelsen var i overensstemmelse med gældende regler, da de blev solgt første gang.
Mærkning m.v.
(Stk. 3)
§ 4. Enhver, der erhvervsmæssigt importerer, sælger eller til eksport inden for EU og til EFTA-lande fremstiller personbiler, varebiler eller reservedele til disse biler, skal sikre, at plastkomponenter og -materialer med en vægt på over 100 gram er mærket. Ved mærkningen anvendes følgende terminologi:
- ISO 1043 - 1 Plast - Symboler og forkortede termer - Del 1: Grundlæggende polymerer og deres særlige karakteristika.
- ISO 1043 - 2 Plast - Symboler og forkortede termer - Del 2: Fyldstof og forstærkede materialer.
- ISO 11.469 - Generisk identifikation og mærkning af plastprodukter. Stk. 2. Enhver, der erhvervsmæssigt importerer, sælger eller til eksport inden for EU og til EFTA-lande fremstiller personbiler, varebiler eller reservedele til disse biler skal sikre, at elastomerkomponenter og elastomermaterialer, undtagen dæk med en vægt på over 200 gr., er mærket. Ved mærkningen anvendes følgende terminologi:
- ISO 1629 Gummi og latex - Benævnelser. Stk. 3. ISO 1043 - 1, ISO 1043 - 2, og ISO 11.469, jf. stk. 1, nr. 1-3, indføres ikke i Lovtidende. Oplysninger om standarderne kan fås til gennemsyn i Miljøstyrelsen.
(Stk. 2)
§ 5. Enhver, der erhvervsmæssigt importerer, sælger eller til eksport inden for EU og til EFTA-lande fremstiller personbiler, varebiler eller materialer og komponenter til disse biler, skal sikre, at materialer og komponenter, som er nævnt i bilag 1, er mærket eller gjort identificerbare, såfremt der i bilaget er angivet krav herom. Stk. 2. Ved mærkning eller anden form for identifikation af materialer og komponenter skal det fremgå, at materialet eller komponenten skal fjernes som led i den særskilte behandling, jf. bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.
Tilsyn og kontrol
§ 6. Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens regler herom.
Straffebestemmelser
(Stk. 3)
§ 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der
- i strid med forbuddet i § 1, stk. 2, importerer, sælger eller til eksport inden for EU og til EFTA-lande fremstiller afbalanceringsklodser, kulbørster til elmotorer og bremsebelægninger til person- og varebiler, med et indhold af bly i større mængder end angivet i § 3, stk. 5, nr. 1,
- importerer, sælger eller til eksport inden for EU og til EFTA-lande fremstiller person- og varebiler i strid med § 3,
- importerer, sælger eller til eksport inden for EU og til EFTA-lande fremstiller person- og varebiler og undlader at mærke plastkomponenter og -materialer i overensstemmelse med § 4 eller
- importerer, sælger eller til eksport inden for EU og til EFTA-lande fremstiller person- og varebiler og undlader at mærke eller på anden måde identificere materialer og komponenter som nævnt i bilag 1, hvor bilaget angiver krav herom, jf. § 5. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder besparelser, for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1257 af 11. decmber 2008 om begrænsning af import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer, ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet /Claus Torp / Peter Østergård Have/
Bilag 1 Materialer og komponenter, der er undtaget fra forbuddet i § 3
Materialer og komponenter Undtagelsens omfang og udløbsdato Mærkes eller gøres identificerbare som foreskrevet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. iv) Bly som legeringsbestanddel 1a) Stål til spåntagende bearbejdning og batch-varmforzinkede stålkomponenter med et blyindhold på op til 0,35 vægtprocent 1b) Kontinuerligt forzinket stålplade med et blyindhold på op til 0,35 vægtprocent Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer 2a) Aluminium til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til 2 vægtprocent Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2005 2b) Aluminium med et blyindhold på op til 1,5 vægtprocent Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008 2c) Aluminium med et blyindhold på op til 0,4 vægtprocent 1) 3. Kobberlegeringer med et blyindhold på op til 4 vægtprocent 1) 4a) Lejebøsninger og lejepander Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008 4b) Lejebøsninger og lejepander i motorer, transmissioner og kompressorer til klimaanlæg 1. juli 2011 og reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2011 Bly og blyforbindelser i komponenter 5. Batterier 1) X 6. Svingningsdæmpere Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer X 7a) Vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes i bremseslanger, brændstofslanger, ventilationsslanger, elastomer/metaldele i karrosseriet samt motorophæng Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2005 7b) Vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes i bremseslanger, brændstofslanger, ventilationsslanger, elastomer/metaldele i karrosseriet samt motorophæng, med et blyindhold på op til 0,5 vægtprocent Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2006 7c) Lim til elastomerer, der benyttes i drivaggregatet, med et blyindhold på op til 0,5 vægtprocent Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2009 8a) Bly i loddemateriale til fastgørelse af elektriske og elektroniske komponenter på elektroniske kredsløbskort og bly til belægning på afslutninger af komponenter — dog med undtagelse af elektrolytkondensatorer af aluminium — på komponentben og på elektroniske kredsløbskort Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer X 2) 8b) Bly i loddemateriale til andre anvendelsesformål end lodning på elektroniske kredsløbskort eller på glas Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2011, og reservedele til sådanne køretøjer X 2) 8c) Bly til belægning på afslutninger af elektrolytkondensatorer af aluminium Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2013, og reservedele til sådanne køretøjer X 2) 8d) Bly anvendt til loddemateriale på glas i sensorer til masseflowmåling af luft Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2015, og reservedele til sådanne køretøjer X 2) 8e) Bly i loddemateriale med højt smeltepunkt (dvs. blylegeringer med 85 vægtprocent bly eller mere) 3) X 2) 8f) Bly i konnektorsystemer med deformerbare ben 3) X 2) 8g) Bly i loddemateriale til etablering af elektrisk forbindelse mellem halvlederskive og bæresubstrat i integrerede kredsløbspakker med flip chip 3) X 2) 8h) Bly i loddemateriale til at fastgøre varmespredere til varmedræn i halvlederenheder med en chipstørrelse på mindst 1 cm 2 af projektionsoverfladen og en nominel strømtæthed på mindst 1 A/mm 2 af siliciumchipområdet 3) X 2) 8i) Bly i loddematerialer til elektriske anvendelsesformål på glas med undtagelse af loddematerialer i ruder af lamineret glas Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer efter samme dato X 2) 8j) Bly i loddemateriale til laminerede ruder 3) X 2) 9. Ventilsæder Som reservedele til motortyper, der er udviklet inden den 1. juli 2003 10a) Elektriske komponenter, der indeholder bly bundet i glas eller keramik, i en glas- eller keramikmatrix, i et glaskeramisk materiale eller i en glaskeramisk matrix Denne undtagelse omfatter ikke brug af bly i: — glas i lamper og glasur på tændrør — dielektriske keramiske materialer i komponenter, der er opført under punkt 10b), 10c) og 10d) X 4) (andre motorkomponenter end piezoelektriske) 10b) Bly i PZT-baserede dielektriske keramiske materialer i kondensatorer, der indgår i integrerede kredsløb eller diskrete halvledere 10c) Bly i dielektriske keramiske materialer i kondensatorer med en mærkespænding på mindre end 125 V AC eller 250 V DC Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer 10d) Bly i dielektriske keramiske materialer i kondensatorer, der udligner temperaturrelaterede afvigelser i sensorer i ultrasoniske sonarsystemer 11. Pyrotekniske detonatorer Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2006, og reservedele til sådanne køretøjer 12. Blyholdige termoelektriske materialer i elektriske anvendelser i biler, hvis formål er at mindske CO 2 -udledningerne ved genvinding af udstødningsvarme Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2019, og reservedele til sådanne køretøjer X Hexavalent chrom 13a) Korrosionshindrende malinger Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2007 13b) Korrosionshindrende malinger i forbindelse med chassissamlinger med bolt og møtrik Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008 14. Til korrosionsbeskyttelse af kulstofstålkølesystemet i absorptionskøleskabe i campingbiler, højst 0,75 vægtprocent i kølemidlet, undtagen hvor der står andre køleteknikker til rådighed (f.eks. ved at de udbydes på markedet til anvendelse i campingbiler), som ikke medfører negative miljø-, sundheds- eller forbrugersikkerhedsmæssige virkninger X Kviksølv 15a) Udladningslamper til forlygter Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2012, og reservedele til sådanne køretøjer X 15b) Lysstofrør i instrumentbrætdisplays Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2012, og reservedele til sådanne køretøjer X Cadmium 16. Batterier til elektriske køretøjer Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 31. december 2008 Noter: – Der accepteres et maksimalt indhold af bly, hexavalent chrom og kviksølv i homogene materialer på 0,1 vægtprocent og et maksimalt indhold af cadmium i homogene materialer på 0,01 vægtprocent. – Genanvendelse af dele af køretøjer, der allerede var på markedet på det tidspunkt, hvor undtagelsen ophørte med at gælde, er ubegrænset tilladt, da dette ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, litra a).
(Stk. 2)
- Denne undtagelse skal revideres i 2015.
- Afmontering, hvis en grænse på 60 g pr. køretøj overskrides i forening med nr. 10a). Ved anvendelsen af denne bestemmelse regnes elektroniske anordninger, der ikke er monteret af fabrikanten på produktionslinjen, ikke med.
- Denne undtagelse skal revideres i 2014.
- Afmontering, hvis en grænse på 60 g pr. køretøj overskrides i forening med nr. 8a) til 8j). Ved anvendelsen af denne bestemmelse regnes elektroniske anordninger, der ikke er monteret af fabrikanten på produktionslinjen, ikke med.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. december 2015