Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 1459 af 07/12/2015 I medfør af § 16, stk. 1 og 2, § 80, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder må ikke afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke for følgende:
- Flammebehandling af ukrudt.
- Afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer, hvor afgrøden dyrkes det følgende år.
- Halm, der har været anvendt til overdækning og lignende.
- Mindre spild i forbindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer.
- Våde halmballer. Afbrænding må først foretages, når der er sket orientering af kommunalbestyrelsen.
- Halm på øerne, bortset fra Sjælland, Fyn, Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø samt øer, der har bro eller dæmning til en af disse øer eller til fastlandet.
§ 2. For tilsyn og håndhævelse gælder bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.
(Stk. 2)
§ 3. Miljøstyrelsen kan efter indstilling fra NaturErhvervstyrelsen undtagelsesvis meddele regionsvise eller landsdækkende dispensationer fra forbudet i § 1, hvis det er nødvendigt af hensyn til bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr eller lignende. Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 4. Overtrædelse af § 1, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1317 af 20. november 2006 om forbud mod markafbrænding af halm m.v. ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet /P.M.V.\n Paolo Perotti\n Kontorchef / Michel Schilling/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 9. december 2015