TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af vekselkontorer og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask

DanmarkBekendtgørelse2015

Erhvervsministeriet

BEK nr 1503 af 01/12/2015 I medfør af § 33 og § 37, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013, fastsættes:

Generelt

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for virksomheder og personer, som i henhold til lovens § 1, nr. 11 og 18, skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fører et register, over de i stk. 1 nævnte virksomheder og personer. Oplysninger modtaget i henhold til § 2, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Oplysninger i registret

§ 2

§ 2. Registret indeholder oplysning om:

  1. virksomhedens CVR-nr. og for forretningssteder desuden deres eventuelle P-nummer,
  2. virksomhedens eller personens navn og adresse,
  3. virksomhedens eventuelle tilknytning til agentur- eller franchisegiver og
  4. virksomhedstype.

Anmeldelse om optagelse i registret

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Ved virksomheders anmeldelse om optagelse i registret skal de i § 2, nr. 1-4, omhandlede oplysninger angives. Stk. 2. For virksomhedens reelle ejere og ledelse, herunder den eventuelle daglige bestyrer og for personer som nævnt i § 1, stk. 1, skal følgende oplysninger angives:

  1. Navn.
  2. Adresse.
  3. CPR-nr. Stk. 3. For personer, der skal registreres i henhold til § 3, stk. 2, der ikke har et cpr-nummer, skal anmeldelsen vedlægges kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland.

Anmeldelse af ændring af oplysninger

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Ændring af de i §§ 2 og 3 omhandlede oplysninger skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Stk. 2. Ved virksomheders anmeldelse af ændringer skal virksomhedens navn, adresse, CVR-nr. og eventuelle P-nr. angives, sammen med de oplysninger, der skal ændres. Stk. 3. Ved personers anmeldelse af ændringer skal personens navn, adresse og CPR-nr. angives, sammen med de oplysninger, der skal ændres. Stk. 4. Anmeldelse af ændring af oplysninger skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.

Anmeldelse af sletning fra registret

§ 5

§ 5. De i § 1 nævnte virksomheder og personer har pligt til at anmelde sig til sletning fra registret til bekæmpelse af hvidvask, når de ikke længere er omfattet af lovens § 1, nr. 11 og 18. Med anmeldelsen om sletning af virksomheden, personen eller virksomhedens forretningssted, skal de i § 2, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger angives.

Registrering via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk og anmeldelsesblanket

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Anmeldelse i henhold til §§ 3, 4 eller 5 skal foretages via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk eller på Erhvervsstyrelsens særlige anmeldelsesblanket til registrering i registret til bekæmpelse af hvidvask. Stk. 2. Anmeldelse via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk, jf. stk. 1, skal foregå i overensstemmelse med, hvad der fremgår af selvregistreringssystemet. Stk. 3. Ved anmeldelse via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk anvendes brugerens digitale signatur eller NemID, medmindre Erhvervsstyrelsen bestemmer andet. Stk. 4. Hvis Erhvervsstyrelsen har begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til anmeldelse i henhold til denne bekendtgørelse via selvregistreringsløsningen på www.virk.dk, er styrelsen berettiget til med øjeblikkelig virkning at lukke brugerens adgang hertil.

Ansvar for registreringen via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Den registreringspligtige kan bemyndige en anmelder til at optræde som fuldmægtig på vedkommendes vegne i forhold til Erhvervsstyrelsen og til at foretage anmeldelse, jf. § 3, 4 og 5 i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk. Stk. 2. En anmelder, der anmelder et forhold i Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk, indestår for, at anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med anmeldelsen er gyldig

Undersøgelse af ledelse og ejere

§ 8

§ 8. Til brug for afgørelse af om Erhvervsstyrelsen kan registrere den anmeldte virksomhed eller person, jf. lovens § 31, stk. 1 og 2, indhenter Erhvervsstyrelsen straffeattest på de i § 3, stk. 2, nævnte personer i henhold til § 22, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).

Registrering

persondata
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Registrering af virksomheden eller personen og af ændrede oplysninger foretages af Erhvervsstyrelsen. Når registrering er sket, sendes bekræftelse på registreringen til anmelder, den registrerede og til virksomheden, hvis denne ikke er den registrerede. Stk. 2. Den anmeldte form for virksomhed må ikke påbegyndes før registreringen er sket.

Straf

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 3-6 og § 9, stk. 2, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden mv.

selskab
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1197 af 10. december 2008 om anmeldelse og registrering af pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, hvl-reg.dk ophæves.

Erhvervsstyrelsen /Victor Kjær / Camilla Hesselby/

selskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
12. december 2015