Bekendtgørelse om Forsyningssekretariatets virksomhed
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1508 af 10/12/2015 I medfør af § 9, stk. 5, og § 10, stk. 6, i lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 25:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen fastlægger reglerne for Forsyningssekretariatets virksomhed og regler om betaling og opkrævning.
Forsyningssekretariatets opgaver
§ 2. Forsyningssekretariatet varetager de opgaver, der ved lov eller i henhold til lov er henlagt til sekretariatet.
§ 3. Offentliggørelse af Forsyningssekretariatets afgørelser efter lovens § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, og § 36, stk. 2, sker på sekretariatets hjemmeside senest 1 uge efter, at afgørelsen er meddelt vandselskabet.
§ 4. Forsyningssekretariatet foretager analyser m.v. til understøttelse og opfyldelse af lovens formål.
§ 5. Forsyningssekretariatet fastsætter, hvilke oplysninger der er nødvendige til brug for behandlingen af ansøgning om undtagelse efter lovens § 3, stk. 1-3.
§ 6. Forsyningssekretariatet afgør, bortset fra afgørelser efter konkurrencelovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4, selv spørgsmål om sekretariatets kompetence.
§ 7. Forsyningssekretariatet beslutter for så vidt angår de områder, der er underlagt sekretariatets kompetence, om der skal indgives politianmeldelse for overtrædelse af lovens § 30.
Betaling og opkrævning
(Stk. 3)
§ 8. Det beløb, som vandselskaber skal udrede til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, jf. lovens § 10, indbetales til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opkræver det årlige beløb hos vandselskaberne i 4. kvartal året før. Beløbet forfalder til betaling senest 30 dage efter opkrævningsdatoen. Stk. 3. Der betales ikke moms af det beløb, der er nævnt i stk. 1.
Ikrafttræden m.v.
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. december 2015.
(Stk. 2)
§ 10. Det beløb, som vandselskaber skal udrede til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse i 2016, opkræves af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i perioden fra den 1. marts til den 1. maj 2016. Beløbet forfalder til betaling senest 30 dage efter opkrævningsdatoen. Stk. 2. Der betales ikke moms af det beløb, der er nævnt i stk. 1.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet /Lars Christian Lilleholt / Martin Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. december 2015