TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner

DanmarkBekendtgørelse2015

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1544 af 10/12/2015 I medfør af § 5 i lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter forsøg, der gennemføres i frikommunerne i medfør af lov om frikommuner m.v. eller anden lovgivning.

Offentliggørelse af forsøg

§ 2

§ 2. Oplysninger om forsøg, jf. § 1, skal for hver frikommune optages i en frikommunevedtægt, jf. bilag 1.

§ 3

§ 3. Frikommunevedtægten skal for hvert forsøg indeholde de i bilag 1 nævnte oplysninger. Frikommunevedtægten må ikke indeholde andre oplysninger end de i bilag 1 nævnte.

§ 4

§ 4. Kommunalbestyrelsen i en frikommune skal sørge for, at de i bilag 1 nævnte oplysninger om forsøget optages i frikommunevedtægten senest ved forsøgets start.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Frikommunevedtægten skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Stk. 2. Frikommunevedtægten skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet i elektronisk form. Ved ændring af frikommunevedtægten skal den ændrede vedtægt indsendes til Social- og Indenrigsministeriet i elektronisk form.

Evaluering af forsøg

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Evalueringen af et forsøg, jf. § 1, skal som minimum indeholde følgende elementer:

  1. Beskrivelse af forsøget, herunder formål, baggrund og forventede resultater.
  2. Beskrivelse af evalueringsmetoden.
  3. Forsøgets resultater, herunder: a) Konklusioner i forhold til opstillede resultatmål. b) Effekter for forsøgets evt. målgruppe. c) Økonomiske konsekvenser. d) Øvrige positive eller negative virkninger. Stk. 2. Ved forsøg med krav om forudgående godkendelse skal kommunalbestyrelsen samtidig med beslutningen om at ansøge om et forsøg træffe beslutning om evalueringen af forsøget i lyset af de i stk. 1 fastsatte krav. Ved forsøg uden krav om forudgående godkendelse skal kommunalbestyrelsens beslutning om evalueringen af forsøget i lyset af de i stk. 1 fastsatte krav træffes samtidig med beslutningen om at iværksætte forsøget. Stk. 3. Undtaget fra stk. 1 er følgende forsøg:
  4. Forsøg, hvor der på grund af en tidsmæssig meget begrænset gennemførelse eller en meget begrænset anvendelse af forsøget ikke vurderes at være et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag.
  5. Forsøg, der evalueres som i stk. 1 i regi af statslig finansieret evaluering. Stk. 4. For forsøg, der falder inden for stk. 3, litra 1, skal frikommunerne udarbejde en kort redegørelse for det manglende evalueringsgrundlag. Redegørelsen indsendes til Social- og Indenrigsministeriet i elektronisk form senest den 30. april 2016.
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Evalueringen af et forsøg skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i en frikommune skal samtidigt med offentliggørelsen fremsende evalueringen af forsøg til Social- og Indenrigsministeriet i elektronisk form senest den 30. april 2016.

Ikrafttræden

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 688 af 25. juni 2012 om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner ophæves.

Social- og Indenrigsministeriet /Karen Ellemann / Søren H. Thomsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
15. december 2015