TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kapital til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg for pengeinstitutter og realkreditinstitutter

DanmarkBekendtgørelse2015

Erhvervsministeriet

BEK nr 1587 af 03/12/2015 I medfør af § 124, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 1563 af 15. december 2015, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

  1. Pengeinstitutter.
  2. Realkreditinstitutter.
  3. Koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed.
  4. Koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et realkreditinstitut eller en realkreditinstitutholdingvirksomhed.

Kapitalens kvalitet og sammensætning

§ 2

§ 2. Den kapital, der anvendes til dækning af det i § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed nævnte individuelle solvenstillæg, skal bestå af mindst 56 pct. egentlig kernekapital. Mindst 75 pct. af kapitalen skal bestå af kernekapital. De resterende 25 pct. kan bestå af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital.

Ikrafttræden

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Har et institut omfattet af § 1 inden den 31. december 2015 udstedt hybrid kernekapital eller supplerende kapital, som pr. 31. december 2015 kunne medregnes til opfyldelse af instituttets individuelle solvenstillæg, jf. § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, kan instituttet indtil den 31. december 2021 anvende denne kapital til dækning af de i § 2 nævnte krav, hvor den kan indgå som egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital.

Erhvervs- og Vækstministeriet /Troels Lund Poulsen / Hans Høj/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2015
Bekendtgørelse om kapital til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg for pengeinstitutter og realkreditinstitutter | TheLawyer.sh