TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte

DanmarkBekendtgørelse2015

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1667 af 16/12/2015 I medfør af § 8, stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 574 af 10. juni 2014, fastsættes efter bemyndigelse:

Husstandsindkomst

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Boligstøtteåret løber fra den 1. januar til den 31. december. Stk. 2. Husstandsindkomsten opgøres ved beregning af individuel boligstøtte som den aktuelle indkomst per måned efter § 8 i lov om individuel boligstøtte.

Opgørelse af indkomsten ved årsomregningen

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Indkomsten efter boligstøttelovens § 8, stk. 1 og 3, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer til brug for den årlige omregning pr. 1. januar efter § 43 i lov om individuel boligstøtte, opgøres på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt er anvendt ved seneste beregning af boligstøtte. eller den indkomst, der senest er noteret på boligstøttesagen af Udbetaling Danmark. Stk. 2. Det enkelte husstandsmedlems personlige indkomst opgjort efter stk. 1, opreguleres med en procentsats, der fastsættes af Beskæftigelsesministeren. Det enkelte husstandsmedlems negative personlige indkomst reguleres ikke. Det enkelte husstandsmedlems kapitalindkomst og aktieindkomst som fastsat i lovens § 8, stk. 1 og 3, opreguleres ikke. Stk. 3. Formuetillæg til brug for den årlige omregning efter boligstøttelovens § 8, stk. 6, opgøres efter lovens § 8 a.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Hvis summen af de i boligstøttelovens § 8, stk. 1-3, nævnte indkomster for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer pr. 1. januar i boligstøtteåret er faldet i forhold til indkomsten opgjort efter § 2, og hvis støttemodtageren giver meddelelse til Udbetaling Danmark herom inden 1. februar i boligstøtteåret, beregnes boligstøtten med virkning fra 1. januar på grundlag af den ændrede indkomst. Stk. 2. Hvis summen af de i boligstøttelovens § 8, stk. 1-3, nævnte indkomster for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer pr. 1. januar i boligstøtteåret er forøget i forhold til indkomsten opgjort efter § 2, stk. 1-2, beregnes boligstøtten på grundlag af den ændrede indkomst med virkning fra 1. januar.

Opgørelse af indkomst udbetalt for flere måneder

§ 4

§ 4. I de tilfælde, hvor der i husstandsindkomsten indgår indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, men udbetales for flere måneder ad gangen, og indkomsten derfor ikke er periodiseret på månedsbasis i indkomstregisteret, kan Udbetaling Danmark fordele indkomsten på enkelte måneder indkomsten faktisk vedrører.

Ikrafttræden

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 138 af 11. februar 2013 om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte ophæves.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Morten Binder / Bent Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2015