TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

DanmarkLov2015

Udlændinge- og Integrationsministeriet

LOV nr 1705 af 21/12/2015 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482 af 23. december 2014, § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014 og § 3 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:

  1. I § 12 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: »Stk. 7. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af et midlertidigt opholdssted til flygtninge efter stk. 6.« Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 2

§ 2. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 179 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:

  1. § 5 u, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Etableres der midlertidige opholdssteder til flygtninge efter stk. 1-3 på et støjbelastet areal, kan kommunalbestyrelsen stille vilkår om etablering af afskærmningsforanstaltninger.«
  2. § 5 u, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan i særlige tilfælde meddele kommunalbestyrelsen tilladelse til, at regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j eller offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1, ikke finder anvendelse på arealer, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3.«
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Givet i København Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Inger Støjberg/

Metadata

Type
Lov
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
21. december 2015