TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om intervention af korn

DanmarkBekendtgørelse2015

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1768 af 15/12/2015 I medfør af § 1, stk. 1-5, § 4, stk. 1, § 5 a, § 22, stk. 2, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1586 af 14. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. Intervention kan ske her i landet i henhold til Det Europæiske Fællesskabs markedsordning for korn.

§ 2

§ 2. Enhver der ønsker at levere korn til intervention, skal fremsætte tilbud herom til NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Tilbud skal fremsættes på en blanket, der kan rekvireres hos NaturErhvervstyrelsen.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Det tilbudte parti skal være af ensartet kvalitet og omfatte mindst 500 tons, der henligger på et nærmere angivet lager. Tilbydes korn, der henligger på flere forskellige lagre, skal tilbudet omfatte mindst 500 tons på hvert lager. Stk. 2. Der må ikke tilbydes korn iblandet bejdset sædekorn og korn behandlet med propionsyre eller lignende til intervention.

§ 4

(Stk. 6)

§ 4. Sælgeren skal følge NaturErhvervstyrelsens anvisninger vedrørende levering af kornet. Stk. 2. Det nærmere tidspunkt for indlagringen af kornet aftales mellem sælgeren og lagerhaveren. Sælger skal meddele NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsens fødevareenhed tidspunktet for indlagringen med et varsel, der fastsættes af NaturErhvervstyrelsen. Stk. 3. Ved indlagring foretager NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsens fødevareenhed kontrol med kornets vægt, lugt, farve samt de krævede minimumsegenskaber, som umiddelbart kan konstateres, og udtager prøver af kornet til brug for konstatering af, om kvalitetsbetingelserne i øvrigt er opfyldt. Prøverne analyseres på NaturErhvervstyrelsens eller Fødevarestyrelsens fødevareenheds laboratorium. Stk. 4. Kontrollen af, om blød hvede opfylder de særlige minimumskrav til bageegnethed, foretages dels af NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsens fødevareenhed dels af laboratorier godkendt af NaturErhvervstyrelsen. Stk. 5. I tilfælde af at sælger eller lagerhaver ikke kan tiltræde NaturErhvervstyrelsens eller Fødevarestyrelsens fødevareenheds bedømmelse af kornets lugt og farve, skal NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsens fødevareenhed udtage og indsende prøve af kornet til bedømmelse hos Københavns bedømmelses- og voldgiftsudvalg for korn- og foderstofhandlen. Stk. 6. I tilfælde af at sælger bestrider resultatet af NaturErhvervstyrelsens eller Fødevarestyrelsens fødevareenheds analyse, kan NaturErhvervstyrelsen lade foretage en ny analyse af prøven hos NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsens fødevareenhed. Dette gælder dog ikke analyseresultatet for vandindhold. Det endelige resultat vil være et gennemsnit af de 2 analyseresultater. For faldtalsanalyser gælder der særlige beregningsregler.

opsigelse
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsens fødevareenhed foretager kontrollen med oplagringen og med udlagringen af interventionskorn. Stk. 2. Kontrollen foretages efter de til enhver tid gældende bestemmelser for Det Europæiske Fællesskabs markedsordning for korn. Stk. 3. Meddelelser til NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsens fødevareenhed om handlinger i forbindelse med oplagring og udlagring, som skal kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsens fødevareenhed, skal gives med et varsel, der fastsættes af NaturErhvervstyrelsen.

opsigelse
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Overtrædelse af § 3, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til kapitel 5 i landbrugsstøtteloven. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 945 af 19. oktober 2000 om intervention af korn ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for accepterede tilbud, der er modtaget i medfør heraf, og for fremsatte tilbud, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen inden den 1. januar 2016. Stk. 3. I alle høringsbreve, afgørelser og enhver anden henvendelse fra NaturErhvervstyrelsen, som er dateret den 1. januar 2016 eller senere, skal henvisninger til bekendtgørelse nr. 945 af 19. oktober 2000 om intervention af korn forstås som henvisninger til denne bekendtgørelse. Stk. 4. Stk. 3 gælder dog ikke, hvis andet er udtrykkeligt angivet i henvendelsen.

NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Aksel Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
23. december 2015