Bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på områderne vedrørende religiøse forkyndere m.v. og tidsubegrænset opholdstilladelse
Udlændinge- og Integrationsministeriet
BEK nr 1797 af 21/12/2015 I medfør af § 9 h, stk. 15, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 og lov nr. 685 af 27. maj 2015, fastsættes:
Indbetaling
(Stk. 4)
§ 1. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, skal indbetales til en bankkonto anvist af Udlændingestyrelsen, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Indgives ansøgningen om opholdstilladelse til en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Udlændingestyrelsen. Stk. 3. Indgives ansøgningen til en privat virksomhed eller organisation, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 4, nr. 2, kan gebyret indbetales gennem virksomheden eller organisationen til en dansk repræsentation i udlandet, hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Udlændingestyrelsen. Stk. 4. Indgives ansøgningen til et andet lands repræsentation, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 4, nr. 1, og er det grundet lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Udlændingestyrelsen, kan gebyret betales til Udlændingestyrelsen på en af Udlændingestyrelsen anvist anden måde.
(Stk. 3)
§ 2. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, skal indbetales til en bankkonto anvist af Udlændingestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Indsendes ansøgningen om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen gennem en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Udlændingestyrelsen. Stk. 3. Indsendes ansøgningen om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen ikke gennem en dansk repræsentation i udlandet, og er det grundet lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Udlændingestyrelsen, kan gebyret betales til Udlændingestyrelsen på en af Udlændingestyrelsen anvist anden måde.
(Stk. 3)
§ 3. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, og gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 3. pkt., for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der vedrører en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, skal indbetales til en bankkonto anvist af Udlændingenævnets Sekretariat, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Indsendes klagen eller ansøgningen om genoptagelse af en klagesag gennem en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Udlændingenævnets Sekretariat. Stk. 3. Indsendes klagen eller ansøgningen om genoptagelse af en klagesag ikke gennem en dansk repræsentation i udlandet, og er det grundet lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Udlændingenævnets Sekretariat, kan gebyret betales til Udlændingenævnets Sekretariat på en af sekretariatet anvist anden måde.
(Stk. 8)
§ 4. Betaling efter §§ 1-3 skal ske i danske kroner, jf. dog 2. og 3. pkt. Hvis det på grund af lokale forhold ikke er muligt at foretage betaling i danske kroner, kan betaling ske i euro. Hvis gebyret betales til en dansk repræsentation i udlandet, kan betaling ske i lokal valuta. Stk. 2. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1, nævnte beløb 2.325 kr. (svarende til 312 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 3. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 2, nævnte beløb 1.805 kr. (svarende til 242 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 4. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 3, nævnte beløb 3.890 kr. (svarende til 522 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 5. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb 5.525 kr. (svarende til 742 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 6. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., nævnte beløb, ved indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, 815 kr. (svarende til 109 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 7. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., nævnte beløb, ved indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, 815 kr. (svarende til 109 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 8. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 3. pkt., nævnte beløb, ved indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der vedrører en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, 815 kr. (svarende til 109 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen).
§ 5. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udarbejder på baggrund af høring af Udenrigsministeriet en liste over de steder, hvor det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnets Sekretariat. Listen offentliggøres på Udlændingestyrelsens hjemmeside (www.nyidanmark.dk) og opdateres løbende.
§ 6. Betaling efter §§ 1-3 skal være ledsaget af oplysning fra betaleren om det relevante sagsbestillings-id, medmindre betalingen sker til en dansk repræsentation i udlandet eller gennem en privat virksomhed eller organisation. Ved sagsbestillings-id forstås et unikt nummer, der trækkes i udlændingemyndighedernes sagsbestillingssystem med henblik på, at ansøgningen eller klagen kan sammenkædes med betalingen. Udlændingemyndighederne bistår i fornødent omfang med trækning af sagsbestillings-id.
Tilbagebetaling
(Stk. 2)
§ 7. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af en ansøgning som nævnt i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, tilbagebetales, hvis
- ansøgningen er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at indgive ansøgningen,
- Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1,
- ansøgningen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 7, 1. pkt., eller
- ansøgningen afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling. Stk. 2. Ved tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 4, refunderes det indbetalte gebyr fratrukket et beløb, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 7, 2. pkt., som med virkning for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 udgør 815 kr.
§ 8. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, tilbagebetales, hvis
- ansøgningen om genoptagelse er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at anmode om genoptagelse af sagen,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt.,
- ansøgningen om genoptagelse afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, 1. pkt., eller
- ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
§ 9. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, tilbagebetales, hvis
- klagen er indgivet af en person, der ikke er klageberettiget,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.,
- klagen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, 2. pkt., eller
- klageren får helt eller delvist medhold i klagen.
§ 10. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der vedrører en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-4, tilbagebetales, hvis
- ansøgningen om genoptagelse er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at anmode om genoptagelse af klagesagen,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 3. pkt.,
- ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, 3. pkt., eller
- ansøgningen om genoptagelse af klagesagen imødekommes.
(Stk. 2)
§ 11. Tilbagebetaling efter §§ 7-10 sker ved overførsel til en bankkonto, som ansøger eller klager har anvist, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage tilbagebetaling via overførsel til en bankkonto, kan tilbagebetaling i stedet ske gennem en dansk repræsentation i udlandet.
§ 12. Tilbagebetaling efter §§ 7-10 foretages i den valuta, hvorved betaling er sket.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1568 af 23. december 2014 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på områderne vedrørende religiøse forkyndere m.v. og tidsubegrænset opholdstilladelse ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning eller klage eller anmodet om genoptagelse inden den 15. maj 2012. For disse udlændinge finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1192 af 13. december 2011 fortsat anvendelse.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet /Inger Støjberg / Merete Milo/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. december 2015