Bekendtgørelse om tilskud til fremme af dyrkning efter retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse (Integrated Pest Management, IPM) til primærproducenter inden for landbrug, gartneri og frugtavl
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 1798 af 22/12/2015 I medfør af tekstanmærkning nr. 151 ad § 24.21.02. til finansloven for finansåret 2016 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 6 i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:
Ordningens formål og indhold
(Stk. 4)
§ 1. Formålet med ordningen er at mindske de miljø- og sundhedsmæssige effekter som følge af brugen af pesticider ved at fremme anvendelse af retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse hos primærproducenter inden for landbrug, gartneri og frugtavl. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan inden for de årligt afsatte bevillingsmæssige rammer yde tilskud til udgifter til et projekt omfattende fokuseret rådgivning om integreret plantebeskyttelse. Rådgivningen ydes til primærproducenter og skal kunne opnås af alle primærproducenter på grundlag af fastlagte objektive betingelser. Tilskud til rådgivning omfatter ikke direkte betaling til primærproducenterne. Stk. 3. Tilskud ydes i overensstemmelse med reglerne i kapitel I og II, art. 21 i kapitel III og kapitel IV I Kommissionens forordning (EU) Nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, EU-tidende 2014, nr. L 193, s. 1. Stk. 4. En virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, som EU-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, er udelukket fra at søge tilskud.
(Stk. 3)
§ 2. NaturErhvervstyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om hvilken rådgiver, der skal forestå den i § 1, stk. 2, nævnte rådgivning. Rådgivningen skal gennemføres samlet og landsdækkende i projektperioden 2010-2015, jf. dog stk. 3, indenfor følgende indsatsområder:
- Fokuseret rådgivning om integreret plantebeskyttelse rettet mod landbrug.
- Fokuseret rådgivning om integreret plantebeskyttelse rettet mod gartneri og frugtavl. Stk. 2. Som led i den rådgivning, der skal finde sted efter stk. 1, skal rådgiver etablere og inddrage syv demonstrationslandbrug i rådgivningsaktiviteterne. Stk. 3. Projektperioden for projekter, der er godkendt efter stk. 1, kan forlænges til og med den 31. december 2016.
Definitioner
§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved integreret plantebeskyttelse: Integreret bekæmpelse af skadegørere som dette er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.
Administration
Myndigheder og kontrol
(Stk. 3)
§ 4. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter denne bekendtgørelse. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen forestår den fysiske kontrol og den efterfølgende regnskabskontrol.
Ansøgning
§ 5. Der kan ikke indgives ansøgning om tilskud til nye projekter.
IPM styregruppe
(Stk. 3)
§ 6. Miljø- og Fødevareministeriet har nedsat en IPM styregruppe, som overvåger gennemførelsen af projektet i forhold til de endelige projektbeskrivelser og de årlige statusrapporter, jf. § 9, nr. 4, og kan på NaturErhvervs anmodning eller af egen drift løbende afgive indstilling til NaturErhvervstyrelsen om følgende:
- En ændring af den bevillingsmæssige fordeling mellem de i § 2, stk. 1, nævnte indsatsområder.
- En ændring af projektbeskrivelsen for et eller flere indsatsområder af hensyn til a) en forbedring af projektets forventede effekter, b) en forbedring af projektets kvalitet og relevans for deltagende bedrifter, c) introduktion af ny viden om generelle principper for integreret plantebeskyttelse, d) at øge interessen i landbrugs- og gartnerierhvervet for at deltage i projekterne, e) at øge andelen af implementering og afprøvning af integreret plantebeskyttelse på demonstrationsbrugene med henblik på videreformidling, og f) at øge omfanget af nødvendige aktiviteter for at kunne rådgive om de generelle principper for integreret plantebeskyttelse, herunder forbedre kompetencen hos de konsulenter, der udfører rådgivningsaktiviteter m.m. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om de i stk. 1 nævnte forhold efter at have indhentet en indstilling fra IPM styregruppen. Stk. 3. IPM styregruppen består af repræsentanter fra institutioner under Miljø- og Fødevareministeriet.
§ 7. NaturErhvervstyrelsen yder sekretariatsbistand til IPM styregruppen i forbindelse med styregruppens opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse.
Tilskudsperiode m.v.
§ 8. NaturErhvervstyrelsen kan ud fra en samlet økonomisk ramme yde tilskud til den i § 2, stk. 1, nævnte rådgiver i en periode, der begynder dagen efter EU-Kommissionens offentliggørelse af ordningen i henhold til Kommissionens forordning (EU) 702/ 2014.
Betingelser for tilskud
§ 9. Det er en betingelse for tilskud,
- at tilskudsmodtager gennemfører de projektaktiviteter, der fremgår af projektbeskrivelserne, herunder at projektet gennemføres inden for projektperioden,
- at tilskudsmodtager afgiver de oplysninger, som Natur-Erhvervstyrelsen anmoder om til brug for sagsbehandlingen,
- at tilskudsmodtager for hvert kalenderår i projektperioden fører et projektregnskab, der indeholder en specificeret opgørelse over antal forbrugte rådgivningstimer og betalte tilskudsberettigede udgifter,
- at tilskudsmodtager for hvert kalenderår i projektperioden udarbejder en statusrapport, der indeholder en redegørelse for de aktiviteter inden for hvert af de i § 2, stk. 1, nævnte indsatsområder,
- at NaturErhvervstyrelsen ved anmodning om udbetaling af første rate som nævnt i § 15, stk. 1, modtager projektregnskab og revisorerklæring,
- at NaturErhvervstyrelsen ved anmodning om udbetaling af anden rate eller ved anmodning om en årlig udbetaling af det fulde tilskud for et kalenderår i projektperioden modtager projektregnskab, revisorerklæring og statsrapport rettidigt, jf. § 15, stk. 2, og
- at tilskudsmodtager i mindst 5 år, regnet fra den afsluttende udbetaling for et kalenderår i projektperioden, opbevarer udbetalingsanmodninger og tilhørende originale projektregnskabsbilag.
(Stk. 2)
§ 10. NaturErhvervstyrelsen fastsætter i den skriftlige meddelelse, som følger afgørelsen efter § 2, stk. 1, nærmere betingelser om tilskudsmodtagers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet og til at offentliggøre oplysninger om projektet på den projektansvarliges hjemmeside eller i relevante dagblade og tidsskrifter o.l. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan i den skriftlige meddelelse, som følger afgørelsen efter § 2, stk. 1, fastsætte yderligere betingelser for tilskud.
Tilskudsberettigede projektudgifter
§ 11. Tilskud kan ydes til projektudgifter, der af NaturErhvervstyrelsen er godkendt som relevante i forbindelse med den i § 2 nævnte rådgivning, herunder udgifter til konsulentløn, udgifter i forbindelse med praktisk formidling af IPM, udgifter til publikationer og udgifter til hjemmesider m.v. NaturErhvervstyrelsen meddeler skriftligt tilskudsmodtager de nærmere betingelser for modtagelse af tilskud, herunder hvilke projektudgifter, der vil være tilskudsberettigede.
§ 12. De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte:
- Udgifter hvortil der er givet anden offentlig støtte.
- Udgifter vedrørende aktiviteter som tilskudsmodtager er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
- Finansierings- og pengeinstitutomkostninger med mindre disse skyldes krav fra NaturErhvervstyrelsen.
- Moms.
Udbetaling af tilskud og krav om revisorerklæring
(Stk. 2)
§ 13. Tilskud udbetales for hvert kalenderår i projektperioden, jf. § 8, stk. 1. Stk. 2. Udbetaling af tilskud sker på grundlag af tilskuds-modtagers projektregnskab, herunder opgørelse over antal forbrugte rådgivningstimer og betalte tilskudsberettigede udgifter, der skal kunne dokumenteres. Projektregnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor og være vedlagt en revisorerklæring, jf. § 15.
(Stk. 5)
§ 14. Revisor skal revidere projektregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik. Stk. 2. Revisor efterprøver om projektregnskabet er i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Stk. 3. Revisor foretager en vurdering af, om der er et økonomisk rimeligt og sædvanligt forhold mellem projekt-aktiviteterne og de administrative udgifter og andele af tilskudsmodtagervirksomhedens fællesudgifter. Hvis tilskuds-modtager benytter eget personale, lokaler m.v. som led i gennemførelsen af projektet, påser revisor endvidere, at tidsforbrug m.v. samt vederlag herfor er veldokumenteret og rimelig. Stk. 4. Ud over de almindelige regler for revision skal revisor specielt påse, om der foreligger redegørelser for væsentlige afvigelser mellem budget og regnskab. Stk. 5. Det skal fremgå af revisorerklæringen på projekt-regnskabet, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og danske revisionsstandarder.
(Stk. 2)
§ 15. Tilskud for et kalenderår i projektperioden kan udbetales i to rater. Ved anmodning om udbetaling af første rate skal projektregnskab og revisorerklæring indsendes til NaturErhvervstyrelsen, jf. § 13. Tilskuddet udbetales, når NaturErhvervstyrelsen har godkendt projektregnskab og revisorerklæring. Stk. 2. Ved anmodning om udbetaling af anden rate eller ved anmodning om én årlig udbetaling af det fulde tilskud for et kalenderår i projektperioden skal projektregnskab for et kalenderår i godkendelsesperioden, revisorerklæring og statusrapport være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 6. januar i det efterfølgende kalenderår. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra denne frist. Tilskuddet udbetales, når NaturErhvervstyrelsen har godkendt projektregnskab, revisorerklæring og statusrapport.
§ 16. Tilskuddet overføres til tilskudsmodtagers Nemkonto.
Ændring af projekt
(Stk. 3)
§ 17. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning og efter at have indhentet indstilling fra IPM styregruppen give tilladelse til fremadrettede ændringer af projektet, herunder forlængelse af projektperioden til også at omfatte 2016, hvis ændringen er i overensstemmelse med projektets overordnede formål. Ansøgning om ændring af projektet skal være vedlagt et ændret budgetoverslag. Ansøgning om forlængelse af projektet til også at omfatte 2016 skal indeholde en projektbeskrivelse for indsatsen i 2016. Projektbeskrivelsen skal have følgende indhold:
- En beskrivelse af hvorledes projektaktiviteterne forventes gennemført inden for hvert af de i § 2, stk. 1, nævnte indsatsområder.
- Et specificeret budget for projektaktiviteternes gennemførelse inden for hvert af de i § 2, stk. 1, nævnte indsatsområder, herunder en angivelse af de deltagende primærproducenters forventede egenbetalingsandel for rådgivningsydelsen.
- En milepælsplan indeholdende en oversigt over aktiviteter, leverancer samt deres tidsmæssige placering i 2016.
- Oplysning om hvorvidt ansøger har gennemført andre projekter med et lignende indhold. Stk. 2. Den samlede årlige bevillingsmæssige ramme for indsatsen kan ikke ændres i forbindelse med ændring af projektet. Ved forlængelse af projektperioden til også at omfatte 2016 kan den samlede bevillingsmæssige ramme for projektet dog forhøjes. Ved afgørelse om, at den bevillingsmæssige ramme for projektet forhøjes som følge af en forlængelse af projektperioden til også at omfatte 2016, finder § 10 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen skal have godkendt ændringen, før den kan iværksættes.
Underretningspligt
(Stk. 2)
§ 18. Tilskudsmodtager skal i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal opfyldes, på forlangende afgive en erklæring til NaturErhvervstyrelsen om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes. Stk. 2. Tilskudsmodtager er i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give NaturErhvervstyrelsen meddelelse om forhold, der kan medføre afgørelse om ophør af projektet og tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter § 19.
Ophør af projektet og tilbagebetaling af udbetalt tilskud
(Stk. 2)
§ 19. NaturErhvervstyrelsen kan træffe afgørelse om, at projektet ophører,
- hvis betingelserne for tilskud ikke opfyldes, jf. §§ 9 og 10,
- hvis tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- hvis tilskudsmodtager undlader at yde den fornødne vejledning og hjælp ved gennemførelse af den i kapitel 3 nævnte kontrol eller undlader at udlevere de dokumenter, oplysninger mv. som er nødvendige for gennemførelse af kontrollen, eller
- hvis tilskudsmodtager ikke opfylder sin underretningspligt efter § 18. Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen træffe afgørelse om tilbagebetaling af tilskud. Ved opgørelse af et tilbagebetalingskrav tillægges der renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetalingen sker og med den i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 409 af 21. april 2010 om tilskud til fremme af dyrkning efter retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse (IPM) ophæves den 1. januar 2016. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for tilskud, der er ydet inden den 1. januar 2016.
NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Steen Bonde/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 5. september 2023