TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen og afskæring af klageadgang efter lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden

DanmarkBekendtgørelse2015

By-, Land- og Kirkeministeriet

BEK nr 1811 af 22/12/2015 I medfør af § 11, stk. 1 og 3, i lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden og § 11, stk. 1 og 3, i lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden fastsættes:

Henlæggelse af beføjelser

§ 1

§ 1. De beføjelser, der i henhold til lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden er tillagt erhvervs- og vækstministeren, henlægges til Erhvervsstyrelsen.

Klageadgang

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer efter de i § 1 nævnte love eller forskrifter udstedt i medfør heraf, kan ikke påklages til anden administrativ instans. Stk. 2. Afgørelser truffet af lokale aktionsgrupper om at indstille eller ikke indstille ansøgninger til tilsagn om tilskud i medfør af de i § 1 nævnte love og forskrifter udstedt i medfør heraf kan påklages til Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 3. Klagen skal indgives til den lokale aktionsgruppe, som har truffet afgørelsen, og være den lokale aktionsgruppe i hænde senest fire uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan genoptage en sag, herunder efter der er indgivet en klage.

Ikrafttræden

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Erhvervs- og Vækstministeriet /Troels Lund Poulsen / Anders Hoffmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
24. december 2015
Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen og afskæring af klageadgang efter lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden | TheLawyer.sh