Bekendtgørelse om sagsbehandlingsregler ved godkendelse af forvaltningsorganisationer efter ophavsretsloven
Kulturministeriet
BEK nr 197 af 05/02/2015 I medfør af § 38, stk. 6, § 39, stk. 5, § 50, stk. 5, § 66 b, stk. 5, § 68, stk. 3, og § 75 a, stk. 2, i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, fastsættes:
Definitioner
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved ansøgeren, den organisation, som i henhold til lovens § 38, stk. 5, § 39, stk. 3, § 50, stk. 4, § 66 b, stk. 3, § 68, stk. 2, og § 75 a, stk. 1, søger om kulturministerens godkendelse.
Frist for meddelelse af afgørelse
(Stk. 3)
§ 2. Kulturministeriet skal træffe og meddele afgørelse om godkendelse senest 4 uger efter modtagelse af ansøgning og alle nødvendige dokumenter, og såfremt sagen i øvrigt er fuldt oplyst, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1, kan Kulturministeriet træffe afgørelse senest 8 uger efter modtagelse af ansøgning og alle nødvendige dokumenter, og såfremt sagen i øvrigt er fuldt oplyst, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Kulturministeriet giver ansøger meddelelse om fristen inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen skal være begrundet. Stk. 3. Uanset fristerne i stk. 1 og 2, kan ansøger ikke anses for at være godkendt, før Kulturministeriet har truffet afgørelse om godkendelse.
Kvittering
§ 3. Kulturministeriet skal hurtigst muligt kvittere for modtagelsen af en ansøgning om godkendelse. Kvitteringen skal indeholde følgende oplysninger:
- fristen for meddelelsen af afgørelse, jf. § 2, stk. 1 og 2,
- oplysninger om, at ansøgeren ikke kan betragtes som godkendt, før Kulturministeriet har truffet og meddelt afgørelsen, uanset om fristen efter § 2, stk. 1 og 2, ikke er overholdt, og
- klagemuligheder.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2015. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1312 af 15. december 2009 om sagsbehandlingsregler ved godkendelse af forvaltningsorganisationer efter ophavsretsloven.
Kulturministeriet /Marianne Jelved / Bente Skovgaard Kristensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. februar 2015