TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om offentliggørelse af resultatet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem m.v.

DanmarkBekendtgørelse2015

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 228 af 03/03/2015 I medfør af § 219, stk. 6, 2. pkt. og § 272, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, fastsættes:

Resultatet af Sundhedsstyrelsens tilsyn

§ 1

§ 1. Sundhedsstyrelsen gennemfører i henhold til sundhedslovens § 219, stk. 1 og stk. 2, tilbagevendende tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v. omfattet af lov om social service, i plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser.

leje
§ 2

§ 2. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder Sundhedsstyrelsen en tilsynsrapport om de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v. til brug for plejehjemmets og kommunens opfølgning på konstaterede fejl og mangler ved de sundhedsmæssige forhold.

leje
§ 3

§ 3. Sundhedsstyrelsen udarbejder årligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v. et sammendrag af årets tilsynsrapporter og et sammendrag af den kommunale opfølgning efter § 3 til brug for den enkelte kommune.

Offentliggørelse

leje
§ 4

§ 4. Sundhedsstyrelsen offentliggør på Sundhedsstyrelsens hjemmeside oplysninger om resultatet af tilsynet med plejehjem m.v., jf. § 2 og § 3.

leje
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Plejehjemmet m.v. skal offentliggøre Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport, jf. § 2, vedrørende det seneste tilsyn let tilgængeligt på sin hjemmeside i samme periode, som tilsynsrapporten er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvis plejehjemmet m.v. har en hjemmeside. Plejehjemmet skal desuden offentliggøre tilsynsrapporten umiddelbart tilgængeligt på plejehjemmet m.v. i samme periode. Stk. 2. Offentliggørelsen af tilsynsrapporten efter stk. 1, gælder også i de tilfælde, hvor det seneste tilsyn er gennemført før bekendtgørelsens ikrafttræden.

leje
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Kommunen skal offentliggøre Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter vedrørende det seneste tilsyn på kommunens plejehjem m.v., jf. § 2, let tilgængeligt på kommunens hjemmeside og umiddelbart tilgængeligt i kommunen i samme periode, som tilsynsrapporterne er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Offentliggørelsen af tilsynsrapporterne efter stk. 1, gælder også i de tilfælde, hvor det seneste tilsyn er gennemført før bekendtgørelsens ikrafttræden.

leje
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Kommunen skal offentliggøre Sundhedsstyrelsens seneste sammendrag af årets tilsynsrapporter og af den kommunale opfølgning herpå, jf. § 3, let tilgængeligt på kommunens hjemmeside og umiddelbart tilgængeligt i kommunen. Stk. 2. Offentliggørelsen af Sundhedsstyrelsens sammendrag af årets tilsynsrapporter og af den kommunale opfølgning herpå gælder også i de tilfælde, hvor det seneste sammendrag er fra før bekendtgørelsens ikrafttræden.

Straffebestemmelser

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Den, der undlader at efterkomme en forpligtelse efter §§ 5-7 straffes med bøde, medmindre højere straf er fastsat i lovgivningen. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttræden

selskab
§ 9

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2015.

Sundhedsstyrelsen /Anne-Marie Vangsted / Anette Lykke Petri/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
4. marts 2015