Bekendtgørelse om statsrefusion m.v. af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
Social- og Boligministeriet
BEK nr 277 af 24/03/2015 I medfør af § 7, stk. 3, § 28 a, stk. 6, og § 100 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014, som ændret ved lov nr. 1366 af 16. december 2014 fastsættes:
(Stk. 5)
§ 1. De udgifter vedrørende områdefornyelse og bygningsfornyelse m.v., som kommunalbestyrelsen i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer kan opnå statsrefusion til, er opregnet i bilag 1. I bilag 2 er refusionssatserne for udgifter i medfør af byfornyelse og udvikling af byer angivet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tab på garantier efter kapitel 3 og 4 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Statens refusion af tab på garantier sker med 50 pct. som regarant, jf. § 19, stk. 2, 3. pkt. og § 28 a, stk. 6. Det långivende institut skal ultimo året indberette størrelsen af den kommunale garanti og den statslige regaranti efter kapitel 3 og 4 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Indberetning sker til Statens Administration og skal for endelige lån ske første gang ultimo 2015 og for byggelån første gang ultimo 2016. Stk. 3. Udgifter, som er en følge af dispositioner, der er foretaget, før der er truffet en beslutning efter reglerne i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan ikke anmeldes til refusion, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram, jf. § 6, stk. 4, nr. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, afholdt efter at ministeren for by, bolig og landdistrikter har meddelt reservation af udgiftsramme til områdefornyelse, jf. § 4, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan anmeldes til refusion, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om områdefornyelse. Stk. 5. Udgifter til forsøg vedrørende bygningsfornyelse og områdefornyelse i medfør af §§ 96 og 97 i lov om byfornyelse og udvikling af byer kan anmeldes til refusion, før kommunen har truffet forsøgsbeslutning, eller før arbejderne iværksættes, hvis Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet kommunalbestyrelsen tilsagn herom.
§ 2. Refusion af kommunalbestyrelsens kontante udlæg ydes efter et nettoprincip således:
- Udgifter, som hverken helt eller delvis forventes dækket af en indtægt, kan anmeldes til refusion straks efter, at udgiften er afholdt af kommunalbestyrelsen, jf. § 3.
- Udgifter, som må påregnes at ville være forbundet med indtægter, kan anmeldes til refusion, når indtægten er gjort op. Anmeldelsen kan kun omfatte forskellen mellem de afholdte udgifter og den opgjorte indtægt, jf. § 3.
(Stk. 2)
§ 3. Har kommunalbestyrelsen haft udlæg, som først kan anmeldes til refusion, når indtægten er indgået, kan beløbet dog anmeldes til forskudsvis refusion efter § 2, nr. 1, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
- Udgiften er ikke på anmeldelsestidspunktet dækket af indtægter fra ejendommen og kan ikke inden for de næste 3 måneder dækkes af indtægter fra ejendommen.
- Den samlede udgift, der anmeldes til refusion vedrørende ejendommen, kan højest udgøre det beløb, som på grundlag af en foreløbig finansieringsopstilling må forventes at kunne anmeldes, når indtægten er indgået. Stk. 2. Anmodning om refusion efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den forventede indtægt.
(Stk. 2)
§ 4. Der ydes ikke refusion til udgifter til forrentning af det udlæg, som kommunalbestyrelsen har haft, indtil statsrefusion er hjemtaget, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kommunalbestyrelsen til refusion anmelde en rimelig renteudgift for den periode, hvor kommunalbestyrelsen har stået i forskud med udgifter, der er omfattet af § 2, nr. 2. Renten beregnes af den af kommunalbestyrelsen afholdte udgift med fradrag af eventuelle indtægter, indtil udgiftssaldoen med rentetillæg kan anmeldes til refusion. Kan kommunalbestyrelsen ikke dokumentere renteudgiften, kan forrentningen beregnes på grundlag af en rente, der svarer til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto med tillæg af 2 procentpoint.
§ 5. Udgifter, som er en følge af dispositioner efter kapitel 2 om områdefornyelse i lov om byfornyelse og udvikling af byer anmeldes til refusion over det administrative edb-system BOSSINF-Område. Øvrige udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer anmeldes til refusion over det administrative edb-system BYF2012.
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. april 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 27 af 18. januar 2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer ophæves samtidig.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter /Carsten Hansen / Christian Lützen/
Bilag 1 Refusionsberettigede udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
Følgende afholdte udgifter kan anmeldes til refusion, når udgiften er gjort op, jf. §§ 2-4 i bekendtgørelse om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer: Områdefornyelse Nedslidte byområder og boligområder med store sociale problemer
- Udgifter til programudarbejdelse, jf. § 6, stk. 4, nr. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 2) Udgifter til information og inddragelse af de berørte parter, herunder oprettelse af partnerskaber, i forbindelse med beslutningen om områdefornyelse, samt udgifter til eksterne rådgivere og projektledere, jf. § 6, stk. 4, nr. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 3) Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området, som er omfattet af byfornyelsesprogrammet, herunder opsøgende og informerende arbejde i forhold til ejerne, jf. § 6, stk. 4, nr. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 4) Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn og lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder, jf. § 6, stk. 4, nr. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 5) Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle eller særlige boligsociale foranstaltninger, jf. § 6, stk. 4, nr. 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 6) Udgifter til etablering af lokaler med kulturelle og boligsociale formål til brug for områdets private foreninger, institutioner og beboere, jf. § 6, stk. 4, nr. 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 7) Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til projektering, tilsyn og lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder, jf. § 6, stk. 4, nr. 4, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 8) Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning, jf. § 6, stk. 4, nr. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Ældre erhvervs- og havneområder
- Udgifter til undersøgelse af omfanget af jordforurening i ældre erhvervs- og havneområder og til beregning af de skønnede udgifter til oprensning heraf, jf. § 6, stk. 6, nr. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 10) Udgifter til kortlægning af ejerforhold og erhvervsforhold i ældre erhvervs- og havneområder, jf. § 6, stk. 6, nr. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 11) Udgifter til udarbejdelse af handlingsplaner for den fremtidige udnyttelse af området, jf. § 6, stk. 6, nr. 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 12) Udgifter til forberedelse af det organisatoriske grundlag for gennemførelsen af omdannelsen, jf. § 6, stk. 6, nr. 4, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 13) Udgifter til indretning af midlertidige byrum, jf. § 6, stk. 6, nr. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
(Stk. 2)
Bygningsfornyelse Ombygnings- og nedrivningsudgifter samt opkøb af nedslidte ejendomme 14) Tilskud til vedligeholdelses- og nedrivningsudgifter i private udlejningsboliger samt udgifter til fjernelse af skrot og affald, jf. § 14 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 15) Udgifter til indfasningsstøtte til forbedringsudgifter i private udlejningsboliger, jf. § 15 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 16) Udgifter til tinglysning af deklarationer om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, jf. §§ 18 og 29 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 17) Tilskud til istandsættelse af klimaskærm, nedrivningsudgifter, etablering af bad, afhjælpning af kondemnable forhold, fjernelse af skrot og affald og gennemførelse af energiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået i en energimærkningsrapport, jf. §§ 26, 27 og 28 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 18) Tilskud til istandsættelse af erhvervslokalers klimaskærm, jf. § 37 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 19) Tilskud til ombygning af privat erhverv til udlejningsboliger, jf. § 38 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 20) Tilskud til istandsættelse af klimaskærm, energiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået i en energimærkningsrapport, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, etablering af tilgængelighedsforanstaltninger og afhjælpning af kondemnable forhold i forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse, jf. § 38 b i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 21) Tilskud til udgifter til nedrivning af erhvervsbygninger, jf. § 38 c i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 22) Udgifter til opkøb af nedslidte ejendomme, jf. § 38 d i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Fælles friarealer og fælleslokaler 23) Udgifter til rydningsarbejder og efterreparationer, jf. § 47, stk. 1, nr. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 24) Udgifter til beskedne bygningsarbejder, jf. § 47, stk. 1, nr. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 25) Udgifter til anlæg og møblering af fælles friareal og etablering af fælleslokaler samt tillæg hertil, jf. § 47, stk. 1, nr. 3 og stk. 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 26) Udgifter til nedrivning, jf. § 45 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Afståelse 27) Udgifter, der er forbundet med afståelse, jf. § 45 og § 75 a, stk. 4, nr. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Aftalt grøn byfornyelse 28) Udgifter til indfasningsstøtte som følge af de aftalte energibesparende foranstaltninger, jf. § 50 f i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 29) Udgifter til at stille erstatningsbolig til rådighed efter kapitel 8 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Erstatninger 30) Erstatning for servitutpålæg eller værdien af nedrevne bygninger, der undtagelsesvis ikke modsvares af den offentligt støttede friarealforbedring, jf. § 44 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 31) Erstatning for ejendomme, der af ejeren forlanges overtaget i sin helhed, jf. § 45, stk. 1 og 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 32) Erstatning for opsigelse af lejemål, der helt eller delvist anvendes til erhverv, jf. § 69, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 33) Erstatning for ejendomme, der afstås, jf. § 75 a, stk. 4, nr. 2. 34) Erstatning for tab som følge af påbud, jf § 75 b, stk. 1. 35) Erstatning som følge af påbud om nedrivning af en kondemneret bygning, jf. § 77, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 36) Kommunens nødvendige og rimelige udgifter til sagers behandling ved taksationskommissioner og domstolene, jf. § 77, stk. 6, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
(Stk. 2)
Erstatningsboliger 37) Udgifter til betaling af leje i midlertidige erstatningsboliger, jf. § 63 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 38) Udgifter til dækning af lejetab ved anvisning af lejere, jf. § 66, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 39) Udgifter til indfasningsstøtte i erstatningsboliger, jf. § 67 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 40) Udgifter til nødvendige reparationer i midlertidige erstatningsboliger, i det omfang disse udgifter ikke kan kræves afholdt af andre. Rådgivning, information og administration vedrørende friarealer 41) Kommunalbestyrelsens udgifter til administrationshonorar til konsulentbistand. Refusionen omfatter kun udgifter til administration af opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsen i forbindelse med arbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer kap. 6, og som er en direkte følge af friarealbeslutningen. Opgaverne kan omfatte: a) information, herunder udarbejdelse af informationsmateriale, orientering af berørte lejere, andelshavere og ejere samt afholdelse af møder, b) teknisk bistand til udarbejdelse af forslag til disponering af gårdanlæg, c) anden teknisk bistand fra landinspektør, revisor, ejendomsmægler, d) behandling af indsigelser, e) erstatningsforhandlinger vedrørende overtagelse af fast ejendom, lejerettigheder m.v., f) bistand ved taksationssager og retssager, g) klagesager for byfornyelsesnævnene og h) bistand ved afsluttende regnskab. Det er en betingelse for refusion, at der mellem kommunen og selskabet eller rådgiveren er udarbejdet en honorarkontrakt, som beskriver alle aftalte opgaver samt honorering herfor, og at honorarkontrakten indeholder en tidsplan og en udbetalingsplan. 42) Kommunalbestyrelsens nødvendige og rimelige udgifter til tinglysningsgebyrer og -afgifter, retsafgifter, udgifter til sagers behandling ved taksationskommissioner, advokatsalærer samt ejendomsmæglersalærer, i det omfang arbejdet ikke udføres af kommunen selv. Godtgørelse af flytteudgifter m.v. 43) Godtgørelse af flytteudgifter til husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. § 68, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 44) Godtgørelse til husstande, som tilbyder selv at skaffe sig anden bolig jf. § 68, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Godtgørelse til erhvervslejere 45) Godtgørelse til lejere, der driver erhverv, som skal fraflyttes, jf. § 69 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 46) Godtgørelse for driftstab til erhvervsdrivende og til dækning af tab på inventar og installationer, opmagasineringsudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand, jf. §§ 69 og 70 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 47) Godtgørelse til lejere af erhvervslokaler, som skal fraflyttes, og som selv skaffer sig andre lokaler, jf. § 71, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 48) Tilskud til dækning af forskelsleje for lejere af erhvervslokaler, jf. § 72 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Kondemneringstilskud 49) Tilskud til ejere af ejerboliger, andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omfattet af kapitel II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, hvis bolig omfattes af et forbud mod beboelse eller ophold efter § 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. § 78 i samme lov.
(Stk. 2)
Påbudte foranstaltninger ved kondemnering 50) Udgifter til nedrivning og ryddeliggørelse af grunden, jf. § 77, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 51) Udgifter til dækning af retablering af naboejendomme som følge af et nedrivningspåbud, jf. § 77, stk. 7, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 52) Kommunalbestyrelsens udgifter til bistand i forbindelse med retssager efter § 77, stk. 7, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 53) Udgifter ved at lade udføre foranstaltninger efter § 75 a, stk. 4, nr. 1, § 76, stk. 10, og § 77, stk. 8, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Udføres foranstaltningerne for ejerens regning, kan udgifterne først medtages til refusion, når det er konstateret, at udgiften ikke kan inddrives hos ejeren. Forsøg 54) Særlige forsøgsudgifter vedrørende bygningsfornyelse, friarealer og områdefornyelse samt bygningsfornyelsesforsøg, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har meddelt tilsagn om, jf. § 96 og § 97 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Byggeskadefondsbidrag 55) Særlige forsøgsudgifter vedrørende bygningsfornyelse, friarealer og områdefornyelse samt bygningsfornyelsesforsøg, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har meddelt tilsagn om, jf. § 96 og § 97 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Nødvendige indgreb som led i kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse 56) Udgifter, der afholdes som led i kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse, til nødvendige undersøgelser og indgreb i bygningskonstruktioner med henblik på at afklare sundheds- eller brandfare, jf. § 105, stk. 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Bilag 2 Refusionssatser i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer
Områdefornyelse
- Staten kan højst refundere en tredjedel af de udgifter, kommunen anmelder til refusion efter bilag 1, nr. 1-13, dog højst 10 mio. kr. til den enkelte beslutning, jf. § 7 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Forsøg
- Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan, for så vidt angår særlige forsøgsudgifter, forhøje refusionen efter bilag 1, nr. 1 – 13, fra en tredjedel af udgifterne indtil 100 pct., jf. § 97 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Bygningsfornyelse
- Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, der anmeldes til refusion efter bilag 1, nr. 14-53 og 55-56, jf. §§ 19, 34, stk. 2, 1. pkt., 37, stk. 2, 38, stk. 2, 38 b, stk. 2, 38 c, stk. 2, 48, stk. 2, 50 k, stk. 2, 57, stk. 2, 73, 82, stk. 2, 1. pkt. og 105, stk. 3 (jf. § 82, stk. 2, 1. pkt.) i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Dog refunderer staten 60 pct. af de udgifter, der anmeldes til refusion efter bilag 1, nr. 14 og 16-22, jf. §§ 19, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 2., 2. pkt., 37, stk. 3, 38, stk. 2, 38 b, stk. 2, 38 c, stk. 2, 38 e, stk. 2 og 105, stk. 3 (jf. § 82, stk. 2, 2. pkt.) i lov om byfornyelse og udvikling af byer, såfremt udgifterne vedrører arbejder, der udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre end 3.000 indbygger og i det åbne land.
- Endvidere refunderer staten 60 pct. af de udgifter, der anmeldes til refusion efter bilag 1, nr. 33-36 og 49-53, såfremt udgifterne vedrører arbejder, der udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere og i det åbne land, fra og med den 1. januar 2016, jf. § 82, stk. 2, 2. pkt. i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
(Stk. 2)
Forsøg 5) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan, for så vidt angår særlige forsøgsudgifter efter bilag 1, nr. 54, forhøje refusionen fra 50 pct. indtil 100 pct., jf. § 96 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. marts 2015